Atuagagdliutit - 09.05.1968, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Løssalgspris ............... kr. 1,50
pissartagaxarneK uk......... kr. 37,50
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Nungme sinenssap
kujatdliup na.Kiterivia.ne
nauitigkat
Ændringer i kriminalloven
J- F. Der er nu udsigt til, at den me-
get omdiskuterede grønlandske kri-
minallov vil blive revideret på en
række områder. En kommission under
forsæde af statsadvokat Per Linde-
gaard har afsluttet sit arbejde og er
remkommet med en betænkning til en
ny straffelov for Grønland. Man har
ganske vist ikke forladt princippet i
den grønlandske kriminallov, der byg-
ger på gammel grønlandsk retsopfat-
telse, men betænkningen indeholder
adskillige nye forslag.
Der er blandt andet foreslået ind-
førelse af betingede domme i Grøn-
and samt indførelse af strengere for-
anstaltninger som kortere frihedsbe-
røvelse. Med dette formål har politi-
rnesterembedet i Godthåb foreslået op-
førelse af fem arresthuse i Grønland.
Det er glædeligt at erfare, at man nu
VH revidere den alt for milde grøn-
landske kriminallov. I et samfund som
det grønlandske, hvor den pludselige
tekniske omvæltning har forårsaget
problemer af uoverskueligt omfang, og
hvor „moderne" forbrydelser efter-
hånden gør sig mere og mere gælden-
de, er det fuldstændigt hen i vejret
at holde sig til en kriminallov, der
bygger på et primitivt jægersamfunds
sædvaner.
Grønland er de kedelige rekorders
land. Det gælder også kriminaliteten,
der nok for det meste har sociale år-
sager. Men mønsterkriminalloven har
uden tvivl også sin andel i, at antallet
af kriminelle handlinger er steget til
rekordhøjde i de senere år. Lovover-
trædelser heroppe har været en genvej
til at få en uddannelse. Det behøver
ikke at være tilfældet i et moderne
samfund.
Det er typisk for os
• F. Investeringsmøderne er nu af-
sluttet. I en tid, hvor udsigterne for
Grønlands hovederhverv, fiskeriet, sy-
des at være mørkere end nogensinde,
“ar man besluttet at bygge fem traw-
ere og syv lineskibe. Det er selvf ølge-
ig meget godt, at man nu langt om
J*nge har fundet ud af, at det gælder
at udnytte fisken på bankerne. Men
det var mere fornuftigt, om man havde
realiseret disse planer, mens fisken
var der.
I over 20 år havde lederen af Grøn-
ands Fiskeriundersøgelser, dr. Poul
Marinus Hansen, efterlyst dansk delta-
gelse i bankefiskeriet, men ingen gad
høre ham.
I den nuværende femårsplan står
der ikke et ord om turisme. Det er jo
en falsk redningsplanke, som „Infor-
mation" skriver. Vi bliver nødt til at
vente med at gøre noget for turismen,
indtil udlandet har fundet ud af de
muligheder, som udbygning af turis-
men i Grønland byder på. Det er der
ikke noget at gøre ved. Det er typisk
for os.
pinerdlungnermik inatsisit
■ r • mana ilimanarsivoK nunavtine
Pinerdlungnermik inatsisit oKatdlisi-
gineKartarsimaKissut Kavsitigut av-
dlångortineKarsinaunigssåt. tåuko piv-
dlugit atautsimititat måna suliartik
namagsisimavåt isumaliutigssissute-
Karsimavdlutigdlo nunavtine pitdlai-
ssarnikut inatsisigssamik nutåmik. pi-
nerdlungnermik inatsisit måna atortut
tiingavigissåt kalåtdlit Kanga entor-
iumik påsingnigtarnerat KimåneKar-
simångikaluarpoK, taimåikaluartordle
isumaliutigsslssut Kavsitigut nutånik
sujunersutitaKarpoK.
ilåtigut sujunersutigineKarsimavoK
nunavtine åma erKartussissoKartalisa-
ssok pitdlautitagssai uniorKutitser-
ningnikut aitsåt atortineKartartugssa-
nik åmale sukangnernerussumik år-
KigssussissoKartalisassoK tåssa siviki-
kaluartumik måtussineKartalisavdlu-
ne. tamåna sujunertaralugo Nungme
PolitimestereKarfingmit suj unersutigi-
neKarsimavoK nunavtine tatdlimanik
ParnaerussiviliornigssaK, pinerdlute-
Karsimassut erKartuneKarnigssamik
tunganut måtussauvfigissartagagssåi-
nik.
nuånerpoK påsivdlugo pinerdlung-
nermik inatsisit Kasungavatdlårtut
måna avdlångortiniameicalersut. må-
na nunavtine inoKatigit imåinåungit-
sunik ajornartorsiuteKarmata teknik-
ikut sujumukarnerujugssup nagsata-
rissainik, avdlanisutdlo pinerdlung-
niarnerit såkortunerussut malungnar-
siartuinarmata, nalentukungnaivigsi-
mavoK pinerdlungnermik inatsisit a-
tortiniåsavdlugit, piniartuinait kingu-
arsimassut ilerKutoKåinik tungave-
Kartut.
nunarput avångunartunik rekordili-
ssarfiuvoK. pinerdlungniameruvtaoK
tungåtigut issigalugo taimåipoK. pi-
nerdlungniarnerup angnertusiartui-
narnera nauk imana angnerussukut
pissuteKaraluartoK inugtut ajomar-
torsiutinik, taimåitoK pinerdlungner-
mik inatsisit pissutåungitsorsimagu-
nångitdlat ukiune kingugdlerne tai-
månarssuaK pinerdlungniameKalersi-
maneranut. inatsisinik uniorKutitsi-
neK nunavtine avKutaussarsimavoK
iliniarfigssarsiuneKarnigssamut. ino-
Katigingne nutåliaussune taimåitaria-
KångilaK.
Maleren Bisgaard sammen med kommunalbestyrelsens næst- KalipaissoK Bisgaard kommunalbestyrelsimilo sujuligtaissup
formand Thomas Petrussen ved malerens gave til Julianehåb tugdlia Thomas Petrussen Kalipaissup K’aKortup kommu-
kommune. nianut tunlssutåta sanianTtut.
■ ■

Bisgaaard ved et kakkelarbejde med „havets moder'
Bisgaard „(map anånå“ta marrarnit utanit katitigkap saniane,
Udstilling af keramik, oliemaleri og akvarel
Tekst: E. Schiøler, foto: J. R. Nørgaard.
NarssaK-keramikeren T. Bisgaard
har gennem årene poduceret en over-
vældende mængde kakler og relieffer
med grønlandske motiver, og talrige
er de grønlandske hjem og fremmede
gæster, der har glædet sig over hans
produktion. Men der bliver også malet
på værkstedet i NarssaK, og med mel-
lemrum samler Bisgaard sine ting, så
der kan arrangeres større udstillinger.
I weekenden før påske afholdt male-
ren på skolen i Julianehåb en meget
omfattende salgsudstilling med hele
43 numre indenfor keramik, oliemaleri
og akvarel.
De fleste ting er præget af malerens
store farveglæde og sans for fjeldnatu-
ren omkring byen NarssaK. Det ud-
stillede var af temmelig svingende
kvalitet. En serie akvareller med mo-
tiver fra optrækkende storm på fjor-
den hørte til det bedste på udstillin-
gen, og også en række af oliemalerier-
ne var gode arbejder. Særlig malerens
gave til Julianehåb kommune — bil-
ledet K’a»arssuaK — gengav noget
ægte i den grønlandske natur. Enkelte
af de mere eksperimenterende, nonfi-
gurative kakkelarbejder havde en god,
dekorativ virkning, men en del af
disse arbejder var masseproduktion,
der direkte var lagt an som turistsou-
venirs. De hørte ikke med på en ud-
stilling, der som denne var lagt mere
alvorligt an.
Ved åbningen takkede kommunalbe-
styrelsens næstformand Thomas Pe-
trussen maleren for hans initiativ og
for gaven til kommunen. Billedet vil
blive ophængt i kommunens sommer-
lejr i EKalugårssuit, hvor det store bil-
lede vil komme til sit ret i de lyse,
rummelige lokaler. Thomas Petrussen
sagde i sin tale, at det var meget væ-
sentligt, at de grønlandske kunstnere
ved arrangementer som denne udstil-
ling modtager fornyelse og får øjnene
op for andre udtryksformer og andre
materialer end de hævdvundne.
kérmiåsit kingusinårdluta
F. sanaortugagssanut pilerssåru-
sianik atautsimmerit måna nåmagsi-
neKarput. nunavtine inutigssarsiutit
Pmgåmerssåt aulisarneK nalominar-
torsiorugtuleriånguatdlartoK, aulaja-
“ginaKåt kilisautinik tatdlimanik ni-
“gitagarssutinigdlo arfineK mardlung-
nik sanassoKåsassoK. soruname aju-
Film som propaganda
for Grønland
Ifølge Radioavisen har landsråds-
formand Erling Høegh oplyst til Ber-
“ngske Tidende, at den danske dyre-
fotograf Frank Wenzel har fået bevil-
Set 10.000 kr. af landsrådet.
—7 Wenzel arbejder med et større
Projekt om en Grønlandsfilm, fortæl-
ler landsrådsformanden. — Vi vil
drøfte sagen nærmere med ham og er
indstillet på, hvis projektet i øvrigt
indbyder til det, at komme igen med
en bevilling.
ngikaluaKaoK imaileraluatdlartoK på-
sineKarmat ikånerssuarne aulisagkat
iluaKutiginiartariaKartut, silatusåme-
rusimåsagaluarpordle pilerssårutit
tåuko piviussungortineKarsimassugpa-
ta aulisagaKardluaratdlarmat.
nunavtine aulisagkanik misigssui-
nerme sujulerssuissoK dr. Poul Mari-
nus Hansen, ukiut 20 sivneKalersut
norKaiussårsimagaluarpoK ikånerssu-
arne aulisartalersinaunigssamik, tusa-
rumaneKarsimångilardle.
ukiut tugdligssat tatdlimat pilersså-
rutaussume takornariartitsineK atau-
siardlunilunit taineKarsimångilaK. å-
nangniarfigssapalåjungmångoK, sordlo
avise „Information" agdlagtoK. takor-
nariartitsinerup tungåtigut KanoK
iliuseKarnigssaK utandtariaKåsavar-
punåsit, nuname avdlamiut tamatu-
muna periarfigssanik iluaKuteKar-
dlualemigssåt takorérserdlugo, sor-
dlume taima pissoKarsimassoK avativ-
tine ikånerssuarne aulisagkat entar-
sautigalugit. avdlatutdle ajomåsaKao-
råsit, pissuserårpume periarfigssausi-
naussunik uvatsérinerssuaK.
marriat Kalipagkatdlo sarKumersineKarnerat
agdl.: E. Schiøler, åssil.: J. R. Nørgaard
marriortOK Narssame najugalik T.
Bisgaard ukiut ingerdlaneråne mar-
rarnik utanik kiparigsunik åssigingit-
sunut Kagdliutaussartunik Kagtuner-
ssalersordlugitdlo åssilialianik Kalåt-
dlit-nunånérsunik åssiliartalingnik a-
merdlaKissunik sanåKarpoK, suliai
kalåtdlinit takornarianitdlo pisiarior-
torneKartardlutik. åma KalipaissarpoK
ilånériardlunilo suliane Bisgaardip
katerssortarpai amerdlanårdlugit sar-
Kumersitardlugit.
pårskip sujuninguane marriat, olia-
lingnik Kalipagkat imilertarissanigdlo
Kalipauserdlune Kalipagkat katitdlu-
tik 43 tuniniagkat K’aKortume atuar-
fingme sarKumersineKarput.
sarKumersitat amerdlanerssaisigut
Kalipaissup Kalipåumik nuånarissa-
Karujugssuamera Narssavdlo igdlo-
Karfiata erKåne KåKanik nuånarissa-
Karnera erssersineKarpoK. sarKumer-
sineKartut pitsåussutsimikut åssigl-
ngialoKaut. imilertarissanik Kalipag-
kat ardlarit anorerssuangajalemerane
Kalipagausimassut sarKumersitat pit-
saunerssarait. åma olialingnik Kali-
pagkat ardlagdlit pitsaussuput. Kali-
paissup K’aKortup kommunianut tu-
nissutå — åssiliaK K’åKarssuaK — Ka-
låtdlit-nunane nunap pissusianik ta-
kussutigssauvdluarpoK. marrait kipa-
rigsut utat atausiåkåt misiligutigisi-
massai åssilissaK erKorKigsårnago å-
ssiliartagdlit takujuminartuput, tai-
matutdle suliat ilait åssigiårtuput ta-
kornarianut tunissagssiauvdlutik. tai-
måitut sarKumersitanut ilautitariaKå-
ngikaluarput.
sarKumersitsinerup angmarneKar-
nerane kommunalbestyrelsime suju-
ligtaissup tugdlia Thomas Petrussen
Kalipaissumut KujéssuteKarpoK sar-
Kumersitsinera kommunimutdlo tu-
nissuteKarnera pivdlugo. KalipagaK
kommunip aussarsiortarfiutåne EKa-
lugårssungne nivingarneKartugssau-
vok, inime angisume, Kaumassume ni-
vingalerune taku j uminardluåsavdlu-
ne. Thomas Petrussen OKarpoic pingå-
ruteKarnerardlugo kalåtdlit erKumit-
suliortut taimatut sarKumersitsissar-
nertigut nutångorsartarnerat, åmalo
periautsinik avdlaussunik erKumitsu-
liornermilo atortujuarsimassunit av-
dlaussunik atuissoKarsinauneranik
påsingnigtarnerat.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ -jir ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11