Atuagagdliutit - 09.05.1968, Side 3

Anlægsmøderne i Godthåb
aulisarneK, igdlut. . .
(Fortsat fra forsiden).
omkring tidligere opførte boligblokke.
Til de nye boligblokke afsættes fra
begyndelsen et bestemt beløb til ter-
ræn-pleje.
På anlægsmødets sidste dag gen-
nemgik man investeringsplanen for
eksporterhvervene. Investeringerne på
dette område svarer i det store og hele
til de planer, der oprindelig blev ud-
arbejdet af fiskeriudvalget, omend in-
vesteringerne først gennemføres med
nogen forsinkelse.
anlæggene er store nok i
JULIANEHÅB OG NANORTALIK
Debatten samlede sig navnlig om in-
vesteringerne i produktionsanlæg i
Julianehåb og Nanortalik. Der var
ikke afsat beløb hertil på planen, fordi
de eksisterende anlægs kapacitet er
tilstrækkelige til en stærk forøgelse
af indhandlingen.
Der var planlagt investeret betyde-
Grønlandshval
på bestilling
I en ganske speciel anledning har
kommunalbestyrelsen i Godhavn
fået dispensation fra en meget
streng fredningsbestemmelse.
f en af de nærmeste dage ventes der
en meddelelse om, at man i Godhavn
har fanget to grønlandshvaler. Denne
hvalart, der i sin tid dannede grundla-
Bet for hollændernes og englændernes
hvalfangsteventyr ved Grønland, har
ellers været totalt fredet i mange år.
Flen nu har kommunalbestyrelsen i
Godhavn fået tilladelse til at nedlægge
et par grønlandshvaler.
Den specielle tilladelse skyldes, at
man vil genopføre „Udkiggen", en lille
bygning, hvis skellet bestod af fire
kæbeben af en grønlandshval. „Ud-
kiggen", hvorfra man i gamle dage
spejdede efter hvaler, er nu blæst væk
°g skelettet ubrugeligt på grund af
ælde. Men kommunalbestyrelsen i
Godhavn mener, at man må bibeholde
det gamle vartegn, og dertil kræves
der fire nye kæbeben af en grøn-
landshval.
Kulturpris til
mere kultur
Radiofonichef Frederik Nielsen og
forfatteren Jens Rosing er blevet hæd-
ret med hver 1000 kroner fra lands-
foreningen Grønland. Frederik Nielsen
fik litteraturprisen, mens Jens Rosing
fik landsforeningens kulturpris, op-
lyste landsforeningens formand, over-
læge, dr. med Viggo Clemmesen.
Jens Rosing vil anvende pengene til
finansiering af de filmoptagelser, han
skal i gang med til sommer i Disko-
bugten omkring Claushavn. Det er før-
ste gang, Jens Rosing modtager en pris
af denne art.
Jens Rosing har til Radioavisen op-
lyst, at han er ved at lægge sidste hånd
På arbejdet med eskimoiske digte fra
Gstgrønland. Arbejdet har stået på
gennem de sidste to år og er overve-
jende financieret gennem legater fra
Carlsberg-fonden.
arfivigtoKag-
ssamåleKaoK
K’eKertarssuarme kommunalbesty-
relse asulinåungivigsumik pernu-
teuardlune akuerineuartoK erKig-
sisimatitsinermik peruussutip su-
kangauissup sanerKuneKarnigsså-
nik.
uvdlune tugdlerpåne ilimagineKar-
Pok K’eKertarssuarmit nalunaerute-
KartoKåsassoK mardlorssuarnik arfi-
vingnik pissaKartoKarsimaneranik. ar-
fen tduna Kanga pukitsormiut tuluit-
tflo nunavta eruåne piniagavigssuat,
vkiorpagssuarne piniarKussåungitdlui-
’aarsimavoK. månale K’eKertarssuar-
hte kommunalbestyrelse ingmikut a-
kuerineKarsimavoK arfivingnik mar-
ålungnik pissaKartOKamigssårvik.
taima ingmikut akuerssinermut pi-
ssutaussoK tåssa „Kånaliap igdlutå"
arfiviup agdlerorssuinik saunilik sa-
ParKingneKartugssångorsimangmat.
»K’åKaliap igdlutå" Kanga arfernut
nasigfiussarsimavoK, månale tingfsi-
mavoK saorngilo pisoKaunermit ator-
sinaujungnaersimavdlutik. K’eKertar-
ssuarmile kommunalbestyrelse isu-
PiersimavoK nasigtarfitonaK tåuna sa-
ParKingneKåsassoK, sujugdlermisutdlo
saunigssainik pigssarsissukumavdlugo
arfivingnik pissaKarnigssamik ingmi-
kut akuerineKarsimavdlune.
lige beløb i pakhuse. Butiksinvesterin-
gerne omfattede for byernes vedkom-
mende kun Frederikshåb, men der var
til flere bygder afsat beløb til forbed-
ring af butiks- og pakhus-forhold.
Også til investeringer i tankanlæg
var der afsat store beløb. På planen
indgik blandt andet tank-anlæg for
detail-salg. Disse investeringer vil mu-
ligvis blive foretaget af KGH, hvis
private ikke udnytter den indtjenings-
mulighed.
Anlægsmødet i Godthåb dannede
samtidig afslutning på de forhand-
lings- og orienteringsmøder, som mini-
steriets repræsentanter i dagene forud
havde holdt med en række kommunal-
bestyrelser langs vestkysten.
30 FORSLAG INDARBEJDET
Departementschef Erik Hesselbjerg
udtalte til Radioavien i en vurdering
af forhandlingernes forløb, at de for-
skellige kommunalbestyrelser og nu
senest deltagerne i anlægsmødet havde
stillet en række ændringsforslag til
investeringsplanerne for det kommen-
de fem-år, og det kan allerede nu fast-
slås, at ca. 30 forslag vil blive indar-
bejdet i planen.
De statslige investeringer i Grøn-
land påregnes frem til 1972 at blive på
1500 millioner kr. Omkring en tredie-
del heraf vil gå til boliger, og man
regner med at ca. 12.000 mennesker
vil kunne flytte ind i nye boliger i de
kommende fem år.
Efter mødet om investerings- og an-
lægsplanerne havde Grønlandsposten
en samtale med landshøvding Claus
Bornemann, der bl. a. oplyste, at eks-
porterhvervene, skolevæsenet og boli-
ger tegner sig for de betydeligste in-
vesteringer i fem-årsperioden.
Alene børneskolen tegner sig i fem-
årsperioden for lige så meget som fra
1951 og til nu, oplyser landshøvdingen.
Disko majime
tikigssamårtoK
sinerssortautitåK Disko igpagssåne
takuniartineKarpoK KGH-ip talitarfe-
Karfiane Københavnime. umiarssuar-
tåK nunavtinukardlune autdlåsaoK
majip KerKane. Disko handelip angat-
dlatainit tamanit ånugssutdluagau-
nerpauvoK ilaussunut tungassut er-
Karsautigalugit.
umiarssuaK nangminérdlune tigo-
raissarfingmik nerissarfeKarpoK i-
nungnut 130-nut nautsorssussamik å-
måtaordle mardlutarissanik initaKar-
dlune uvfarfigtalingnik perusuersar-
tarfilingnigdlo.
Diskop årKigssuneKarnera ilaussut
ilorrisimårnigssåta tungåtigut, Dan-
markime umiarssuarnut ilaussartauti-
nut nutålianut nalerKiutdlugo nåka-
nganerungitdluinarpoK.
kalåtdlinut
unersussutit
atuagårKat mardluk kalåtdlinut su-
junersuissartoKarfiup „Pok“p Køben-
havnimitup sarKumersipai taiguser-
dlugit „kalåtdlinut Danmarkimitunut
unersussutit". åipå atuagåravinguvoK
kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo navsuiau-
sersugaK åipåle kalåtdlisuinauvoK
navsuiåussissussoK „Pok“ sunik su-
liaKarneranik. atuagårKane tåukuna-
ne mardlungne Danmarkimut piner-
me ajornartorsiutaulersinaussut —
kalåtdlinutdlo takornartausinaussut
— ernartorneKarput navsuiausersor-
neKardlutik.
atuagårnat ajungivigsumik isuma-
KartineKardlutik suliarineKarsimåput
unersussuitigiumaneKarpordlo Dan-
markiliarniaråine autdlartinane atua-
gårKat tåuko pigssarsiariniarnigssåt.
tamåna erssencigsartariaKarpoK atua-
gårKap sujulerKiutå atualåginardlu-
go, tåuna ilåtigut ima oKausertawar-
Pok:
„Danmarkime pissutsit ilisimassa-
Karfigeréraluaråinilunit Kavdlunåt a-
kornåne inunialemeK kalåtdlinut ta-
manut sungiusimanångivigdlunilo av-
dlångorneruj ugssuartut misingnartar-
poK. Danmarkimititdluta kalåliussu-
serput pingårtitariaKarparput inuiag-
tut avdlåussutigisinaussavut taKima-
tiginagit Kavdlunånigdlo ilårsiniåinar-
navérsårdluta.
autdlartinanile uko ilisimarértaria-
Karput:
1) Kavdlunåt amerdlanerpåt nunav-
tine pissutsinik ilisimassaKarKardlui-
nartarput enamgivigsumigdlo nunar-
put takordlortardlugo.
2) Kavdlunåt ilerxulersutait amer-
dlaKissut nunavtine sungiusimassav-
tinit avdlaunerussarput, taimåitumik
Kavdlunåt ilåinit erKumitsumik ape-
rineKartarnigssaK sungiusimanångit-
sumigdlo pissusilersorfigineKartarnig-
ssaK nautsorssutigerértariaKarput ..
Det nuværende antal elever i børne-
skolen på 8.700 stiger til 10.500 i de
næste fem år.
Claus Bornemann oplyste, at skole-
væsenets andel i 1961-65 var 4,9 pct.,
i 1966-70 bliver den 5,7 pct. og i 1971-75
8,6 pct.
UDBYGNING AF FISKERIERHVERVET
Endvidere sker der en væsentlig ud-
bygning af fiskerierhvervet i byerne
Holsteinsborg, Sukkertoppen, Godthåb
og Frederikshåb.
Der er planer om at udvide fisker-
flåden med syv større lineskibe, anta-
geligt af type og størrelse som Carl
Egede (ca. 150 tons) og fem trawlere.
Den første — en hæktrawler — er un-
der bygning og indleder fiskeriet i
1969. Den bliver på lidt over 500 tons.
Claus Bornemann oplyste yderligere,
at der bliver afsat en hel del penge til
sundhedsvæsenet. Bl. a. opføres der
nye sygehuse i Julianehåb og NarssaK.
I Jakobshavn bliver sygehuset udvi-
det. Landshospitalet i Godthåb får ny
økonomiafdeling.
Siden den første plan i foråret 1966
er der til dato reelt sket nedskæringer
på 40 mili. kr. — mindre end tre pro-
cent. Yderligere bør man nævne stan-
dardglidningen — en følge af, at ar-
bejderne gøres større og bedre end
beregnet.
Alligevel har planerne i det store
og hele holdt stik i overensstemmelse
med G-60 udviklingen for 10-året
1966/75.
suj umukarnigssamik
ugperingninarneK
nunavtine aulisarneK pivdlugo
Information agdlagtoK
kingumut-åsit avise uvdlormortoK
Information Kalåtdlit-nunånik oKat-
dliseKarnermik såkortumik issornar-
torsiuteKardlune agdlautigissaKarpoK,
tamatumuna kalåtdlit aulisartuisa nu-
tåliaussumik aulisarnermik iliniarti-
neKarniigssåt pivdlugo. agdlautigissap
pingårnerssåne avisip agdlautigissåne
Hans C. Christiansenip aulisarneK
pivdlugo aprilip 22-åne OKauseKauti-
gisimassai tungaviginenarput, tåussu-
ma 1967-ime aulisarnerdliorsimaner-
mut pissutitai, tåssaussut silap ajor-
nera nunarssuarmilo aulisagkait akisa
nåkariartornerat, nålagkersuissunit
suniuteKarfigineKarsinåungitsut, tiku-
artorneKardlutik.
Information agdlagpoK ukioK måna
aulisarnerup autdlartinerdliornera i-
luarsineKarsinaussoK, nangigdlunilo :
— amåtaoK iluarsissariaKartoK ima-
lunit a j OKuteKartugssåungikaluartoK
tåssa ningitagarssutit atornerat suli-
ssutdlo tatiginåssusiat.
— måna tusarparput ningitagarssu-
titåt sulivfigssuit tunissaKarfigerKa-
lårneKarnerånik ånåusseriartugssat
suliagssaKartitsiuarniartugssatdlo pi-
ssamikut 16 procentimik kinguariar-
simassut, tamatumungalo pissussutut
tikuarneKarput uvdlut autdlångitsor-
tarfit iluarsartinermik pissuteKartut,
tamåkulo pissartut angnerussumik ili-
niarsimassunik InugtaKartineKångine-
rat nunamilo sulissorissat sutdler-
dlungnerat.
tåuko tåssåuput KGH-ip pissortåta
nangmineK OKausé, Information na-
ngigpoK. ningitagarssutit nalingat o-
Kautsit sékortunerit atordlugit nali-
lemiåsagåine oKartariaKarpoK, pissa-
tigut kinguariarsimaneK pissuteKartoK
akissugssåussuseKångitsumik Kalåt-
dlit-nunåta inutigssarsiutaisa pingår-
nerssånik ingerdlatsineK. OKautsit ku-
ssanarnerumåt atordlugit: piniartu-
nermik inutigssarsiuteKarsimassut a-
tortugssåinik nutåliaussunik tunioråi-
nardlugit iliniagaKarnigssåt taimatut
pingårdluinartigissoK sugssåkérdlugo,
ugperinardlugulo aulisartorssuångo-
rumårtut.
Dansk Svovlsyre
overvejer minedrift
i Grønland
Aktieselskabet Dansk Svovlsyre- og
Superphosfat-Fabrik vil snarest sende
eksperter til Sydvestgrønland med
henblik på „udforskning af visse mi-
neralforekomster", oplyste selskabets
direktør J. C. Thygesen for en uges
tid siden.
Det sker efter en henvendelse fra
atomenergistationen Risø. En indu-
striel udnyttelse af disse mineralfore-
komster vil antagelig kunne indpas-
ses i svovlsyrens produktionsanlæg.
Den forventede nedgang i salget af
gødning — som følge af landbrugets
vanskelige økonomiske situation — har
ramt salget af kalisuperfosfat, og det
vil derfor være naturligt at supplere
med andre og nye muligheder.
(kup. sujugdl. nangitan)
ssamut aningaussanik ikingenissunik
ingmikortitsineKåsassoK. igdlOKarfing-
nit Påmiut kisimik niuvertarfigtåså-
put, niuvertoruseKarfitdle ardlagdlit
pisiniarfé Kuerssuaitdlo pitsångor-
saivfigineKartugssåuput. åmåtaordle
igdloKarfingne ardlalingne angnertu-
ngåtsiartunik tankiliortoKartugssau-
VOK.
1
300 mili. kr. Nungmut
aningaussalissutigssat tatdlimarar-
terutait tåssa 300 mili. kr. migss.
Nungme atortineKartugssåuput, tdu-
kulo amerdlanerpårtait inigssianut
tugtineKasdput. inigssiat 600 Nungme
sananeuartugssauput ukiut tatdlimat
ingerdlanerdne.
Nungme kommunalbestyrelsip aju-
ssårutigå K’uagssugssup tungånut ig-
dluliortitilernigssaK suj usingnerussu-
kut pisinåungingmat, OKautigineKar-
porme timut igdluliortitertoKalersi-
naussoK sujusingnerpåmik 1974-ime.
ukiut tugdligssat tatdlimat inger-
dlaneråne pilerssårusiaussune ilångu-
neKarsimångilaK Nungme kommunip
agdlagfeKarfeKalernigsså nangmineri-
ssaminik, pilerssårutigineKarpordle
månåkut agdlagfigssuartåK agdlineicå-
sassoK tåssanilo kommune, KGH ki-
salo politéKarfik agdlagfeKarfeKalisa-
ssut.
Nungme pilerssårutaussut ilagait
måna igdloKarfiorérsume imeKamer-
mut imermigdlo igitagssamik kugfi-
lersuinermut tungassut piorsaivfigi-
neKarnigssåt, kisalo måna igdlorssua-
liaorérsut erKåine angnertumik nuna-
gigsainigssaK.
K’eKertarssuatsiainut tungatitdlugo
OKautigineKarpoK ilimagineKartoK
1972-ip kingornagut åma tåssane ani-
ngaussalissoKartarnigsså.
teknikikut piorsaineK
sanaortugagssanik atautsiminerme
OKatdlisigineKarputaoK nunavtine ig-
dloKarfit teknikikut piorsaivfigineicdi-
narnigssanut tungassut, tamatumu-
ngalo tungatitdlugo sangminenardlu-
tik imetcarfiliagssat, avuusiniagssat,
suvdlulingnik imermut kugtitsiviliag-
ssat taimatutdlo ingnåtdlagialiorfing-
nut radiukutdlo atdssuteKarnermut
tungassut.
atautsiminerme pissortat lands-
rådivdlo pilerssårusiornermut udval-
giata angnertunerussutigut isumaKa-
tigissutigait sanaortugagssat tugdle-
rigsineKarnerånik ernarsautit.
sanaortugagssanik pilerssårutip
1966-ime upernåkut atautsimissutigi-
neKarKårnerat kingornagut aningau-
ssalissutigssat ilångaivfigineBarsimå-
put 40 mili. kr-nik, taimåitordle piler-
ssårutit avdlaungårtugssåungitdlat
1966—75-ip tungånut erKarsautigine-
Karérsunit.
departementschef Erik Hesselbjerg
atautsiminerup kingornagut radioavi-
simut OKausenarpoK kommunalbesty-
relsit Kavsit avdlångutigssanik ardla-
lingnik sujunersuteKarsimassut, må-
namutdlo avdlångutigssat sujunersu-
taorérsimassut 30 migssåinitut piler-
ssårumut ilånguneKartugssaussut.
pilerssårumik migssingersersut o-
KauseKarfigissagssångordlugo måna
sarKumiuneKartugssångorpoK Grøn-
landsrådimut landsrådimutdlo.
kulturimut
nersomautit
radiup pissortå Frederik Nielsen å-
ma atuagkiortoK Jens Rosing nersor-
nauserneKarput tamarmik ingmikut
1000 kr-nik nunavta peKatigigfianit.
Frederik Nielsenip atuagkiortunut
nersornaut pivå Jens Rosingivdlo kul-
turimut nersornaut, nunavtinut peKa-
tigigfiup sujuligtaissua dr. med Viggo
Clemmensen nalunaerpoK.
Jens Rosingip nersomautisiane fil-
miliorniarnermine aningaussartutigi-
niarpai, filme tåuna Diskop tunuane
Ilimanap ernåne sananeKartugssau-
vok. Jens Rosing aitsåt sujugdlermér-
sumik nersornautisivoK.
Jens Rosingip radioavisimut nalu-
naerutigå eskimut pitsiainik Tunume
katerssuinine nåmagsingaj alerdlugo.
suliaK tåuna ukiune kingugdlerne
mardlungne ingerdlatarisimavå Carls-
bergip aningaussauteKarfianit ani-
ngaussalersorneKardlune.
persiske
tæpper...
Skønhed
og kvalitet —
Vi har storf lager i Frihavnen,
og vore tæpper er derfor fri for fold og omsætningsafgifter.
— Vi sender gerne i udvalg — skriv blot til os i hvilken
retning Deres ønsker går m. h. t. prislag, størrelse og farver.
Gøtlw
Gothersgade 43, København K.
Specialforretning for ægfe tæpper.
3