Atuagagdliutit - 09.05.1968, Síða 14

Sioux-indianerne...
krigerfolket, der tabte alti
— Jeg er en gammel indianer, og min sang er sørgelig, for jeg sørger. Når
jeg kæmpede for at beskytte mit hjem og mit land, kaldte man mig vild og
grusom. Jeg hverken forstod eller godtog den hvide mands måde at gøre
tingene på, og man kaldte mig doven. Da jeg forsøgte at styre mit folk, blev
jeg frarøvet min myndighed. Mit folk blev forbigået i historiebøgerne og
latterliggjort i skuespil og på film.
Af Finn Lynge.
Nordamerika er ikke et land, men et kontinent. Og de mennesker, der fra forhi-
storisk tid har befolket dette kontinent, har til enhver tid været mindst lige så for-
skellige indbyrdes som de folkeslag, der gennem tiderne har befolket f. eks. kon-
tinentet Europa. Betegnelsen „indianere" er egentlig misvisende; den giver indtryk
af én stor gruppe indfødte, ganske vist nok delt op i stammer, men dog alligevel
med tilstrækkeligt mange fælles træk til at man kan betragte dem som ét folk. Men
indianerne er ikke ét folk. De er — og var ved den hvide mands komme — mange
forskellige folkeslag med indbyrdes helt forskellige sprog og ofte højst uensartede
kulturer, spændende fra primitive jæger- og samlerkulturer til de højtudviklede
samfund, der ligefrem kunne fortjene at blive nævnt som nationer, bl. a. Natchez-
indianerne i de nuværende sydstater, eller det store irokeserforbund i den østlige
del af kontinentet.
Det var et uoverskueligt virvar af
højst uensartede indfødte stammer i
det land, som den hvide mand måtte
trænge ind i, da han begyndte at ud-
forske den nye verden. Og det synes
stadig at være en uoverskuelig verden
af stammer og reservater, der kommer
én i møde, når man prøver at sætte
sig ind i, hvad begrebet „indianer" står
for i dag. Der er ikke blot de gode
gamle stammer som mohikanerne, hu-
ronerne, sortfødderne og siouxerne,
som vi kender fra Coopers drengebø-
ger. Der eksisterer yderligere et utal
af mystiske stammenavne som apache,
navajo, oglala, mic-mac, haida, abéna-
qui, hunkpapa, kwakiutl, osv. osv.
KULTURELT HENSYGNENDE
Er nutidens indianere et hensyg-
nende folkefærd? Det er et spørgsmål,
der naturligt melder sig, men som fak-
tisk viser sig at være vanskeligt at
besvare. Sikkert er det, at talmæssigt
vokser de mere end måske nogensinde.
Der er i dag i USA henved 1/2 million
indianere, hvilket er halvanden gang
så meget som ved århundredskiftet.
Talmæssigt er de ikke hensygnende.
Men kulturelt da? Det er dette spørgs-
mål, som er vanskeligt at besvare.
Sikkert er det, at de ikke har kunnet
bevare deres oprindelige kulturer; men
der er jo mer’ end een måde, hvorpå
en kultur kan glide ud af billedet, bl.
a. også på en positiv måde, nemlig ved
en såkaldt konstruktiv akkulturations-
proces, hvor værdifulde elementer i
den nye og sejrende kultur tilegnes
på en måde, der ikke virker ødelæg-
gende på det folk, der tilegner sig den.
Vi ser i USA og Canada alle mulige
eksempler på hvordan det kan gå, lige
fra den totale destruktion af indianer-
nes kultur og menneskeværd til den
gradvise og konstruktive vækst af
stammens gruppefølelse og formåen
ind i den hvide mands samfund.
SIOUX
Vil man koncentrere opmærksomhe-
den om yderlighederne i begge ender
af dette spektrum, vil det være natur-
ligt først at rette blikket mod prærie-
indianerne, det førhen så stolte sioux-
folk. Det er nok den gruppe af india-
nerstammer, der mere end alle andre
er kommet til at stå for den hvide
mands bevidsthed som indianerne par
excellence, rytterne, bison jægerne, kri-
gerne, de stornæsede roænd med den
pragtfulde fjerdragt, de vestlige ny-
byggeres skræk og rædsel.
Sioux-indianerne var ikke nogen
stamme. Det var et folkefærd af mange
rHCKONTAKT
UDKOMMER HVER MÅNED
MED DE SIDSTE NYHEDER
INDENFOR:
Hi-Fi-STEREO
MUSIKLYDBÅND
BÅNDOPTAGERE
& TILBEHØR
TILSENDES GRATIS
F.H.C. Electronics
Landgreven 7, Kbh. K.
Døgntelefon: (01)149851 ^-
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRINCE tulerpunga
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince. cigaretten med den fine,
afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter,
der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten
med fuld tobakssmag.
ilumut, cigarettitordluartut Prince pujortagarllertarpat mamardluarmat
Whitronimigdlo Kaugdlorlngmik pujua avKusårtagaKarmat tupasungnine-
ranut cigarettivdlo mltdluameranut akomutåungitsumik . . . cigarette
filterilik tupasungnitdluartoK.
SKANDINAVISK TO BAKS KOM PAG NI
Køb hos specialisten
— direkte fra fabrik:
PAPIR
POSER
PAP
Ingen ordre er for lille.
Rekvirer vore specielle ordre-
kort og indsend Deres bestillin-
ger på disse. Vi betaler portoen.
Altid et velassorteret lager til
konkurrencedygtige priser.
A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK
Rantzausgade 62—64
København N
Repræsenteret ved:
B. Ingerslev Petersen,
Rømersgade 11, København K.
Slank på tyve dage
Prøv gazelle-metoden. Klip ud og
skriv efter oplysninger på postbox
115, Købmagergade, Kbh. K.
Gazelle-laboratoriet
Prinsesse Charlottesgade 282
København N.
En af måderne at hjælpe de forarmede
sioux-indianere på er tøjindsamling.
Her bærer en lille dreng rationen bort.
sioux-indiånerit pitsungorsimaKissut
ikiorniardlugit atissanik katerssineKar-
tarpoK. aunalo nukagpiarånguaK tunl-
ssutisiarisimassaminik KimagussilerpoK.
forskellige stammer med visse fælles
træk i sprog og levevis og med et vist
militæi’t sammenhold, især når de
stod overfor den hvide mand. Oprinde-
lig var sioux-indianerne ikke noget
præmiefolk; det var et skovfolk, der
levede af jagt og fiskeri i det centrale
Nordamerika, øst for de store præ-
rier. I det 16. og 17. århundrede skete
imidlertid en stor omvæltning i deres
levevis: de blev af presset østfra, med
de store emigrationsbølger fra Europa,
tvunget vestover, ud på de store præ-
rier, som ingen af de hvide mente
nogensinde ville kunne bruges til no-
get fornuftigt. Her kunne indianerne
så få lov at prøve at klare sig. Den
opgave klarede sioux-folket til ug. På
prærierne havde der i umindelige ti-
der været en tilsyneladende uudtøm-
melig bestand af bisonokser, et vel-
smagende og på mange måder overor-
dentlig nyttigt vildt, men som altid
havde været tilsvarende vanskeligt at
jage. Nu var situationen imidlertid
med eet slag en anden: indianerne
havde jo fået heste og geværer, begge
dele ukendte begreber før den hvide
mands komme. Og på få generationer
udviklede sioux-folket da med over-
legen dygtighed en helt ny jægerkul-
tur, hvor de på hesteryg beherskede de
store prærier fra ende til anden, og
uden at drive rovdrift systematisk ud-
nyttede den store vildtbestand.
SIDSTE TRIUMF
De nordamerikanske indianeres hi-
storie efter den hvide mands komme
er historien om én lang række af håb-
løse kampe og bitre nederlag. Og
siouxernes skæbne skulle da heller
ikke forme sig anderledes. I 1860’erne
gennemførtes det store projekt med en
jernbane tværs over kontinentet fra
Atlanterhav til Stillehav. Hermed var
der ikke blot gjort væsentlige indhug
i siouxfolkets territorium, hvad værre
var, bisonokserne blev truet med ud-
ryddelse af den hvide mands fuldstæn-
digt hensynløse rovdrift, og indianer-
nes eksistensgrundlag dermed taget
fra dem. Og det skulle ikke gå stille
af.
Efter den amerikanske borgerkrigs
afslutning i 1965 blev sammenstødene
mellem nybyggere og indianere hyppi-
gere og hyppigere i de store områder
vest for Mississippifloden. En atmo-
sfære ,af mere eller mindre konstant
undtagelsestilstand blev resultatet, og
det hele kulminerede i oberstløjtnant
Custers skæbnesvangre felttog i 1876
mod de berømte sioux-høvdinge Sid-
Livlig folketingsdebat om
den ny erhvervsstøttelov
Carl P. Jensen synes ikke, at folketinget skal blande sig i Grønlandsrådets
arbejde.
Forleden konstaterede grønlands-
minister A. C. Normann i Folketin-
get, at han var i den lykkelige si-
tuation inden for halvanden time at
få bred tilslutning til tre lovforslag om
Grønland. Alligevel opstod der en liv-
liv debat omkring forslagene.
Størst interesse havde forslaget til
den ny erhvervsstøttelov, hvor der var
uenighed mellem den konservative
Hans Jørgen Lembourn og venstre-
manden Holger Hansen på den ene
side og folkesocialisten Holger Viveke
og til en vis grad Carl P. Jensen fra
socialdemokratiet på den anden.
Den nye erhvervsstøttelov går til
behandling i et udvalg. Den er tid-
ligere anbefalet af landsrådet.
I forslagets paragraf 1 hedder det,
at der til fremme af det grønlandske
erhvervsliv ydes støtte til erhvervs-
virksomhed i Grønland, der drives
eller agtes drevet af danske stats-
borgere eller selskaber og lignende
med hjemsted i Danmark.
Derudover rummer forslaget særligt
favorable vilkår for eksporterhver-
vene, medens handels- og servicefa-
gene henvises til at låne på det private
lånemarked eller til almindelig bank-
rente hos staten.
Hans Jørgen Lembourn ønskede
koncentrationspolitikken taget op til
ny overvejelse, en liberalisering af
mulighederne for at etablere virk-
somhederne på tværs af statens planer
samt en nøjere gennemgang af em-
bedsmændenes beføjelser ved admi-
nistrationen af den ny lov. Lembourn
gik ind for en tydeligere lokalise-
ringspolitik.
Ifølge Radioavisen ønskede Lem-
bourn stykke to i paragraf 1 ændret.
I afsnittet hedder det, at der ved ydel-
se af støtte skal søges opnået en loka-
lisering, som er hensigtsmæssig for
erhvervslivet og tilpasset andre ud-
viklings-fremmende foranstaltninger,
som det offentlige har eller påtænker
iværksat. Lembourn ønskede en mil-
dere formulering, idet han ellers fryg-
tede, at planlæggerne ville få for stor
magt.
Tidligere grønlandsminister Carl P-
Jensen sagde til Lembourns ønske om
særlig drøftelse af koncentrationspoli-
tikken, at dertil havde man Grønlands-
rådet, og Lembourn er som bekendt
selv medlem af grønlandsrådet. Han
fandt det forkert, at folketinget blan-
dede sig i rådets opgaver. Grønlands-
rådet var netop oprettet for at justere
de forskellige lovgivninger med hen-
syn til Grønland.
Forslaget til ny erhvervsstøttelov gik
til udvalgsbehandling, og forslaget om
nye afgiftsforhøjelser blev vedtaget
uden yderligere kommentarer. Grøn-
landsministeren fik fuld tilslutning til
sit forslag om 30 pct. statsrefusion til
sociale ydelser i Grønland.
<4