Atuagagdliutit - 29.02.1968, Blaðsíða 22

SPORTEN timerssomeK Redaktion: PETER BRANDT SPORTEN timerssorneK
timerssoKatigigfik
K’eKertarssuatsiåne timerssoKatigig-
fik, „Iliarssuk", februarip Kulingiluå-
ne ukiunik 20-ngortorsiordlune nag-
dliutorsiortoK timerssoKatigigfiup for-
mandiata Jens Heinrichip nalunaeru-
tigå.
nunavtine timerssoKatigigfit ardla-
Kalersut ukiut tåuko angorérsimavait,
nunaKarfingnile taima angussaKartut
sujugdlit „Iliarssuk" ilagigunarpåt.
K’eKertarssuatsiåne arssåutarneK 1945-
mile årKigssussamik ingerdlåneKarta-
lersimavoK, aitsåtdle 1948-me februa-
rip 9-åne timerssoKatigigfik autdlar-
nerneKarpoK atserneKardlunilo, aut-
dlarnissoralugo iliniartitsissoK Mods
Lynge, måna K’aKortumitoK. tåussu-
ma ukinermine arssåunerinaK inger-
dlatitarisimångilå, eKaersårnertaordle
taimanikut nuånarineKarsimaKissoK
åma ingerdlåsimavdlugo.
timerssoKatigigfiup formandia ag-
dlagkatigut oKalugtuarpoK uvdloK
sisorartartoK nangititOK
sisorartartut KunuvfeKångitsut,
franskiussut Killy åma Perillat, østri-
gimioK Schranz avdlarpagssuitdlo o-
lympiadeKarnerane tupigusugtitsiput.
tamarmik europamiuput, ukiune ki-
ngugdleme tusåmassaunerpauvdlutik.
1964-ime Innsbruckime olympiade-
Karmat amerikamio Billy Kidd slalo-
mime sølvinagdlune tupigusugtitsi-
vok, tamatumalo kingorna sisorartar-
tut pitsaunerssaisa akornånituardlune.
Kunusuissutsine piumåssuserKortuni-
nilo ilisarnautigai.
ingminut Kajagssutingisåinarsima-
vok, tamånalo Kavsériardlune akisu-
nårsimavdlugo, sordlo ukiune mar-
dlungne kingugdlerne.
1965-ime ukiunerane Europap Ker-
Kane unangminerssuit tamangajaisa a-
jugauvai, tusåmassarssuit Killy, Peril-
lat, Schranz, Messner avdlarpagssuit-
dlo tugdleriåginavigdlugit ajugauvfigi-
ssaKåtårdlugit. uvdlutdle ilåne unang-
minerme ordlorujugssuarpoK, minutit-
dlo ardlagdlit nikeriarsinaunane uni-
ngavdlune. KåKarssuarnipoK, ikiukiar-
tortunigdlo tåkutoKångilaK. åniaKalu-
ne piussårdlune inugsivOK, nåparsi-
mavingmutdlo apungmat påsineKar-
poK tatdlimine ujalune tamardluina-
ngajaisa kigtoraisimagai. Europa Ki-
måtariaKarpå, suliariteKåtårujugssu-
arnermilo kingorna 1966-ime Chileme
VM-Karnigssånut piarérsalerdlune. år-
Kimigame iluagtimilerdlune sungiu-
sarssuatålerpoK, uvdlutdle ilåne Billy
Kidd akiardlugo nåparsimavingmut
erKupåt niua navfakoK. ukioK Kångiu-
tingitsoK Europamut peratarpoK, Gre-
nobleme unangminerit ilauvfiginiarni-
ardlugit. ujalune maminikut sivisor-
ssuarmik sungiusartariaKarsimavai, i-
laorusugpordle. unangminigssat aKa-
guagukut ivnårssukut nåkarpoK, si-
ngernine ajoKuserdlugo. nakorsatdle
tugpatdlersarpåt singernera napisi-
mångingmat.
ukiut kingugdlit ajutornerpagssuisa
angussagssaralue pisingitsorpait. nuå-
nårutigssånigdle pissoKarpoK. storsla-
lomip ingmikortuane kingugdlerme
sisugame avdlanit tamanit sukåssutsi-
migut angumaneKångitsumik. kultinå-
ngilaK, KåKanile ajutortarnerpagssuisa
nikatdlortingilåt. tusiagdlune autdla-
lerame nunarKatine amerikamioK ima
nalunaerfigå: ukioK tugdleK tåkuter-
Kigkumårpunga.
tåuna malungnartiniardlugo åssigi-
ngitsunik årKigssussineKarsimassoK.
sujugdlermik utorKassåt Kanga „Ili-
arssuk" autdlarnerKårsimalermat uv-
dlorme tåssane tamavissagtarsimassut
aliånaerdlutik minutine 30-ne arssar-
tineKarput alutorineKaKalutik. tama-
tumalo kingorna arnat minutine 15-
ine håndboldimik ajugauniutdlutik. ki-
ngornatigut arnat nautsiat alugssauti-
nut ikivdlugit arpaliutineKarput angu-
titdlo akigssarsiniutineKardlutik, unu-
kutdlo ilaussortarpagssuit KaerKUSsat-
dlo nuånersumik unugsiuårtineKar-
dlutik.
ukiut 20-t ingerdlasimanerat Jens
Heinrichip naitsumik ima oKautigå:
„Iliarssuk" autdlarterKårmat angutåi-
nausimagaluardlutik 1951 arnat ing-
mikortortångorsimåput, månalo tikit-
dlugo håndbolderneK ingerdlataralugo.
angussuit:
olympiadeKarnere tamaisa pissoKar-
tarpoK tupigingitsugagssåungitsunik,
angussat tungaisigut pinarane, inuit-
dle ilaussartut ilaisa piumåssuseK ta-
kutitagåt ilungersutdlanussuserdlo er-
ssertardlutik. taimåtaoK ipoK Grenob-
leme unangminerme.
amerdlanerit isumaKartarpugut i-
nuit 30 migssåne ukioKalerångamik tå-
ssa inunermingne periatåtdlarKigfig-
ssartik (timerssornikut) angussaråt
pitsauneruleriarférutdlutik, tamatu-
malo kingorna åmut autdlartardlutik.
tamåna sukasumik naitsuancanut ag-
dlagtartune malungnarnerssauvoK.
Grenobleme inuk atauseK peKatau-
ssok angalaorpoK inusugtunit avdla-
nitdlo atarKineKardlune, nauk kulti-
nagtut ilagingikaluardlugit. angutit
500 meterimut sukutsinik sukaniune-
rane nr. 4-uvok, ajugaussumit %o se-
kuntinik kingugdliuvdlune. tåssauvoK
Grinsjin, rusiussoK månalo 37-nik u-
kioKartoK.
1953-ime Helsingforsime VM-Kar-
nerane sarKumencårpoK, olympiadeni-
lo tugdliutune pingasune tamatigut
pitsaunerit pingasut akornånitarsima-
vok. måna utorKassångoraluardlune
inusugtorssuit pissagterugtortut sule
inugaringilai, tåssunåkut tupigingitsu-
gagssaunane ukiue erKaigåine. sukut-
semermik soKutigissaKartut akornåne
atarKissaoKaoK, erKigsisimassorssuv-
dlune pissuserigdlunilo sukutsemer-
mik soKutigissaKarneK sulissutdluar-
simangmago. ukiunilo martsip 23-åne
ukioK måna 37-ingorpagit silarssuar-
me naitsunut arpagtartut pitsauner-
ssåtut taineKartarnera Kangarssuar-
dle timerssornerup OKalugtuagssartå-
ne agdlarérsimalersugssauvoK puigor-
neKåsananilo. kiame puigulertåsavai
arfinileriardlune olympiaderne unang-
migame sisamanik kultinangnera a-
tautsimigdlo sølvinagdlune?
naitsunutdle arpagtartut kisimik a-
kerrortorssussångitdlat, ungasigsunut
unangmissartut tåssuna inornerungit-
dlat. erKaiginartigo måna olympiade-
rne 50 km-imut (langrend) ajugaussoK
Ole Ellefsaeter. ukiut mardluk tama-
viårdlune sungiusarame olympiade
autdlartitordlo unigtariaKarpoK nuag-
dlussuarmik. kaputit penicillinat nu-
kigdlårnaKissut pissarérdlugit nalu-
naerpoK ilaunigssane KularnarseKi-
ssok, tiguneKåsagunile tamaviåru-
mårdlune. uvdlualuit sujorKutdlugit
makipoK, imalo nukagsimatigalune
ukiune aggersune anguniagagssaK
nunavtine timerssornermik inger-
dlatsineK autdlarterKårnerminit asuli-
narsimångitsoK malugisinauvarput,
nauk ugpernarsautigssanik amerdla-
sunik taissagssaKångikaluardluta. u-
nale kalåtdlimik sujugdlermérdlune
olympiadimut ilaussoKarKårnera tå-
ssaussugssauvoK kalåliararpagssuit u-
kiune aggersune anguniagagssarili-
gagssåt. nuånårtoringningneK avKuti-
galugo timerssumik ingerdlatsineK
angnertunerussoK ilungersornerussor-
dlo pilersineKartugssauvoK. OKarsi-
nauvugutdlo nunavtine timerssoKati-
gigfit aitsåt taima angnertutigissumik
suliagssamik tuvermiulerneKartut.
måna tikitdlugo angussarineKarérsi-
massut tåssaulersiniartariaKarput su-
junigssame angussarissartagagssanut
nalerKiutdlugit „kuseriarnertut“ ang-
nertutiginartut.
kalåtdline unangmerssuarnernut i-
laorKårtortarput angussaisigut agssua-
riniarsinåungilarput. Kanorme ajugåu-
sangatitarssuit saperssartarsinaugpata
aitsåt pilerdlåK sok angnertunerussu-
mik piumavfigineKésava. OKautsit
tåuko anikuminarsisimåput avisérKat
ilåne agdlagsimassoK takulerdlugo ku-
leKutaKartoK „kalåtdlit sule inorssar-
put“.
taima OKarsinauneK tungavigssaKå-
ngilaK, olympiadeKartarneruvme isu-
mamigut tungavigisså tåssa „ajugau-
nigssamit peKataunigssaK pingåmeru-
vok“. tåssalo uvagut tångagsimåruti-
gissagssarput — ilautitaKarsinausima-
gavta.
tåunalo nalunaerKutauniartugssau-
vok kalåtdlit timerssornikut nunar-
ssuarmioKatimingnut nivtarsåusinau-
nigssåta autdlarnerfiatut. taimatutdle
OKåinardlune pineK ajornaKaoK. kiav-
me avdlap angusså Kångerniåsagåine
ingminut piumavfiginermik sule ang-
nerussumik piumavfigissariaKarpoK.
tamånalo piumavfigineK timerssortar-
tunut atausiåkånut tuinarnane åmå-
taoK timerssoKatigigfingnit ingerdlav-
dluaraluartunitdlunit angnerussu-
ngordlune ukiune aggersune sarKii-
mertariaKarpoK. taimailivdluta timer-
ssut nuånariuarsimassarput sule nuå-
nernerussungorKuvdlugo — lnuiaKati-
giussugut tamavta encordluta.
Chr-p.
20-llSSOK
mérKat 1958-ime ingmikortortångor-
put uvdloK februarip 7-iat uvdlorsior-
figissardlugo.
„Iliarssuk“ sujugdlerpåmik 1952-ime
timerssoKatigigfingmut avdlamut u-
nangmivoK, tåssa „Nagtoralik", På-
miut, unangmigamiuk. tamatuma ki-
ngorna „PaméK“, Arsuk, NOK, GSS
„KornoK“-dlo nåpitarsimavai. tåssa
katitdlugit 14-eriardlune unangmissa-
KartarsimavoK arfinileriardlune aju-
gaussarsimavdlune, atausiardlune na-
ligigdlune, arfineK-mardloriardlunilo
„iliarssorortitaussarsimavdlune".
pokalit mardluk, 1962-ime åmalo
1965/66-ime „Nagtoralik“-dlo unang-
missutigissagkatik pigssarsiarisimavai.
kisalo 1967-ime nangmingneK sulia-
mingnik arssåutarfigtårput taimailiv-
dlutik aussaunerane åma arssåutarsi-
naulerdlutik.
4X10 km-imut norskit holdine kulti-
naKatauvdlune.
aKaguane 50 km-imut ilautineKara-
me neriorssune erKortipå. uningasi-
manine puigordlugo tamaviårpoK, a-
jugauvdlunilo.
ukiunerane olympiadeKarneK iner-
mat akigssarsiat avguatårnere ima i-
nerneKarput:
Norge .......
Sovjetunionen
Frankrig ....
Italien .....
Østrig ......
Holland .....
Sverige .....
Vesttyskland
USA .........
Finland .....
Østtyskland ..
Czekoslovakiet
Canada ......
Schweiz .....
Rumænien
6 6 2
5 5 3
4 3 2
4 0 0
3 4 4
3 3 3
3 2 3
2 3 3
1 5 1
12 2
12 2
12 1
111
0 2 4
0 0 1
unangmerssuarnerit autdlartisima-
lerneråne Norge samanerssuaK ika-
luarpoK nautsorssutigineKaleraluar-
dlunilume aitsåt taima åpasigtigissu-
mik olympiadeKartalermatdlo (ukiu-
nerane) angussaKarumårtoK. sujulig-
tuineritdle tamaisa sujungnaersitdlu-
git naggatågut norskit sukåput, nauk
ajugåusangatitamik ilait tupåtdlau-
taussumik Kångertikaluartut.
Sovjetunionen måna tikitdlugo nu-
nat tugdleriårneråne naleKångitsumik
pitsaunerussarsimassoK ukioK-måna
pakatsisitauvoK, arnartatik iluaKuti-
gissarniardlugit svenskit, norskit hol-
landimiutdlo arnartaisa sujuariarsi-
manerujugssuisa kingunerånik Ka-
ngatut ajugautitsissoringitsorpait.
franskit sangussårtartuat „KåKat
kungiat" Killy, storslalomime, slalo-
mime sisupilornermilo ajugauvoK, tai-
mailivdlune franskit kultinagtåvisa
sisamat ilait pingasut pigssarsiaralu-
git,
svenskit ilimasugpiarsimånglka-
luartut arnartaisa ikiordluarpait, tu-
påtdlautaussumigdlo 10.000 meterimut
sukutsinik ajugauniunerme ajugau-
ssoKaratdlardlutik åpariarujugssuå-
ngitdlat, nauk langrendertartorssuar-
tik Sixten Jernberg maKaissigaluar-
dlugo.
finit kisame kultinångitsuleraluar-
put, Måntyranta 1964-ime ajugaoKå-
tårtoK taima iluanårtigingingmat, ar-
nartaKarputdle sunauvfa ukioK måna
rusit sukutsertartuisa arnat inugånik.
angussat pitsaunerit: —
Bedste resultater:
arnat 500 m-imut suktitslnik — 500 m søjte-
løb, bvinder
1. Ludmila Titova, Sovjet, ........... 48,1
2. Dianne Holum, USA .................. 46,3
3. Mary Meyers, USA ................... 40,3
4. Jennifer Fish, USA ................. 40,3
sisupilorneK, angutit: — Styrtløb, mrønd:
1. Jean-Claude Kille, Frankrig ...... 1,59,85
2. Guy Perillat, Frankrig ........... 1,59,93
3. Daniel Daetwyler, Schweiz ........ 2,00,3p
10 km langrend, arnat — 10 km langrend,
kvinder:
1. Toini Gustavsson, Sverige ........ 36,40,5
2. Berit Mødre, Norge ............... 37,54,6
3. Inger Aufles, Norge ............. 37,,59,9
sisupilorneK, arnat — Styrtløb, kvinder:
1. Olga Pall, Østrig................ 1,40,87
2. Isabelle Mir, Frankrig........... 1,41,33
3. Christi Haas, Østrig ............ 1*41,41
15 km langrend, angutit — 15 km langrend,
mænd:
1. Harald Groenningen, Norge ........ 47,54,2
2. Eero Mentyranta, Finland ......... 47,56,1
3. Gunnar Larsson, Sverige .......... 48,33,7
1500 m sukutsit, arnat — 1500 km Skøjteløb,
kvinder:
1. Kaija Mustonen, Finland .......... 2,22,4
2. Carry Geyssen, Holland............ 2,22,7
3. Stien Kaiser, Holland ............ 2,24,5
500 m suktitsit, angutit — 500 m skøjteløb,
mænd:
1. Erhard Keller, Vesttyskland ........ 40,3
2. Magne Thomassen, Norge ............. 40,5
3. Richard McDermott, USA ............. 40,5
4. Evgenij Grisjin, Sovjet ............ 40,6
to vindere af styrtløbet, nr. 1 Killy (tv) og Perillat, begge fra Frankrig,
efter sejren, sisupilornerme ajugaussut, nr. 1 Killy, såmerdleK, åipålo
nr. 2 Perillat, tamarmik franskiussut.
4Xio km stafet
1. Norge
Martinsen .......................... 31,57
Tyldum ............................. 32,17
Groenningen ........................ 32,05
Ellefsaeter ........................ 32,17
2. Sverige
Halvarson .......................... 32,37
Andersson .......................... 32,26
Larsson ............................ 32,24
Roennlund .......................... 32,45
3. Finland
Oikarainen ......................... 33,00
Taipale ............................ 33,16
Laurila ............................ 32,16
Maentyranta ........................ 32,23
slalom, arnat — kvinder:
1. Marielle Goistuhel,
Frankrig ............ 41,27—45,59—85,86
2. Nacy Green, Canada .. 41,45—44,70—86,15
3. Annie Famose, Frankrig 42,21—45,68—87,89
5 km langrend, arnat — kvinder:
1. Toini Gustavsson, Sverige .... 16,45,2
2. Galina Koulakova, Sovjet ..... 16,48,4
3. Elevtina Koltchina, Sovjet ... 16,51,6
1500 m sukutsit, angutit — 1500 m skøjteløb,
mænd:
1. Cornelius Verkerk, Holland ..... 2,03,4
2. Ard Schenk, Holland ............ 2,05,0
3. Ivar Eriksen, Norge ............ 2,05,0
3X5 km, langrend, arnat — kvinder?
1. Norge Inger Aufles .. 19,08 — Babben
Inger .. 19,19 — Berit Mødre .. 19,02
2. Sverige Starndberg .. 19,45 — Martinsson
.. 19,07 — Gustavsson .. 18,56
3. Sovjet Koltchina .. 19,32 — Achkina ..
19,13 — Koulakova .. 19,09
10.000 m sukutsit, angutit — 10.000 m skøjte-
løb, mænd;
1. Johnny Hoeglin, Sverige ........... 15,23,8
2. Fred Anton Maier, Norge ........... 15,23,9
3. Oerjan Sandler, Sverige ........... 15,31,8
50 km langrend, angutit — mænd;
1. Ole Ellefsaeter, Norge ............ 2,28,45,8
2. Vedenine, Sovjet .................. 2,29,02,5
3. Jqsef Haas, Schweiz ............... 2,29,14,8
slalom, angutit — mænd;
1. Jean-Claude Killy, Frankrig .. 49,37—50,36
2. Herbert Huber, Østrig ........ 50,06—49,76
3. Alfred Matt, Østrig .......... 49,68—50,41
storslalom, arnat — kvinder:
1. Nancy Green, Canada ............... 1,51,97
2. Annie Famose, Frankrig ............ 1,54,61
3. Fernande Bochatay, Schweitz .... 1,54,74
5000 m sukutsit, angutit — 5000 m skøjteløb,
mænd:
1. Fred Anton Maier, Norge ......... 7,22,4
2. Keek Veerkerk, Holland ......... 7,23,3
3. Peter Nottet, Holland .......... 7,25,5
storslalom, angutit — mænd:
1. Jean-Claude Killy, Frankrig ... 3,29,28
2. Willy Favre, Schweitz ......... 3,31,50
3. Heine Messner, Østrig ......... 3,31,83
3000 m sukutsit, amat — 3000 m skøjteløb,
kvinder:
1. Johanna Schut, Holland ......... 4,56,2
2. Kaija Mustonen, Finland ........ 5,01,0
3. Christina Kaiser, Holland ...... 5,01,3
1000 m sukutsit, arnat 1000 m skøjteløb,
kvinder:
1. Carry Geyssen, Holland ........... 39,6
2. Ludmilla Titova, Sovjet ........... 39,9
3. Dianne Holum, USA .................
Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKalisagaluaruvit takor-
nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfiguk:
POK
Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed
St. Kannikestræde 10, København K.
angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13—20. telf. BY 5160
kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria-
nutdlo agdlagfeKarfik.
TIL SALG
Fabriksfornyedc WV motorer og gearkasser sælges.
Motor, 30 HK .............................................. kr. 1550,00
Motor, 34 HK .............................................. kr. 1650,00
Gearkasser (bagtøj) personvogne ........................... kr. 1150,00
Gearkasser (bagtøj) varevogne ............................ kr. 1250,00
Ved tilbagelevering af gamle motorer eller gearkasser refunderes kr. 250,00
Bestilling på brugte vogne af alle typer modtages.
Motorgaarden
Kalundborgvej 65 . Slagelse . Tlf. 52 56 36.
22