Atuagagdliutit - 01.02.1968, Qupperneq 26

V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl I
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543
Telf. (01) 27 As. 4301
Tlg.adr. Flytterosendahl
■ det gamle firma
Specialister i flytning
til og fra GRØNLAND
Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
-men samme store sucees
Nu kommer Succes’en fra Galle & Jessen i ny, indbydende emballage, der
bevarer den lækre chokolades fine aroma. Alle vil have Succes-fløde eller
letbitter...lige til at spise!
nutåmik pulik - succes-ile angisdK avdiéngorsimångitsoKl mana nagdli-
utisaoK succes Galle & Jessen-imit pissoK nutåmik kajungernartumigdlo
sukulåtip igdlingnartup mamardluåssusianik atajuartitsissumik pulik. tamanit
Succes piumaneKarpoK-fløde imalunit letbitter - oKumiuteriåinaK
tingmissartoKarnfkut tuluit KutdlersaKarfiåne Farnboroughime Kåumatit sisamat ingerdlanerine tingmissartup
84-inik ilaussoKardlune Stockportip, Tuluit-nunånTtup, erKånut nåkartup aserKukue tamarmik katerssorneKarsi-
måput katiterneKarsimavdlutigdlo. tingmissartup nåkarnerane inuit 72-it ajunårput. tingmissartup nunamut tu-
nginermine minåtine arfineK-pingasune tingminerane sekuntine tamane KanoK pissoKarsimanera kommissionimit
misigssorneKarpoK. pisimassumik ilisimangnigtutut aperssorneKartut ilagåt tingmissartup ingerdlatitsissua 42-
nik ukiulik Harry Marlow. tåussuma ingerdlatitsissut inåta igsiavigisimassame sivnere issigingnårai uvane taku-
nekarsinauvok. tupingnaKaoK toKutaussunut ilåungingmat, agdlåme timimigut akornuserneKångingmat.
Det britiske flyvecenter i Farnborough har i løbet af fire måneder samlet og opstillet alle dele fra det Argo-
naught fly, der med 84 mennesker om bord styrtede ned ved Stockport i England, hvorved 72 af de ombord-
værende mistede livet. En kommission gennemgik fra sekund til sekund de sidste 8 minutter før flyet ramte,
jorden. Blandt vidnerne var flyets kaptajn, den 42-årige Harry Marlow, der her betragter resterne af cocpittet,
som han sad i. Det er ubegribeligt, dels at han overhovedet overlevede, dels at han ikke blev slået til invalid.
Atompartikelenergi
fremkalder nordlys
Når nordlyset flammer hen over himlen og skaber de mange forskellige mønstre,
der ustandseligt ændrer sig i farve som i form, vil mange utvivlsomt stille sig
det spørgsmål: Hvad er egentlig grunden til forekomsten af disse fænomener?
Kan man forudsige, hvornår der vil være mange nordlys på himlen, og hvornår
himlen vil være som blæst for dette ejendommelige lys?
Man kan i høj grad forklare aurora-
virkningen, ja, man kan endog ekspe-
rimentelt efterlave nordlyset i labora-
toriet.
Hvis man vil forstå, hvad der er år-
sag til „aurora borealis", som er nord-
lysets rette navn, eller „aurora oustra-
lis“, som det tilsvarende fænomen nær
ved sydpolen hedder, må man vende
sin opmærksomhed mod solen.
Dersom man lader en kikkert danne
et billede af solen på en skærm —
man må aldrig selv prøve at betragte
solen direkte med kikkert — vil man
ofte opdage pletter på soloverfladen.
Følger man disse pletter gennem nogle
dage, vil man erfare, at pletterne har
flyttet sig. Nogle er forsvundet, andre
er opstået, men en enkelt stor plet,
hvis kontur man kan genkende, kan
have bevæget sig et stykke hen over
soloverfladen. Denne flytning af plet-
ten skyldes solens egenbevægelse, som
er ca. 30 døgn for en hel omdrejning.
I vor hverdag fornemmer vi solens
lysstyrke som konstant, men ikke
desto mindre viser det sig, at lysstyr-
ken fra solen varierer regelmæssigt
over en periode på omkring 11 år.
Solpletaktiviteten varierer netop
også med samme tidsrum, og det har
vist sig, at temperaturen i en solplet
er ca. 2000° C lavere end normalt på
soloverfladen, hvor temperaturen lig-
ger omkring 6000° C.
Solpletter er blevet observeret så
langt tilbage som år 28 f. K. af kine-
serne, som så „flyvende fugle" på
solens overflade.
Galilei betragtede dem med sit tele-
skop i 1610, og siden 1750 har dette
fænomen været registreret med større
eller mindre pålidelighed.
Disse pletter på vor sols overflade
kan være af meget forskellig stør-
relse; man har observeret pletter på
størrelse med jorden, og disse pletter
har kunnet holde sig konstant i flere
måneder. Man har herved kunnet regi-
strere solens omdrejningshastighed,
som viser sig ikke at være den samme
for hele solen.
Man må huske, at solen består af
gasarter, hovedsagelig brint og helium.
Da rotationshastigheden må være
større, jo mere vi nærmer os ækva-
tor, må vi forvente at de gasmasser,
der befinder sig nærmest polen, har en
kortere omdrejningstid end den øv-
rige solmasse. I nærheden af en sol-
plet kan man ofte se en eller flere ly-
sere dannelser, især i nærheden af
solkanten. Det er de såkaldte solfakler.
De minder mest om lysende skyer, der
svæver i solatmosfærens øvre lag.
Skønt disse fakler ikke er nær så
iøjnefaldende som solpletterne, inde-
holder de enorme mængder af energi,
som mest af alt minder om en eksplo-
sion. Deres virkning på jorden viser
sig som oftest meget hurtigt. Nogle mi-
nutter efter fremkomsten af en sol-
fakkel bliver jorden udsat for en usæd-
vanlig kraftig ultraviolet bestråling.
Denne stråling virker forstyrrende på
de ioniserede lag i jordens atmosfære,
den såkaldte ionosfære.
Ionosfæren spiller en stor rolle for
al telekommunikation, idet den virker
som et spejl for radiobølger. Derved
muliggøres kommunikation mellem
meget fjerntliggende stationer. (Se fig.
2). Selve ionosfæren er et resultat af
solens normale ultraviolette bestråling,
men den særlig kraftige bestråling,
der opstår i forbindelse med fremkom-
sten af en solfakkel, fremkalder en
ændring i tætheden af ionosfæren.
Der kommer kraftig „fading" dvs.
svingende feltstyrke på lang-distance
forbindelserne. I de kraftigste tilfælde
optræder det fænomen, som kendes
så godt her i Grønland: black-out.
Da det er så vigtigt at opretholde
kommunikationsmulighederne, har
man udfoldet stor energi i studiet af
disse solfakkelforekomster, og det
er da også lykkedes at få klarlagt
teorierne så godt, at man i dag er i
stand til at forudsige de gunstigste
bølgelængder for en given kommuni-
kation.
Men den voldsomme ultraviolette
stråling, der ledsager en solfakkelfore-
komst, er ikke den eneste virkning, vi
her på jorden er i stand til at konsta-
tere. Det viser sig, at der tillige kom-
mer en byge af protoner og elektroner,
d. v. s. brintatomer, hvor elektronerne
er revet løs fra kernen. Disse kerner
besidder på grund af deres store ha-
stighed — de bevæger sig med en
hastighed af knap to tusinde kilome-
ter i sekundet — en enorm energi.
Hvis de har retning mod jorden, nås
den på en dag.
Disse partikler ville være et meget
ubehageligt bekendtskab for os her
på jorden, dersom de fik lov til at
bombardere jordens overflade, men
heldigvis er jorden beskyttet af sit
magnetfelt.
Da protonerne og elektronerne kan
betragtes som elektriske strømme,
fordi de er elektrisk ladede partikler,
bliver de af bøj et ifølge den lov, som
kendes fra fysiktimerne under navnet
lillefingerreglen. Partikelstrømmen
tvinges til at følge de magnetiske
kraftlinier, og kun hvor disse kraftli-
nier når jorden i nærheden af de geo-
grafiske poler, kan partiklerne nå ind
til vor atmosfære.
Ved mødet mellem de meget energi-
rige partikler og luftmolekylerne sker
der dels en ionisering, dels et anslag
af atomerne, hvorved de får noget af
partikelenergien. Man siger, at ato-
merne er anslået. Denne tilstand er
imidlertid unaturlig for atomerne; man
siger, at tilstanden er labil. Atomerne
vil forsøge at skaffe sig af med denne
ekstraenergi, og dette sker næsten
altid i form af lysudsendelse. Herved
opstår nordlyset.
På fig. 3 ses det for ganske nylig
opdagede bælte af energirig stråling,
bestående af elektroner, der med uhyre
hastighed bevæger sig langs jordens
magnetiske kraftlinier fra nordpol til
sydpol, hvilket tager mindre end 1
sekund.
Dette bælte kaldes efter opdageren,
Van Allen — strålingsbæltet. Kun ved
polerne, hvor jordens magnetiske
kraftlinier bøjer ned mod jorden,
mangler bæltet.
Det område, hvor nordlyset ses sær-
lig kraftig, må ligge som et cirkelfor-
met område omkring den magnetiske
pol, der ligger på en af de nordligste
øer i Canada. Det viser sig, at denne
nordlyszone passerer Vestgrønland om
Godthåb — Sukkertoppen.
Ole Dam.
Solpletaktiviteten over 80-årig periode.
ukiut 80-it ingerdlanerane seKerngup KanoK milanerKajåtigi-
simaneranik takussutigssaK.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godthåbsvej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS

fe
►

26