Atuagagdliutit - 29.02.1968, Blaðsíða 10

M/S »Tugdlik «s tjeneste
Der er fra flere sider offentligt
fremsat kritik af passagerskibet m/s
„Tugdlik“s indsættelse i kystfarten
mellem Holsteinsborg og Julianehåb i
vintermånederne. Kritikken giver ud-
tryk for, at det er uansvarligt at sejle
med et så relativt lille skib, og at det
er ubekvemt at rejse med.
Det kan derfor være på sin plads,
at redegøre for baggrunden for ind-
sættelse af skibet i den kystlangs tra-
fik i vinterhalvåret, og den er, at
offentligheden adskillige gange har
peget på et behov for trafikforbindelse
især på strækningen mellem Godthåb
og Julianehåb i vinterhalvåret for
passager og post, da gennemførelse
af beflyvning med Grønlandsflys heli-
koptere grundet denne stræknings
længde og de særlige vanskelige vejr-
forhold på dette stræk, har vist sig
utilstrækkelig og i realiteten meget
sjældent er muligt at gennemføre, og
i hvert fald ikke uden væsentlige for-
sinkelser, som følgelig også reducerer
flyvningens kapacitet på de øvrige ru-
ter.
Da omfanget af behovet for passa-
gertrafik på omhandlede strækning
ikke er eksakt bekendt, men dog er-
kendt at være tilstede, har vi derfor
set os om efter mulighederne for at
imødekomme offentlighedens ønske, og
har som eneste mulighed haft indsæt-
telse af m/s „Tugdlik" med et til-
strækkeligt antal passagerpladser, idet
en indsættelse af f. eks. et så stort
passagerskib som „KununguaK", hen-
set de uhyre store omkostninger i for-
hold til det på nuværende tidspunkt
kendte relativt lille behov for passa-
gertrafik i vintermånederne, er øko-
nomisk urealistisk.
Samtidig har vi med Grønlandsfly
planlagt beflyvning af strækningen så-
snart erstatning for den tabtgåede 3’
helikopter er ankommet til Grønland,
selvom regulariteten på ruten Godthåb
Julianehåb, som forannævnt næppe
vil blive stor.
Med hensyn til udtalelserne om, at
det skulle være uforsvarligt at sejle
med „Tugdlik" skal anføres, at skibet
er veludrustet såvel materielt som
med kvalificeret besætning, og at ski-
bet er godkendt til sejladsen af Sta-
tens Skibstilsyn, og jeg kan tilføje,
at skibets nuværende fører, som er
en af Handelens erfarne overstyr-
mænd med skibsførereksamen har ud-
talt, at „Tugdlik" er et endda særdeles
velsejlende og sødygtigt skib.
Med hensyn til bekvemmelighederne
ombord for passagererne skal det vil-
ligt indrømmes, at de er begrænsede,
idet skibet ikke er udstyret med egent-
lige køjepladser, med ved internt at
begrænse passagerantallet til det
skønnede behov ialt 30, er der ligge-
mulighed på sofaer for alle, og skibet
er blevet udstyret med tæpper og sen-
getøj, til de passagerer som ønsker at
overnatte ombord. Endvidere er ski-
bet bemandet med en fuldt uddannet
skibskok, således at passagererne i
skibets kantine kan købe alle måltider,
ligesom der er kiosk ombord, så pas-
sagererne kan købe yderligere fornø-
denheder under rejsen. Desuden er
fartplanen lagt således til rette, at
skibet er i havn i nattimeme, med-
mindre vejrforholdene bevirker for-
sinkelsen, hvilket er søgt imødegået
ved en så slæk fartplan som -muligt.
Endvidere er skibets fører istrueret
om ikke på nogen måde at forcere
sejladsen af hensyn til fartplan, alt
ud fra bekvemmelighedshensyn til
passagererne.
I perioden fra skibets indsættelse
den 12. december og til den 3. februar
har det befordret følgende passagerer
på de forskellige strækninger:
•'d i§ -8- ni> S 'o o

O) CO O)
Julianehåb-NarssaK 6 4 10
Julianehåb-Frederikshåb 6 2 8
Julianehåb-Godthåb 21 17 38
NarssaK-Frederikshåb 3 4 7
NarssaK-Godthåb 2 4 6
Frederikshåb-Godthåb 31 17 48
Frederikshåb-olsteinsborg .. 3 3
Fiskenæsset-Godthåb 11 5 16
GodthåblSukkertoppen .... 19 2 21
Godthåb-Holsteinsborg .... 14 15 29
Sukkertoppen-Holsteinsborg 2 2
Sukkertoppen-Julianehåb .. 4 4
116 76 192
Til slut skal jeg oplyse, at Handelen
i øjeblikket arbejder med planer om
ombygning af m/s „Avok" til passa-
*
S Den gyldne,
/■ smidige OMA margarine \
j er lige velegnet til bordbrug ^
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigingmik piukdnarpoKi oKautigluk ateK: /
\ OMA margarine! j
gerskib med en forlængelse, der skulle
give plads til 36 passagerkøjepladser,
og forhåbentligt kan disse planer øko-
nomisk realiseres, således at „Avok"
i ombygget stand kan indsættes i pas-
sagertrafikken til næste vinter, men
deraf følgende større bekvemmelighe-
der for passagererne. Hvorvidt
„Avok“s kapacitet til den tid vil være
tilstrækkelig vil erfaringerne for in-
deværende og næste vinter være ret-
ningsgivende for.
Da rejselysten grundet de klimati-
ske forhold som bekendt ikke er sær-
ligt udtalt i vintermånederne, vil der
dog nok hengå flere år, før det bliver
bare nogenlunde økonomisk rimeligt
at indsætte et af de større passager-'
fartøjer.
Jeg håber hermed at have vundet
forståelse for, at KGH ikke har indsat
„Tugdlik" i vinterhalvåret for at ge-
nere de rejsende, men indenfor de
eksisterende muligheder på bedste
måde at imødekomme offentlighedens
ønske om en nogenlunde regelmæssig
trafiklinie for passagerer og post, -især
på den vanskelige strækning Godthåb-
Frederikshåb-Julianehåb, foruden de
igangværende m/s „Avok" og „Ag-
dleK" med hver 6 passagerpladser.
Med venlig hilsen
J. Holten Møller
Handelsinspektør.
De tog fejl,
hr. Brandt
„.. og det er da også muligt, at jeg
har taget fejl .. “ skriver næstforman-
den i Grønlandsbankens bestyrelse,
murermester Poul Brandt bl. a. i et
læserbrev (A/G nr. 3 1968) under over-
skriften „Pengeinstitutter i Grønland".
Jeg havde så småt regnet med, at
murermester Poul Brandt i A/G’s næ-
ste nummer havde meddelt læserne,
at han desværre havde taget fejl, som
antydet.
Der er nemlig væsentlige uoverens-
stemmelser mellem radioavisens med-
delelse den 27. december 1967, som
dannede udgangspunktet for murer-
mesterens læserbrev og hans version
heraf.
Radioavisens meddelelse var, for så
vidt angik de relevante punkter, så-
lydende :
„For hele Grønland viste Bikubens
indestående en fremgang på omkring
17 millioner kroner i forhold til 1966.
Ialt indestår der nu omkring 26 mil-
lioner kroner i Bikuben.
I årets løb har Bikuben udlånt mel-
lem 15 og 20 millioner kroner. Det er
tre gange så meget som i 1966, hvor
Bikuben dog kun eksisterede i tre må-
neder efter åbningen i oktober."
Efter ovenstående havde Bikuben
ved årsskiftet 1967/68 med andre ord
indlån på ca. 26 millioner kroner og
udlån på ca. 24 millioner kroner.
Dertil kommer, at Bikuben — i mod-
sætning til Grønlandsbanken — ikke
havde taget låne- og garantitilsagn
med på udlånssiden, ligesom Bikubens
opgørelse ikke nævnte nogle millioner
kroner, som var blevet udlånt til kun-
der i Grønland direkte fra hovedkon-
toret i København.
Bikuben har med andre ord hver-
ken trukket 10—15 millioner kroner
ud af Grønland — som murermester
Poul Brandt gerne ville fortælle os —
eller gjort Grønland fattigere.
Bikubens lokalkomité
Godthåb, d. 20/2 1968.
p. k. v.
Jørgen HertUng.
VI ER IKKE
DYRERE
TVÆRTIMOD
FOTO - KINO
Også RABAT fra
20-60 pct.
Alt i fotoarbejde -4- 20 '/o rabat.
Tilbud gives gerne.
K. E.s foto-kino
Ordrupvej 61 C2 . Charlottenlund
København . Danmark.
Svar på Kirsten og
Ole Dams læserbrev
„Betingelsen for syndsforladelsens
gyldighed er oprigtig anger og intet
andet", sådan hedder det i nævnte
læserbrev. I denne forbindelse er det
af vigtighed at få at vide, hvad denne
syndsforladelse dækker over. Jeg hen-
viser da familien Dam til den katolske
katekismus 9 oplag 1957. Jeg citerer
fra side 216: „Når præsten giver os
absolution, eftergiver Kristus, vor
Frelser, os vore synder" citat slut.
Herefter følger en forklaring af, hvad
der nærmere eftergives os, og jeg ci-
terer igen side 217: „Har vi kun be-
gået mindre synder, tilgiver Kristus
os syndeskylden, og eftergiver os i det
mindste en del af de timelige straffe“
citat slut. Afsnittet sluttes på følgende
måde, og jeg citerer side 217: „I bo-
dens sakramente bliver ganske vist de
evige, men ikke altid de timelige
straffe eftergivet“ citat slut.
Altså: Gennem syndsforladelsen til-
giver Gud os — efter katolsk lære —
synden og syndeskylden, men ikke al-
tid de timelige straffe. Og i denne for-
bindelse hedder det side 217: „Præsten
pålægger os således i bodens sakra-
mente en bod, for at vi i forbindelse
med Kristi sonoffer skal gøre bod og
derved forbedres" citat slut.
Altså: Gennem boden, som præsten
pålægger, skal man sone en del af den
straf, som Gud ikke har set bort fra
i syndsforladelsen. Selve bodsforplig-
telsen er en del af den timelige straf,
som fører et menneske i skærsilden
efter døden, hvis straffen ikke er af-
sonet i tilstrækkelig grad. Jeg citerer
side 211: „De mindre synder fører ti-
melige straffe med sig. Gud straffer
os for dem på jorden, og hvis vi ikke
når at sone dem her i dette liv, må vi
fortsætte i renselsesstedet (skærsil-
den)“ citat slut.
Kan man redeligt tale om fuld til-
givelse, når den straf, som uden til-
strækkelig bod fører i skærsilden,
ikke er tilgivet? Giver det nogen me-
ning at kalde et menneske skyldfrit,
når det — efter den katolske lære —
fortsat er skyldig at lide straf overfor
Gud, sådan som det tydeligt fremgår
af den katolske katekisme?
Hvad er da aflad? Jeg citerer side
225: Kristus har givet sin kirke magt
til også at eftergive straffe, som vi har
fortjent for vore synder. Med denne
myndighed eftergiver kirken os ved
aflad timelige straffe for synder, som
vi allerede har opnået tilgivelse for,"
citat slut.
Altså: Aflad er eftergivelse af den
straf, deriblandt en del af skærsilds-
straffen, som syndsforladelsen ikke
dækkede.
Hvordan opnåes denne aflad, denne
eftergivelse af de usonede timelige
straffe? Jeg citerer side 225: „Paven
opfordrer de troende til at komme til
den evige stad, til at omvende sig fra
synd, til at skrifte og til at modtage
Herrens legeme. De skal besøge Roms
kirker, og der bede i den hellige Fa-
ders intention. Alle der gør det kan
vinde en fuldkommen aflad. I det føl-
gende år (efter hvert 25 år) kan det
Skal man le
Når man læser N. O. Strange Peter-
sens indlæg i A/G, vælder der gamle
minder frem fra den tid, da man i
mellemskolen læste om Luther og af-
lad. Hvad er i grunden meningen med
dette indlæg? Det er vel ikke hr.
Strange Petersens mening at forklare
Finn Lynge og evt. læsere, hvad der
af kirkens lære i dag. Tror hr Strange
Petersen virkelig, at katolikker beta-
ler aflad for at opnå Guds tilgivelse?
Nej, så uvidende er danske teologer
ikke. Det ved vi gennem talrige sam-
taler med teologer i Danmark.
I de 15 år, vi har været praktise-
rende katolikker, har vi aldrig betalt
eller er så meget som blevet opfordret
til at betale en øre i aflad, hverken i
Grønland, Danmark eller i Sydeuropa.
Og hr. Strange Petersen må endelig
ikke tro, at vi ikke har haft brug for
Guds tilgivelse i den forløbne tid,
De ved udmærket godt, at når præ-
sten meddeler absolutionen efter et
skriftemål, ender han med at sige:
„Jeg løser dig fra dine synder i Fade-
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
hellige års aflad vindes i hele verden“
citat slut. Side 226 står følgende: „For
at vinde aflad må vi være i nådens
stand og udføre de foreskrevne gode
gerninger eller bønner.
Hvad med aflad for de afdøde i
skærsilden? Jeg citerer side 225: „Næ-
sten al aflad som vindes kan gennem
forbøn tilvendes sjælene i renselses-
stedet" citat slut. Under afsnittet om
laflad findes følgende leverregel side
226: „Jeg vil oftere søge at vinde aflad
for sjælene i skærsilden", citat slut.
Altså: Man kan erhverve aflad den
dag i dag for afdøde i skærsilden. Om
aflad skrives endvidere side 225: „Ved
en fuldkommen aflad eftergives alle
timelige straffe. Ved en ufuldkommen
aflad eftergives kun en del af de time-
lige straffe. En laflad på f. eks. 1 år
eller 40 dage betyder så megen efter-
givelse af straf, som man tidligere
vandt ved at gøre bod gennem 1 år
eller 40 dage," citat slut. Dette er den
katolske kirkes lære idag. Derom ta-
ler katekismen fra 1957 sit tydelige
sprog.
Aflad kan erhverves den dag i dag,
og den katolske kirke bestemmer
hvorledes. På Luthers tid ved aflads-
breve, idiag ved bønner og besøg i
Roms kirker og ved bestemte af den
katolske kirke forordnede gerninger,
men er der egentlig nogen principiel
forskel? I begge tilfælde er der tale
om, at vi ved vore ydelser af den ene
eller den anden art erhverver eller
vinder guds tilgivelse af de timelige
straffe og skærsildsstraffe takket væ-
re den katolske kirkes påståede fyl-
destgørelse, der kommer en til gode
gennem afladen.
Aflad er ikke blot fritagelse for er-
statningspligt. Aflad er fritagelse for
timelige straffe og skærsildsstraffe,
som ikke er slettet bort ved den ka-
tolske forståelse af syndsforladelsen.
Her taler katekismen tydeligt.
Som Finn Lynge at kalde aflad for
fritagelse for erstatningspligt er efter
den katolske katekisme en ganske
ufyldestgørende bestemmelse. Derfor
mit første indlæg. Hvad angår fami-
lien Dams insinuerende beskyldninger
lader jeg dem ligge. De belyser dem
der har fremsat dem. Og for en anden
gangs skyld beder jeg om, at man læ-
ser mine indlæg ordentligt, så at jeg
ikke skydes noget i skoene, som jeg
vitterligt ikke har skrevet. Disse insi-
nuationer ligger da også fjernt fra
Finn Lynge, jvf. rettelse nr. 2.
Det er selvfølgeligt nemt at polimi-
sere, når man lader påstå noget, som
ikke er fremført og så kalde disse på-
stande for forkerte.
N. O. Strange Petersen.
Beklagelse:
Jeg beklager den meningsforstyrren-
de fejlcitering, og jeg tillader mig at
gøre opmærksom på, at det grønland-
ske indlæg er en oversættelse af det
danske indlæg, hvor denne fejlcitering
ikke findes.
N. O. Strange Petersen.
eller græde?
rens og Sønnens og Helligåndens
navn." Og enhver katolik ved tillige,
at betingelsen for syndsforladelsens
gyldighed er oprigtig anger og intet
andet. Derom kan der overhovedet
ingen diskussion være. 15 år som ka-
tolikker må tælle mere end en løs på-
stand, som ovenikøbet er forkert.
Men hr. Strange Petersen, når De
nu udmærket godt ved, hvordan den
katolske lære er på dette punkt i dag,
og det forudsætter jeg, at De ved eller
i al fald har genopfrisket, inden De
skrev dette indlæg, hvad er så Deres
mening med dette svar? Da vel ikke
at vildlede?
Det skulle være unødvendigt at
minde en præst om, at hans opgave
er at retlede og ikke at vildlede.
Og det gør vel ikke ens egen tro og
kirke smukkere og mere rigtigt, at
man taler negativt og vildledende om
andre.
Hvorfor ikke i stedet se de positive
momenter hos hinanden. Vi føler i al
fald efter 20 års aktivt medlemsskab
af folkekirken at have modtaget en
stor åndelig ballast, som vi absolut
ikke ville være foruden, og dersom De
intet positivt kan se ved den katolske
tro, hvad der forøvrigt ville undre
mig, da det meste af Deres jo stam-
mer herfra, så burde De lade være
med at udtale Dem om den. Det mener
vi ligger nærmere op ad bogstaven og
ånden i det Nye Testamente, som vi
jo er fælles om,
Kirsten og Ole Dam
Realskolen, Godthåb.
10