Atuagagdliutit - 29.02.1968, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Løssalgspris ............... kr. 1,50
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Nungme sinerissap
kujatdliup na.Kiterivia.ne
naKitigkat
Overbefolkning - eller?
J. F. „Den tilstræbte modernisering
af det grønlandske samfund er stort
set nået. Det har imidlertid ikke væ-
ret muligt at udvikle det fornødne
produktionsgrundlag for et sådant
samfund, og da man i Grønland reelt
lever på eksistensmulighedernes yder-
ste grænse, vil det heller adrig kunne
lade sig gøre. Hvis det grønlandske
samfund i dag skulle ernære sig selv,
og ikke af kapitaloverførsel fra Dan-
mark, var landet allerede forlængst
overbefolket", skrev „Kristeligt Dag-
blad" i en leder fornylig.
Lederen i „Kristeligt Dagblad" til-
føjede, at formålet med en ny grøn-
landspolitik må være, efterhånden at
overføre en del af den grønlandske be-
folkning til det egentlige Danmark
og koncentrere sig om at skabe reelle
eksistensmuligheder i Grønland for
dem, som bliver tilbage.
Ja, sådan kan man også se på det,
hvis man vil vurdere tingene realistisk
på grundlag af den nuværende situa-
tion. Tanken om overførsel af Grøn-
lands „befolkningsoverskud" er ikke
ny. Man har længe haft øjnene åbne
for den mulighed. Det er et bevis for,
at Danmark nu har en hel anden ind-
stilling over for Grønland. Havde det
nu været for 30 år siden, ville bombe-
flystyrtet give anledning til fornyede
diskussioner om salg af Grønland. Men
det var ikke tilfældet. Grønland er
jo også i dag en dansk landsdel.
Men det er nok for tidligt at tale
om overførsel af „befolkningsover-
skudddet". Udbygningen af det grøn-
landske samfund er langtfra afsluttet,
og det gælder ikke mindst erhvervs-
mulighederne. Det er urealistisk at tro,
at fiskeriet alene vil være i stand til
at brødføde den hurtigt voksende be-
folkning heroppe. Der findes også an-
dre muligheder, der ikke er udnyttet
i dag. Minedrift er nu i sin vorden.
Efterforskningen er lige begyndt, og
den vågnende interesse blandt de
udenlandske mineselskaber for udnyt-
telse af Grønlands mineralrigdomme.
Der skal udenlandsk kapital til for
at kunne udnytte de muligheder, der
ligger i minedrift og turisme. Før man
har prøvet disse muligheder, kan man
ikke med bestemthed sige, om Grøn-
land ikke vil være i stand til at brød-
føde en befolkning, der er større end
de nuværende 40.000 mennesker.
Og så er der en anden ting, som
man må tage med i betragtning. De
kloge siger, at der skal mindst 100.000
mennesker for at skabe et samfund,
der kan klare sig økonomisk. I dag
kan vi ikke eksistere uden økonomisk
hjælp fra Danmark. Vi er simpelthen
for få til at klare os selv.
amerdlavatdlålerpugut — imalunit?
J. F. „kalåtdlinik inoKatigingnik nu-
tarterineK norKåissutigissaussoK måna
angnertunerussutigut anguneitarsima-
vok. inoKatigitdle taimåitut niorKutig-
ssiornikut tungavigssaKalersineKar-
nigssåt ajornarsimavoK, Kalåtdlit-
nunåtdlume napaniarfiusinaussup kig-
dlerpiaringmago åma taimailiornig-
ssaK ajornartugssauvoK. kalåtdlit ino-
Katigit uvdlumikut inutigssaKarniar-
nikut ingmingnut pugtangniasagunik,
Danmarkimit aningaussanik ikiorne-
Karnatik, OKartoKartariairarpoK inue
sipoKalerérsimassut," taimatut agdlau-
tigissaKarpoK avisime „Kristeligt Dag-
blad“-ime Kanigtukut.
avisime agdlautigissame ilångutdlu-
go taineKarpoK, Kalåtdlit-nunåne po-
litikikut nutåmik ingerdlatsiniarner-
me sujunertarissariaKartoK kalåtdlit
ilaisa Danmarkimut nugtertineKarnig-
ssåt, uningåinartutdlo napaniarnigsså-
kut iluamérsumik tungavigisinaussåi-
nik pilersitsiniarnigssaK.
åmame taimatut isumaKartoKarsi-
nauvoK, uvdlumikut angussat tunga-
vigalugit pissutsit iluamérsumik issi-
gisagåine. nunavta inuisa nugtertine-
Karnigssånik isuma nutåjungilaK. er-
Karsaut tamåna sivitsortoK arajutsisi-
maneKarsimångilaK, ugpernarsautau-
vordlo Danmarkip måna nunarput
pivdlugo avdlatordluinaK isumaKarfi-
gingnilersimaneranik. ukiut 30 matu-
Tuborgip aningaussautenarfiata
tunissutå
KNAPP-ip akit pivdlugit Køben-
havnime isumaKatigingniartitaisa sa-
påtip akunerane sujugdlerme OKalo-
Katigingnerit kipitmeicarnerine Tu-
borgip aningaussauteKarfiata tunissu-
tå: motorinik ilitsersumut akikitdli-
sautigssat aningaussat tiguvait. moto-
rinik ilitsersut Kalåtdlit-nunåne inu-
tigssarsiutit pivdlugit KGH-p atuag-
kiarititagaisa ilagssåt Kåumatit mar-
dlugsuit matuma kingoma nunavtine
tunineKarsinaulisaoK.
direktør Viggo Rasmussen, Tuborg,
OKarpoK nuånårutigigine Kalåtdlit-
nunåne inutigssarsiutit niorKutigssior-
neruvdlo ineriartortineKarnerine pe-
Katausinaugamik. direktør Hans C.
Christians enip tunlssut Kujåssutigå,
motorip aulisarnerme atorneKartup
ilitsersutigineKarneragut kalåtdlit au-
lisartut iluaKuserdluarneKåsangmata.
KNAPP-ip sujuligtaissua Niels Carlo
Heilmann OKarpoK Danmarkip ingmi-
kortortåne avangnardlerme kujatdler-
milo inutigssarsiutinik ingerdlataKar-
tut tatigeKatigingnerat nuånårutigigi-
ne.
ma sujornagugaluarpat Kularissaria-
KarsimåsångikaluarpoK tingmissartor-
ssup Thuleme nåkarnera autdlarniu-
tåusagaluartOK nunavta tunineKarnig-
ssånik oKatdliserKilernermut. taima-
tutdle pissoKångilaK, måname åma nu-
narput Danmarkip ilagå.
piårpatdlårunarpordle nunavta inui-
sa nugtertineKarnigssåt oKatdlisigisav-
dlugo. kalåtdlit inoKatigit piorsaivfi-
gineKarnerat nåmagsineKarKajarsimå-
ngilaK, mingnerungitsumik inutigssar-
siutinut tungassut ernarsautigalugit.
nalerKutingilaK isumaKåsagåine måne
inuit amerdliartupiloKissut aulisarneK
kisiat isumavdlutigisinaugåt. avdlanik
åma såriarfigssaKarpoK uvdlumikut
iluaKutiginenångitsunik. augtitagssar-
siortitsinigssaK aitsåt autdlarnersaler-
poK, nuname avdlamiutdlo augtitag-
ssarsiortitseKatigit soKutigingnigkiar-
tuinarput nunavta augtitagssanik pi-
sussutaisa iluanutigineKarnigssånik.
augtitagssat takornariartitsinerdlo i-
luaKutiginiarneKåsagpata nuname av-
dlamiut aningaussalinigssåt pingitsor-
neKarsinåungilaK. såriarfigssat tåuko
misilingneKarsimatinagit OKartOKarsi-
nåungilaK månåkut inungnit 40.000-
ussunit amerdlanerussut nunavta na-
patisinéusånginerai.
åma avdla nautsorssutigingitsugag-
ssåungilaK. silatut OKartarput ming-
nerpåmik inuit 100.000-ussariaKartut
inoKatigingnik pilersitsisagåine ani-
ngaussarsiornikut ingmingnut pugtag-
sinaussunik. uvdlumikut napasinåu-
ngilagut aningaussatigut Danmarkimit
ikiorneKångikuvta, tåssame ikigpat-
dlårpugut ingmivtinut pugtagsinau-
niåsavdluta.
Tuborgfondets gave
Under en pause i forhandlingerne
i København modtog KNAPPs pris-
udvalg i forrige uge Tuborgfondets
donation til nedbringelse af salgspri-
sen af motorhåndbogen. Motorhånd-
bogen, som udgives i KGHs håndbogs-
serie: Grønlandske erhverv, vil fore-
ligge til salg heroppe om et par må-
neder.
Direktør Viggo Rasmussen, Tuborg,
udtalte glæde over at medvirke til
udviklingen af Grønlands erhverv og
produktion. Direktør Hans C. Chri-
stiansen takkede for, at den grøn-
landske fisker derigennem får nyttig
og tiltrængt oplysning om motoren i
fiskeriets tjeneste. KNAPP-formanden
Niels Carlo Heilmann påskønnede dette
håndslag mellem erhvervslivets ud-
øvere i Danmarks nordligste og syd-
lige landsdele.
Skibet, der kom op fra kulden
Grønlandsskibet, „Martin S“, der i
halvandet år lå på bunden af havnen
i Sukkertoppen, er nu næsten færdig-
repareret på Nakskov Skibsværft. Et
telegram fra Nykøbing F siger, at det
i dag ikke er til at se, at skibet til-
bragte halvandet år af sin tilværelse
på bunden af havet.
Firmaet, der var med til at hæve
„Martin S" ved hjælp af den såkaldte
Anders And metode med de mange
milliarder plastic-kugler, Karl Krøyer
i Århus, ligger i øvrigt i øjeblikket i
forhandlinger med Skotland, hvor man
ønsker, at Karl Krøyer-metoden skal
tages i anvendelse ved hævningen af
en stor gravemaskine, der fornylig
kæntrede og sank et par sømil fra
havnebyen Greenock.
Ligesom i Sukkertoppen skal ar-
bejdet udføres sammen med det store
hollandske bjærgningsselskab Van den
Tak.
Den film, som Karl Krøyer-firmaet
optog for at vise processen i hæv-
ningsarbejdet ved Sukkertoppen, er
snart klar til premiere under titlen
„Skibet, der kom op fra kulden". Det
er Ib Dam-film.
umiarssuaK nigdlimit pugtatdlartOR
umiarssuaK nunavtinukartautånikoK
Martin S Manitsume ukiup åipå a-
vitdlugo kiverKarérdlune måna Nak-
skovip umiarssualiorfiane iluarsarne-
Karnermine nåmagsilerpoK. Nykø-
bingimit Falsterimltumit nalunaerut
maligdlugo umiarssup ukiup åipå
KerKa kiverKasimanera takussagssau-
jungnailersoK.
umiarssuaK pugtatdlartineKarpoK
putdlartårarpagssuit milliuniligpag-
ssuit plastikiussut atordlugit, tamåna-
lo suliarineKarsimavoK Karl Krøyerip
Århusimiup sulivfiutånit. Karl Krøyer
måna Skotlandime isumaKatigingniu-
teKarpoK putdlartårKat atordlugit ag-
ssagussuarmik Greenockip avatikåni-
ane Kanigtukut kinguvdlune kivissu-
mik pugtatdlartitsiniarnigssamik. Karl
Krøyerip Manitsume pugtatdlartitsini-
arnermisut hollandimiut KaKitsiniar-
tartut Van den Tak suleKatigissug-
ssåusavåt.
Karl Krøyerikut Manitsume KaKit-
siniarnermingne filmiliarisimassåt
måna iningajalerpoK takutineKarnig-
ssånutdlo taiguserneKarsimavdlune
„umiarssuaK issimit pugtatdlartoK".
KåumarsaineK pivdlugo
atautsimineK Nungme
Ausiangnit Nanortalik ilångutdlugo autdlartitat peKataussug-
ssaugaluartut sila perKutigalugo kommuninit kujatdlernit pi-
ngasunit autdlartitat atautsiméKatåungitsortut
KåumarsaineK pivdlugo Nungme i-
nusugtut sukisaersårtarfiåne atautsi-
mineK atausingormat uvdloKerKata
sujorna autdlarnerneKarpoK. Ausiang-
nit Nanortalik ilångutdlugo igdloKar-
fit tamarmik mardlungnik autdlarti-
taKartugssaugaluarput, silavdle ajor-
tarnera pissutigalugo tingmissartut a-
Oplysningskonferencen, der indled-
tes mandag formiddag i Godthåb
Ungdomsklub, har to deltagere fra
hver af byerne mellem Egedesminde
og Nanortalik (begge incl.). Som følge
af dårligt vejr og aflyste flyvninger
var deltagerne fra de tre sydligste
byer, NarssaK, Julianehåb og Nanor-
talik, imidlertid ikke kommet, og så
sent som i går eftermiddag var der
ingen chancer for at de skulle vise
sig. Konferencen slutter fredag efter-
middag, hvorfor man har måttet op-
give deltagelse fra de tre sydligste
byer.
Oplysningskonsulent Lars Peter Ol-
sen, bød velkommen.
Landshøvding Claus Bornemann
sagde ved åbningen bl. a., at formålet
med konferencen er at drøfte, hvad
der skal gøres for at intensivere oplys-
ningsarbejdet rundt omkring i Grøn-
land.
— Der foreligger allerede en prin-
cipbeslutning i landsrådet, sagde
landshøvdingen videre, — om, at
landsrådets administration skal over-
tage en del af oplysningsarbejdet, spe-
cielt det arbejde, der retter sig i sær-
lig grad mod foreningerne.
Landsrådet har et udvalg, der skal
drøfte denne overgang af oplysnings-
arbejdet, og det skal have møde nu i
forbindelse med det ekstraordinære
landsrådsmøde, der begynder 14.
marts.
— Ministeriet for Grønland har ned-
sat et større udvalg i efteråret 1967.
ngalaneK sapermata igdloKarfingnit
kujatdlernit pingasunit: Narssamit,
K’aKortumit Nanortalingmitdlo aut-
dlartitagssaugaluit tåkutingitdlat, ag-
dlåt igpagssaK uvalikumut sule ilima-
narane tåkunigssåt. atautsimineK aKa-
go uvalikut naggatårtugssaungmat ig-
dloKarfingnit kujatdlernit pingasunit
Det har repræsentanter her fra Grøn-
land, men også en hel del fra dansk
oplysningsarbejde. Dette udvalg skal
grundlægge og koordinere oplysnings-
arbejdet her. Det er ikke et permanent
udvalg, men et udvalg, der så hurtigt
som muligt skal afslutte sit arbejde.
Bl. a. er et par af medlemmerne sarm-
tidig medlemmer af landsrådets ud-
valg.
Endvidere arbejder et udvalg i øje-
blikket på mulighederne for at indføre
lokalt fjernsyn i Grønland. Udvalget
afgiver betænkning i juni i år.
Men der er yderligere nye udvalg.
Radiostyrelsen har nedsat et planlæg-
ningsudvalg, der arbejder med Grøn-
lands Radios udbygning, og endelig
sidder der her i Godthåb for øjeblik-
ket et udvalg af bladfolk, der over-
vejer, hvordan man kan tilrettelægge
fremtidens bladudgivning i Grønland.
I en sådan situation er det vigtigt
at høre, hvad man mener i de forskel-
lige grønlandske byer, hvorfor vi netop
må lægge megen vægt på konferen-
cen.
Den ugelange konferences forhand-
linger og diskussioner indledtes. Refe-
ratet bringer vi i næste nummer.
autdlartitat peKatåungitdluåinåsåpul.
Kåumarsainerme sujunersuissartoK
Lars Peter Olsen tikitdluarKussivoK.
landshøvding Claus Bornemann ataut-
siminermik angmaigame ilåtigut o-
KarpoK Kalåtdlit-nunavtine Kåumar-
sainikut sulinerup angnertusarneKar-
nigsså anguniardlugo KanoK iliorto-
KartariaKarnersoK atautsiminerme o-
KatdlisigineKåsassoK.
— landsrådip isumaKatigissutigerér-
på Kåumarsainikut sulinerme inger-
dlatat ilait pingårtumik peKatigit su-
livfigineKarnerat tigumilerumavdlu-
go, landshøvdinge OKarpoK.
Kåumarsainerup nutåmik ånugssu-
ssivigineKarnigsså landsrådip udval-
giata OKatdlisigissagssarå, landsrådiv-
dlo ingmikut itumik atautsiminigsså-
ne martsip 14-iåne autdlartitugssame
udvalge atautsimisaoK.
— Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fik ukiarme udvalgiliorpoK ardlaKaKi-
ssunik ilaussortalingmik. ilaussortat
ilait Kalåtdlit-nunånérsuput åmalo
danskit Kåumarsainermik suliaKartut
ardlagdlit peKatåuput. udvalgip tåu-
ssuma måne Kåumarsainikut sulineK
tungavilisavå suliagssatdlo avguéutå-
savdlugit. udvalge atauartugssåungi-
laK sapingisamigdle piårtumik sulia-
minik nåmagsingnigtugssauvoK. ilau-
ssortat mardlugsuit landsrådip udval-
gianutaoK ilaussortåuput.
udvalge avdla Kalåtdlit-nunåne ig-
dloKarfikutåne sarssuatitanik radiu-
kut issigingnåruteKalernigssamik på-
siniaivoK, aussaro junime isumaliutig-
ssissuteKåsavdlune.
sule avdlanik udvalgeKarpoK. radiu-
me Kutdlersaussut pilerssårusiortug-
ssanik udvalgiliorput, udvalgip tåu-
ssuma sulissutigalugo Kalåtdlit-nunå-
ta Radiuata agdlilerneKarnigsså. må-
nétaoK atuagagssiornermik suliaKar-
tut Nungme påsiniåiput ukiune agger-
sune Kalåtdlit-nunåne atuagagssia-
Karnerup KanoK ingerdlåneKarnigsså-
nik.
taimaingmat igdloKarfingne åssigi-
ngitsune najugagdlit KanoK isumaKar-
nerat tusåsavdlugo pingårtuvoic. tai-
maingmat atautsimineK pingårteKår-
put.
sapåtip akunera nåmagtingajagdlu-
go atautsimineK angussarineKartut
normume tugdlerme ilångutisavavut.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIGKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Oplysningskonferencen
Deltagerne fra de tre sydlige kommuner når ikke frem
11