Atuagagdliutit - 14.03.1968, Qupperneq 3

takornartat fabrikinut...
(Kup. sujulianit nangitau)
— Kitåne nunaxarfit amerdlanerit
tikerérsimavåka aulisarnermut mini-
steriuvdlunga angalanivne, sulile Tu-
no tiklsimångilara. erKarsautigineKar-
simagaluarpoK atausingorpat Kalåt-
dlit-nunåliarnigssara landsrådip ing-
mlkut itumik atautsimlnigsså najuvfi-
giartordlugo, atautsimlnigssardle tåu-
na taimaitlneKarpoK. sukutdlunitdle
pislnauleriaruma piårnerpåmik Kalåt-
dlit-nunåliarniarpunga nunaKarfingne
pissortat landsrådimutdlo ilaussortat
oKaloKatigiartordlugit. aussamut ne-
riugpunga statsminister Hilmar Bauns-
gaard ilagalugo tikerårumårdlunga.
— sok aulisarnikut ministeriutigi-
ssumik Kalåtdlit-nunånut ministere-
Kalerpugut?
— påsisinauvara Kalåtdlit-nunåne
ånilångatigineKalersimagaluarmat Ka-
låtdlit-nunånut ministereKarfiup tai-
maitineKarnigsså, taimailiortoKarniå-
ngilardle.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik
aulisarnikut ministeriussumigtaoK i-
nugtalerneKarsimangmat pissutaugu-
narpoK ministereKarfingne tåukunane
mardlungne ajornartorsiutaussut åssi-
gissuteKarnerat. mardlungnik ministe-
riuvfeKarneK ima påsissariaKångilaK
landsrådip . . .
(Kup. sujugdl. nangitan)
rat tamatigut sukanerussartoK akig-
ssarsiat agdliartorneraningarnit.
— nangminerssordlutik inutigssar-
siortut, piniartut aulisartutdlo erKar-
sautigalugit KagfautigssaK angnertu-
nerungångilaK taineKartumit, Hertling
OKarpoK.
ikiorsissarnermut politike
—• kisitsisit tåuko tungavigisagåine
påsineK ajornaKaoK suna pivdlugo a-
kitsutit KagfangneKarnigssånik suju-
nersut landsrådimut ilaussortat tamå-
kerdlutik akuerisimagåt navsuiaute-
Kartinago. apernut tamåna udvalgime
OKaluserineKåsassoK Hertlingip kig-
sautigå aperalunilo ministere Kanox
sujunersutigssaKarnersoK ajornartor-
siuteKarnerussut artorssineKånginig-
ssåt erKarsautigalugo. tåukunungame
tungatitdlugo taimågdlåt utorKaliner-
siutit iloKiagssiutitdlo Kagfangnexar-
tugssåuput 10 pct-imik oktoberip aut-
dlarKautånit ukioK måna, sordlo
landsråde sujunersuteKarsimassoK.
åmåtaoK Hertlingip aperxutigå nå-
lagkersuissut nunavtine ikiutitigut po-
litikertik Kimånialerneråt sule iluamik
autdlartitdluariartinago. udvalgime o-
Katdlisigissagssat amerdlaKaut, Hert-
ling OKarpoK. — landsråde aningau-
ssanik atorfigssaKartitseKaoK, kikut-
dle akilisineKåsåpat — kikutdlo akili-
slnåupat?
ministere akivoK
nunavtinut ministerip A. C. Nor-
mann-ip Hertling akigamiuk OKarpoK,
uvdlut ardlalialunguit tamatuma su-
jornagut landsrådip kingugdlermér-
dlune akitsutinik sujunersut taperser-
sorsimagå, tamånalo tungavigalugo i-
sumaKartariaKarpoK landsrådivsaoK
akigssarsiat akitdlo tungavigissåt ilisi-
marérsimagåt.
landsrådip sujuligtaissua Erling
Høegh radioavisimut OKauseKarnermi-
ne inatsissartunut ilaussortap Knud
Hertlingip OKauseKautainut pakatsi-
nerardlunilo uivssuminerarpoK:
Erling Høegh ajussårpoK
— ajussårutigåra Knud Hertling o-
KauseKautiminik sarKumiussisimang-
mat landsråde påsiniaivigerKårnago.
isumaga maligdlugo kalåtdlit inatsi-
ssartunut ilaussortaisa landsråde sule-
KatiginiartariaKarpåt, Knud Hert-
lingivdlo oKauseKautimine pissug-
ssauvfine tamåna sumiginarpå. naut-
sorssutigiuarsimavarput inatsissartu-
nut ilaussortavut tåssaussut lands-
rådime OKaluserineKartunik forret-
ningsudvalgimilo aula j angerneKartu-
nik inatsissartune navsuiauteKartug-
ssat. Knud Hertling OKauseriumassa-
minik måne issuarneKartunik navsui-
ausilersinane forretningsudvalge atå-
ssuteKarKårfigissariaKaraluarpå.
atanatigingneK pingårtuvon
Erling Høegh naggasivoK: — nunav-
tinut ministerip oKauserissai lands-
rådip ukiåkut 1967-ime atautsiminer-
mine isumaKatiglssutigissai maligdlui-
oardlugit OKautigineKarput. uvagut
forretningsudvalgime isumaKatigissu-
ttiut akerdliussoKarnigssånik nautsor-
ssuteKarsimångitdluinaraluarpugut,
Pingårtumik kalålexativta akornåne.
— Knud Hertlingip inatsissartunut
ilaussortaunine autdlarnernigpå pissu-
silersornermigut erssersitdlugo inatsi-
ssartunut ilaussortavut mardlussut
landsrådilo sule angnerussumik ataxa-
tigigtariaKartut. tamåna landsrådip
kigsautigissariuarpå.
tamarmik åssigingmik pingårtineKå-
sassut. sordlo statsministere åma nu-
nanut avdlanut tungassutigut ministe-
riusimavortaoK. aulisarnikut ministe-
reKarfik angnertorssungilaK ukiumut
taimågdlåt 20 mili. kr-nik atugagssa-
Karame.
nunarput pingårtineruvdlugo
— uvdlup KerKata sujorna Kalåt-
dlit-nunånut ministeriussarpit uvali-
kutdlo aulisarnikut ministeriussardlu-
tit?
— nålagkersuissortårnerup kingorna
akunerit ardlaKdngitsungudinait Ka-
låtdlit-nunånut ministereKarfingmisi-
mavunga, aningaussarsiornerup åruig-
ssuniarneKarnera pivdlugo atautsimi-
tariaKartarsimagama, isumanarpunga-
le kingorna Kalåtdlit-nunånut mini-
stereKarfik sangminerusavdlugo auli-
sarnikut ministereKarfingmingarnit.
taimåitoKarnigssåme måna ilimana-
rérpon.
— Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fik taimaitineKarsinåungila?
— isumaKångilanga ministereKarfik
tåuna nalivtine taimaitineKarumårtoK.
suliagssat åssigingitsut ministereKar-
fingnut avdlanut isumagitineKalisaga-
luarpatalunit, sivnerutut ima amer-
dlatigisåput ingmikut Kalåtdlit-nunå-
nut ministereKarfingmit aitsåt årKing-
neKarsinåusavdlutik. måne pingårtu-
mik erKarsautigåka ikiuissarnermut,
igdloKarnermut sanaortornermutdlo
tungatitdlugit ajornartorsiutit ingmi-
kut itutut Kalåtdlit-nunåne oxautigi-
ssariaKartut. taimåiputaoK aulisarni-
kut ajornartorsiutit Danmarkimingar-
nit avdlaussut.
niorKutigssiornerunigssaK
— aulisarnermut tungassut taivatit?
— afornartorsiut åmingniagagssaK
sujugdleK tåssa tunissat aké. avdla i-
måindungitsordlo tåssa fabrikit nior-
KUtigssiagssanik pilersorneKarnigssåt.
aperKutauvoK umiarssualivit ilait
takornartanut angmarneKarsinåungi-
nersut, kalåtdlit aulisartuisa fabriki-
nik nåmagtumik piler suisinauj ung -
naerfisa nalåne. taimatut åruigssussi-
nigssaK kalåtdlit aulisartuinut ajoKu-
taussugssåungilaK. Kalåtdlit-nunånile
inutigssarsiornermut tamarmut ilua-
KutåusagaluarpoK, unendtångitsumik
niorKutigssiornigssaK isumangnaitdli-
sarneKarsinångusagaluarmat.
— takornartat Kalåtdlit-nunåne ni-
orKutigssiorfingnut tunissinigssaK ka-
jumigisinåusanerpåt?
— isumaKarpunga spaniamiut, por-
tugalimiut savalingmiormiutdlo auli-
sartuisa taimailiornigssaK soKUtiginar-
tikåt.
— imaKa nuname avdlamiutut aug-
titagssarsiorusugtututdle soKutigiti-
galugo?
— Kavdlunåt ujaragsiut Kalåtdlit-
nunånik misigssuinerat angnertusisi-
neKartugssauvoK. aussamut ujarag-
siut 84 tåvungnåsåput misigssuinerat-
dlo tungaviusaoK privatit tungånit
misigssuerKigsårnigssamut. Kåumåme
Nungme KarssussineK
martsip autdlartisimalernerane nu-
navta kitå silakulungmit nalåunexar-
poK tupingnåinartumik aputitaKardlu-
nilo sialugtaKartumik. igdloKarfingne
Kiterpasingnerussune angatdlåneK u-
nigdluinarpoK, nauk aputaiaissut sapi-
ngisamingnik suliniaraluartut. Nung-
me masak 281 mm 1. martsimit 10.
martsimut nåkarsimavoK, tåssalo u-
kioK tamåkerdlugo nåkartartup pinga-
sorarterutå. martsip Kulingane masak
nåkartOK angnertunerpausimavoK uv-
dlup unuvdlo ingerdlanerane 127 mm-
iusimagame, tamånalo Karssutsiner-
mik angnertumik kinguneKarpoK.
Nungme pårdlagiaK Kongevejen —
umiarssualiviuvdlo avKutå ingassagtu-
mik avKutigiuminåipoK. erKaivit av-
Kutait ulivkåvigsut kugsserngitdlo
Kerrusimavdlutik. imagtornerit narKe
sermlnaussut apumit takuneK ajorna-
Kaut, erKaivitdlo avKutåt ilåtigut pér-
tariaKartarsimåput imeK avKutigssa-
KarKuvdlugo angumigdlo kugfigssior-
toKartariaKardlutik.
Oversvømmelse
i Godthåb
I de første dage af marts ramtes
Midtgrønland af et rekordagtigt uvejr
med kolossale nedbørsmængder. Tra-
fikken i åbentvandsbyerne gik så godt
som i stå, trods en ihærdig indsats
fra snerydningstj enesten. I Godthåb
faldt der 281 mm nedbør eller mere
end 1/3 af den årlige nedbør i dagene
fra 1. til 10. marts. Den 10. marts satte
nedbøren rekord med 127 mm i løbet
af et døgn, hvilket forårsagede over-
svømmelser af et hidtil ukendt om-
fang.
uvane augtitagssarsiOKatigit „Gree-
nex“ atautsiméKatigineKåsåput tTmå-
nap kangerdluane „Ingile KernertoK"-
me piainigssamut akuerineKarnigssa-
mik. augtitagssarsiornerme kalåtdlit
amerdlasut sulissorineKåsångikaluar-
patalunit, tamåna inoKatigingnut ta-
manut iluaKutaussugssauvoK nåla-
gauvfiup amigartorutai ikilissug-
ssaungmata. isumaKarpungalo Kalåt-
dlit-nunåne kikut tamarmik tamåna
soKutiginartikåt.
KangerniuneK iluamérsoK
— KGH taimaitineKarsinåungila,
handelivdlo ingerdlatai sordlo brugs-
foreninginut isumagissagssångortit-
dlugit?
— KGH-ip amigartorutaussartutigut
pilersuineK isumagigamiuk åma siv-
neKartorutaussartutigut pilersuineK i-
sumagissariaKarpå. naluvara tamatu-
mane Brugsen sagdliutineKdsanersoK
privatiningarnit nalungilarale privatit
tigusiartornigssåt sapingisamik taper-
sersortariaKartoK. inungnut iluaKutau-
ssugssauvoK inutigssarsiornerme naui-
Åbnes nogle
(Fortsat fra forsiden).
ker her bl. a. på sociale, boligmæssige
og anlægsmæssige problemer, som har
en særlig karakter i Grønland. Det
samme gælder fiskeriproblemerne, der
er helt anderledes end herhjemme.
MEST VÆGT PÅ
GRØNLANDSMINISTERIET
— Nu er vi inde på deres specielle
gebet.
— Det første problem, der skal lø-
ses, er indhandlingspriserne. Et andet
og mere kompliceret problem er indu-
strianlæggenes forsyning med råvarer.
Det er et spørgsmål, om man ikke i
nogle af havnene burde åbne for fi-
skerileverencer fra andre nationer i
de perioder, hvor grønlandske fiskere
ikke er i stand til at holde fabrikkerne
tilstrækkeligt forsynet. En sådan ord-
ning vil ikke skade de grønlandske
fiskere, der altid vil have fortrinsret.
Tværtimod vil den være til gavn for
hele det grønlanske erhvervsliv, som
sikres en mere stabil produktion.
— Men kan man få andre nationer
til at levere råvarer?
— Jeg tror, at både spanske, portu-
gisiske og færøske fiskere vil være in-
teresserede.
— Lige så interesserede som uden-
landske selskaber er i minekoncessio-
ner?
— Den danske geologiske kortlæg-
ning af Grønland vil blive intensive-
ret. Vi skal have 84 geologer op i som-
mer, og deres kortlægning skulle gerne
danne basis for privat aktivitet på
dette område. I denne måned skal vi
bl. a. forhandle med Greenex om en
koncessionsaftale for området ved
„Sorte Engel" i UmånaK-fjorden.
Selvom minedrift ikke vil kunne be-
skæftige store dele af befolkningen,
vil private udnyttelse af Grønlands
mineraler komme hele det grønlandske
samfund til gode alene derved, at sta-
tens indtægter fra private selskaber
giver et bedre Grønlands-regnskab.
Alle i Grønland må være interesseret
i, at statens underskud bliver så lille
som muligt.
MERE STABIL PRODUKTION
SUND KONKURRENCE
— Kunne man ikke nedlægge KGH
og lade f. eks. brugsforeningsbevægel-
sen overtage Handelens funktioner?
— KGH har stadig den underskuds-
givende forsyningspligt og må derfor
Køb hos specialisten
- direkte fra fabrik:
PAPIR
POSER
PAP
Ingen ordre er for lille.
Rekvirer vore specielle ordre-
kort og indsend Deres bestillin-
ger på disse. Vi betaler portoen.
Altid et velassorteret lager til
konkurrencedygtige priser.
A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK
Rantzausgade 62—64
København N
Repræsenteret ved:
B. Ingerslev Petersen,
Rømersgade 11, København K.
simaneKangitsumik KångerniuneKar-
pat.
privatit akikinerussumik ingerdlat-
sissarput nålagauvfingmingarnit nå-
lagauvfiuvdlo ingerdlatainik Kånger-
niussineK inungnut iluaKutaussugssau-
voK. KGH taimaitineKarsinåungilaK,
pilersuinigssamik pissugssauvfine pi-
gititdlugo sordlutaoK GTO taimaitine-
KarsinåungitsoK kalåtdlit inoKatigit
nålagauvfiup ilainut avdlanut naler-
Kiutdlugit kingusingnerutigititdlugit.
— Kalåtdlit-nunåne imigagssamik
ajornartorsiut angnertoKaoK?
— åp, Kalåtdlit-nunåne imigagssatc
tupalo atugauvatdlåKaut, sordlutaoK
Danmarkime taimditoK. sungivfiup
pitsaunerussumik atorneKarnigssånut
periarfigssat pitsångorsartarianarpa-
vut, tauva inuit avdlamik eruarsau-
tigssaKalisagaluarput. sujumut er Kar-
sautigerérpara årnigssussinigssaK mér-
kanik inusugtunigdlo perorsaineic pe-
riarfigssaKarnerulerKuvdlugo sungiv -
fiup pitsaunerussumik atorneKarnera-
tigut, sordlule OKarérsunga månamut
sivikitsuinarmik måne ministereuar-
fingmisimavunga.
af havnene...
også have overskudsgivende funktio-
ner. Jeg ved ikke, om man specielt
skal favorisere Brugsen fremfor pri-
vate, men jeg ved, at man i videst
muligt omfang må støtte en privatise-
ring.
Det vil være til fordel for befolknin-
gen, hvis der er sund konkurrence
indenfor erhvervslivet.
Private virksomheder administrerer
billigere end staten, og konkurrence
overfor statens viksomheder gavner
befolkningen. KGH kan ikke nedlæg-
ges, så længe man har forsyningsplig-
ten, ligesom man heller ikke kan ned-
lægge GTO, så længe det grønlandske
samfund er tilbagestående i forhold til
det øvrige land.
— Grønland har et stort alkohol-
problem?
— Ja, der drikkes for meget i Grøn-
land og ryges for meget, men det er
også tilfældet hernede.
Vi må søge at forbedre mulighe-
derne for en bedre udnyttelse af be-
folkningens fritid, så man har andet
at tænke på. Jeg møder med den for-
håndsindstilling, at jeg vil fremme
foranstaltninger, der kan gavne børne-
og ungdomsopdragelsen og give mulig-
heder for en bedre anvendelse af fri-
tiden, men, som jeg sagde, jeg har
ikke siddet i stolen i ret mange timer.
Knud Hertling
KinigaondgtoK
ilimagineKartutut Knud Hertling Ki-
nigaorKigpoK Avangnåne folketingi-
mut Kinersinerme. 3187-init taineKar-
poK imalunit 1585-inik amerdlaneruv-
dlune unangmigdlersiminit landsrådi-
mut ilaussortaK Lars Chemnitzimit.
tåuna 1602-nit taineKarpoK. 1966-ime
folketingimut Kinersinerme Hertling
unangmigdlerseKéngilaK Kinigaonug-
dlunilo taisinertaKångitsumik.
Avangnåne Kinersinerup inernere
takuneKarsinåuput Kup. 8-me.
Knud Hertling: . ..
(Fortsat fra forsiden)
for nogle dage side havde anbefalet
forslaget om afgiftsforhøjelser, hvor-
for man skulle mene, at landsrådet
kendte den løn- og prismæssige bag-
grund.
Til radioavisen har landsrådsfor-
mand Erling Høegh udtrykt sin stør-
ste skuffelse og forbavselse over fol-
ketingsmand Knud Hertlings kritiske
indlæg:
ERLING HØEGH BEKLAGER
— Jeg må stærkt beklage, at Knud
Hertling er fremkommet med sine ud-
talelser uden på nogen måde at have
søgt kontakt med landsrådet. Det er
efter min opfattelse en pligt for de
grønlandske folketingsmedlemmer at
samarbejde med landsrådet, og Knud
Hertling har med sit indlæg ganske
sat sig ud over denne pligt. Vi har
altid betragtet vore folketingsmænd
som de personer, der i folketinget skal
give udtryk for de tanker, der rører
sig i landsrådet og overfor de øvrige
folketingsmedlemmer oplyse om de
beslutninger, som de folkevalgte grøn-
landske landsrådsmedlemmer er nået
frem til på møderne og i forretnings-
udvalgets beslutninger. Knud Hert-
ling burde have optaget forbindelse
med forretningsudvalget, før han
fremsætter sådanne oplysninger, som
det fremgår af referatet.
SAMARBEJDE ER VIGTIGT
Erling Høegh sluter: — Grønlands-
ministerens forelæggelse følger ret nøj-
agtigt de vedtagelser, som et enigt
landsråd nåede frem til i efterårssam-
lingen 1967. Vi havde her i forret-
ningsudvalget ikke regnet med nogen
modstand i folketinget mod disse for-
slag, og da slet ikke fra en af vore
egne.
— Knud Hertling har indledt sin
nye folketingsperiode på en måde, der
kraftigt underskreger vigtigheden af,
at forbindelsen mellem landsrådet og
de to folketingsmænd cementeres langt
stærkere, end det altså desværre er
tilfældet for øjeblikket. Dette har også
været landsrådets ønske!

RECORD
SKRAA
holder smagen
længerel
L 3-delt A
L&BRØW BR*Så
Dobbelt
sovseti
sukulugssaK pitsaonatcuangitsoK
Kfvdlålugtumlk pulik
cvdlanit, mardloriAumili iv6«K*rnrrli*;,*
tuinifl-'tinVigdlo sivisunerujiigasuar’nik
6U*upgnsKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
A/S GODTHÅB FISKEINDUSTRI
lk
I henhold til vedtægternes § 6 skal vi herved meddele, at A/S Godthåb
Fiskeindustri afholder ordinær generalforsamling onsdag den 24. april
1968 kl. 15,00, på Børsen, mødeværelse nr. 5, indgang B, Slotsholmsgade
under Børstårnet, København K.
Dagsorden i henhold til vedtægternes § 7:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
2. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse.
3. Bestyrelsens forslag til overskuddets fordeling.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
5. Valg af revisorer.
6. Et forslag fra bestyrelsen.
Adgangskort udleveres til aktionærer på selskabets kontor Ny Øster-
gade 12, København K, fra onsdag den 10. april daglig i tiden kl. 09,00 til
kl. 12,00, søndage + helligdage undtaget, mod legitimation i overensstem-
melse med vedtægternes § 8.
Dagsorden for generalforsamlingen, samt årsregnskabet for 1967 er på
samme tider fremlagt til eftersyn for aktionærer fra onsdag den 10. april
på følgende steder:
A/S Godthåb Fiskeindustri, Ny Østergade 12, København.
Fiskeeksportør Sigurd Espersens kontor, Hirtshals.
Speditør Poul Nielsens kontor, Skagen.
L/f Grønlandsfelagid, Thorshavn.
A/S Godthåb Fiskeindustri, Godthåb.
3