Atuagagdliutit - 09.05.1968, Síða 10

Meningsløse ulykker og
kostbare eftersøgninger
Skyldes ofte en utilgivelig tankeløshed og ligegyldighed, der udvises vel-
vidende om, at samfundsmaskineriet automatisk sætter et større apparat
i gang, så snart én udebliver efter en jagttur, mener politiassistent Rosen-
dahl Nielsen, Godthåb.
En af mange eftersøgninger i Grønland. En af de sidste. En søndagsjæger
lod hånt om alle sikkerhedsforanstaltninger, om al fornuft. I det fineste vejr
forsvandt han på Nordlandet ved Godthåb som følge af en oplagt bommert,
bestående af flere fejl, som man ikke kan betænke voksne mennesker at begå.
I det ensartede, øde terræn kørte han alene på jagt med snescooter (fejl nr. 1),
men mistede orienteringen. Han kørte imidlertid videre i håb om at få kending
igen (fejl nr. 2). Kørt tør for benzin, fortsatte han færden til fods (fejl nr. 3)
og tog forskelligt redningsmateriel til brug ved evt. tilkaldelse af rednings-
mandskab med, men glemte at bruge det (fejl nr. 4). Senere fandt han en hytte,
som han blev ved (eneste fornuftige beslutning).
Et stort kostbart eftersøgningsappa-
rat blev sat i gang. Alene i helikopter-
assistance løb regningen op i nærhe-
den af 30.—40.000 kroner. Pengene
kunne i dette og mange andre tilfælde
være sparet, hvis den nødstedte hav-
de handlet blot en lille smule fornuf-
tigt. Men det gjorde han ikke.
MENNESKER SKAL OMKOMME
Det er forår, og tusindvis af båd-
ejere rundt på den grønlandske kyst
gør deres fartøjer klar til sæsonen.
Flere af dem vil omkomme i sæsonens
løb, og mange flere skal reddes ofte
med redningsfolkenes liv som indsats.
Alt dette ved vi. Det er en sikker
konsekvens af de udvidede fritids-
muligheder, der er så specielle i
Grønland.
Specielt med hensyn til både er der
et par klare bestemmelser, som kun
alt for få bådfolk har kendskab til.
I en handelsministeriel bekendtgørelse
fra 8. marts 1967 om særlig udrust-
ning af fartøjer hjemmehørende i
Grønland hedder det:
Fartøjer på 22 fod (syv meter) og
derunder skal medtage mindst to
årer. Hvis samme fartøjer sejler
uden for havneområder, skal de
medbringe drivanker. Endvidere
skal de — hvis de medtager passa-
gerer — have slæbejolle eller en
oppustelig redningsflåde. Slæbe-
jollen skal være af træ eller andet
af skibstilsynet godkendt materiale.
★
Fartøjer over 22 fod, som skal
uden havneområder, skal medbrin-
ge en oppustelig redningsflåde, to
røgsignaler af godkendt type, som
kan flyde på vandet og afgive
orangegul røg samt seks fald-
skærmssignaler eller tre fald-
skærmssignaler og tre kanonslag.
28 REDNINGSAKTIONER I 1967
Nævnte bestemmelser gælder for
både af en type, som ikke kræver spe-
cielt førerbevis.
Politiassistent Rosendahl Nielsen,
Godthåb, mener, at mange af de me-
ningsløse og ofte kostbare eftersøg-
ninger skyldes en utilgivelig tanke-
løshed og ligegyldighed, der udvises
velvidende om, at samfundsmaskine-
riet automatisk sætter et større, kost-
bart apparat i gang, så snart én ude-
bliver efter en jagttur.
Politiassistenten oplyser, at politiet
alene i Godthåb i sejl- og jagtsæsonen
sidste år måtte foretage 28 eftersøg-
ninger efter både af en type, der hører
under kategorien i ovennævnte be-
stemmelser.
— Langt de fleste eftersøgninger
kan afsluttes indenfor få dage, siger
politiassistenten. — Hvor meget hver
enkelt eftersøgning koster i penge, har
jeg ikke noget tal for. Det kan dog
illustreres gennem et eksempel fra en
af vore sidste eftersøgninger, hvor vi
i to dage ledte efter to mand, som var
udeblevet efter en søndagstur i en
åben 18-fods jolle. Det var en ren
rutinemæssig eftersøgning uden sær-
lig vanskelige omstændigheder, med
f. eks. hensyntagen til kulden. Vi vid-
ste nemlig, at de to mand efter al
sandsynlighed opholdt sig på land.
Fire både deltog i eftersøgningen, og
regningen kom til at lyde på ca. 4000
kr. Og det var endda en af de billi-
gere.
Man må imidlertid ikke få den op-
fattelse, at vi fra politiets side inden
en eftersøgning stiller et regnskab op
i kroner og ører og derudfra vurde-
rer, hvad der skal foretages. Det være
sig langt fra. Økonomien interesserer
os overhovedet ikke i første omgang.
Vi ved, hvilke farer, der lurer i de
grønlandske farvande. End ikke nok
så mange erfaringer borteliminerer
faren. Enhver henvendelse bliver der-
for taget alvorligt uden skelen til den
økonomiske side af sagen.
KAN DE SELV BETALE?
— Er det udelukket at kræve be-
taling af de selvforskyldt nødstedte.
Om ikke andet, så symbolsk. Måske
i form af en bøde?
— Man har været inde på den tan-
ke, men der er endnu ikke truffet af-
gørelse i spørgsmålet. Det kan måske
have kedelige og livsfarlige konse-
kvenser. Mindre betænksomme lyst-
jægere og do.-fiskere vil muligvis
formane hustruer eller andre nære
familiemedlemmer til ikke at slå
alarm før flere timer efter den aftalte
hjemkomsttid.
Det er en meget uheldig følge, og
det er vanskeligt at overse konsekven-
serne.
Alligevel kan det en gang imellem
ærgre mig, at staten skal ofre adskil-
lige tusinde kroner på en eftersøg-
ning, som helt indlysende kunne være
undgået, hvis de pågældende havde
tænkt sig om og rettet sig efter de få
elementære ting, jeg mener, man med
rimelighed kan forlange. Hertil kom-
mer, at de mange eftersøgninger er en
alvorlig belastning for politiet, der i
forvejen har nok andet at tage sig til.
TRE SIKKERHEDSFORAN-
STALTNINGER
Man kan stille de mest nødvendige
sikkerhedsforanstaltninger op i tre
punkter:
1) Man må sikre sig, at fartøjet er
i forsvarlig stand.
2) Man må ikke tage ud i dårligt
vejr eller med dårlig vejrmelding.
3) Man må forinden afgang give
nøje besked om, hvor man tager
hen, og hvornår man kommer til-
bage.
tanD
— Vi har set de mærkeligste former
for både. Det er helt utroligt, hvad
folk kan finde på at sejle ud i uden
øjensynligt at vide, at farvandet ved
de grønlandske kyster er noget ander-
ledes end Sortedamssøen.
Fartøjet må til punkt og prikke væ-
re i orden og opfylde de lovmæssige
krav.
Man kan i øvrigt iagttage, at langt
de fleste motorbådsejere har en sejl-
dugsjolle som slæbe- og rednings jolle.
Om den vil jeg nævne, at den er et
stykke gammelt kultur, opfundet og
udviklet af mennesker, der i flere ge-
nerationer har levet i nøje kontakt
med naturen og dens luner. Den er
bygget til at drives frem med årer,
og den er absolut ikke egnet til brug
for det moderne bymenneske (søn-
dagsjægeren) — i særdeleshed ikke
med påhængsmotor som drivkraft. Det
er den overhovedet ikke bygget til, og
jeg kan henvise til flere drukneulyk-
ker, hvor selv erfarne folk ikke kunne
føre den lille båd forsvarligt med på-
hængsmotor. Med en sådan anvendelse
er den ikke sødygtig.
Som redningsbåd kan den let være
årsag til en falsk tryghedsfornemmel-
se. Hvor seks-syv mennesker er på tur
med motorbåd er sejldugsjollen ikke
meget værd som redningsfartøj.
Om sommeren er benzinmotoren ud-
mærket, men om vinteren kan den
være livsfarlig særlig for ukyndige.
Koldt vejr kan ofte give motorvanske-
ligheder, idet en benzinmotors karbu-
rator let fryser til og forhindrer ben-
zintilførsel.
Stationære dieselmotorer er de mest
driftssikre og derfor bedst anvendelige
i grønlandske farvande.
VEJRET
Om forholdet til vejret kan kort og
godt siges, at forudsætningerne for at
tage ud må være godt vejr i forbin-
delse med en god vejrmelding. Ellers
må turen udskydes.
Det er så ringe en ulejlighed at sik-
re sig, om vejret er godt. De sidste
fem eftersøgninger, forud for den på
Nordlandet — én i forbindelse med en
drukneulykke — er foretaget under
meget ugunstige vejrforhold, hvilket
klart taler for, at eftersøgningerne
kunne være undgået.
GIV BESKED!
En væsentlig og meget afgørende
sikkerforanstaltning er, at man for-
inden afgang meddeler til hustruen —
eller andre der vil savne én — hvor
man tager hen, og hvornår man er til-
bage. Disse oplysninger skal under
turen strengt overholdes, idet red-
ningsmandskabet i modsat fald ikke
har en rimelig chance for hurtigt at
komme til hjælp. Eftersøgningsarbej-
det vil bero på tilfældigheder, hvis
større områder som hele fjorde er mu-
lige eftersøgningsobjekter.
såkortQmik
ingerdlatiguk
tamane
apume sikumilo!
Kør den hårdt
overalt
på sneen
eller isen!
Evinrude-p scooteria aputisiut 1968
nutåK oKineruvoK, sukaneruvoK Kajangnåinerujugssuvdlunilo.
savauteKarnermik, tugtåteKarnermik, aulisarncrmik piniar-
nermigdlo sangmissaKartut nalungilåt Evinrude-p „Skeeter"-
iaKanoK iluaKutautigissoK. model 1968 nakuvoK, Kajangnait-
dlune, tamasiutigssaKingneruvdlune sujornatigornitdlo akiu-
sinauneruvdlune - piarérsimavox uvdlut tamaisa pivfigssamik
siparutisavdlutit! „Skceter“-ip nutåmik 16 HK-lingmik mo-
torigdlip narssat Kagtunerasårtutdlo, aputilerujugssuaK sikulo
KuasartoK ajornartorsiutigingivigdlugit ingerdlavigisinauvai.
model ukioK månamit pissoK uteriartumik gearesarpoK, tåus-
sumalo periatårslnaunerulersipå. motore KaleKutsigauvoK,
nipåineruvdlune supissineralo pitsaunerulersineKarsimavdlune.
KaleKutsiutåta oKitsup „Skeeter“ apusinersiutigssarKingneru-
lersipå, perdlå, pcrdlåvisalo avdlaunganerussut upiåineruler-
sipåt. uigutit ingmikut ilånguneKarsimassut„Skeeter“niorKut-
igssanik agssartutigssarKingnerulersipåt. Kamutit ingmikut
pineKarsinåuputaoK. „Skeetcr" tamatigut nangåriångivigdlune
autdlartarpoK-misilingneltarsimavoK 45-nik issilik tikitdlugo.
gearingssystemik automatiskiuvdlulnartup sulinerne sukå-
ssutsinilo nikeriarncrit erKordluinartut pisitarpait, agdlame
sivingaitissune imalunit useKardluartitdlune autdlartiitautitut-
dlo tatigissagssautigissumik sulissarpoK. „Skeetcr" sukut-
dlunit tatigissagssarivat - Evinrude-vdlo kivfartussinera. såk-
ortumik ingerdlatiguk - akiorsinauvå!
Evinrudes nye 1968-snescooter er
lettere, hurtigere og mere robust.
De der er beskæftiget med fårehold, rens-
dyrhold, fiskeri og jagt kender værdien af
en Evinrude „Skeeter". 1968-modellen er
stærk, robust, alsidig og endnu mere hård-
før end nogensinde - parat til at spare tid
for Dem hver eneste dag! Med den nye
16 HK motor krydser „Skeetcr" uden be-
svær over både fladt og ujævnt terræn, dyb
sne og glat is. Dette års model har bakgear,
der giver meget fin manøvredygtighed. Mo-
toren er indkapslet, roligere, og udblæsnin-
gen er forbedret. Et nyt letvægtschassis gør,
at „Skceter“ klarer de høje snedriver endnu
bedre, og bred sporvidde giver den større
stabilitet. Et ekstra forlængersæt gør „Skee-
ter“ særdeles velegnet til varetransport. Se-
parat slæde kan også leveres. „Skeetcr" star-
ter altid sikkert - er afprøvet helt ned til
-F 45° C. Det fuldautomatiske gearingssy-
stem giver en korrekt udveksling under alle
arbejdsforhold og hastigheder, - selv ved
stejle stigninger eller med tung last arbejder
det lige så glat som startmekanismen. De
kan stole på „Skeetcr" - og på den effek-
tive Evinrude-scrvice. Kør den hårdt - den
kan tåle det!
GENERALAGENT: KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, KØBENHAVN 0.
Kalåtdlit-nunane sumilumt tuniniaissoKarpoK iluarsaissarfeKardlunilo. Salg og service overalt i Grønland.
EVINRUDE SKEETER
ukiune 60-ne pasissagssarsiarineKarsimassnt nakunerulersitsissarput!
60 års erfaring giver styrke!
r “
1 5
i °
i p-i
i ^
w
Akekånditfok
Evinrude-p scooterinik
aputisiutinik brochure
sisamanik Kalipautilik
uvavnut nagsiuguk.
Gratis
Send mig venligst den
store 4-farvede
brochure over Evinrude
snescootere.
kinåussuseK./Navn:
najugaic/Adresse: ..
igdloKarfik/By: ...
TEL KETNER MARINE, VORDINGBORGGADE 6-8, KØBENHAVN 0.
Hvis jagten eller fiskeriet er dårligt
på det opgivne sted, må man vende
hjem med uforrettet sag. I modsat
fald bliver færden livsfarlig.
— Mange mennesker har en vis til-
bøjelighed til at give den besked, at
de regner med at være hjemme ved
15-tiden og tilføjer i samme forbin-
delse, at der ikke skal slås alarm før
kl. 1900, fortsætter politiassistenten. —
Det er helt forkert. For det første sæt-
ter de den, der skal slå alarm i en
frygtelig pine. Oftest er det en hustru,
der i de fire timer er konstant urolig.
Endvidere sinkes en eventuel eftersøg-
ning betydeligt. For hvis ulykken sker,
mens vedkommende rettidigt er på vej
hjem, kan de fire timer være afgø-
rende for liv og død. Ansvaret for,
hvornår en eftersøgning skal iværk-
sættes, skal ikke overlades til hustru
eller venner eller bekendte, men til
politiet, som alene har erfaringen og
alene kan bære ansvaret.
— Kan man for at være på den
sikre side oplyse politiet om rute, mål
og tidspunkter?
— Det ville være glimrende, men er
slet ikke nødvendigt. Blot hustruen
eller andre nære pårørende får klar
besked, og manden nøje retter sig ef-
ter den, kunne vi undgå mange af de
kedelige ulykker.
★
Ulykker er den almindeligste døds-
årsag i Grønland. Ikke mindst derfor
bør det ligge enhver stærkt på sinde
at bringe antallet af ulykker ned. Vi
skal undlade endnu gang at bringe
statistikkens evindeligt deprimerede
tal og i stedet afrunde med et par
eksempler på de mange redningsak-
tioner.
Politiassistent Rosendahl Nielsen
fortæller:
ET PAR EFTERSØGNINGER
— For et par måneder siden blev
der foretaget en eftersøgning langs
kysten af Nordlandet. Det drejede sig
om to mand, om hvem vi kun vidste,
at de ca. 48 timer tidligere var sejlet
fra KangeK mod Godthåb. De ville
muligvis ikke tage direkte til Godt-
håb (bl. a. derfor kom anmeldelsen så
sent), for de havde sagt noget om, at
de ville jage og fiske. Men hvor? Det
Tidste vi ikke.
Vi modtog anmeldelsen lige før
mørkets frembrud. Vejret var og hav-
de hele tiden være dårligt. Vi var der-
for klar over, at de ikke kunne være
kommet til Godthåb. Eftersøgningsom-
rådet var derfor ret afgrænset — for-
mentligt til Nordlandets kyst fra
KangeK til området omkring Sadel-
øen. Politikutteren blev sendt af sted
samme aften for at undersøge, om de
nødstedte var taget ind til en af hyt-
terne. Kutteren skulle samtidig afsøge
kysten for at opdage eventuelle nød-
blus. Mere kunne der ikke gøres i lø-
bet af aftenen og natten, dels på grund
af mørket, dels på grund af hårdt vejr
og snefygning.
Første eftersøgning gav intet resul-
tat. Næste morgen ved daggry fort-
satte vi, men nu i en mere organiseret
form. Fire skibe blev sat ind med
ordre til at gennemsøge hele kyst-
strækningen. Vi regnede med, at den-
ne operation kunne klares inden for
otte timer, idet vi i første omgang kon-
centrerede os om at lede efter både
eller evt. vragrester. Kort tid efter
fandt man en af de eftersøgte i live,
men stærkt afkræftet.
Han fortalte, at de i det dårlige vejr
løb mod et skær, da de ville søge i Ise.
De blev nærmest kastet ind mod skæ-
ret og kæntrede øjeblikkeligt. Begge
faldt i vandet. Derefter så de ikke
mere til hinanden. Den først fundne
gravede sig øjeblikkeligt ned i sneen,
hvor han lå i 55 timer, indtil vi nåede
frem til ham. Eftersøgningen kon-
centreredes omkring det område, hvor
forliset fandt sted, og tre timer senere
blev kammeraten fundet druknet.
Det må antages at være i sidste øje-
blik, at den overlevne blev fundet.
Det var noget af en tilfældighed, at
eftersøgningsplanen blev lavet på den-
ne måde. Vejret var for usigtbart, til
at vi kunne sende en helikopter af
sted, og næste dag var det så dårligt,
at eftersøgning næppe kunne gennem-
føres.
★
For et års tid siden foretog vi en
eftersøgning efter tre mand, der var
taget på jagt et eller andet sted
ved Godthåb. Eftersøgningen kørte et
helt døgn med 10 både uden resultat.
Omsider fandt vi båden sunket ved
Nordlandet, og eftersøgningsområdet
var dermed afgrænset. Men fortsat
var bestræbelserne uden resultat, og
en helikopter blev sat ind. De to før-
ste overflyvninger gav intet resultat,
men på tilbageturen, lige før efter-
søgningen skulle indstilles, fik man
øje på de nødstedte, der befandt sig
temmelig langt inde i landet i områ-
det, hvor forliset skete. Det gik godt
dengang, men ....
-den.
10