Atuagagdliutit - 29.02.1968, Blaðsíða 15

Ikke fremtidens boligbyggeri i Grønland! sujunigssame taima igdluliortoKartariaKångilaKl
kalåtdlit iliniarnertut
sivisumik iliniartartut
piumassarigåt nutåmik åridgssussineKåsassoK ajornartorsiutig-
ssaKartarnertik sivisuvatdlåmigdlo iliniartarnitik pivdlugit
agdl.: Chr. P. Lynge
kiortaussut. ikiortip éipå kalåliuvoK.
kingornale åma méncanik pårssiner-
mik iliniartunik Kulinik sulissoKali-
saoK.
nårtussunut anånanutdlo inigssiartå
sulissoKåsaoK nåparsimassunik pårssi-
ssumik kalåtdlimik kisalo økonoma-
KåsaoK igdlumik suliagssanik iliniar-
titsissugssamik åmale oldfruemik a-
torfinigtOKåsavdlune.
tåuko saniatigut kivfaKåsaoK mar-
dlungnik.
— månisaoK najugaKartut ilait uv-
dluinarne sulinerme ikiutåsåput, Dal-
gaard Hansen OKarpox. suliaK tamåna
iliniartitsinermutaoK tungavoK.
igdlup sujuligtaissua sulissutdlo av-
dlat tamarmik sujornagut Kalåtdlit-
nunåne atorfeKarérsimåput.
sujunigssame atugagssaungilan
— anånanut angerdlarsimavfiup sa-
naneKarneratut katitinagkamik igdlu-
liorneK Kalåtdlit-nunåne sujunigssa-
me igdluliortarnigssame ingmikut pi-
ngåruteKalersugssåungilaK, ingen iør
nåkutigdlissoK A. H. Kristoffersen o-
KarpoK. katitinagaliorneK igdlulior-
nerme atorneKarsinaussugssåungilaK,
tamånalo éssigmgitsunik pissutenar-
POK.
sujugdlermik katitigagssat ugtutait
angeKaut, ilimanarane taima agtigi-
ssunik initalingnik igdluliortalernig-
ssamut akuerssissoKarnigsså. åipagsså-
nik igdluliorfigssap tungånut avKuser-
ngit pitsauvdluinartussariaKarput ka-
titigagssat akornuserneKarKunagit å-
male igdluliorfigssap eritåne angner-
torujugssuarmik atortugssanut inig-
ssivfigssaKartariaKarpoK. pingajugsså-
nik ajornakusorutigssåuput rujorit
ingnåtdlagissavdlo avKutaisa ikussor-
neKarnere igagssane inerigkanitut.
tåuko aulajangersimassumik ikussune-
Karsimåput igdlut inigssiaunigssåt
nautsorssutigalugo. katitinarissat ta-
måko sulivfeKarfingne atugåusagpata
rujorit ledningitdlo inigssinere avdlå-
nguteKartariaKåsåput, angerdlarsi-
mavfiuvdlo matuma piumassarisima-
vå tamåko tungaisigut angnertumik
avdlångortiterinigssaK.
naluvara katitinagkanik igdluliat 25
pct-imik akikineragaunerånik Aarhus
Stiftstidendime agdlautigissaK sumit
tungaveKarnersoK, ingeniør Kristoffer-
sen nangigpoK. autdlarKåumutdlunit
taimåisangatisimåsagaluaråine, måna
påsinarsivoK taimåitoKångitsoK, tåssa-
me katitinagkamik igdluliorneK aki-
kinerusimångilaK Kangatut igdlulior-
tarnermit. kisiånile erKorpoK igdlu-
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Nyt aktieselskab
„Den 9. februar 19C8 er følgende optaget
i aktieselskabsregistret:
„A/S Greenland Seafood Machines Ltd.“
hvis formål er handel og fabrikation. Sel-
skabet har hovedkontor i Jakobshavn,
Grønland, dets vedtægter er af 12. decem-
ber 1967. Den tegnede aktiekapital udgør
10.000 kr. fordelt i aktier på 100, 500 og
1.000 kr. Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.
Hvert aktiebeløb på 100 kr. giver 1 stemme.
Aktierne lyder på navn. Aktierne er ikke
omsætningspapirer. Der gælder indskrænk-
ninger i aktiernes omsættelighed, jfr. ved-
tægternes § 4. Bekendtgørelse til aktionæ-
rerne sker ved anbefalet brev. Selskabets
stiftere er: Maskinmester Erik Brinch
Christensen, fru Inge Vilhelmine Christen-
sen, begge af Jakobshavn, Grønland, ad-
vokat Niels Juul Suhr Nordestgaard, Over-
læge Ottosensvej 19, Frederikshavn: Be-
styrelse: Nævnte Erik Brinch Christensen,
Inge Vilhelmine Christensen. Niels Juul
Suhr Nordestgaard. Direktør: Nævnte Erik
Brinch Christensen. Selskabet tegnes af
to medlemmer af bestyrelsen i forening
eller af en direktør alene, ved afhændelse
og pantsætning af fast ejendom af den
samlede bestyrelse.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 20. februar 1968.
Jørgen Hertllng"
liaK tåuna avdlanit pilertornerussu-
mik suliarineKarsimangmat.
igdlup pitsåussusia avdlanut naler-
Kiutdlugo nåkanganerungilaK, ingeni-
øre oKarpoK.
igdlo ingerdlåneKarnigsså atuartit-
siviunigssålo isumagalugo pissariaKar-
tunik tamanik atortulersugauvoK. a-
tuartitsiviussugssanik initaKarpoK å-
Jyllandspostens udenrigspolitiske med-
arbejder, Ole Bernt Henriksen, pro-
vokerer i en artikel „Undervejs" det
ganske Danmark til at tage stilling til
spørgsmålet om de amerikanske atom-
overflyvninger over dansk område.
Men på et helt andet og nyt grundlag!
Artiklen slutter: — Mon ikke det er
på tide at overveje hele sagen under
den synsvinkel, at alle meget længe
har vidst, at overflyvningerne fandt
sted, og at ingen havde noget imod
det, før B 52-maskinen styrtede ned
ved Thule? Debatten ville ligesom
blive mere renfærdig, hvis man valgte
at gå ud fra det materiale, der fore-
ligger, og holdt op med at lade, som
om amerikanerne har begået et eller
andet tillidsbrud mod os. (citat slut).
Bernt Henriksen underbygger sit
forslag med en begrundet mistillid til
den danske udenrigspolitiks udtalel-
ser.
Så sent som 6. december 1967 bragte
det udbredte vesttyske ugeskrift, Spie-
gel, en stort opsat artikel om de ame-
rikanske patruljeflyvninger. I artik-
len var indsat et kort, der angav ru-
terne, og af kortet fremgik tydeligt,
at den nordlige rute krydser Grønland
avisip Jyllandspostenip nunanut av-
dlanut tungassunik agdlautigingnig-
tartua amerikamiut Thulep erKåne
tingmissartumik nåkarnerat pivdlugo
agdlautigissaKarpoK imana Danmarki-
me tamarme tupåtdlautigineKarsinau-
ssumik.
agdlautigissaK ima naggatenarpoK:
„pissariaKallnginerdlune pisimassoK i-
sumaliutigerKillsavdlugo sangmiving-
mit avdlamit, tåssa naluneKarsimå-
ngitsoK tingmissartorssuarnik Kulåu-
ssissarneK Kalåtdlit-nunåta Kulåne
piuarsimassoK, tamånalo kimitdlunit
ajorineKarsimångitsoK Kaertartorssu-
tip B-52-ip Thulep crnåne nåkarnera
tikitdlugo? pitsaunerpåjusånginerdlu-
ne OKatdllneK taimåituvik tungavi-
lerdlugo ingerdlaterKileréine, una pi-
nago amerikamiut isumaKatigissumik
uniorKutitsivdlutik Kulåussissarsima-
ssut.“
Bernt Henriksen-ip sujunersutine
tungaveKartipå Kavdlunåt nålagker-
suissuisa nunanut avdlanut tungassu-
nik OKauseKarnerisa ugpernarpasingi-
nerinik.
tyskit kitdlermiut sapåtip akunera-
nortumik avisiat takumaneKardluar-
toK Der Spiegel (tarran) decemberip
arfernåne 1967 angnertumik agdlau-
tigissaKarpoK amerikamiut tingmi-
ssartunik alapernaerssuissarnerat piv-
dlugo. agdlautigissamut ilagitlneKar-
poK nunap åssinga tingmissartut i-
ngerdlaorfigissartagainik nalunaer-
KutsersuivfiusimassoK, tåssane taku-
neKarslnauvoK ingerdlaviussartut a-
vangnardlit Kalåtdlit-nunåt avKusår-
tarait, kilometerit untritiligpagssuit i-
sorartussusilingmik Kitåta sineriå i-
male nutåliauvdlulnartumik igavfe-
Kardlune eKarissaKångitdluinarunar-
tumik.
— taimatutdle igdluliortarnigssaK
nalerKutigunångilaK taineKarérsut pi-
ssutigalugit. igdluliagssanut atusagåi-
ne igagssat katitinarissat mingneru-
ngåtsiartitariaKåsåput, isumaKarpu-
ngale taimailiornigssaK ajornåsassoK,
ingeniør Kristoffersen naggasivoK.
over nogle hundrede kilometer, tan-
gerer det meste af vestkysten samt går
ind over Sydgrønland. Dette stemmer
nøje overens med, at de amerikanske
maskiner er set over Godthåb.
Det antydes, at man fra dansk side
har antaget, at ingen overflyvninger
fandt sted. — Men det afhænger, siger
Ole Bernt Henriksen — af for det før-
ste, om nogen har interesseret sig for
sagen — d. v. s. om den danske rege-
ring har haft konkrete efterretninger
at have sine antagelser i. Og i anden
omgang aktualiserer det problemet,
om de mennesker, der har ansvaret
for vor udenrigspolitik, dog slet ikke
ser udenlandske blade.
Artiklens standpunkt er, at den
manglende reaktion på den tyske ar-
tikel skyldtes, at alle i forvejen vidste,
at overflyvningerne fandt sted. I så
tilfælde foreligger der et ubehageligt
dobbeltspil overfor amerikanerne, som
— da Spiegel-kortet ikke udløste no-
gen protest — har været i god tro og
kunne gå ud fra, at overflyvningerne
var tilladte.
ngerdlavigissardlugo Kujatånit nu-
navta silåinartå iserfigalugo. avKutit
tåuko nåpertordlugit amerikamiut
tingmissartuisa Nungme takunenar-
tarsimanerånik OKausiussartut ilumo-
runarput.
oKautigineKaraluarpoK Kavdlunåt
tungånlngånit ilisimaneKångitsoK nu-
namik KulåussissartoKarnera. — ta-
månale pissuteKarunarpoK, Ole Bernt
Henriksen OKarpoK, — sujugdlermik
pissutsinik tamåkuninga soKutigissa-
Kanginermik, åipagssånigdlo inuit nu-
nanut avdlanut tungassunik nålag-
kersuinikut OKausigssaKartussut nu-
nat avdlamiut avisé misigssortarsima-
neråt.
agdlautigissame tlkuarneKarpoK ty-
skit avisiåne agdlautigineKartumut
KanoK iliuseKartOKarsimångitsoK pi-
ssutigalugo OKartugssaussut tamarmik
plssutsit tamåko tamaisa sujornatigut-
dle ilisimarérsimangmatigik. taimaito-
Karsimagpat amale Der Spiegel-ip ag-
dlautigisså aulagsagtitsisimångingmat
amerikamiut isumaKalersimagunarput,
Kalåtdlit-nunåta ilå Kulautdlugo ting-
mineK inerterKutåungitsoK.
pivfigssångunginerdlune...?
FOTO —FILM
Film fremkaldes, farvebilleder efter
dias = B-kopier. Vi kan nu levere
tegnefilm i sort-hvid og farve, også
i Super 8.
Arne Jensen, Box 189, Esbjerg.
kalåtdlit iliniarnertut ajornartorsiu-
tigissåt iluarsiniartariaKarput. pissa-
riaKardluinarpoK kalåtdlit universite-
tinitut atuartarnerisa sivikitdlineKar-
nigssåtdlunit piumassarisavdlugo. tai-
ma OKarpoK Danmarkime kalåtdlit i-
nusugtut sufunersuissonatigivine su-
juligtaissussoK, iliniarnertOK stud.
scient. Edvard Kleist. tåuna nangmi-
neK nunavtinut ministereuarfiup ka-
låtdlinik inusugtunik iliniartitsinerme
. uaiane ilaussortauvoK.
kalåtdlit inusugtut iliniartitaunerisa
piorsarneKarnigssånik OKalugtOKara-
luaKissoK iliniarnertut imalunit ilini-
arfit angnerussut oKaluserineKarneK
ajorput, erKartorneKåinartardlutigdlo
sulivfeKarfingne åssigingitsune ilinia-
gagssat.
iliniarnertut erKaineKartånginerinut
pissutaugunarpoK, pissortaussut isu-
maKarsimangmata una iliniarnertu-
ngorame ajornartorsiutine nangmi-
nérdlugit åi’Kigsinausåsagai iliniarni-
mio ingerdlåsinaussåsavatugo. iliniar-
nerput mgerdiatdluarsinaugaluarpar-
put angmkipatdlamigdle ikiorneKar-
pugut, nidvard Kleist OKarpoK.
akigssaKångincK
kalåtdlip Kavdlunåvdlo iliniarner-
tup nikingåssutåt sujugdleK tåssa, ka-
låleK iliniarfigssuarnik tamåkuninga
„ilitsorKussaKartungingmat." Kavdlu-
nåt iliniarnertungorKåjutigalugo nalu-
neK ajoz-pat KanoK iliusavdlutik. ka-
latdlit iliniarnertujussut Danmarkime
kalåtdlit peKatigigfine sulissorujug-
ssuput amerdlaKissutdlo sujuligtaissu-
nut ilaussortåuput, tamatuma saniati-
gut kalåleK aningaussailatsissartoru-
jugssuvoK. nunavta ministereKarfianit
iliniarnertOK kalaliussoK aningaussa-
nik Kåumåmut pigssaKartineKartarpoK
6—700 kr. migssånik.
ministereKarfingmit aningaussat
tåuko nåmagtutut issigineKarput, tai-
måitumigdlo kalåtdlit iliniarnertut
ingmikut aningaussarsiniardlutik suli-
niarsinaunigssåt inerterKutigisimav-
dlugo.
— tamåko pissutsit åssigingitsut
pernutigalugit kalåtdlit iliniarnertuju-
ssarput Kavdlunånit sivisunipilorujug-
ssuarmik.
— aningaussanik pissagssaKarKalår-
titauneK sukut sivitsorsautaugame?
— nalungilarput suna tamarme ake-
KartOK. iliniarnertut ikingutigikåra-
jugput iliniagagssamingnik ikioKati-
gigtarniåsagamik. tamåkulo iliniaKati-
nåKångitsut iliniartitsissumik soraeru-
mérsimassumik angerdlarsimavfing-
mingne iliniagagssamingnik ajOKersor-
tigssamingnik pigssarsissarput soru-
name akilerdlugit. tamåkununga uva-
gut kalåtdlit akigssaKartineKångila-
gut, taimåitumigdlo iliniagagssavut
nangminerssutigipalåmiartardlugit.
OKartoKåsagpat iliniagagssanut ajo-
Kersortigissamik iliniartitsissoKarniar-
neK akisuvatdlårtoK, tauva tikuåinar-
sinauvara kalåtdlit iliniarnertut Kav-
dlunånit sivisunipilugssuarmik ilame
ilåne mardloriåumik sivisussuseKar-
tumik atuartarmata. taima atuarneK
aningaussaiautaussorujugssugunarpoK,
tamåna akikitdlisarneKarsinauvdlunilo
iliniarneK pissariaK sivnerdlugo sivi-
sussusilik pinavérsimaniardlugo ilini-
artitsissunik iliniarnivtine ikiortig-
ssavtinik pissariaKarpugut. taimatut
ikiortigssamik kigsautigissamut itigar-
titåusaguvta piumassarisavarput ka-
låtdlip iliniarnertup iliniarnerme pi-
ssusé misigssorneKarKUvdlugit, takor-
Kuvdlugo KanoK ajornartorsiuteKarti-
gissut.
sivikitdlilineK
Danmarkime universitetit iliniartit-
seriausiat pisoKalisimavoK. tamåna
imaKa Kavdlunånut ajornartorsiutåu-
ngikaluarpoK kalåtdlinutdle taimåi-
POK.
taimåitumik kigsautigiumavarput
kalåtdlit iliniarnertuinut avdlatut år-
KigssussineKåsassoK, sordlo universl-
tetime atuartarnerup sivikitdlineKar-
neranik. iliniarnertujunerup sivikit-
dlilerneKarnera nunane åssigingitsune
atortineKalerérpoK, tamatuma åssi-
nganik åma Danmarkime årKigssussi-
ssonarsinaugaluarpoK, Edvard Kleist
OKarpoK.
nunane åssigingitsune årKigssussi-
neK tåssa, iliniarnertup iliniarnerme
sivisussusigssåta 3/4-ia ingerdlavige-
rérdlugulo „soraenimérsineKartarpoK11
utarKisaugatdlartumik. soraeruméruti-
nilo tåuna atordlugo atuarungnaerdlu-
ne sulilersarpoK aningaussanik kater-
ssivdlune soraerumivingnigssaminut
atugagssaminik.
årKigssussineK taimåitoK isumaKar-
pugut uvaguvtinut kalåtdlinut atorti-
savdlugo pitsaunerussoK. kisiånile å-
ma ardlaligpagssuit tamatumunga a-
kerdliuput, isumaKaramik taima sule
soraerumérfingortinago soraerumér-
tarneK nikanarnerutineKartåsassoK so-
raerumivigsimassunut sanigdliutdlugo.
ånilångåssutaussoK tamåna angnertu-
tut tigussariaKångitsoråra kalåtdlit
inusugtait sujunigssame iliniarnertu-
ngortartugssat pitsaunerussumik a-
ngussaKartarsinaunigssåt erKarsauti-
galugo, stud. scient. Edvard Kleist
naggasivoK.
TAGE SCHOUBOEA/s
ELEKTROTEKNISKE ARTIKLER OG VÆRKTØJ
FOR HANDEL OG INDUSTRI
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
SKYTTEGADE 7 . KØBENHAVN N . TELEFON (01)39 25 00
SKONNERT TIL SALG
Motorskonnerten „Hvidfisken", der er bygget i 1911, og som laster ca.
110 tons, udbydes til salg, som den henligger i Egedesminde med motor
og radioanlæg men uden ekkolod og udstyr iøvrigt. Fartøjets fartcertifi-
kat pt. inddraget af skibstilsynet.
Betingelser: Kontant betaling ab Egedesminde og „as is — where is“.
Tilbud bedes inden 11.3.1968 fremsendt til Den kongelige Handel, Handels-
inspektoratet, Godthåb.
Det bemærkes, at Handelen ikke er forpligtet til at antage nogen af
de ventuelle indkomne tilbud.
umiarssuåraK tuniniagaK
umiarssuåraK „Hvidfisken" 1911-me sananeKarsimassoK 110 tonsitdlo
migssiliordlugit usisinaussoK tuniniarneKarpoK AusiangnitoK motoreKar-
dlune radioKardlunilo, kisiåne ekkolodeKarane avdlanigdlo pisataKarane.
agdlagartaK umiarssuancap angalasinaunernut akuerssissut umiarssuar-
nik nåkutigdlissoKarfingmit atorungnaersineKarsimavoK.
patsisigssat: akiliutigssat aningaussångordlugit Ausiangne akilerneKå-
såput åmalo „taimaiginartitdlugo sumivfianilo". pisiumassut Kinuvigine-
Karput 11.3.1968 tikitinago nalunaerKuvdlugit unga: Den kongelige grøn-
landske Handel, Handelsinspektoratet, Godthåb.
OKautigineKåsaoic pisiariumangnigtunik nalunaertoKåsagaluarpat nåma-
ginartineKångigpata Handele akuerssingitsorsinaungmat.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet.
Danmark må have
vidst besked?
OVERFLYVNINGEN AF GRØNLAND.
Mon ikke det er på tide .... ?
-den
Kavdlunåt ilisi-
maringmerdlugo., ?
15