Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.02.1968, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 01.02.1968, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 108-iat sisamångorneK 1. februar 1968 Nr. 3 Man bør ikke smelte is Ira nedstyrtningsstedet for B-52’eren til drikkevand Indtil videre må Thule-boerne undlade at anvende havis for at få salt til maden — Den forulykkede maskines pilot kunne ikke besvare spørgsmålet, om han tidligere havde fløjet over Grønland med en B-52 — I den enorme redningsaktion, hvor en af atomalderens mest komplicerede frembringelser havde lidt skibbrud, var det den tusindårige eskimoiske teknik, der måtte komme den til hjælp — Selvom amerikanerne skal indsamle de radioaktive stoffer i isen, skal det foregå under opsyn af danske videnskabsmænd — eskimoiske teknik, der måtte komme den til hjælp. Grønlandske fangere ilede til hjælp på isen, anført af spe- ditør Zinglersen, som er en erfaren slædekører. Hvor helikoptere og mo- derne amerikanske materiel ikke kun- ne komme frem, kunne de grønland- ske hundeslæder. Og senere —- under den store operation med at finde de knuste brintbomber i isen — var det også grønlænderne, man måtte ty til, fordi det forhåndenværende ameri- kanske materiel ikke kunne klare op- gaven alene. Ude på isen har grønlandske fange- re som deres forfædre bygget snehyt- ter til beskyttelse af det mandskab, der leder efter resterne af de fire bomber, og indtil amerikanerne har fået bygget en moderne lejr, må de have hjælp af grønlænderne. UNDERSØGELSER UNDER OPSYN AF DANSKE VIDENSKABSMÆND Fra dansk side blev meddelelsen om ulykken modtaget med bestyrtelse. Man tænkte på, hvad der ville ske den grønlandske befolkning, hvis den blev (Fortsættes side .?). Nar de danske undersøgelser er afsluttet, vil man give Thule-befolkningen endelig meddelelse om, hvad der så skal træffes af sikkerhedsforanstalt- ninger — Protest mod overflyvninger af B-52 fra Thules kommunalbestyrelse. Fra A/G’s udsendte medarbejder, redaktør JØRGEN FLEISCHER. B-52-bombemaskinen, der forrige søndag med sin last på fire brintbomber styrtede ned ved Thule Air Base, har vakt enorm opmærksomhed over hele verden. Ganske vist er B-52-maskiner med brintbomber tidligere styrtet ned, bl. a. i Spanien, men det grønlandske tilfælde har fået politiske virkninger af et betydeligt omfang. Man har i forbindelse med ulykken ved Thule rejst spørgsmålet, om amerikanerne hyppigt overflyver Grønland med atomvåben på trods af den klare aftale, der eksisterer mellem Danmark og USA om, at sådanne våben ikke må findes på eller over dansk territorium. HVAD SKETE DER? Men hvad skete der egentlig denne søndag, da hele verdens opmærksom- hed blev rettet mod Thule? En B-52- brintbombemaskine var på sin sæd- vanlige bevogtningstur, da der 90 kilo- meter syd for Thule luftbase opstod ild. I Thule har vi fra en pilot i rulle- stol på hospitalet fået en beskrivelse: Commander Haug med blåt øje og kvæstet knæ fortalte: — Jeg befandt mig ude over havet, da vi lugtede røg i cockpittet. Navi- gatøren blev sendt nedenunder for at undersøge, hvad der egentlig var i vejen, men han kunne ikke trænge igennem for ild. Jeg gav besætningen ordre til at tage iltmasker på og satte alle automatiske slukningsapparater i funktion. Samtidig meddelte jeg over radioen Thule, at jeg ville forsøge en nødlanding på basen. — 14 minutter senere havde jeg mi- stet kontrollen over maskinen og gav besætningen ordre til at udløse kata- pultsæderne. Da jeg havde forvisset mig om, at alle seks var sprunget ud, sprang jeg selv ud som sidste mand. Jeg landede i nærheden af en hangar, fandt ingen mennesker, men i en an- den hangar fandt jeg en telefon og ringede til kommandocentralen. Piloten havde på pressekonferencen i Thule Air Base, hvor han gav sin forklaring, ikke noget at tilføje. Di- rekte spurgt, om han tidligere havde fløjet over Grønland med en B-52 sva- rede han: Det spørgsmål kan jeg ikke besvare. De øvrige besætningsmedlemmer blev reddet med undtagelse af een mand, og hans historie er egentlig be- mærkelsesværdig. I en B-52-bombe- maskine, som er en af de største i ver- den med dens otte jetmotorer og et kæmpemæssigt vingefang, er der kun plads til seks katapultsæder, som au- tomatisk kan skydes ud fra maskinen, men når man flyver i mange timer, er man nødt til at have syv mand med, så den ene pilot kan flyve, mens den anden sover. Denne syvende mand er, hvis man må forlade maskinen, så godt som dødsdømt på forhånd, for han må springe ud gennem et hul på gammeldags manér med almindelig faldskærm. TUSINDÅRIG ESKIMOISK TEKNIK KOM TIL HJÆLP Det var denne mand, der blev dræbt. Fra Thule-basen blev der straks iværksat en enorm rednings- aktion, men her i den arktiske øde- mark, hvor en af atomalderens mest komplicerede frembringelser havde lidt skibbrud, var det den tusindårige Et fly af den type styrtede ned ved Thule Air Base — et Boeing B-52-G Superfortress, også kaldet „Superfæstning11. Thulemit nalunaerut tingmissartoK taimåitoK Thulime mftarfiup erKånut nåkartoK taineKartarpoK Boeing B-52-G Superfortress, åma „Super- fæstning" (patdligtailissarssuaK). siko B-52-ip nakarfianérsoK imigssatut augtmeKasangilaK avanerssuarmiut imap sikua nerissagssiornermingne tarajo- riungnaeratdlåsagat — tingmissartup ajunårtup ingerdlatitsi- ssua B-52-imik angatdlateKardlune Kalåtdlit-nunåta Kulagut matuma sujornagut tingmisimanersoK aperineKarame akiumå- ngitsoK — atomimik atortoKarnerup nalåne pilersitat pissariu- nerpåt ilåta ajutorneragut ånåussiniarnerme angnertupilorujug- ssuarme eskimut periausiat ukiune tusintilingne atorneKarsima- ssok atortariaKartoK — amerikamiut Kingornernik ulorianartor- talingnik sikume katerssuisagaluartut tamåna danskit ilisima- tuinit nåkutigineKåsaoK — danskit misigssuinere inerpata ava- nerssuarmiut ersserKigsumik nalunaerfigineKarumårtut navia- nartorsiunginigssaK anguniardlugo KanoK iliortoKarnigssånik — B-52-it Kulåutarnerat Thuleme kommunalbestyrelsip nåmagig- taitdliutigigå A/G-p autdlartitånit, åridgss.: Jørgen Fleischerimit tingmissartorssuatc kaertartorssut B-52 sujugdlermik sapåtiungmat Kaertar- tupilunerssuarnik brintbombinik sisamanik nagsatatcardlune Thuleme såkuto- narfiup erKånut nåkartoK silarssuarmit tamarmit soKutigineKartorujugssuvoK. tingmissartunik taimåitunik brintbombinik nagsatauartunik matuma sujornagut nåkartoKaréraluarpoK sordlo Spaniamut, nunavtinutdle nåkartoK nålagkersuini- kut ingerdlatsinermut angnertumik sunluteuarpoK. Avanerssuarme ajunårner- mut atatitdlugo aperKutigineuartalerpoK amerikamiut Kaertartorssuarnik nag- sataKardlutik nunarput akugtungitsunik Kulåutarnerat, nauk Danmarkip USA- vdlo ersserKigsumik isumaKatigissutigisimagaluaråt såkut taimåitut Danmarkip nunartåne nunartåtalunit Kulåne pigineKåsångitsut. Kanon pissoitarpa? sapamile taineKartume KanorpiaK pissoKarpa, taimane silarssuarmiut ta- marmik AvanerssuaK sangmilermå- ssuk? tingmissartorssuaK B-52 Kaer- tartupilunerssuarnik brintbombinik nagsataicartoK pissarnine maligdlugo nåkutigdlivdlune angalaorpoK, Thule- milo tingmissartunut mltarfik 90 kilo- meterinik ungasissuseKalerdlugulo i- kuatdlalerdlune. KanoK pissoKarnera tingmissartup ingerdlatitsissuata ag- ssakåssulingmik igsiavingmitup Thu- leme nåparsimavingme uvavtinut ima OKalugtuarå: commander Haug issimi- nik tigdlussartitsissoK séritumigutdlo ånersimassoK OKalugtuarpoK: •— imap Kulånititdluta pujorsungne ingerdlatitsissup inåne naimalerpar- put. sumissusersiortartoK autdlai'tine- KarpoK suna ajoKutaunersoK påsiniå- sangmago, ingnerdle pissutigalugo so- riarsinåungilaK. tingmissartup inue perKuvåka silåinarmik anersårtutit atisagait, tamatumalo kingorna ting- missartup Kavterutai nangminérdlutik Kamisaissartut tamaisa autdlartipåka. tamatumunga peicatigititdlugo Thule radiukut nalunaerfigåra ajornartor- siorneK pissutigalugo avdlatut ajor- nartumik såkutOKarfingmut miniar- dlunga OKåtårniardlugo. — minutit 14-it Kångiungmata ting- missartoK „nålagtisinaujungnaerpara", tingmissartuvdlo inue pericuvåka aju- nålerdlutik ånangniutigissartagkatik igsiavit igeriuneKartartut åtataralugit tingmissartoK KimarKuvdlugo. ilåka arfiniliussut tamarmik avémut „pig- sigsimassut" påsigavko uvanga ki- ngugdlerpauvdlunga „pigsigpunga." igdlorssup tingmissartup inigissarta- gåta erKånut nunipunga, inungnigdle nåmagtugaKarnanga. tingmissartut i- nigissartagåne avdlame telefone nav- ssåråra såkutOKarfingmilo Kutdlersa- Karfingmut telefonerpunga. Thuleme tingmissartut mitarfiåne navsuiaivfigissamine avisiliortunit a- perssorneKamermine tingmissartup nålagå onarpoK avdlamik oKautigi- ssagssaKarane. toruardlune aperineKa- rame B-52-imik angatdlateKardlune matuma sujornagut Kalåtdlit-nunåt Kulautdlugo tingmissartorsimanersoK ima akivoK: apemut tåuna akisinåu- ngilara. tingmissartup inuisa ilait énagput atauseK kisime ajunårdlune, tåussu- malo ajunårneranut pissutaussoK tu- pingnarpoic. tingmissartorssuarme B- 52-ime, arfineK-pingasunik jetmotori- lingme takisupilugssuarnigdlo sulu- lingme taimalo silarssuarme tingmi- ssartunut angnerpånut ilaussume, i- nugtaussut igsiavé tingmissartup aju- tårnerane igeriuneKartartut arfinili- nåuput, åtataussaK tuginardlugo ige- riuneKarsinaussut. nalunaerKutavdle akunerpagssue tingmissoKarångat inuit arfineK-mardlutitariaKartarput, ting- missartup ingerdlatitsissuata åipå er- icumatitdlugo åipå sinigtardlune. ting- missartoK KimåtariaKalersitdlugo i- nugtaisa arfineK-åipåta ånangnigsså neriunauteicangårneK ajorpoK, ting- missartume putukut Kanga pissarner- tut avåmut pigsigtariaKarame kigait- dlagsåumik nalinginaussumik kigait- dl agsauteKardlune. eskimut periausitoKåt ikiuinerme atorncKartoK angut taimatut avåmut pigsigtoK to- kuvok. Thuleme såkutoKarfingmit å- (Kup. 3-me nangisaoK) Ved folketings- valget i Dan- mark led arbej- derflertallet ne- derlag. Det er mest sandsyn- ligt, at valgets sejrherrer, De radikale Ven- stre, danner en ny regering i samarbejde med Det kon- servative Fol- keparti og Ven- stre med Hil- mar Baunsgård (billedet) fra De radikale Ven- stre som stats- minister. Vi henviser iøvrigt til side 4. Danmarkime i- natsissartunut ilaussortagssa- nik Kinersiner- me sulissartut amerdlaneru- ssunik ilaussor- tanaraluartut a- jorssarput, ili- manarnerpau- vok Kinersiner- me ajugaussut, De radikale Venstrit, nålag- kersuissunik nutånik piler- sitsisassut Det konservative Folkeparti åma venstre ikiorti- galugit Hilmar Baunsgård lu- vane åssilisisi- niassoK) De ra- dikale Venstri- nersoit statsmi- nistereralugo. nunavtine Ki- nersinerup Kup. 5-ime agdlauti- gineKarnera ta- kornuvarput.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.