Atuagagdliutit - 01.02.1968, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-iat
sisamångorneK 1. februar 1968
Nr. 3
Man bør ikke smelte is Ira nedstyrtningsstedet
for B-52’eren til drikkevand
Indtil videre må Thule-boerne undlade at anvende havis for at få salt til
maden — Den forulykkede maskines pilot kunne ikke besvare spørgsmålet,
om han tidligere havde fløjet over Grønland med en B-52 — I den enorme
redningsaktion, hvor en af atomalderens mest komplicerede frembringelser
havde lidt skibbrud, var det den tusindårige eskimoiske teknik, der måtte
komme den til hjælp — Selvom amerikanerne skal indsamle de radioaktive
stoffer i isen, skal det foregå under opsyn af danske videnskabsmænd —
eskimoiske teknik, der måtte komme
den til hjælp. Grønlandske fangere
ilede til hjælp på isen, anført af spe-
ditør Zinglersen, som er en erfaren
slædekører. Hvor helikoptere og mo-
derne amerikanske materiel ikke kun-
ne komme frem, kunne de grønland-
ske hundeslæder. Og senere —- under
den store operation med at finde de
knuste brintbomber i isen — var det
også grønlænderne, man måtte ty til,
fordi det forhåndenværende ameri-
kanske materiel ikke kunne klare op-
gaven alene.
Ude på isen har grønlandske fange-
re som deres forfædre bygget snehyt-
ter til beskyttelse af det mandskab,
der leder efter resterne af de fire
bomber, og indtil amerikanerne har
fået bygget en moderne lejr, må de
have hjælp af grønlænderne.
UNDERSØGELSER UNDER OPSYN
AF DANSKE VIDENSKABSMÆND
Fra dansk side blev meddelelsen om
ulykken modtaget med bestyrtelse.
Man tænkte på, hvad der ville ske den
grønlandske befolkning, hvis den blev
(Fortsættes side .?).
Nar de danske undersøgelser er afsluttet, vil man give Thule-befolkningen
endelig meddelelse om, hvad der så skal træffes af sikkerhedsforanstalt-
ninger — Protest mod overflyvninger af B-52 fra Thules kommunalbestyrelse.
Fra A/G’s udsendte medarbejder, redaktør JØRGEN FLEISCHER.
B-52-bombemaskinen, der forrige søndag med sin last på fire brintbomber
styrtede ned ved Thule Air Base, har vakt enorm opmærksomhed over hele
verden. Ganske vist er B-52-maskiner med brintbomber tidligere styrtet ned,
bl. a. i Spanien, men det grønlandske tilfælde har fået politiske virkninger af
et betydeligt omfang. Man har i forbindelse med ulykken ved Thule rejst
spørgsmålet, om amerikanerne hyppigt overflyver Grønland med atomvåben
på trods af den klare aftale, der eksisterer mellem Danmark og USA om, at
sådanne våben ikke må findes på eller over dansk territorium.
HVAD SKETE DER?
Men hvad skete der egentlig denne
søndag, da hele verdens opmærksom-
hed blev rettet mod Thule? En B-52-
brintbombemaskine var på sin sæd-
vanlige bevogtningstur, da der 90 kilo-
meter syd for Thule luftbase opstod
ild. I Thule har vi fra en pilot i rulle-
stol på hospitalet fået en beskrivelse:
Commander Haug med blåt øje og
kvæstet knæ fortalte:
— Jeg befandt mig ude over havet,
da vi lugtede røg i cockpittet. Navi-
gatøren blev sendt nedenunder for at
undersøge, hvad der egentlig var i
vejen, men han kunne ikke trænge
igennem for ild. Jeg gav besætningen
ordre til at tage iltmasker på og satte
alle automatiske slukningsapparater i
funktion. Samtidig meddelte jeg over
radioen Thule, at jeg ville forsøge en
nødlanding på basen.
— 14 minutter senere havde jeg mi-
stet kontrollen over maskinen og gav
besætningen ordre til at udløse kata-
pultsæderne. Da jeg havde forvisset
mig om, at alle seks var sprunget ud,
sprang jeg selv ud som sidste mand.
Jeg landede i nærheden af en hangar,
fandt ingen mennesker, men i en an-
den hangar fandt jeg en telefon og
ringede til kommandocentralen.
Piloten havde på pressekonferencen
i Thule Air Base, hvor han gav sin
forklaring, ikke noget at tilføje. Di-
rekte spurgt, om han tidligere havde
fløjet over Grønland med en B-52 sva-
rede han: Det spørgsmål kan jeg ikke
besvare.
De øvrige besætningsmedlemmer
blev reddet med undtagelse af een
mand, og hans historie er egentlig be-
mærkelsesværdig. I en B-52-bombe-
maskine, som er en af de største i ver-
den med dens otte jetmotorer og et
kæmpemæssigt vingefang, er der kun
plads til seks katapultsæder, som au-
tomatisk kan skydes ud fra maskinen,
men når man flyver i mange timer,
er man nødt til at have syv mand med,
så den ene pilot kan flyve, mens den
anden sover. Denne syvende mand er,
hvis man må forlade maskinen, så
godt som dødsdømt på forhånd, for
han må springe ud gennem et hul på
gammeldags manér med almindelig
faldskærm.
TUSINDÅRIG ESKIMOISK TEKNIK
KOM TIL HJÆLP
Det var denne mand, der blev
dræbt. Fra Thule-basen blev der
straks iværksat en enorm rednings-
aktion, men her i den arktiske øde-
mark, hvor en af atomalderens mest
komplicerede frembringelser havde
lidt skibbrud, var det den tusindårige
Et fly af den type styrtede ned ved Thule Air Base — et
Boeing B-52-G Superfortress, også kaldet „Superfæstning11.
Thulemit nalunaerut
tingmissartoK taimåitoK Thulime mftarfiup erKånut nåkartoK
taineKartarpoK Boeing B-52-G Superfortress, åma „Super-
fæstning" (patdligtailissarssuaK).
siko B-52-ip nakarfianérsoK
imigssatut augtmeKasangilaK
avanerssuarmiut imap sikua nerissagssiornermingne tarajo-
riungnaeratdlåsagat — tingmissartup ajunårtup ingerdlatitsi-
ssua B-52-imik angatdlateKardlune Kalåtdlit-nunåta Kulagut
matuma sujornagut tingmisimanersoK aperineKarame akiumå-
ngitsoK — atomimik atortoKarnerup nalåne pilersitat pissariu-
nerpåt ilåta ajutorneragut ånåussiniarnerme angnertupilorujug-
ssuarme eskimut periausiat ukiune tusintilingne atorneKarsima-
ssok atortariaKartoK — amerikamiut Kingornernik ulorianartor-
talingnik sikume katerssuisagaluartut tamåna danskit ilisima-
tuinit nåkutigineKåsaoK — danskit misigssuinere inerpata ava-
nerssuarmiut ersserKigsumik nalunaerfigineKarumårtut navia-
nartorsiunginigssaK anguniardlugo KanoK iliortoKarnigssånik —
B-52-it Kulåutarnerat Thuleme kommunalbestyrelsip nåmagig-
taitdliutigigå
A/G-p autdlartitånit, åridgss.: Jørgen Fleischerimit
tingmissartorssuatc kaertartorssut B-52 sujugdlermik sapåtiungmat Kaertar-
tupilunerssuarnik brintbombinik sisamanik nagsatatcardlune Thuleme såkuto-
narfiup erKånut nåkartoK silarssuarmit tamarmit soKutigineKartorujugssuvoK.
tingmissartunik taimåitunik brintbombinik nagsatauartunik matuma sujornagut
nåkartoKaréraluarpoK sordlo Spaniamut, nunavtinutdle nåkartoK nålagkersuini-
kut ingerdlatsinermut angnertumik sunluteuarpoK. Avanerssuarme ajunårner-
mut atatitdlugo aperKutigineuartalerpoK amerikamiut Kaertartorssuarnik nag-
sataKardlutik nunarput akugtungitsunik Kulåutarnerat, nauk Danmarkip USA-
vdlo ersserKigsumik isumaKatigissutigisimagaluaråt såkut taimåitut Danmarkip
nunartåne nunartåtalunit Kulåne pigineKåsångitsut.
Kanon pissoitarpa?
sapamile taineKartume KanorpiaK
pissoKarpa, taimane silarssuarmiut ta-
marmik AvanerssuaK sangmilermå-
ssuk? tingmissartorssuaK B-52 Kaer-
tartupilunerssuarnik brintbombinik
nagsataicartoK pissarnine maligdlugo
nåkutigdlivdlune angalaorpoK, Thule-
milo tingmissartunut mltarfik 90 kilo-
meterinik ungasissuseKalerdlugulo i-
kuatdlalerdlune. KanoK pissoKarnera
tingmissartup ingerdlatitsissuata ag-
ssakåssulingmik igsiavingmitup Thu-
leme nåparsimavingme uvavtinut ima
OKalugtuarå: commander Haug issimi-
nik tigdlussartitsissoK séritumigutdlo
ånersimassoK OKalugtuarpoK:
•— imap Kulånititdluta pujorsungne
ingerdlatitsissup inåne naimalerpar-
put. sumissusersiortartoK autdlai'tine-
KarpoK suna ajoKutaunersoK påsiniå-
sangmago, ingnerdle pissutigalugo so-
riarsinåungilaK. tingmissartup inue
perKuvåka silåinarmik anersårtutit
atisagait, tamatumalo kingorna ting-
missartup Kavterutai nangminérdlutik
Kamisaissartut tamaisa autdlartipåka.
tamatumunga peicatigititdlugo Thule
radiukut nalunaerfigåra ajornartor-
siorneK pissutigalugo avdlatut ajor-
nartumik såkutOKarfingmut miniar-
dlunga OKåtårniardlugo.
— minutit 14-it Kångiungmata ting-
missartoK „nålagtisinaujungnaerpara",
tingmissartuvdlo inue pericuvåka aju-
nålerdlutik ånangniutigissartagkatik
igsiavit igeriuneKartartut åtataralugit
tingmissartoK KimarKuvdlugo. ilåka
arfiniliussut tamarmik avémut „pig-
sigsimassut" påsigavko uvanga ki-
ngugdlerpauvdlunga „pigsigpunga."
igdlorssup tingmissartup inigissarta-
gåta erKånut nunipunga, inungnigdle
nåmagtugaKarnanga. tingmissartut i-
nigissartagåne avdlame telefone nav-
ssåråra såkutOKarfingmilo Kutdlersa-
Karfingmut telefonerpunga.
Thuleme tingmissartut mitarfiåne
navsuiaivfigissamine avisiliortunit a-
perssorneKamermine tingmissartup
nålagå onarpoK avdlamik oKautigi-
ssagssaKarane. toruardlune aperineKa-
rame B-52-imik angatdlateKardlune
matuma sujornagut Kalåtdlit-nunåt
Kulautdlugo tingmissartorsimanersoK
ima akivoK: apemut tåuna akisinåu-
ngilara.
tingmissartup inuisa ilait énagput
atauseK kisime ajunårdlune, tåussu-
malo ajunårneranut pissutaussoK tu-
pingnarpoic. tingmissartorssuarme B-
52-ime, arfineK-pingasunik jetmotori-
lingme takisupilugssuarnigdlo sulu-
lingme taimalo silarssuarme tingmi-
ssartunut angnerpånut ilaussume, i-
nugtaussut igsiavé tingmissartup aju-
tårnerane igeriuneKartartut arfinili-
nåuput, åtataussaK tuginardlugo ige-
riuneKarsinaussut. nalunaerKutavdle
akunerpagssue tingmissoKarångat inuit
arfineK-mardlutitariaKartarput, ting-
missartup ingerdlatitsissuata åipå er-
icumatitdlugo åipå sinigtardlune. ting-
missartoK KimåtariaKalersitdlugo i-
nugtaisa arfineK-åipåta ånangnigsså
neriunauteicangårneK ajorpoK, ting-
missartume putukut Kanga pissarner-
tut avåmut pigsigtariaKarame kigait-
dlagsåumik nalinginaussumik kigait-
dl agsauteKardlune.
eskimut periausitoKåt
ikiuinerme atorncKartoK
angut taimatut avåmut pigsigtoK to-
kuvok. Thuleme såkutoKarfingmit å-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Ved folketings-
valget i Dan-
mark led arbej-
derflertallet ne-
derlag. Det er
mest sandsyn-
ligt, at valgets
sejrherrer, De
radikale Ven-
stre, danner en
ny regering i
samarbejde
med Det kon-
servative Fol-
keparti og Ven-
stre med Hil-
mar Baunsgård
(billedet) fra De
radikale Ven-
stre som stats-
minister. Vi
henviser iøvrigt
til side 4.
Danmarkime i-
natsissartunut
ilaussortagssa-
nik Kinersiner-
me sulissartut
amerdlaneru-
ssunik ilaussor-
tanaraluartut a-
jorssarput, ili-
manarnerpau-
vok Kinersiner-
me ajugaussut,
De radikale
Venstrit, nålag-
kersuissunik
nutånik piler-
sitsisassut Det
konservative
Folkeparti åma
venstre ikiorti-
galugit Hilmar
Baunsgård lu-
vane åssilisisi-
niassoK) De ra-
dikale Venstri-
nersoit statsmi-
nistereralugo.
nunavtine Ki-
nersinerup Kup.
5-ime agdlauti-
gineKarnera ta-
kornuvarput.