Atuagagdliutit - 14.03.1968, Síða 21

atuartitsineK
nålagiartitsinerdlo
atausiungitsunik méricat atuarfiåne
religionimik (ugperissanut tungassu-
nik) atuartitsineK erKartorneKartar-
Pok. Atuagagdliutine agdlagtartut ag-
dlagaisa imarissåine, Atuarfik ilagit-
dlo angajorKånik atautsimititsinerine,
imalunit inusugtut pinerdlungniarne-
risa agdliartuinarnerånik radiukut-
dlunit OKaloKatigingneKartitdlugo, nu-
ngutdlune tikuarneKarajugtarpoK pi-
ngårtumik kalåtdlit tungånit „Kanga
atuartunermut" nalerKiutdlugo akune-
rit ugperissamik atuarfiussartut iki-
lineKarsimåssusiat mamiasutigineKar-
tardlune.
pingårtitdlugo erssersiniarångavko
atuartitsissumut tåssunga atuartitsivit
amerdlåssusinait pingårnerssåungit-
sok, pingåmerssauvdlunile akunerit
tåukua KanoK atorneKarnerat, påsiner-
dlungneKartarpunga kristumiussutsi-
me ilisimassariaKartunik atuartitsi-
nermik nåmagtumik pingårtitsissu-
ngitsoralunga. taimåingilardle. isuma-
Karpunga ugperissanik atuartitsineK
iluamik suliarivdluagaK pingårtoru-
jugssussoK, ilagitdlo atuarfik Kutsa-
vigssarigåt suliagssaK una isumagisi-
mangmago: „-------— ajoKersorsigigdlo
ilivsinut perKussåka maleruanuivdlu-
git.“ igdluatigutdle åmåtaoK pakatsi-
nartussarpoK KaKutigugaluaK tusar-
dlugo atuartitsissutip tåussuma KanoK
narrujuminåinangajagtigissumik sulia-
rineKarsinaunera.
isumaga nåpertordlugo tamanit pi-
ngårnerpåungingmat sapåtip akunera-
nut nal. akunerisa Kavsit ugperissa-
mik atuartitsinermut atuartitsiviutine-
Karnigssåt, pingårneruvdlunile nal. a-
kunerisa tuniussaussut KanoK atome-
Karnigssait, taimåitoK soKutiginarsi-
nauvoK uvagut skemarput nunat av-
dlat sordlo Europap avangnåmioKati-
givisa akunernik Kavsinik ugperissa-
mut tungassunik atuartitsivigssaKar-
titsineranut sanigdliutisavdlugo. Dan-
markime atuarfingme 9-nik klasse-
lingme sapåtip akuneranut religioni-
mik atuartitsiviussugssåuput katitdlu-
git akunerit 13. (akunerit Kence 2, 1.
ama 2. klasserne; akunerit 2, 3—6.
klasserne; akuneK 1, 7—9. kl.) Ralåt-
dlit-nunåne atuartitsiviussugssat dan-
skit pisut iput. Finlandime klassene
tåukunane religionimik sap. akunera-
nut atuartitsiviussugssat 18-iuput, Is-
landime mingnerpåuput 11-ugamik,
Norgeme 18-iuput, (inatsisitåkutdle su-
le nal. akunerinik 3-nik ilaneKåsa-
ngavdlutik). Sverigeme sap. akunera-
nut nalunaerKutap akunere 17. tåssa
Danmark Kalåtdlit-nunåtdlo iking-
nerpåt ilåinik nal. akunerinik religio-
nimut atuartitsivigssaKartitsiput Eu-
ropap avangnåmioKataussunut avdla-
nut nalerKiutdlutik, tamånalo tuping-
nalångitsungilaK.
igdluliap moderniussup pinersagau-
neK moderniussoK pissariaKartarpå.
tamåna OKalugfingnutaoK atupoK. so-
KutiginartaKaoK Danmarkime OKalug-
fit moderniussut ukiune nutaunerpå-
ne OKalugfiliausimassut ikigungnaer-
tut påsissagssarsiorfigisavdlugit erKU-
mitsuliortutut pinersarneKarneråne
KanoK iliortoKarsimassoK. alterip åssi-
liartai tåssaugajugtaraluit uliamik Ka-
lipagkat alterip Kulåne nivingassut
taorserneKariartorsimåput u j arKanit
Kissungnitdlunit Kiperugalianit. igalå-
mernit Kalipautigdlit katitigkat Kau-
manermit KingorfigineKarnermikut
agsut suniutinigtutut itartut OKalug-
fiup iluanut nagdliutorsiorpalårutau-
ssutut sunissarput, åmalo OKalugfiup
Kaumanermit KanoK KåumarKusigau-
nerata OKalugfiup iluanut suniutar-
nera nålagiartunutaoK suniuteKartar-
POK.
mingnerungitsumik soKutiginaute-
Karput erKumitsuliortautsip modemi-
ussup uliamik Kalipaissarnerup iga-
låminernigdlo katitigkanik åssilialior-
nerup OKalugfingnut ukiut akugdlit
nalånile sanaussunut erKukiartome-
Karnera takuvdlugo, taimailivdlune
erKumitsuliortauseK pisorKanut nutå-
nutdlo ukiunik untritiligpålungnik a-
kuneKUteKartunut ikårtarfingorpoK.
nalungilaralo erKumitsuliat moderni-
ussut taimåitut inungnut kristumiut
nalunaiautåta itsarnitsatut katerssu-
gausivingmiutut ilisoringnigtainut i-
ssinik angmaisinaunerat malugisinå-
ngortitdlugo ivangkilio umårissuseKar-
tOK.
K’asigiånguit OKalugfiliorneKarnerat
ingerdlåneKalerpoK. pilerssårutitdlo
nåpertordlugit ukiup matuma nagga-
tåne inårtugssauvdlune. OKalugfiliau-
ssartut åssigingeKai silatime ilusiati-
gut. ilua Ausiait OKalugfiata iluata ku-
ssanåssusianut erKainartugssauvoK.
sulissutigilersimavarput K’asigiå-
nguit OKalugfigtågssåt erKumitsulia-
vingmik pitsangmik pigssaKartiniar-
dlugo. Grønlandske kirkesagip oKåtå-
rut pisiarisimavå Kalipaissumit tuså-
massaussumit Havsteen-Mikkelsenimit
angajorKånut isumaKartunut månta-
tik — mérKatigtaoK inersimassut —
kristumiussutsimik ilisimassaKarKalår-
nerardlugit uparuarumavara atuar-
fiup iliniartitsineranit avdlaussumik
iliniarfiusinaussoK, tåssa nålagiameK.
kristumiussutsip sulivfiata Kiterisså-
ne tåssane — nålagiarnerme — ilauga-
jungneK kristumiussutsimik avdlatut
iliordlune atuartitsinertut ingila? nå-
lagiarnerme tugsiutitigut, najoncuta-
tigutdlo atuarneKartutigut, KinoKati-
gingnertigut, oKalussinikut, sakra-
mentiliartitsinikutdlo kristumiussut-
sip sussusianik misigissutigssaKardlu-
arpoK. misigissuserdlo taimåitoK nå-
lagiarnerme ilaugajussutsikut ikukiar-
torneKartarpoK, nauk OKaluseK ilåne
mérKanut påginaitsusinaussaraluartoK.
(taimåitordle: mérKanut nålagiarne-
KartarpugutaoK mérKanut nåpertutu-
mik OKalusertalingmik). angajorKåt
mérKamik inusugtortamigdlo nålagi-
arnigssånik iliniartitsiumassut taimai-
livdlutik peKatåusåput kinguågssat i-
nusungnerussut kristumiutut ilisima-
ssariaKagkamingnut mikissungitsumik
tapersinigssånut, ilisimassagssat tamå-
ko atuarfingmit igdlugissamitdlo mi-
kivatdlånik tuniuneKarsimåsagaluar-
pata. mingnerungitsumigdlo nålagiar-
nerme peKataussarnigssaK aperssorti-
nigssamut atuarnermut tapertaussug-
ssauvoK pissusigssamisortOK. aperssor-
titugssat atuarfiat OKalugfigdlo ing-
OKalugfigssamut sanasimasså. Hav-
steen-Mikkelsenip arKa Kalåtdlit-nu-
nånisaoK ilisarineKartariaKarpoK Ej-
nar Mikkelsenip erneratut tåussuma
silarssuånut Kalåtdlit-nunåt atajuar-
mat. erKumitsuliortutut Kalåtdlit-nu-
nåne titartaissutut ilisarineKarnerugu-
narpoK Jens Rosingip atuagkiå „Sagn
og Saga" (oKalualåt itsarssuarnitsat)
tunumiutorKanit pissut umartenritat
åssiliartalersoramigit.
K’asigiånguit OKalugfigssånut Hav-
steen-Mikkelsenip alterip åssiliartag-
ssåtut OKåtårusiarisimavå igalåminer-
nit Kalipautilingnit katitigaliaK. sulia-
rinera angeKaoK. katitigaliaK takissu-
seKarpoK 3,60 meter, alteriata nerri-
viusså takeKatigalugo. Kalipautinik å-
ssigingitsunik kussanartunik akugau-
vok igalåminikut ivssusukut Kingor-
tunik. åssilissane pingårneruvoK såni-
ngassussiaK isumigut sisamatigut se-
Kernup angmalorneranik tunuleKartoK
taimalo åssilissane pingårnerssatut å-
ssersutauvdlune tatdlimångornermut
tangnårtumut porskivdlo uvdlånut.
tåussuma avatågut ingmikortiterdlutik
iput „pingortitat“. inuit — kalåtdlisut
issikugdlit —. umassut: nanoK, arfeK,
årdluarssuk aulisagkatdlo. uvdluinar-
ne inuneK åssersusiorfigineKarpoK
Kåinamik umiamigdlo. åssilissap ku-
lerpiåne Kaumåput seKineK Kåumat
uvdlorissatdlo Kalipautigigsårdlutik.
åssilissavdlo avatåne iput Gutimik
nalussussutsip anersåve tarratut ilu-
siligkat kristumiussutsip Kaumassua-
nit pérsiligkat.
ilagit sivnersait OKåtårusiamik sar-
KumivfigineKarput iluaralugulo. mana
aperKut tugdliutOK tåssa: erKumitsu-
liortut aningaussauteKarfé åssigingit-
sut avKutigalugit alterip åssiliartag-
sså tåuna pigssarsiarineKarsinauner-
sok. akikitsusångilaK. isumagale nå-
pertordlugo erKumitsulianut Kalåt-
dlit-nunåne takussartagagssauvdlua-
rumårtunut ilaujumårpoK. åmalo pi-
ngårnerpåmik kristumiut nalunaiau-
tånik erKumitsuliorneK atordlugo iti-
sumik nalunaiauteKarumårdlune.
ser
mingnut atåputdlusoK.
ser.
erKumitsuliaK soKUtiginartOK
Spændende kunstværk
En moderne bygning kræver en mo-
derne udsmykning. Dette gælder også
kirker. Det er spændende i Danmark
at gå på jagt i de ikke få moderne
kirker, der er bygget i de senere år,
og studere, hvad man har kastet sig
ud i med hensyn til kunstnerisk ud-
smykning. Det traditionelle oliemaleri
over alteret er ofte afløst af skulptur
i sten eller træ. Glasmosaikker er
med sine stærkt virkende brydninger
af lyset med til at give rummet et
festligt præg, ligesom belysningen i
det hele taget spiller en væsentlig
rolle for den virkning, kirkerummet
øver på kirkegængeren.
Og så er det i øvrigt ikke mindst
spændende at se, hvorledes moderne
kunst, både oliemaleriet og glasmo-
saikken, også føres ind i nogle af vore
gamle middelalderlige kirker, således
at kunsten er med til at forene gam-
melt og nyt og spænde bro over år-
hundreder. Jeg ved, at netop sådanne
moderne kunstværker har været med
til at lukke øjnene op på dem, for
hvem det kristne budskab står som
noget meget antikveret, og få dem til
at indse, at evangeliet er spillevende.
I Christianshåb er vi i gang med at
at bygge kirke. Den skulle efter pla-
nen blive færdig sidst i indeværende
år. Det bliver en meget utraditionel
kirke, for så vidt angår dens ydre.
Dens indre vil komme til at minde
om Egedesmindes helt vidunderlige
kirkerum.
Vi har bestræbelser i gang for at
skaffe Christianshåb et virkeligt ene-
stående kunstværk til den nye kirke.
Grønlandske Kirkesag har købt et ud-
kast, som den kendte maler Havsteen-
Mikkelsen har lavet til kirken. Hav-
steen-Mikkelsens navn vil også være
kendt i Grønland. Som søn af Ejnar
Mikkelsen har Grønland altid hørt med
til hans verden. Som kunstner vil han
i Grønland være mest kendt som den
tegner, der har illustreret det store
værk: Sagn og Saga, hvor forfatteren
Jens Rosing gør det gamle Østgrøn-
land levende igen.
Til kirken i Christianshåb har Hav-
steen-Mikkelsen lavet et udkast til en
altertavle i glasmosaik. Der bliver
tale om et meget stort arbejde. Mo-
saikken bliver 3,60 meter lang, sva-
rende til alterbordets længde. Det bli-
ver et spil i alle mulige smukke far-
ver, brudt igennem tykt glas Motivet
er ganske domineret af et stort kors,
om hvis fire ender der er lagt en for-
gyldt solskive, således at dette hoved-
motiv på en gang symboliserer lang-
fredag og påskemorgen. Omkring dette
solkors grupperer sig selve „skabnin-
gen" : menneskene — i grønlandsk
skikkelse — dyrene: en isbjørn, en
hval, delfinen og fiskene. Livet i hver-
dagen er symboliseret af kajakken og
konebåden og øverst i tavlen lyser so-
len, månen og stjernerne i stærke far-
ver. Yderst i feltet er de gamle heden-
ske ånder symboliseret som skygger,
der viger for kristendommens lys.
Menighedsrepræsentationen har haft
et udkast til forelæggelse og har god-
kendt det. Tilbage bliver nu spørgsmå-
let om — via forskellige kunstfonds —
at skaffe midler til denne altertavle.
Den bliver ikke billig, men den vil
efter min mening blive en enestående
kunstnerisk attraktion i Grønland —
og jo da først og fremmest stærk for-
kyndelse i kunstens sprog af det
kristne budskab.
ser.
Undervisning og gudstjeneste
Gang på gang dukker spørgsmålet
om religionsundervisningen i børne-
skolen frem. I læserbrevenes spalter,
når skole eller kirke indbyder til for-
ældremøder, i offentlige diskussioner
om den stigende ungdomskriminalitet
påpeges det atter og atter, fra grøn-
landsk side især, at reduktionen af an-
tallet af religionstimer i forhold til
den „gamle skole" er at beklage.
Når jeg har argumenteret for, at
ikke blot antallet af timer i faget har
betydning, men først og fremmest
hvad man anvender disse timer til, er
jeg bleve misforstået derhen, at jeg
ikke skulle tillægge undervisningen i
kristendomskundskab tilstrækkelig be-
tydning. Men dette er ikke tilfældet.
Jeg mener, at religionsundervisningen,
grebet rigtigt an, er uhyre vigtig, og
menigheden som sådan må være sko-
len taknemlig, at den røgter denne
opgave: „--------at lære dem at holde
alt det, som jeg har befalet jer". Til
gengæld er det også skuffende, når
man en sjælden gang hører om, at
faget bliver sj oflet i skolen.
Selv om det efter min mening ikke
kan være altafgørende, hvor mange ti-
mer om ugen, der afsættes til reli-
gionsundervisning, men derimod, hvad
man bruger de faktisk forekommende
timer til, kan det dog være interessant
at sammenligne vores timeplan med
andre landes, f. eks. de nordiske lan-
des, og se, hvor mange timer man til-
godeser faget religion med. I en 9-
klasset skole vil der i Danmark blive
undervist i religion i 13 timer ugent-
lig (to halve timer i 1. og 2. klasse,
2 timer i 3.-6. klasse, og 1 time ugent-
lig i 7.-9. klasse). En normaltimeplan
i Grønland svarer til den danske. I
Finland undervises der i en tilsva-
rende skole i 18 timer om ugen i re-
ligion, i Island i minst 11 timer, i
Norge i 18 timer ( i en ny lov ventes
der 3 timer mere) og i Sverige 17 ti-
mer ugentlig. Danmark og Grønland
står altså med et forholdsvis lavt time-
tal i forhold til de øvrige nordiske
lande, hvad der jo er ret så tanke-
vækkende.
Over for de forældre, som synes, de-
res børn — også deres voksne børn —
har for få kundskaber i kristendom,
vil jeg her gerne pege på en anden
form for undervisning end den, som
skolen giver: kirkens gudstjeneste*.
Er den regelmæssige deltagelse i
denne kirkens centrale funktion —
gudstjenesten — ikke også en form
for undervisning i kristendom? I guds-
tjenesten får man gennem salmerne,
de tekster, der læses, de bønner, der
bedes, den prædiken, der holdes, og de
sakramenter, der forvaltes, et meget
solidt indtryk af, hvad kristendom er.
Dette indtryk kan naturligvis først
fæstne sig gennem den regelmæssige
deltagelse i gudstjenesten. En enlig
svale gør ingen sommer. Også selv om
prædiken ofte vil forekomme børn
temmelig uforståelig ( og dog: vi har
jo her børnegudstjenesterne med præ-
diken særlig tilrettelagt for børnene),
vil de forældre, der drager omsorg
for børns og unge menneskers oplæ-
ring i kirkegang, derigennem være
med til at give den unge generation et
væsentligt supplement til de kundska-
ber om kristendom, som de har fra
skolen og fra hjemmet, kundskaber,
som altså forekommer mange at være
for få. Og ikke mindst bør en helt
regelmæssig deltagelse i gudstjenesten
være et selvfølgeligt supplement til
konfirmandundervisningen. Konfir-
mandstue og kirkerum hører sammen.
ser.
Jesu -
lignelser
Den utro godsbestyrer I
(Lukas evang. 16, 1—5).
Jisusip
assersutai
Jisusip assersutai
P'ligtautitaK ilumungitsoK I
ILiifc. ivangk. 16, 1-5).
Jesus fortalte engang sine disciple en historie om en rig
mand, der havde en forvalter til at bestyre sine godser, og
så fik han en dag nys om, at han satte hans ejendom
over styr.
Jisusip ajokersugltane ilane okalugtuarfigai angumik pisO-
mik pigissaminut piligtautitalingmik. uvdlut ilane tusalerpå
pigissane nungulugsinarsimagai.
Så sendte han bud efter ham og sagde til ham: „Hvad er
det, jeg har hørt om dig? Nu må du hellere gøre regnskab
for din administration, for jeg kan ikke længere have dig
i min tjeneste"!
tauva kaerkuvå okarfigalugulo: „kanok-una tusarivkit?
ingerdlatsinerit navsuiarniaruk, atorfekartitarisinaujungnae-
ravkit!"
Nu var bestyreren i knibe. På vejen hjem spekulerede han
på, hvad han dog skulle finde på, når han var sat fra be-
stillingen. Grave havde han ikke kræfter til, og at tigge
skammede han sig ved.
piligtautitak kanos iliusavdlune nalulerpok. soraersitau-
nerme kingorna suna suliarisanerdlugo angerdlartitdlune er-
karsautigå. agssainigssamut nukigssakångilak, kinussartiiner-
dlo kångugå.
21