Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.02.1968, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 29.02.1968, Blaðsíða 10
M/S »Tugdlik «s tjeneste Der er fra flere sider offentligt fremsat kritik af passagerskibet m/s „Tugdlik“s indsættelse i kystfarten mellem Holsteinsborg og Julianehåb i vintermånederne. Kritikken giver ud- tryk for, at det er uansvarligt at sejle med et så relativt lille skib, og at det er ubekvemt at rejse med. Det kan derfor være på sin plads, at redegøre for baggrunden for ind- sættelse af skibet i den kystlangs tra- fik i vinterhalvåret, og den er, at offentligheden adskillige gange har peget på et behov for trafikforbindelse især på strækningen mellem Godthåb og Julianehåb i vinterhalvåret for passager og post, da gennemførelse af beflyvning med Grønlandsflys heli- koptere grundet denne stræknings længde og de særlige vanskelige vejr- forhold på dette stræk, har vist sig utilstrækkelig og i realiteten meget sjældent er muligt at gennemføre, og i hvert fald ikke uden væsentlige for- sinkelser, som følgelig også reducerer flyvningens kapacitet på de øvrige ru- ter. Da omfanget af behovet for passa- gertrafik på omhandlede strækning ikke er eksakt bekendt, men dog er- kendt at være tilstede, har vi derfor set os om efter mulighederne for at imødekomme offentlighedens ønske, og har som eneste mulighed haft indsæt- telse af m/s „Tugdlik" med et til- strækkeligt antal passagerpladser, idet en indsættelse af f. eks. et så stort passagerskib som „KununguaK", hen- set de uhyre store omkostninger i for- hold til det på nuværende tidspunkt kendte relativt lille behov for passa- gertrafik i vintermånederne, er øko- nomisk urealistisk. Samtidig har vi med Grønlandsfly planlagt beflyvning af strækningen så- snart erstatning for den tabtgåede 3’ helikopter er ankommet til Grønland, selvom regulariteten på ruten Godthåb Julianehåb, som forannævnt næppe vil blive stor. Med hensyn til udtalelserne om, at det skulle være uforsvarligt at sejle med „Tugdlik" skal anføres, at skibet er veludrustet såvel materielt som med kvalificeret besætning, og at ski- bet er godkendt til sejladsen af Sta- tens Skibstilsyn, og jeg kan tilføje, at skibets nuværende fører, som er en af Handelens erfarne overstyr- mænd med skibsførereksamen har ud- talt, at „Tugdlik" er et endda særdeles velsejlende og sødygtigt skib. Med hensyn til bekvemmelighederne ombord for passagererne skal det vil- ligt indrømmes, at de er begrænsede, idet skibet ikke er udstyret med egent- lige køjepladser, med ved internt at begrænse passagerantallet til det skønnede behov ialt 30, er der ligge- mulighed på sofaer for alle, og skibet er blevet udstyret med tæpper og sen- getøj, til de passagerer som ønsker at overnatte ombord. Endvidere er ski- bet bemandet med en fuldt uddannet skibskok, således at passagererne i skibets kantine kan købe alle måltider, ligesom der er kiosk ombord, så pas- sagererne kan købe yderligere fornø- denheder under rejsen. Desuden er fartplanen lagt således til rette, at skibet er i havn i nattimeme, med- mindre vejrforholdene bevirker for- sinkelsen, hvilket er søgt imødegået ved en så slæk fartplan som -muligt. Endvidere er skibets fører istrueret om ikke på nogen måde at forcere sejladsen af hensyn til fartplan, alt ud fra bekvemmelighedshensyn til passagererne. I perioden fra skibets indsættelse den 12. december og til den 3. februar har det befordret følgende passagerer på de forskellige strækninger: •'d i§ -8- ni> S 'o o O) CO O) Julianehåb-NarssaK 6 4 10 Julianehåb-Frederikshåb 6 2 8 Julianehåb-Godthåb 21 17 38 NarssaK-Frederikshåb 3 4 7 NarssaK-Godthåb 2 4 6 Frederikshåb-Godthåb 31 17 48 Frederikshåb-olsteinsborg .. 3 3 Fiskenæsset-Godthåb 11 5 16 GodthåblSukkertoppen .... 19 2 21 Godthåb-Holsteinsborg .... 14 15 29 Sukkertoppen-Holsteinsborg 2 2 Sukkertoppen-Julianehåb .. 4 4 116 76 192 Til slut skal jeg oplyse, at Handelen i øjeblikket arbejder med planer om ombygning af m/s „Avok" til passa- * S Den gyldne, /■ smidige OMA margarine \ j er lige velegnet til bordbrug ^ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo / \ åssigingmik piukdnarpoKi oKautigluk ateK: / \ OMA margarine! j gerskib med en forlængelse, der skulle give plads til 36 passagerkøjepladser, og forhåbentligt kan disse planer øko- nomisk realiseres, således at „Avok" i ombygget stand kan indsættes i pas- sagertrafikken til næste vinter, men deraf følgende større bekvemmelighe- der for passagererne. Hvorvidt „Avok“s kapacitet til den tid vil være tilstrækkelig vil erfaringerne for in- deværende og næste vinter være ret- ningsgivende for. Da rejselysten grundet de klimati- ske forhold som bekendt ikke er sær- ligt udtalt i vintermånederne, vil der dog nok hengå flere år, før det bliver bare nogenlunde økonomisk rimeligt at indsætte et af de større passager-' fartøjer. Jeg håber hermed at have vundet forståelse for, at KGH ikke har indsat „Tugdlik" i vinterhalvåret for at ge- nere de rejsende, men indenfor de eksisterende muligheder på bedste måde at imødekomme offentlighedens ønske om en nogenlunde regelmæssig trafiklinie for passagerer og post, -især på den vanskelige strækning Godthåb- Frederikshåb-Julianehåb, foruden de igangværende m/s „Avok" og „Ag- dleK" med hver 6 passagerpladser. Med venlig hilsen J. Holten Møller Handelsinspektør. De tog fejl, hr. Brandt „.. og det er da også muligt, at jeg har taget fejl .. “ skriver næstforman- den i Grønlandsbankens bestyrelse, murermester Poul Brandt bl. a. i et læserbrev (A/G nr. 3 1968) under over- skriften „Pengeinstitutter i Grønland". Jeg havde så småt regnet med, at murermester Poul Brandt i A/G’s næ- ste nummer havde meddelt læserne, at han desværre havde taget fejl, som antydet. Der er nemlig væsentlige uoverens- stemmelser mellem radioavisens med- delelse den 27. december 1967, som dannede udgangspunktet for murer- mesterens læserbrev og hans version heraf. Radioavisens meddelelse var, for så vidt angik de relevante punkter, så- lydende : „For hele Grønland viste Bikubens indestående en fremgang på omkring 17 millioner kroner i forhold til 1966. Ialt indestår der nu omkring 26 mil- lioner kroner i Bikuben. I årets løb har Bikuben udlånt mel- lem 15 og 20 millioner kroner. Det er tre gange så meget som i 1966, hvor Bikuben dog kun eksisterede i tre må- neder efter åbningen i oktober." Efter ovenstående havde Bikuben ved årsskiftet 1967/68 med andre ord indlån på ca. 26 millioner kroner og udlån på ca. 24 millioner kroner. Dertil kommer, at Bikuben — i mod- sætning til Grønlandsbanken — ikke havde taget låne- og garantitilsagn med på udlånssiden, ligesom Bikubens opgørelse ikke nævnte nogle millioner kroner, som var blevet udlånt til kun- der i Grønland direkte fra hovedkon- toret i København. Bikuben har med andre ord hver- ken trukket 10—15 millioner kroner ud af Grønland — som murermester Poul Brandt gerne ville fortælle os — eller gjort Grønland fattigere. Bikubens lokalkomité Godthåb, d. 20/2 1968. p. k. v. Jørgen HertUng. VI ER IKKE DYRERE TVÆRTIMOD FOTO - KINO Også RABAT fra 20-60 pct. Alt i fotoarbejde -4- 20 '/o rabat. Tilbud gives gerne. K. E.s foto-kino Ordrupvej 61 C2 . Charlottenlund København . Danmark. Svar på Kirsten og Ole Dams læserbrev „Betingelsen for syndsforladelsens gyldighed er oprigtig anger og intet andet", sådan hedder det i nævnte læserbrev. I denne forbindelse er det af vigtighed at få at vide, hvad denne syndsforladelse dækker over. Jeg hen- viser da familien Dam til den katolske katekismus 9 oplag 1957. Jeg citerer fra side 216: „Når præsten giver os absolution, eftergiver Kristus, vor Frelser, os vore synder" citat slut. Herefter følger en forklaring af, hvad der nærmere eftergives os, og jeg ci- terer igen side 217: „Har vi kun be- gået mindre synder, tilgiver Kristus os syndeskylden, og eftergiver os i det mindste en del af de timelige straffe“ citat slut. Afsnittet sluttes på følgende måde, og jeg citerer side 217: „I bo- dens sakramente bliver ganske vist de evige, men ikke altid de timelige straffe eftergivet“ citat slut. Altså: Gennem syndsforladelsen til- giver Gud os — efter katolsk lære — synden og syndeskylden, men ikke al- tid de timelige straffe. Og i denne for- bindelse hedder det side 217: „Præsten pålægger os således i bodens sakra- mente en bod, for at vi i forbindelse med Kristi sonoffer skal gøre bod og derved forbedres" citat slut. Altså: Gennem boden, som præsten pålægger, skal man sone en del af den straf, som Gud ikke har set bort fra i syndsforladelsen. Selve bodsforplig- telsen er en del af den timelige straf, som fører et menneske i skærsilden efter døden, hvis straffen ikke er af- sonet i tilstrækkelig grad. Jeg citerer side 211: „De mindre synder fører ti- melige straffe med sig. Gud straffer os for dem på jorden, og hvis vi ikke når at sone dem her i dette liv, må vi fortsætte i renselsesstedet (skærsil- den)“ citat slut. Kan man redeligt tale om fuld til- givelse, når den straf, som uden til- strækkelig bod fører i skærsilden, ikke er tilgivet? Giver det nogen me- ning at kalde et menneske skyldfrit, når det — efter den katolske lære — fortsat er skyldig at lide straf overfor Gud, sådan som det tydeligt fremgår af den katolske katekisme? Hvad er da aflad? Jeg citerer side 225: Kristus har givet sin kirke magt til også at eftergive straffe, som vi har fortjent for vore synder. Med denne myndighed eftergiver kirken os ved aflad timelige straffe for synder, som vi allerede har opnået tilgivelse for," citat slut. Altså: Aflad er eftergivelse af den straf, deriblandt en del af skærsilds- straffen, som syndsforladelsen ikke dækkede. Hvordan opnåes denne aflad, denne eftergivelse af de usonede timelige straffe? Jeg citerer side 225: „Paven opfordrer de troende til at komme til den evige stad, til at omvende sig fra synd, til at skrifte og til at modtage Herrens legeme. De skal besøge Roms kirker, og der bede i den hellige Fa- ders intention. Alle der gør det kan vinde en fuldkommen aflad. I det føl- gende år (efter hvert 25 år) kan det Skal man le Når man læser N. O. Strange Peter- sens indlæg i A/G, vælder der gamle minder frem fra den tid, da man i mellemskolen læste om Luther og af- lad. Hvad er i grunden meningen med dette indlæg? Det er vel ikke hr. Strange Petersens mening at forklare Finn Lynge og evt. læsere, hvad der af kirkens lære i dag. Tror hr Strange Petersen virkelig, at katolikker beta- ler aflad for at opnå Guds tilgivelse? Nej, så uvidende er danske teologer ikke. Det ved vi gennem talrige sam- taler med teologer i Danmark. I de 15 år, vi har været praktise- rende katolikker, har vi aldrig betalt eller er så meget som blevet opfordret til at betale en øre i aflad, hverken i Grønland, Danmark eller i Sydeuropa. Og hr. Strange Petersen må endelig ikke tro, at vi ikke har haft brug for Guds tilgivelse i den forløbne tid, De ved udmærket godt, at når præ- sten meddeler absolutionen efter et skriftemål, ender han med at sige: „Jeg løser dig fra dine synder i Fade- V. NIELSEN’s STENHUGGERI ujaragtagssiortarfik Vestre Kirkegårdsalle 28 — Kbhvn. SV. — Danmark. hellige års aflad vindes i hele verden“ citat slut. Side 226 står følgende: „For at vinde aflad må vi være i nådens stand og udføre de foreskrevne gode gerninger eller bønner. Hvad med aflad for de afdøde i skærsilden? Jeg citerer side 225: „Næ- sten al aflad som vindes kan gennem forbøn tilvendes sjælene i renselses- stedet" citat slut. Under afsnittet om laflad findes følgende leverregel side 226: „Jeg vil oftere søge at vinde aflad for sjælene i skærsilden", citat slut. Altså: Man kan erhverve aflad den dag i dag for afdøde i skærsilden. Om aflad skrives endvidere side 225: „Ved en fuldkommen aflad eftergives alle timelige straffe. Ved en ufuldkommen aflad eftergives kun en del af de time- lige straffe. En laflad på f. eks. 1 år eller 40 dage betyder så megen efter- givelse af straf, som man tidligere vandt ved at gøre bod gennem 1 år eller 40 dage," citat slut. Dette er den katolske kirkes lære idag. Derom ta- ler katekismen fra 1957 sit tydelige sprog. Aflad kan erhverves den dag i dag, og den katolske kirke bestemmer hvorledes. På Luthers tid ved aflads- breve, idiag ved bønner og besøg i Roms kirker og ved bestemte af den katolske kirke forordnede gerninger, men er der egentlig nogen principiel forskel? I begge tilfælde er der tale om, at vi ved vore ydelser af den ene eller den anden art erhverver eller vinder guds tilgivelse af de timelige straffe og skærsildsstraffe takket væ- re den katolske kirkes påståede fyl- destgørelse, der kommer en til gode gennem afladen. Aflad er ikke blot fritagelse for er- statningspligt. Aflad er fritagelse for timelige straffe og skærsildsstraffe, som ikke er slettet bort ved den ka- tolske forståelse af syndsforladelsen. Her taler katekismen tydeligt. Som Finn Lynge at kalde aflad for fritagelse for erstatningspligt er efter den katolske katekisme en ganske ufyldestgørende bestemmelse. Derfor mit første indlæg. Hvad angår fami- lien Dams insinuerende beskyldninger lader jeg dem ligge. De belyser dem der har fremsat dem. Og for en anden gangs skyld beder jeg om, at man læ- ser mine indlæg ordentligt, så at jeg ikke skydes noget i skoene, som jeg vitterligt ikke har skrevet. Disse insi- nuationer ligger da også fjernt fra Finn Lynge, jvf. rettelse nr. 2. Det er selvfølgeligt nemt at polimi- sere, når man lader påstå noget, som ikke er fremført og så kalde disse på- stande for forkerte. N. O. Strange Petersen. Beklagelse: Jeg beklager den meningsforstyrren- de fejlcitering, og jeg tillader mig at gøre opmærksom på, at det grønland- ske indlæg er en oversættelse af det danske indlæg, hvor denne fejlcitering ikke findes. N. O. Strange Petersen. eller græde? rens og Sønnens og Helligåndens navn." Og enhver katolik ved tillige, at betingelsen for syndsforladelsens gyldighed er oprigtig anger og intet andet. Derom kan der overhovedet ingen diskussion være. 15 år som ka- tolikker må tælle mere end en løs på- stand, som ovenikøbet er forkert. Men hr. Strange Petersen, når De nu udmærket godt ved, hvordan den katolske lære er på dette punkt i dag, og det forudsætter jeg, at De ved eller i al fald har genopfrisket, inden De skrev dette indlæg, hvad er så Deres mening med dette svar? Da vel ikke at vildlede? Det skulle være unødvendigt at minde en præst om, at hans opgave er at retlede og ikke at vildlede. Og det gør vel ikke ens egen tro og kirke smukkere og mere rigtigt, at man taler negativt og vildledende om andre. Hvorfor ikke i stedet se de positive momenter hos hinanden. Vi føler i al fald efter 20 års aktivt medlemsskab af folkekirken at have modtaget en stor åndelig ballast, som vi absolut ikke ville være foruden, og dersom De intet positivt kan se ved den katolske tro, hvad der forøvrigt ville undre mig, da det meste af Deres jo stam- mer herfra, så burde De lade være med at udtale Dem om den. Det mener vi ligger nærmere op ad bogstaven og ånden i det Nye Testamente, som vi jo er fælles om, Kirsten og Ole Dam Realskolen, Godthåb. 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.