Atuagagdliutit - 09.05.1968, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-iat
sisamångorneK 9. maj 1968
Nr. 10
Anlægsmøderne i Godthåb
Største beløb ofres på eksporterhvervene, skolevæsenet og boliger. Syv nye
lineskibe og fem trawlere i løbet af det kommende fem-år.
Godthåb kommunalbestyrelse havde sidste mandag møde om statens investe-
ringer i Godthåb. Mødet blev holdt med Grønlandsministeriets og GTOs repræ-
sentanter. Fra tirsdag og ugen ud blev kørt en møderække mellem landslederne
°g landsrådets planlægningsudvalg i landsrådssalen i Godthåb, hvor planerne
i lighed med ovenstående møde blev gennemgået af departementschef Erik Hes-
selbjerg. 1 møderne deltog i øvrigt landshøvding Claus Bornemann, vicedirektør
Hans Ølgård fra GTO, fungerende sekretariatschef Viggo Svendsen, Grønlands-
rådet, bygningsinspektør O. Himmelstrup, fuldmægtig Anker Knudsen, Grøn-
landsministeriet, kontorchef Jens Fynbo, KGH, og sekretær Arne Kristiansen,
Grønlandsrådets sekretariat.
Udkastet skal nu forelægges Grøn-
landsrådet og landsrådet til udtalelse.
Investeringerne i Godthåb er på ca.
300 mili. kr. Langt den største del vil
ga til udvidelse af boligmassen i Godt-
håb. Der bliver tale om over 600 nye
boliger, hvoraf langt de fleste bliver
lejligheder i etagehuse.
TO NEJ’ER
I mandagens møde måtte kommu-
nalbestyrelsen med beklagelse konsta-
tere> at det hverken bliver til frem-
skyndet åbning af Malene-landet eller
et nyt rådhus i Godthåb.
Den nuværende investeringsplan for-
udsætter vejanlæg i 1972/73, hvor-
efter byggeri i området ved Lille Ma-
lene tidligst vil kunne påbegyndes i
1974. Fra tjenestemændenes side måtte
het fastslås, at det af hensyn til den
fornødne planlægning ikke ville være
muligt at fremskynde vejforberedelsen
hl Malene-landet eller byggemodnin-
gen af området. Kommunalbestyrel-
sens stærke ønske om en tidligere ud-
kussanartulianik
sarKumersitsineK
peKatigigfik „Kalåtdlit Kussanar-
tuliait" ukioK januarime nalunae-
ruteKarpoK nuna tamåkerdlugo
unangmisitsinigssamik. tamåna
naggaserdlugo tuniniainertaling-
mik sarKumersitsineKåsaoK, ku-
ngikut tikerårnigssåt iluagtitdlugo
Nungme angmarneKartugssamik.
kungikut nunavtinut tikerårnigsså-
nut atatitdlugo peKatigigfik „Kalåtdlit
Kussanartuliait" Nungme sarKumer-
shsiniarpoK sanålugkanik merssugka-
ni9dlo nunavtinit tamarmit pissunik.
PeKatigigfik ukioK mdna januarime
nalunaeruteKarpoK nuna tamåkerdlu-
9o unangmisitsinigssamik, naggaser-
neKartugssamik tuniniainertalingmik
sarKumersitsinermik, tamatumane a-
ma o.kigssarsiagssanik agdlagartanig-
dlo nersornautinik avguaineKåsavdlu-
ne. åipagssånik peKatigigfik nunamik
tamdki ssumik unangmisitsiniarpoK.
UnangmisitsineK sujugdleK 1964-ime
Pwok, taimanilo sarKumersitsineKar-
Pok Nungme angmarnenartumik prin-
sesse Benediktep tikerårnera iluagtit-
dlugo.
ukioK måna unangmissutigineicar-
fugssat téssa amernik merssugkat, tai-
matutdlo tingmissat aminik ivigka-
n'gdlo merssugkat, sapångat, uvkusig-
ssamik saunernigdlo Kiperugkat, Kali-
Pagkat åma nangmineK Kivssianit
huerssagkat.
sarKumersiniagkat isumangnaitsu-
portordlugit tårnarnavéricuser-
mik
flytning end oprindeligt fastsat kunne
således ikke imødekommes.
Kommunalbestyrelsesformand Ras-
mus Berthelsen oplyste til Radioavi-
sen, at vedrørende det ligeså stærke
ønske om opførelse af et rådhus i
Godthåb fik kommunalbestyrelsen med
beklagelse bekræftet, at statens inve-
steringsplan i det indeværende fem-år
ikke indeholdt noget om et selvstæn-
digt rådhus til den kommunale admi-
nistration i Godthåb. Derimod inde-
holdt planerne lokaler til den så-
kaldte lokal-administration, hvilket
betyder stat og kommune — altså som
nu i den udbyggede landsrådsadmini-
stration, hvor kommunen må dele hus
med KGH og med politiet.
VEJ OG KLOAK
Kommunalbestyrelsen fremførte end-
videre ønsker om foranstaltninger til
forhindring af oversvømmelser i byen
i forbindelse med smeltevandet. Hertil
blev der svaret, at der formentlig ikke
eksisterede en fuld løsning til forhin-
dring af oversvømmelser i tøbrudspe-
rioden. Fremtidig vil man dog forsøge
anlægning af tilstrækkeligt med grøf-
ter, så man kan hindre oversvømmel-
ser på steder, med gående og kørende
færdsel.
Det oplystes, at posten for vej-,
vand- og kloakproblemer i den eksi-
sterende bydel, der figurerer med ni
en halv miil. kr. i 1971/72, ikke dæk-
ker en total udbygning af vand- og
kloaknettet. Sideløbende med de eksi-
sterende planer ville der opstå inve-
steringsopgaver for såvel kommune
som private.
Om Fiskenæssets udbygning oplys-
tes det, at bygden skal bestå mange
år endnu, hvorfor der bliver foretaget
statsinvesteringer også efter 1972.
VEJ OG TERRÆN
I ugens anlægsmøder behandledes
investeringerne på det tekniske om-
råde, der omfatter de grønlandske
byers fortsatte tekniske udbygning,
herunder el-tjénesten, vand-, vej og
kloakvæsenet og telekommunikations-
systemet, og i forbindelse med disse
områder inkvarteringlejre og værk-
stedsbygninger.
På mødet kunne der i det store og
hele konstateres enighed hos lands-
lederne og landsrådets planlægnings-
udvalg med den opstillede prioritets-
række.
Indenfor vej-, vand- og kloaksyste-
met — et investeringsområde på i alt
112 millioner kr. inden for fem-års-
perioden — er der sat ti millioner kro-
ner af til reparation af de eksisterende
veje og fem millioner til terrænpleje
(Fortsættes side 3)
Sætteskippere af 1. grad, fra venstre — sætteskipperit 1. gradit såmerdlernit: Arne
Lang, Godthåb, 38 point ( det højst opnåelige — angunexarsinaussoK angnerpåK:
49 point), Herluf Nielsen, Godthåb: 45 point, Ingvard Jørgensen, Godthåb: 40
point, Jørgen Bøggild, Godthåb: 47 point, Barselaj Ezekiassen, Godthåb: 48 point
(hidtil største eksamen i Grønland hos sætteskippere af 1. grad — sætteskipperit
1. gradit nunavtfne soraeriimértartut månamut angnerpåmik angussaKartortåt),
Ernst Aage Sommer, Godthåb: 40 point, Jacob Kleist, Julianehåb: 40 point, Niko-
laj Tittussen, Godthåb: 42 point, Jacob Momme Petersen, Godthåb: 4<1 point. Vi
henviser iøvrigt til side 24 — Klip. 24-me agdlautigissaK atuarKuvarput.
aulisarneK, igdlut atuarfitdlo
sagdliutdlugit aningaussalivfigineKåsassut ukiut tugdligssat
tatdlimat ingerdlaneråne. tatdlimanik kiiisautitasassoK arfinen
mardlungnigdlo ningitagarssutitårdlune
Kanigtukut atautsiminerne OKaloKatigissutigineKarput nålagauvfiup nunavti-
nut atugagssdngortiniagai 1972-ip tungånut, katitdlutik 1500 miil. kr-usangati-
neKartut. tduko pingasorarterutait igdlugssanut atorneuartugssåuput, nautsor-
ssutigineuarpordlo ukiut tatdlimat tugdligssat ingerdlaneråne inuit 12.000 igdlu-
nut inigssianutdlo nutånut isertersinaujumårtut. taimatutaoK aulisarnikut nior-
Kutigssiornermut tungassut atuartitsinermutdlo tungassut ukiut tugdlit tatdli-
mat ingerdlaneråne angnertOKissumik piorsaivfigineKartugssåuput.
atautsimlnerit kingornagut Atua-
gagdliutinit OKaloKatigineKardlune
landshøvding Claus Bornemann na-
lunaerpoK 1972-ip tungånut mérKat
atuarfinåinut atortineKartugssat a-
merdlaicatigigait 1951-imit månamut
mérKat atuarfinut aningaussalissuti-
gineKarsimassut. Claus Bornemann
nalunaerpoK 1961—65-imut aningau-
ssalissutaussut tamarmik 4,9 pct-iat
atuarfingnut tugtineKarsimassoK,
1965—70-imutdle 5,7 pct-iusavdlune.
måna mérKat atuartut 8.700-ussut
ukiut tatdlimat ingerdlaneråne 10.500-
ngorsimåsangatineKarput.
Narssau K’aKortordlo
nåparsimavigtasassut
åmdtaordle aulisarnikut inutigssar-
siornermut tungassut angnertOKissu-
mik piorsaivfigineKartugssåuput ig-
dloKarfingne ukunane: Sisimiune, Ma-
nitsume, Nungme kisalo Påmiune. pi-
^lugitdlo nagsiuneKåsåput unga:
»Kalåtdlit Kussanartuliait," box 145,
Godthåb, nagsiussat nalunaersimåså-
Pht tuniniarneKarnersut xanordlo a-
*eKartiniarneKamersut. tuniniagkat
Uhngmut ånguteriarpata akigssait er-
ninaK inugssåinut nagsiuneKartug-
ssåuput.
Hagsitsivigssax junip 1-iånut kigdli-
erneKarsimagaluartoK måna sivitsor-
hejcarpoK julip 1-iånut kigdlilerdlugo.
sujornåk unangmisitsineK peKa-
tauvfigineKardluaKaoK sarxumersitat-
*■*1° kussanartut alutorineKaKalutik.
lamatumunåkutaoK peKatigigfiup ne-
nutigå unangmisitsinigssaK sarKU-
mersitsinigssardlo soKutigineKardlutik
PeKatauvfigineKardluarumårtut.
PeKatigigfik „Kalåtdlit Kussanartu-
lait“ aussamutaoK pilerssåruteKar-
P°k sinerissame angalaortitsinigssa-
rn'k sanålugtartunik ilitsersuivdlunilo
OKaloKatigingnigtartugssamik.
Disko på jomfrurejse
Disko angalarKårtoK
Frederikshåb bliver den første grønlandske by, som det nye kystskib Disko besøger på sin jomfrurejse. Det
sker den 25. maj. To dage senere kommer skibet til Godthåb, og den 29. maj om aftenen sejler det videre
til Sukkertoppen. På sin repræsentationstur vil Disko også anløbe Holsteinsborg, Egedesminde, K’utdligssat, Ja-
kobshavn og Christianshåb. Derefter indsættes skibet i normal kystfart. Om bord har Disko et posthus, der
kan udføre alle slags postforretninger. Samtidig vil skibet varetage postudveksling i de byer, der anløbes.
sinerssortautitåK Disko sujugdlermérdlune tunungmukarnermine Påmiunut perKårtugssauvoK. tamåna pIsaoK
majip 25-åne. uvdlut mardluk Kångiugpata umiarssuartåK NQngmut tikfsaoK, majivdlo 29-åne unåkut Manitsumut
ingerdlarKfsavdlune. sinerssorKårnermine Disko åma pissugssauvoK Sisimiunut, Ausiangnut, K’utdligssanut, llull-
ssanut K’asigiånguanutdlo, tauvalo plssusigssamisut sinerssullsavdlune. Disko agdlagkerissarfeKarpoK nuname
agdlagkerissarfigtut atorneKartugssamik, igdloKarfingnilo tikftagagssaine umiarssuarmit nunamitdlo agdlagka-
nik taortigtngneKartartugssauvoK.
lerssårutigineKarpoK ukiune tugdlig-
ssane tatdlimane ningitagarssutinik
arfineic mardlungnik sanassoudsassoK
„Carl Egede“p angeKatainik åmale
tatdlimanik kiiisautitasassoK. kilisaut
sujugdligssaK 500 tons sivnilårdlugit
usitussuseKartugssau måna sanane-
KarpoK aulisautigineKalisavdlunilo
1969-ime.
perKingnigssamutaoK tungassut
angnertungåtsiaKissunik aningaussa-
livfigineKarsimassut Claus Borneman-
nip OKautigå. nåparsimavigtårtOKar-
tugssauvoK K’aKortume Narssamilo.
Ilulissane nåparsimavik agdlineKå-
saoK, Nungmilo landshospitale nutå-
mik igavfilerneKåsaoK.
K’aKortume Nanortalirigmilo nior-
Kutigssiorfingnut aningaussalissutig-
ssat angnertumik oKatdlisigineKarput.
tåuko agdlineKarnigssånik pilerssåru-
teKartOKångikatdlarpoK, tåssa måsså-
kut tåukunane niorKutigssiorfiorérsut
avdlangortingikatdlardlugit niorKU-
tigssiorneK angnertuserujugssuarsi-
naungmat.
pilerssårutigineKarpordle igdloxar-
fingne åssigingitsune Kuerssualiomig-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Landsudstilling af
grønlandsk husflid
Foreningen „Grønlandsk Folke-
kunst" udskrev i januar i år en
landsomfattende konkurrence. Den
vil blive afsluttet med en salgs-
udstilling, der åbnes i forbindelse
med kongeparrets besøg.
I forbindelse med kongeparrets be-
søg i Grønland vil foreningen „Grøn-
landsk Folkekunst“ arrangere en ud-
stilling i Godthåb af husflidsarbejder
fra hele Grønland. Foreningen udskrev
i januar i år en landskonkurrence, der
vil blive afsluttet med en salgsudstil-
ling og præmie- og diplomuddeling.
Det er anden gang, foreningen arran-
gerer en landskonkurrence i grøn-
landsk husflid. Den første konkur-
rence fandt sted for fire år siden og
afsluttedes med en udstilling, der blev
åbnet i Godthåb i anledning af prin-
sesse Benediktes besøg.
Konkurrencen i år vil omfatte kate-
gorier for moderne grønlandsk folke-
kunst. Fristen for tilmeldingen, der
oprindelig var fastsat til 1. juni, er nu
forlænget med en måned og udløber
den 1. juli.
Tilmeldingen sker direkte til for-
eningens adresse: Grønlandsk Folke-
kunst, box 145, Godthåb.
Den første landsomfattende konkur-
rence fik en meget stor tilslutning, og
de smukke ting på udstillingen blev
genstand for megen beundring. For-
eningen håber, at succes’en fra sidste
gang nu vil gentage sig.
Foreningen har iøvrigt planer om til
sommer at sende en konsulent, der
skal vejlede udøvere af moderne grøn-
landsk folkekunst.