Atuagagdliutit - 29.02.1968, Blaðsíða 12

Grønlands første hjem for
enlige mødre
— Vi vil gerne konsulteres, næste gang, der skal gives gaver, siger for-
manden, landsrådsformand Erling Høegh.
15. marts åbner mødre- og svangrehjemmet „Den selvejende institution Anånat
igdluat — Egmontgården“. — Det er Egmont H. Petersens Fond, der har skæn-
ket bygningen til seks miil. kr., mens driften svares efter den almindelige dan-
ske refusionsordning — 70 pct. fra i dette tilfælde landskassen og 30 fra staten.
Den årlige driftsudgift forventes at blive ca. en mili. kr. — Hjemmet er knap
3.000 kvm., og det giver plads til 20 svangre og 20 mødre. Spædbørnsafdelingen
kan tage 32 børn.
— Der er behov for en sådan in-
stitution, siger formanden for hjem-
met, landsrådsformand Erling Høegh.
— Men flere andre sociale behov træn-
ger sig på, bl. a. et arbejde for van-
føre. Men nu har Egmont H. Petersens
Fond altså givet os denne gave, som
det vil koste os mere en en million at
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE « . ESBJERG
drive årligt. Derfor vil jeg for en an-
den gangs skyld pointere, at vi for
fremtiden gerne vil konsulteres, når
der skal gives gaver, der kræver et
driftstilskud, som vi dårligt kan magte.
Det betyder dog ikke, at vi siger „nej,
tak“ en anden gang.
Rent bygningsmæssigt repræsenterer
institutionen noget helt nyt i Grøn-
land. Den tre-etagers bygning, der er
77 meter lang og 11 meter dyb, er groft
set opført på fire måneder. Det er et
montagebyggeri af elementer, leveret
fra Larsen & Nielsens elementfabrik
i Tåstrup ved København. Byggeom-
kostningerne blev af Aarhuus Stiftti-
dende for nogle måneder siden skøn-
net til ca. 25 pct. under de sædvanlige
byggeomkostninger i Grønland.
SVANGREAFDELINGEN
Egmontgården består af to afdelin-
ger, delvis uafhængige af hinanden:
svangre- og mødreafdelingen og spæd-
børneafdelingen.
I en skrivelse fra institutionens be-
styrelse redegøres for mulighederne
om optagelse i nævnte afdelinger, og
det fremgår, at der på svangreafdelin-
gen kan optages enligt stillede gravide,
Sømandens favoritmodel
model umiartortunit kajungerissauvdluartoK.
Grønlands mest
solgte transistorradio
radio transistorilik Kalåtdlit-nunåne pisiaunerpåK
En specialmodel med bl. a. 11 og 13 m bånd, hvilket giver Dem en direkte
kontakt med en mængde støjfri stationer. Apparatet udmærker sig også ved
en række højt avancerede detaljer, såsom: Stor og overskuelig præcisions-
skala. Separate bas- og diskantkontroller. Skalalys. Indbygget rammeantenne
for kortbølge. Ferritantenne for mellem- og langbølge. Udtag til ekstra højt-
taler, øretelefoner samt grammofon/båndoptager. Vægt 2,3 kg incl. batterier.
Kabinet i træ (mange flotte farver).
model ingmfkut ItoK 11 m-imut åma 13 m-imut båndilik, tåuko stationerpag-
ssuarnut akornusersugåungitsumik åtaveKalersIsInauvåtit. apparate ardlaling-
nik pitsauvdlulnartunik kajumingnauteKarportaoK, sdrdlo: Kinerdlerfik angi-
s6k pissaritsordlo. båsimut diskantimutdlo nalerxersautit. Kinerdlerfiup Kut-
dlia. kortbølgimut rammeantenne atavigsoK. mellembølgimut langbølgimutdlo
ferritantenne. højttalerimut, siutexutinut åma OKalugtartumut/båndoptageri-
mut fkuvfit. batterit ilångutdlugit 2,3 kg-nik oKimåissusilik. Kissungmik Kålik
(kussanartunik xalipauterpagssualik).
Langbølge: 150 — 390 KHz (200—770 m).
Mellembølge: 510 — 1630 KHz (590—184
KB 1 (S1): 1,7 — 5,2 MHz (176—57,5 m).
KB 2 (S2) 5,3 — 14 MHz (56,5—21,5 m).
KB 3 (S3): 11 — 29 MHz (27,2—10,3 m).
— et
m).
— RADIONETTE-p
sanåva
produkt
Forhandles i den Kgl. grønlandske Handels forretninger.
Den kongelige grønlandske Handelip niuvertarfine niorxutauvox.
Forstander Ida Dalgård Hansen.
der i de sidste tre måneder før fød-
slen ikke har noget sted at være. Und-
tagelsesvis kan der ske optagelse på
et tidligere tidspunkt under gravidi-
teten, specielt når lægelige hensyn
kræver anbringelse i et beskyttet
miljø.
Under opholdet skal de gravide
hjælpe til med hjemmets daglige ar-
bejde i køkken, vaskeri, ved rengø-
ring, pasning af mødrenes børn, m. v.,
men naturligvis under hensyn til den
enkeltes sundhedstilstand under gra-
viditeten.
Ved optagelse på hjemmet bliver der
taget hensyn til, om den pågældende
kan rejse tilbage efter fødslen eller
kan blive på institutionen for herigen-
nem at modtage en uddannelse.
MØDREAFDELINGEN
På mødreafdelingen kan optages en-
ligt stillede mødre med spæde børn,
ligesom den unge moder, der var på
institutionen under graviditeten, kan
blive på hjemmets mødreafdeling.
Principielt skal opholdet på institu-
tionen kun være af et års varighed,
men der bliver mulighed for forlæn-
gelse i tilfælde af uddannelse éller op-
læring.
Optagelse på institutionen er i væ-
sentlig grad bestemt af, om pågæl-
dende ansøger er i stand til at gen-
nemgå en uddannelse. Der bliver tale
om mødre, der kan uddannes udenfor
institutionen, f. eks. som kontorassi-
stent, ekspeditrice, sundhedsmedhjæl-
per, økonoma, oldfrue eller fortsat sko-
legang. Der kan endvidere blive tale
om uddannelser, der kan indledes på
institutionen. Foreløbig er der plan-
lagt en to-årig barnemedhjælperud-
dannelse. Senere bliver der mulighed
for på institutionen at gennemgå ud-
danelse som økonoma og oldfrue.
Der bliver yderligere tale om opta-
gelse for enligt stillede mødre, der er
i gang med en uddannelse — herun-
der almindelig skolegang — men også
som på grund af socialt dårlige for-
hold har svært ved -at videreføre ud-
dannelsen.
Her udover kan optages enligtstil-
lede mødre, som på institutionen kan
oplæres i husholdning, børnepasning,
vask, m. v. Oplæringen vil ske gen-
nem deltagelse i det daglige arbejde
på hjemmet, suppleret med undervis-
ning, øvelser, foredrag om ernærings-
lære, hygiejne, o. s. v. Sigtet er at
kvalificere de pågældende til deres
fremtidige arbejde som husmodre.
Spædbørnehjemmet er en selvstæn-
dig afdeling af institutionen. Den har
plads til 32 børn i alderen 0-3 år. Der
kan optages fra nyfødte op til 2-3 årige
under moderens midlertidige sygdom,
eller når forsørgerne midlertidigt af
en anden grund er ude af stand til at
varetage forsørgelsen samt i tilfælde,
hvor barnet i øvrigt lever under util-
fredsstillende forhold.
SPÆDBØRNEHJEMMET
Spædbørnehjemmet tænkes tillige
anvendt til anbringelse og observation
af børn, der søges bortadopteret.
Anmodning om optagelse på spæd-
børnehjemmet skal ske gennem det
lokale forsorgsudvalg med udvalgets
indstilling til arbejds- og sociladirek-
toratet i Godthåb.
IKKE BLOT KOST OG LOGI
Socialdirektør Alfred Dam, Godthåb,
udtaler til Grønlandsposten, at man
ved optagelse på institutionen vil
lægge meget stærkt vægt på mulig-
hederne for at uddanne de pågæl-
dende. — 40 pladser er ikke meget, og
med denne begrænsning må vi stille
ganske bestemte krav for optagelse, si-
ger socialdirektøren.
— Principielt tages der ikke hensyn
til, hvofra de pågældende ansøgere
Grønlandske studenter
ønsker ny studieordning
Alt for lang studietid. — Kræver ny ordning som i andre lande.
— Grønlandske studenters vilkår må forbedres. Der er behov for et specielt
studium, evt. et forkortet, siger formanden for Unge grønlænderes Råd (UGR),
stud. scient. Edvard Kleist, der yderligere er medlem af det af Ministeriet for
Grønland nedsatte uddannelsesråd.
Deres ur
er i gode hænder hos os . .
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårxat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ..
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
— Der er gjort meget for uddannel-
sen af unge grønlændere, fortsætter
Edvard Kleist, — men ofte glemmer
man de højere uddannelser til fordel
for faguddannelserne. — Myndighe-
derne tror, at når en grønlænder bli-
ver student, har han forudsætninger
for at klare et studium. Det har han
også. Men han må have bedre vilkår
at arbejde under, end tilfældet er i
øjeblikket.
IKKE RÅD TIL HJÆLPELÆRERE
— Det første skæve forhold mellem
en dansk og en grønlandsk student
er, at danskeren i modsætning til
grønlænderen er vokset op i et aka-
demisk miljø. Han ved, hvad han
skal, når han første gang træder ind i
universitetet. Men det er noget nyt for
grønlænderen. Samtidig er de grøn-
landske studenter stillet økonomisk
ringere end deres danske kolleger. En
grønlandsk student får 6-700 kr. om
måneden af Ministeriet for Grønland.
— Ministeriet hævder, at disse
penge er nok til at leve for og forby-
der studenterne at tjene ekstra ved
at arbejde, siger Edvard Kleist.
De nævnte forhold er for en del
grunden til, at det tager længere tid
Stilling søges af ægtepar
Min kone 25 år, autoriseret lægesekretær med kendskab til alt forefal-
dende kontorarbejde søger arbejder i Godthåb på hospital, klinik eller
kontor.
Undertegnede 26 år, kontorassistent med kendskab til alt forefaldende
kontorarbejde søger arbejde i Godthåb på kontor eller lignende.
Vi er indstillet på at binde os for mindst 2 år. Svar udbedes venligst til
Mogens From, Engvej 10, 9800 Hjørring, Danmark.
for en grønlænder at blive uddannet
end for en dansker.
— Spiller økonomien en rolle?
— Grønlændere har ingen studie-
kammerater. Vi er endnu for få og for
spredt på de forskellige studier. Har
man ingen at diskutere stoffet med,
kan man skaffe sig en hjælpelærer.
Men det koster penge, og det har vi
ikke råd til.
En grønlænders studietid er næsten
altid længere — ofte dobbelt så lang
som en danskers. Den kan forkortes
ved at bevilge penge til hjælpelæ-
rere. Hvis ikke ønsket imødekommes,
vil vi kræve en undersøgelse af grøn-
landske studenters forhold og vilkår
i deres studietid.
„FORELØBIG" EKSAMEN
Universiteternes uddannelsesmeto-
der er forældede. Men det er intet
problem for de danske studenter, kun
for grønlændere.
Vi ønsker, at der laves en anden ord-
ning for grønlandske studenter. F.
eks. kan studietiden forkortes.
— I forskellige andre lande, fort-
sætter Edvard Kleist, — har man æn-
dret reglerne, så der efter tre fjerde-
dele af den normale studietid tages en
„foreløbig" eksamen. Studenterne kan
derefter tjene penge til den sidste del
af uddannelsen.
Den ordning synes bedst egnet for
grønlændere.
— På den anden side er der flere,
der er bange for at blive anset for rin-
gere stillet end dem, der har fulgt den
ordinære uddannelse.
— Men for at gøre vilkårene bedst
mulige for den kommende grønlandske
studenterungdom, synes vi, at nævnte
ordning er den bedste løsning — uden
at tage de bange anelser så tungt,
slutter Edvard Kleist.
chr-p.
DEN GAMLE MAND OG HAVET
»Alt hvad jeg har lært i livet
>.
er med i denne roman", har Ernest Hemingway sagt om „Den gamle mand og havet",
der er læst verden over som ingen anden af hans bøger. Den fortæller om hans fortro-
lighed med livet på havet; Hemingway var selv en mesterfisker; men først og fremmest
viser den hans rige og dybe menneskekundskab i den uforglemmelige skildring af ro-
manens hovedperson, den gamle fisker, der forsøger at bringe sin kæmpefangst i land
i nådesløs kamp med hajerne. — Lige kommet som det 5. bind af „Hemingways stor-
værker" 1-10, der endnu fås på nemme abonnementsvilkår. Komplet kr. 260,— og ind-
bundet 360,—. Se de første 5 bind hos Deres boghandler. — Schultz Forlag.
12