Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 3
takornartat fabrikinut... (Kup. sujulianit nangitau) — Kitåne nunaxarfit amerdlanerit tikerérsimavåka aulisarnermut mini- steriuvdlunga angalanivne, sulile Tu- no tiklsimångilara. erKarsautigineKar- simagaluarpoK atausingorpat Kalåt- dlit-nunåliarnigssara landsrådip ing- mlkut itumik atautsimlnigsså najuvfi- giartordlugo, atautsimlnigssardle tåu- na taimaitlneKarpoK. sukutdlunitdle pislnauleriaruma piårnerpåmik Kalåt- dlit-nunåliarniarpunga nunaKarfingne pissortat landsrådimutdlo ilaussortat oKaloKatigiartordlugit. aussamut ne- riugpunga statsminister Hilmar Bauns- gaard ilagalugo tikerårumårdlunga. — sok aulisarnikut ministeriutigi- ssumik Kalåtdlit-nunånut ministere- Kalerpugut? — påsisinauvara Kalåtdlit-nunåne ånilångatigineKalersimagaluarmat Ka- låtdlit-nunånut ministereKarfiup tai- maitineKarnigsså, taimailiortoKarniå- ngilardle. Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik aulisarnikut ministeriussumigtaoK i- nugtalerneKarsimangmat pissutaugu- narpoK ministereKarfingne tåukunane mardlungne ajornartorsiutaussut åssi- gissuteKarnerat. mardlungnik ministe- riuvfeKarneK ima påsissariaKångilaK landsrådip . . . (Kup. sujugdl. nangitan) rat tamatigut sukanerussartoK akig- ssarsiat agdliartorneraningarnit. — nangminerssordlutik inutigssar- siortut, piniartut aulisartutdlo erKar- sautigalugit KagfautigssaK angnertu- nerungångilaK taineKartumit, Hertling OKarpoK. ikiorsissarnermut politike —• kisitsisit tåuko tungavigisagåine påsineK ajornaKaoK suna pivdlugo a- kitsutit KagfangneKarnigssånik suju- nersut landsrådimut ilaussortat tamå- kerdlutik akuerisimagåt navsuiaute- Kartinago. apernut tamåna udvalgime OKaluserineKåsassoK Hertlingip kig- sautigå aperalunilo ministere Kanox sujunersutigssaKarnersoK ajornartor- siuteKarnerussut artorssineKånginig- ssåt erKarsautigalugo. tåukunungame tungatitdlugo taimågdlåt utorKaliner- siutit iloKiagssiutitdlo Kagfangnexar- tugssåuput 10 pct-imik oktoberip aut- dlarKautånit ukioK måna, sordlo landsråde sujunersuteKarsimassoK. åmåtaoK Hertlingip aperxutigå nå- lagkersuissut nunavtine ikiutitigut po- litikertik Kimånialerneråt sule iluamik autdlartitdluariartinago. udvalgime o- Katdlisigissagssat amerdlaKaut, Hert- ling OKarpoK. — landsråde aningau- ssanik atorfigssaKartitseKaoK, kikut- dle akilisineKåsåpat — kikutdlo akili- slnåupat? ministere akivoK nunavtinut ministerip A. C. Nor- mann-ip Hertling akigamiuk OKarpoK, uvdlut ardlalialunguit tamatuma su- jornagut landsrådip kingugdlermér- dlune akitsutinik sujunersut taperser- sorsimagå, tamånalo tungavigalugo i- sumaKartariaKarpoK landsrådivsaoK akigssarsiat akitdlo tungavigissåt ilisi- marérsimagåt. landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh radioavisimut OKauseKarnermi- ne inatsissartunut ilaussortap Knud Hertlingip OKauseKautainut pakatsi- nerardlunilo uivssuminerarpoK: Erling Høegh ajussårpoK — ajussårutigåra Knud Hertling o- KauseKautiminik sarKumiussisimang- mat landsråde påsiniaivigerKårnago. isumaga maligdlugo kalåtdlit inatsi- ssartunut ilaussortaisa landsråde sule- KatiginiartariaKarpåt, Knud Hert- lingivdlo oKauseKautimine pissug- ssauvfine tamåna sumiginarpå. naut- sorssutigiuarsimavarput inatsissartu- nut ilaussortavut tåssaussut lands- rådime OKaluserineKartunik forret- ningsudvalgimilo aula j angerneKartu- nik inatsissartune navsuiauteKartug- ssat. Knud Hertling OKauseriumassa- minik måne issuarneKartunik navsui- ausilersinane forretningsudvalge atå- ssuteKarKårfigissariaKaraluarpå. atanatigingneK pingårtuvon Erling Høegh naggasivoK: — nunav- tinut ministerip oKauserissai lands- rådip ukiåkut 1967-ime atautsiminer- mine isumaKatiglssutigissai maligdlui- oardlugit OKautigineKarput. uvagut forretningsudvalgime isumaKatigissu- ttiut akerdliussoKarnigssånik nautsor- ssuteKarsimångitdluinaraluarpugut, Pingårtumik kalålexativta akornåne. — Knud Hertlingip inatsissartunut ilaussortaunine autdlarnernigpå pissu- silersornermigut erssersitdlugo inatsi- ssartunut ilaussortavut mardlussut landsrådilo sule angnerussumik ataxa- tigigtariaKartut. tamåna landsrådip kigsautigissariuarpå. tamarmik åssigingmik pingårtineKå- sassut. sordlo statsministere åma nu- nanut avdlanut tungassutigut ministe- riusimavortaoK. aulisarnikut ministe- reKarfik angnertorssungilaK ukiumut taimågdlåt 20 mili. kr-nik atugagssa- Karame. nunarput pingårtineruvdlugo — uvdlup KerKata sujorna Kalåt- dlit-nunånut ministeriussarpit uvali- kutdlo aulisarnikut ministeriussardlu- tit? — nålagkersuissortårnerup kingorna akunerit ardlaKdngitsungudinait Ka- låtdlit-nunånut ministereKarfingmisi- mavunga, aningaussarsiornerup åruig- ssuniarneKarnera pivdlugo atautsimi- tariaKartarsimagama, isumanarpunga- le kingorna Kalåtdlit-nunånut mini- stereKarfik sangminerusavdlugo auli- sarnikut ministereKarfingmingarnit. taimåitoKarnigssåme måna ilimana- rérpon. — Kalåtdlit-nunånut ministereKar- fik taimaitineKarsinåungila? — isumaKångilanga ministereKarfik tåuna nalivtine taimaitineKarumårtoK. suliagssat åssigingitsut ministereKar- fingnut avdlanut isumagitineKalisaga- luarpatalunit, sivnerutut ima amer- dlatigisåput ingmikut Kalåtdlit-nunå- nut ministereKarfingmit aitsåt årKing- neKarsinåusavdlutik. måne pingårtu- mik erKarsautigåka ikiuissarnermut, igdloKarnermut sanaortornermutdlo tungatitdlugit ajornartorsiutit ingmi- kut itutut Kalåtdlit-nunåne oxautigi- ssariaKartut. taimåiputaoK aulisarni- kut ajornartorsiutit Danmarkimingar- nit avdlaussut. niorKutigssiornerunigssaK — aulisarnermut tungassut taivatit? — afornartorsiut åmingniagagssaK sujugdleK tåssa tunissat aké. avdla i- måindungitsordlo tåssa fabrikit nior- KUtigssiagssanik pilersorneKarnigssåt. aperKutauvoK umiarssualivit ilait takornartanut angmarneKarsinåungi- nersut, kalåtdlit aulisartuisa fabriki- nik nåmagtumik piler suisinauj ung - naerfisa nalåne. taimatut åruigssussi- nigssaK kalåtdlit aulisartuinut ajoKu- taussugssåungilaK. Kalåtdlit-nunånile inutigssarsiornermut tamarmut ilua- KutåusagaluarpoK, unendtångitsumik niorKutigssiornigssaK isumangnaitdli- sarneKarsinångusagaluarmat. — takornartat Kalåtdlit-nunåne ni- orKutigssiorfingnut tunissinigssaK ka- jumigisinåusanerpåt? — isumaKarpunga spaniamiut, por- tugalimiut savalingmiormiutdlo auli- sartuisa taimailiornigssaK soKUtiginar- tikåt. — imaKa nuname avdlamiutut aug- titagssarsiorusugtututdle soKutigiti- galugo? — Kavdlunåt ujaragsiut Kalåtdlit- nunånik misigssuinerat angnertusisi- neKartugssauvoK. aussamut ujarag- siut 84 tåvungnåsåput misigssuinerat- dlo tungaviusaoK privatit tungånit misigssuerKigsårnigssamut. Kåumåme Nungme KarssussineK martsip autdlartisimalernerane nu- navta kitå silakulungmit nalåunexar- poK tupingnåinartumik aputitaKardlu- nilo sialugtaKartumik. igdloKarfingne Kiterpasingnerussune angatdlåneK u- nigdluinarpoK, nauk aputaiaissut sapi- ngisamingnik suliniaraluartut. Nung- me masak 281 mm 1. martsimit 10. martsimut nåkarsimavoK, tåssalo u- kioK tamåkerdlugo nåkartartup pinga- sorarterutå. martsip Kulingane masak nåkartOK angnertunerpausimavoK uv- dlup unuvdlo ingerdlanerane 127 mm- iusimagame, tamånalo Karssutsiner- mik angnertumik kinguneKarpoK. Nungme pårdlagiaK Kongevejen — umiarssualiviuvdlo avKutå ingassagtu- mik avKutigiuminåipoK. erKaivit av- Kutait ulivkåvigsut kugsserngitdlo Kerrusimavdlutik. imagtornerit narKe sermlnaussut apumit takuneK ajorna- Kaut, erKaivitdlo avKutåt ilåtigut pér- tariaKartarsimåput imeK avKutigssa- KarKuvdlugo angumigdlo kugfigssior- toKartariaKardlutik. Oversvømmelse i Godthåb I de første dage af marts ramtes Midtgrønland af et rekordagtigt uvejr med kolossale nedbørsmængder. Tra- fikken i åbentvandsbyerne gik så godt som i stå, trods en ihærdig indsats fra snerydningstj enesten. I Godthåb faldt der 281 mm nedbør eller mere end 1/3 af den årlige nedbør i dagene fra 1. til 10. marts. Den 10. marts satte nedbøren rekord med 127 mm i løbet af et døgn, hvilket forårsagede over- svømmelser af et hidtil ukendt om- fang. uvane augtitagssarsiOKatigit „Gree- nex“ atautsiméKatigineKåsåput tTmå- nap kangerdluane „Ingile KernertoK"- me piainigssamut akuerineKarnigssa- mik. augtitagssarsiornerme kalåtdlit amerdlasut sulissorineKåsångikaluar- patalunit, tamåna inoKatigingnut ta- manut iluaKutaussugssauvoK nåla- gauvfiup amigartorutai ikilissug- ssaungmata. isumaKarpungalo Kalåt- dlit-nunåne kikut tamarmik tamåna soKutiginartikåt. KangerniuneK iluamérsoK — KGH taimaitineKarsinåungila, handelivdlo ingerdlatai sordlo brugs- foreninginut isumagissagssångortit- dlugit? — KGH-ip amigartorutaussartutigut pilersuineK isumagigamiuk åma siv- neKartorutaussartutigut pilersuineK i- sumagissariaKarpå. naluvara tamatu- mane Brugsen sagdliutineKdsanersoK privatiningarnit nalungilarale privatit tigusiartornigssåt sapingisamik taper- sersortariaKartoK. inungnut iluaKutau- ssugssauvoK inutigssarsiornerme naui- Åbnes nogle (Fortsat fra forsiden). ker her bl. a. på sociale, boligmæssige og anlægsmæssige problemer, som har en særlig karakter i Grønland. Det samme gælder fiskeriproblemerne, der er helt anderledes end herhjemme. MEST VÆGT PÅ GRØNLANDSMINISTERIET — Nu er vi inde på deres specielle gebet. — Det første problem, der skal lø- ses, er indhandlingspriserne. Et andet og mere kompliceret problem er indu- strianlæggenes forsyning med råvarer. Det er et spørgsmål, om man ikke i nogle af havnene burde åbne for fi- skerileverencer fra andre nationer i de perioder, hvor grønlandske fiskere ikke er i stand til at holde fabrikkerne tilstrækkeligt forsynet. En sådan ord- ning vil ikke skade de grønlandske fiskere, der altid vil have fortrinsret. Tværtimod vil den være til gavn for hele det grønlanske erhvervsliv, som sikres en mere stabil produktion. — Men kan man få andre nationer til at levere råvarer? — Jeg tror, at både spanske, portu- gisiske og færøske fiskere vil være in- teresserede. — Lige så interesserede som uden- landske selskaber er i minekoncessio- ner? — Den danske geologiske kortlæg- ning af Grønland vil blive intensive- ret. Vi skal have 84 geologer op i som- mer, og deres kortlægning skulle gerne danne basis for privat aktivitet på dette område. I denne måned skal vi bl. a. forhandle med Greenex om en koncessionsaftale for området ved „Sorte Engel" i UmånaK-fjorden. Selvom minedrift ikke vil kunne be- skæftige store dele af befolkningen, vil private udnyttelse af Grønlands mineraler komme hele det grønlandske samfund til gode alene derved, at sta- tens indtægter fra private selskaber giver et bedre Grønlands-regnskab. Alle i Grønland må være interesseret i, at statens underskud bliver så lille som muligt. MERE STABIL PRODUKTION SUND KONKURRENCE — Kunne man ikke nedlægge KGH og lade f. eks. brugsforeningsbevægel- sen overtage Handelens funktioner? — KGH har stadig den underskuds- givende forsyningspligt og må derfor Køb hos specialisten - direkte fra fabrik: PAPIR POSER PAP Ingen ordre er for lille. Rekvirer vore specielle ordre- kort og indsend Deres bestillin- ger på disse. Vi betaler portoen. Altid et velassorteret lager til konkurrencedygtige priser. A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK Rantzausgade 62—64 København N Repræsenteret ved: B. Ingerslev Petersen, Rømersgade 11, København K. simaneKangitsumik KångerniuneKar- pat. privatit akikinerussumik ingerdlat- sissarput nålagauvfingmingarnit nå- lagauvfiuvdlo ingerdlatainik Kånger- niussineK inungnut iluaKutaussugssau- voK. KGH taimaitineKarsinåungilaK, pilersuinigssamik pissugssauvfine pi- gititdlugo sordlutaoK GTO taimaitine- KarsinåungitsoK kalåtdlit inoKatigit nålagauvfiup ilainut avdlanut naler- Kiutdlugit kingusingnerutigititdlugit. — Kalåtdlit-nunåne imigagssamik ajornartorsiut angnertoKaoK? — åp, Kalåtdlit-nunåne imigagssatc tupalo atugauvatdlåKaut, sordlutaoK Danmarkime taimditoK. sungivfiup pitsaunerussumik atorneKarnigssånut periarfigssat pitsångorsartarianarpa- vut, tauva inuit avdlamik eruarsau- tigssaKalisagaluarput. sujumut er Kar- sautigerérpara årnigssussinigssaK mér- kanik inusugtunigdlo perorsaineic pe- riarfigssaKarnerulerKuvdlugo sungiv - fiup pitsaunerussumik atorneKarnera- tigut, sordlule OKarérsunga månamut sivikitsuinarmik måne ministereuar- fingmisimavunga. af havnene... også have overskudsgivende funktio- ner. Jeg ved ikke, om man specielt skal favorisere Brugsen fremfor pri- vate, men jeg ved, at man i videst muligt omfang må støtte en privatise- ring. Det vil være til fordel for befolknin- gen, hvis der er sund konkurrence indenfor erhvervslivet. Private virksomheder administrerer billigere end staten, og konkurrence overfor statens viksomheder gavner befolkningen. KGH kan ikke nedlæg- ges, så længe man har forsyningsplig- ten, ligesom man heller ikke kan ned- lægge GTO, så længe det grønlandske samfund er tilbagestående i forhold til det øvrige land. — Grønland har et stort alkohol- problem? — Ja, der drikkes for meget i Grøn- land og ryges for meget, men det er også tilfældet hernede. Vi må søge at forbedre mulighe- derne for en bedre udnyttelse af be- folkningens fritid, så man har andet at tænke på. Jeg møder med den for- håndsindstilling, at jeg vil fremme foranstaltninger, der kan gavne børne- og ungdomsopdragelsen og give mulig- heder for en bedre anvendelse af fri- tiden, men, som jeg sagde, jeg har ikke siddet i stolen i ret mange timer. Knud Hertling KinigaondgtoK ilimagineKartutut Knud Hertling Ki- nigaorKigpoK Avangnåne folketingi- mut Kinersinerme. 3187-init taineKar- poK imalunit 1585-inik amerdlaneruv- dlune unangmigdlersiminit landsrådi- mut ilaussortaK Lars Chemnitzimit. tåuna 1602-nit taineKarpoK. 1966-ime folketingimut Kinersinerme Hertling unangmigdlerseKéngilaK Kinigaonug- dlunilo taisinertaKångitsumik. Avangnåne Kinersinerup inernere takuneKarsinåuput Kup. 8-me. Knud Hertling: . .. (Fortsat fra forsiden) for nogle dage side havde anbefalet forslaget om afgiftsforhøjelser, hvor- for man skulle mene, at landsrådet kendte den løn- og prismæssige bag- grund. Til radioavisen har landsrådsfor- mand Erling Høegh udtrykt sin stør- ste skuffelse og forbavselse over fol- ketingsmand Knud Hertlings kritiske indlæg: ERLING HØEGH BEKLAGER — Jeg må stærkt beklage, at Knud Hertling er fremkommet med sine ud- talelser uden på nogen måde at have søgt kontakt med landsrådet. Det er efter min opfattelse en pligt for de grønlandske folketingsmedlemmer at samarbejde med landsrådet, og Knud Hertling har med sit indlæg ganske sat sig ud over denne pligt. Vi har altid betragtet vore folketingsmænd som de personer, der i folketinget skal give udtryk for de tanker, der rører sig i landsrådet og overfor de øvrige folketingsmedlemmer oplyse om de beslutninger, som de folkevalgte grøn- landske landsrådsmedlemmer er nået frem til på møderne og i forretnings- udvalgets beslutninger. Knud Hert- ling burde have optaget forbindelse med forretningsudvalget, før han fremsætter sådanne oplysninger, som det fremgår af referatet. SAMARBEJDE ER VIGTIGT Erling Høegh sluter: — Grønlands- ministerens forelæggelse følger ret nøj- agtigt de vedtagelser, som et enigt landsråd nåede frem til i efterårssam- lingen 1967. Vi havde her i forret- ningsudvalget ikke regnet med nogen modstand i folketinget mod disse for- slag, og da slet ikke fra en af vore egne. — Knud Hertling har indledt sin nye folketingsperiode på en måde, der kraftigt underskreger vigtigheden af, at forbindelsen mellem landsrådet og de to folketingsmænd cementeres langt stærkere, end det altså desværre er tilfældet for øjeblikket. Dette har også været landsrådets ønske! RECORD SKRAA holder smagen længerel L 3-delt A L&BRØW BR*Så Dobbelt sovseti sukulugssaK pitsaonatcuangitsoK Kfvdlålugtumlk pulik cvdlanit, mardloriAumili iv6«K*rnrrli*;,* tuinifl-'tinVigdlo sivisunerujiigasuar’nik 6U*upgnsKartardlune. BRØDR. BRAUN Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt A/S GODTHÅB FISKEINDUSTRI lk I henhold til vedtægternes § 6 skal vi herved meddele, at A/S Godthåb Fiskeindustri afholder ordinær generalforsamling onsdag den 24. april 1968 kl. 15,00, på Børsen, mødeværelse nr. 5, indgang B, Slotsholmsgade under Børstårnet, København K. Dagsorden i henhold til vedtægternes § 7: 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse. 3. Bestyrelsens forslag til overskuddets fordeling. 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 5. Valg af revisorer. 6. Et forslag fra bestyrelsen. Adgangskort udleveres til aktionærer på selskabets kontor Ny Øster- gade 12, København K, fra onsdag den 10. april daglig i tiden kl. 09,00 til kl. 12,00, søndage + helligdage undtaget, mod legitimation i overensstem- melse med vedtægternes § 8. Dagsorden for generalforsamlingen, samt årsregnskabet for 1967 er på samme tider fremlagt til eftersyn for aktionærer fra onsdag den 10. april på følgende steder: A/S Godthåb Fiskeindustri, Ny Østergade 12, København. Fiskeeksportør Sigurd Espersens kontor, Hirtshals. Speditør Poul Nielsens kontor, Skagen. L/f Grønlandsfelagid, Thorshavn. A/S Godthåb Fiskeindustri, Godthåb. 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.