Atuagagdliutit - 09.05.1968, Blaðsíða 2

inugtut pismautitauneic pivdlugo
apemutit akissutitdlo
pisinautitaunerit sut ima pingårti-
gipat inunivtine pingitsorsinaunagit?
naitsumik OKautigalugo pisinauti-
taunerit åssigingitsut mardluput nu-
narpagssuamut nalunaerume atortug-
ssautineKartut. sujugdlermik pisinau-
titaunerit atorneKarnerussut, tåssa
nålagauvfingme inugtaussutut nålag-
kersuinermutdlo tungassutigut pisi-
nautitaunerit inugtaussut amerdlane-
russut isumait atordlugit nålagkersu-
inerne ukiune untritilikutåne pileri-
artorsimassut. åipagssånik aningau-
ssarsiornermut, ikiorsissarnermut kul-
turimutdlo tungassutigut pisinautitau-
nerit ukiune kingugdliunerussune atu-
gagssångortineKarsimassut, påsine-
Karmat nålagkersuinermut tungassu-
tigut nålagauvfingmilo inugtaussutut
pisinautitaunerit naleKamaviångitsut
tåukununga aningaussarsiornermut,
ikiorsissarnermut kulturimutdlo tu-
ngassutigut pisinautitaunerit ilait pe-
KatautineKångigpata.
kiauna aulajangerå pisinautitaune-
rit uvavtinut atortineKåsassut?
inugtut pisinautitaunerit inuit atu-
gartungoriartulernerånitdle pingårti-
neKalerput ineriartortineKardlutigdlo
erKarsarKigsårnianit inungnitdlo sila-
miut OKalugtuarissauneråne tusåma-
ssaunerussunit. FN-ip pilersitai tå-
ssauginangaj agput pisinautitaunernik
ugpernarsainerit. nålagkersuinermut
tungassutigut, nålagauvfingme inug-
taussutut, aningaussarsiornermut, i-
kiorsissarnermut kulturimutdlo tu-
ngassutigut pisinautitaunerit taissa-
vut tamarmik inugtut pisinautitaune-
rit pivdlugit silarssuarmut tamarmut
nalunaerume, FN-ip generalforsam-
lingiata atautsimigdlunit akerdlili-
SEX-EROTIC
KardlérKat Hippi-Love
iviangcKutit alersinutdlo
singlnavérKutit franskit sa-
nåve avdlarpagssuitdlo!!!
3 kr.-nik frimærklngordlu-
git nagsidssigit, tauva
uvagut KardlérKanik Hippi-
Love-nik (18,95 kr. tigune-
rine akiiigagssatut) katalo-
ginigdlo franskit manne-
quinlnik atissanik kussa-
nartorssuarnik takutitsissu-
nik nagstsavavtigit.
C. I. POSTORDRE-
MAGASINET, Afd. 14
Frederiksborggade 23,
1360 København K.
ssoKartinago 10. december 1948-me i-
sumaKatigissutåne, taineKarput.
sok FN angnerussumik iliorniångi-
la inugtut pisinautitaunerit inatsisi-
ngortiniardlugit ånatårdlugit?
taimatorpiaK iliomiartoKarpoK. i-
nugtut pisinautitaunerit pivdlugit i-
nuiaKatigit tamalåt atsiordlugit atu-
gagssångortitagssait mardlussut — a-
tauseK aningaussarsiornermut, ikior-
sissarnermut kulturimutdlo tungassu-
tigut pisinautitaunernik, åipålo nåla-
gauvfingme inugtaussutut nålagker-
suinermutdlo tungassutigut pisinauti-
taunernik imagdlit — FN-ip suliare-
rérpai. generalf orsamlingeKarnermilo
16. december 1966-ime tåuko ilaussor-
tanit tamanit akuerssissutigineKarput.
inuinarc målaoruteKarsinauva?
aitsåt taimailiorsinauvoK nunagi-
gissåta agdlagartaK avdla erKartussi-
nerme atorneKarsinaussoK general-
forsamlingeKartut isumaKatigissutau-
ssunut taineKartunut mardlungnut i-
lagititdlugo atsiorsimagpago. agdla-
gartaK tåuna nålagauvfingme inug-
taussutut nålagkersuinermutdlo tu-
ngassutigut pisinautitaunernik inuia-
Katigit tamalåt atsiorsimassånut ata-
titamik agdlagarssuarmik piumagåine
KinerneKarsinaussumik taineKartar-
poK. agdlagarssuaK maligdlugo KanoK
iliortamerme maligtarissagssat imåi-
put: hr. X nuname A-me najugaKar-
toK oKarpat akornusersorneKarane i-
sumaminik nalunaersinautitaunine
nunaminit akornuserneKarsimassoK,
nunålo agdlagarssuarmik isumaKati-
glssumigdlo atsiugaKarsimagpat, hr.
X-ilo nåmagigtaitdliutigissaminik nu-
namine årKisitsisinåungikune inugtut
pisinautitaunerit pivdlugit komitemut
målaoruteKarsinauvoK. målaorut ko-
mitemut ilaussortanit suliarineKarsi-
nauvoK, målaorutdlo pivdlugo nuna-
me A-me nålagkersuissunut hr. X-
imutdlo isumaminik tusartitsisinauv-
dlune. agdlagarssuame aulajanger-
sagkat maligdlugit komite ukiut ta-
maisa suliaminut tungassunik FN-ime
generalforsamlingimut nalunaerute-
KartartugssauvoK.
FN-ip nuna perKusinauvå pissug-
ssdussutsine atorterKuvdlugit?
inugtut pisinautitaunemut tunga-
ssut nunat atausiåkåt aulajangivfigi-
ssagssarait. nunap OKartugssautitai
Kutdlerpåt inuiaKatigit tamalåt pe-
Katigigfiata sugaluartuvdlunit Kula-
ngersimassagssaringilai. nunatdle i-
nugtarissamik pisinautitaunerinik i-
sumaKarnermikut FN-ip aulajanger-
sagainit sunerneKarsimasagpata tu-
pingnaranilo taima pissoKarnigsså i-
limanartugssauvoK.
inuit dssigingitsunik Kalipautiling-
nik ameKarnertik pissutigalugo åssi-
gxngitsumik pinenånginigssanut isu-
maKatigissuteKarpa ?
åp. inuit åssigingitsunik ameKar-
nertik pissutigalugo åssigingitsunik
pineKartarnerisa sussutdlunit tamar-
mik taimaitineKamigssåt inuiaKatigit
tamalåt generalforsamlingeKarnerme
1965-ime atsiorpåt. nunat isumaKati-
gissumik atsioKataussut pingitsoratik
inuit åssigingitsunik Kalipautilingnik
ameKarnertik pissutigalugo åssigi-
ngitsunik pineKamere sugaluartut-
dlunit tamaisa atorungnaersitagssa-
rait, inuitdlo åssigingitsunik Kalipau-
tigdlit påseKatigingnerunigssåt suli-
ssutigissagssaralugo. isumaKatigissu-
me tungavigineKarpoK isuma imåitoK:
„åssigingitsunik Kalipautilingnik ame-
KarneK pissutigalugo avdlanit angne-
russutut misigisimassanigssamik ajo-
Kersut (isuma) sugaluartordlunit ili-
simatusarnermit issigalugo ilumungit-
suliorneruvoK, ilerKorigsåmigssaK er-
Karsautigalugo agssuarissariaKardlu-
ne, inugtut inuneK erKarsautigalugo
erKungitsumik iliomeruvdlune navia-
nartuvdlunilo, inuitdlo åssigingitsunik
Kalipautilingnik amigdlit åssigingitsu-
nik pineKartamerat erKarsauterssor-
nerme atortineKarnerminilo igdlersor-
n eKarsinaunane".
sule inugsiauteKartoKarpa, taimaig-
patdlo tamåna akiorneKarpa?
nunarssup ilaine ardlalingne sule i-
nugsiauteKartOKarpoK åmalo aulaja-
ngersagaKardlune atortitsineKardlu-
nilo inugsiauteKamermut sanigdliu-
neKarsinaussunik. aperKut tamatu-
munga tungassoK FN-ip uvdlormut o-
Kaluserissagssåine sule nåmagtugag-
ssauvoK. erKartussissarnermut tunga-
ssutigut tamatumunga tungassumik
agdlagartaK pingårneK inuiait ataut-
simut peKatigigfiata (Folkeforbundip)
inugsiauteKarneK pivdlugo isumaKati-
gissutåne 1926-mérsume kingorna-
FN-ip 1956-ime inugsiauteKamerup,
inugsianik niorKuteKarnerup tamatu-
mungalo åssingussunik inugsiaute-
Karnerup atorungnaersitaunigssånik
isumaKatigissutånik ilaneKartume i-
poK. nunat isumaKatigissumik atsiu-
gaKarsimassut pissugssautiput inug-
sianik niorKuteKameK akornusersu-
savdlugo unigtisavdlugulo, inugsiau-
teKamermutdlo tungåssuteKartut å-
ssigingitsut tamaisa atorungnaersi-
savdlugit. isumaKatigissumut taper-
taussume aulajangersagkat ingmikut
itut taigorneKarput åmalo ingerdla-
tat inugsiauteKamermut erKainartut
sordlo nangminérsmau j ungnaersitau-
neK, inuneK tamåt sulissugssatut pig-
ssarsissarneK, nuliagssarsissameK
méricatdlo sulissorineKartamerat. FN-
ip ingmikortortaisa ardlagdlit sule
angnerussumik iliuseKarnigssaK mi-
sigssorpåt inugsiauteKartarneK unig-
tiniardlugo.
FOTO
og
KINO
De køber med største økonomiske
fordel Deres fotoudstyr hos os I Vi
giver fra 20—50 °/o rabat på foto-
udstyr. — Rekvirer i egen interesse
vort store illustrerede katalog og
prisliste, — eller lad os give Dem
et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve
og sort/hvid -f- 20%. — Gratis
forsendelsesmateriale!
CHR. RICHARDT A/S
SKIVE
FØRENDE FOTO-SPECIAL-
FORRETNING I
Fartøj til salg
REJSEBADEN GR 6—172 UDBYDES TIL SALG
Båden, som er 10,14 m X 2,82 m er bygget i Norge af FYR og ASK, ud-
styret med en 36 HK Marna Diesel Motor.
Stort lukaf med plads til 6 køjer, kabys, toilet foruden rummeligt styre-
hus.
Pris: kr. 40.000,00.
Henvendelse og besigtigelse: Hotellet, Godthåb.
De, der tænker
lidt længere
vælger Renault 10.
- fordi den er usædvanlig behagelig, sikker og har
køreegenskaber, der imponerer!
• •
RFlUAllim IC
Oplev Renault 16 hos: titniHUlw ID
TAGE SCHJØTT . RÆKKEHUSETS . NARSSAK’
Befolkningsudviklingen i byerne
I Grønlandsposten af 10. april 1968
er der under overskriften „En mærk-
værdig situation" foretaget en sam-
menligning mellem de folketal for de
enkelte byer, der er oplyst i pjecen
„Fra bygd til by“ og på kursus for
udsendte. Det vises klart, at der er
uoverensstemmelser mellem de !to sæt
af tal, og der spørges med en ikke ube-
rettet sarkasme, hvilke tal der er de
rigtige.
Folketallene i pjecen omfatter alene
de i Grønland fødte personer, medens
det andet skema omfatter den sam-
lede befolkning, altså også de ud-
sendte. Hvilket af de nævnte folketal
der er mest interessante i spørgsmålet
om omlokaliseringen i Grønland kan
diskuteres, men i nedenstående over-
sigt, der viser de tal der senest er god-
kendt af Grønlandsrådet, er angivet
begge sæt af tal.
Desværre giver ovenstående ikke
hele forklaringen på uoverensstem-
melserne i tallene. Oplysningerne i
pjecen svarer til de tal, der lå til
grund for G 60-betænkningen, men
disse tal er senere blevet revideret i
overensstemmelse med den nye viden,
man har fået. Denne revision er imid-
lertid ikke blevet medtaget i pjecen
„Fra bygd til by“, hvilket ikke skal
lastes forfatteren af pjecen, men un-
dertegnede.
igdloKarfingne inuit amerdliartornere
Atuagagdliutine aprilip Kulingane
sarKumersune agdlautigissame „sor-
dlime erKorpat?" inuit igdloKarfingne
amerdlåssuserilerumågait atuagånca-
me „Fra bygd til by“-me autdlartitat-
dlo kursuseKartineKartarneråne ator-
neKartume taineKartut ingmingnut
migssiliuneKarsimåput. tamatumane
påsineKarpoK atuagårKat tåuko åssi-
gingitsumik migssingiusersuisimassut
påsiumaneKardlunilo sordlit erKortu-
nersut.
atuagårKame sujugdlerme taineKar-
simåput inuit Kalåtdlit-nunåne inusi-
massut, åipånile Kavdlunåt autdlarti-
tat ilångutdlugit taineKarsimavdlutik.
kisitsisine tåukunane inungnik kater-
ssortitsiniarnermut tungatitdlugo sor-
dlit soKutiginauteKamerunersut ag-
ssortussutigineKarsinauvoK. atånile
kisitsisine migssingiusiarineKartut ta-
må'kerdlugit sarKumiuneKarput, tåu-
kulo mardluvdlutik Grønlandsrådimit
migssiliutitut erKortutut issigineKar-
put.
Kulåne taineKartut ajoraluartumik
kisitsisit åssiginginerinut navsuiauti-
gisavdlugit nåmångikaluarput. kisit-
sisit „Fra bygd til by“-me navsuiau-
tigineKartut G-60-ip isumaliutigssi-
ssutå maligdlugo suliarineKarsimåput,
tåukule kingorna nautsorssomeKar-
Kigsimavdlutik nutånik tungavigssa-
Kalemerup kingornagut. nautsorssor-
Kingneratdle tåuna „Fra bygd til by“-
me ilånguneKarsimångilaK, tamåna
pivdlugo atuagåraK issoriniartariaKå-
ngilaK atånile atsiortoK.
Befolkningsudviklingen i byerne i Grønland.
igdloKarfingne inuit amerdliartornere
1965 1975
Samlet befolkning inue katitdlugit Heraf født i Grønland Kal.-nun. indssut Samlet befolkning inue katitdlugit Heraf født Kal.-nun. inussut
Nanortalik 1074 945 1500 1350
Julianehåb 2198 1809 3400 2900
NarssaK 1461 1265 2600 2250
Frederikshåb 1367 1132 5300 4500
Godthåb 4867 3584 12000 9800
Sukkertoppen 2138 1888 4000 3550
Holsteinsborg 2498 2199 4350 3800
Egedesminde 2497 2190 2750 2400
Christianshåb 1151 1011 1500 1300
Jakobshavn 1851 1673 2850 2500
K’utdligssat 1407 1294 — —
Godhavn 744 655 500 400
UmånaK 911 835 600 500
Upernivik 716 649 600 500
Thule 248 207 300 250
Angmagssalik 784 654 1000 800
Scoresbysund 291 256 350 300
Ialt 26203 22246 43600 37100
Næste revision af prognosen vil bl. a. migssingersersutip suliarerKingne
omfatte Christianshåb og Godhavn,
hvor der nu forventes en anden befolk-
ningsudvikling end den seneste prog-
nose viser.
Viggo Svendsen.
ratigut K’asigiånguit K’eKertarssuar-
dlo ilånguneKarumårput, ilimagine-
Karmat kisitsisinit uvane taineKartu-
nit avdlaunerussunik inernilerneKa-
rumårtut.
Viggo Svendsen.
HUNDESTED MOTOR
150 HK 2-nik CYLINDERILIK
nutaK - lkussorsimavdlune naitsoK
motdritoKavtinit 90-110 HK-lingnit nåinerutsiartoK.
tåunåtaoK Hundestedip bundrammianik tungaveKartitau-
vok, tåunalo aKumut angatdlatip ilusia maligdlugo ilusili-
gaungmat lkussorsimavdlune naitsQnera tamåktssumik
atordluarneKarsInauvoK.
angatdlatinut 20 tonsinut motorigssarKigdluinartoK.
Ny 2 cyl. Hundested Motor
150 HK. på kort installationslængde
lidt kortere end vor gamle 90-110 HK.
Og så har den stadig Hundested bundrammer, der er
formet agter efter skibet således, at den korte installa-
tionslængde kan udnyttes fuldt ud.
Den ideelle trawlmotor til 20 tons både
H. M. F.
A/S Hundested Motorfabrik
Hundested . Telegramadresse: Propelmotor
2