Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.05.1968, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 09.05.1968, Blaðsíða 15
dende Tyr, Gale Hest og Røde Sky. I en række korte og heftige kampe i det nuværende sydvestlige South Dakota blev et helt kavalleriregiment strate- gisk udmanøvreret og derpå totalt til- intetgjort af de frygtede sioux-krigere, der forventningsfuldt havde indfundet sig til lejligheden i et antal på mange tusinde. Dette blev indianernes sidste store triumf over den hvide mand — men samtidig også hans endeligt. For forbundsregeringen i Washington at betragte var dette nemlig dråben, der fik bægeret til at flyde over. At de ma- lede og halvvilde rødhuder skulle til- føje den amerikanske hær et nederlag, kunne ikke tolereres. Den ene hæraf- deling efter den anden blev derefter sendt afsted for endeligt at knække siouxernes modstandskraft, hvilket også lykkedes efter en række ubeskri- velige massakrer. Siouxfolket blev knust og kunne nu passende komme ind under forbundsregeringens vel- fserdsprogram i form af indianeragen- turets reservatpolitik. ■ntet under, alt mislykkedes Det er en misforståelse at tro, at reservaterne er blevet skabt for at give indianerne områder, hvor de kan be- holde deres traditionelle kultur. Re- servaterne er først og fremmest skabt for at komme af med de generende indfødte. Og det skal derfor ikke un- dre en, når man besøger Rosebud Indian Reserve og Pine Ridge Indian Reserve i det sydvestlige South Da- kota, at se at det er de mest ufrugt- bare og i enhver henseende uduelige landområder, der er blevet sat af til indianerne. Siouxfolket har alle tider været et jægerfolk, og skulle der have været iværksat en konstruktiv akkul- turationsproces i dette samfund, ville det eneste rimelige have været at lære dem kvægavl, så meget mere som de levede på nogle af verdens bedste græsningsarealer. Men netop disse gode græsningsområder var nybyg- gerne ude efter, og indianeragenturet politik var derfor fra begyndelsen at søge at lære indianerne agerbrug, til hvilket formål man har givet dem det eneste hjørne af staten, som den hvide mand ikke kunne bruge til hverken det ene eller det andet. Ikke noget under, at alting er mislykkedes i disse to reservater — både økonomisk, so- cialt og menneskeligt. INDIANSK VÆLGERMØDE En aften i september måned 67 sad vi og talte om alle disse ting med en af de unge amerikanske jesuitter, som underviser på missionsskolen i Rose- budreservatet. I baggrunden hørte vi en fjern trommen, og på spørgsmålet om hvor den lyd kom fra, fik vi at vide, at indianerne holdt vælgermøde. Om vi gerne vil overvære det? Mon ikke! Ikke langt fra skolen fandt vi gennem tordenvejr og regnskyl, hen til et lille forsamlingshus, hvor vi sneg os ind i et hjørne og holdt øjne og øren åbne. En øredøvende larm. I et hjørne sad nogle unge mænd omkring tre store trommer og larmede alt, hvad de kunne. Ude på gulvet gik kvinderne i kreds, langsomt og ensformigt vug- gende afsted med deres farverige tæp- per svøbt om sig. Pludselig sprang tre unge mænd ind i kredsen og opførte en vild dans, med fjer på halen, ringe j Spørgsmål og svar om menneskerettighederne Hvilke rettigheder er så grundlæg- dende, at vi ikke kan leve uden dem? Kort sagt er der to typer af rettig- heder, der anerkendes i verdenserklæ- ringen. For det første er der de tradi- tionelle, nemlig de borgelige og po- litiske rettigheder, som efterhånden har udviklet sig under de demokrati- ske samfunds århundredlange vækst. For det andet er der de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som har fundet anerkendelse i de senere lider, hvor man har indset, at de po- litiske, og borgerlige rettigheder ville være værdiløse, hvis man ikke sam- tidig nød visse rettigheder af økono- misk, social og kulturel art. Hvem har bestemt, at det er vore ret- tigheder? Begrebet menneskerettigheder er si- den civilisationens begyndelse blevet fremhævet og udviklet af filosoffer og andre skikkelser i verdenshistorien. Hvad FN har tilvejebragt er nærmest en beskæftigelse af rettighederne. Alle de politiske, borgerlige, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, vi har nævnt, er nedfældet i Verdenserklæ- ringen om Menneskerettighederne, som FNs Generalforsamling vedtog uden nej-stemmer den 10. december 1948. Hvorfor går FN ikke længere og prø- ver at gøre rettighederne til lov? Det er netop, hvad der er sket. FN har udarbejdet to internationale kon- ventioner om menneskerettighederne, en om de økonomiske, sociale og kul- turelle rettigheder og en om de bor- gerlige og politiske rettigheder. De godkendtes enstemmigt af Generalfor- samlingen den 16. december 1966. Kan en privatperson komme med kla- ger? Kun hvis hans hjemland har ratifi- ceret et andet juridisk dokument, som Generalforsamlingen vedtog samtidig med de to konventioner. Dette doku- ment kaldes den valgfri protokol til hen internationale konvention om bor- gerlige og politiske rettigheder. Proto- kollens procedureregler fungerer på følgende måde: Sæt, at har X, der bor i landet A, påstår, at hans ret til yt- ringsfrihed er blevet krænket af hans egen stat. Hvis denne har tilsluttet sig Protokollen og konventionen, og hr. X forgæves har søgt spørgsmålet løst i sit land, kan han klage til komiteen for menneskerettigheder. Komiteen kan tage klagen op til behandling og udtale sit synspunkt i sagen både til regeringen i landet A og til hr. X. Ifølge protokollens bestemmelser skal komiteen hvert år indberette til Gene- ralforsamlingen om sin virksomhed. Vil FN kunne beordre et land til at op- fylde sine forpligtelser? Den endelige afgørelse i spørgsmål om menneskerettighederne har det en- kelte land. Intet internationalt organ kan sætte sig over et lands højeste myndigheder. Det er dog logisk og tænkeligt, at landene i deres indstil- ling til borgernes menneskerettigheder vil blive inspireret af de normer, som er udarbejdet af FN. Findes der en konvention mod race- forskelsbehandling? Ja. Generalforsamlingen vedtog i 1965 en international konvention om afskaffelse af alle former for racefor- skelsbehandling. Lande, der slutter sig til den, påtager sig ufortøvet at af- skaffe alle former for raceforskelsbe- handling og fremme forståelsen mel- lem racerne. Konventionen bygger på overbevisningen om, „at enhver dok- trin om overlegenhed baseret på race- forskel, er videnskabelig falsk, mo- ralsk fordømmelig, socialt uretfærdig og farlig, og at raceforskelsbehandling hverken i teori eller praksis kan for- svares". Eksisterer slaveri stadig, og bekæm- pes det i så fald? Der forekommer stadig i visse dele af verden slaveri og bestemmelser og praksis, der kan sidestilles med slaveri. Spørgsmålet står stadig på FNs dags- orden. Det vigtigste juridiske doku- ment er her Folkeforbundets slaveri- konvention af 1926 og en supplerende FN-konvention af 1956 om afskaffelse af slaveri, slavehandel og med slaveri sidestillet praksis. De tilsluttede stater forpligter sig til at hindre og standse slavehandel og helt at afskaffe alle former for slaveri. Den supplerende konvention erklærer visse bestemmel- ser og en vis praksis svarende til slaveri for ulovlig, således f. eks. træl- dom, livegenskab, brudekøb og udnyt- telse af børn som arbejdskraft. Flere FN-organer undersøger yderligere for- anstaltninger til at sætte en stopper for slaveri. LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor- tine de Luxe kr 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels- behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark. Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år. om armene, bjælder om anklerne — og med en prosaisk ternet skjorte neden- under indianerpragten. Trommelarmen og hylene steg til et voldsomt cres- cendo, det var som om alle i salen kom i ekstase, og vildskaben lyste ud af disse brede, stomæsede ansigter og fik det til at risle koldt ned ad ryggen på os. Her manglede kun én ting: en totempæl med en hvid mand, ligbleg ved tanken om den tortur, der — lige- så sikkert som døden — ventede alle indianernes fanger. Men torturscener blev der ingen af. Pludselig holdt det hele op, folk gik pænt på plads, og valgkandidaten trådte frem i kredsen, sagde hvad han nu havde at sige — han talte på den lokale sioux-dialekt — og gik rundt og snakkede med hver enkelt. Hvorpå han pludselig blev afbrudt af trom- melarmen fra hjørnet, kvinderne be- gyndte at gå i kreds på gulvet, og det hele begyndte igen. Det var med en trist fornemmelse vi gik fra dette særprægede vælger- møde. DE SØRGELIGE RESTER Her står vi overfor de sørgelige rester af en stor kultur ■— et kriger- folk, der har tabt ikke blot krigen, men alting, også en fremtid at leve for, og hvis eneste kilde til selvrespekt er at glemme det triste nu, glemme at det lever i et samfund hvor sejrherrerne kun har haft skiftevis had, frygt og foragt tilovers for det, glemme at det lever låst fast i et håbløst proletariat, glemme alting og gå i ekstase og føle noget af forfædrenes vildskab og styrke..... „Jeg er en gammel indianer, og min sang er sørgelig, for jeg sørger — jeg sørger meget, meget dybt. Da den hvide mand kom, så jeg min frihed smuldre væk — deres mærke- lige skikke kunne jeg ikke forstå, de lå på mig som en tung byrde, så jeg ikke kunne ånde — når jeg kæmpede for at beskytte mit hjem og mit land, kaldte man mig vild og grusom, når jeg hverken forstod eller godtog den hvide mands måde at gøre tingene på, kaldte man mig doven — når jeg for- søgte at styre mit folk, blev jeg fra- røvet min myndighed — mit folk for- bigået i historiebøgerne, jeg blev lat- terliggjort i den hvide mands skue- spil og film — og når jeg drak hans ildvand blev jeg beruset, meget, meget beruset — og jeg glemte, glemte, glemte ....... Nr. 145.012 Speedmaster Kronograf, her vist med tachymeter - stålkasse og stållænke . . . kr.943 Nu kan De få det samme Omega Speedmaster som alle amerikanske astronauter bærer i rummet! Med specielt udstyr for sportsmænd, teknikere og læger Omega Speedmaster fortjener Deres op- mærksomhed - ikke alene fordi det bærer det berømte Omega navn, men også fordi det er mere end et ur... det er et kro- nometer! Den usvigelige præcision og den klare opdeling af den overskuelige urskive til- lader aflæsninger med 1/5 sekunds nøj- agtighed. Sportsmænd vælger Omega Speedmaster med tachymeterskive, der kan beregne hastigheder og de brøkdele af sekunder, der adskiller vinder fra taber. Ingeniører og teknikere foretrækker Speedmaster med decimal-skive - og læger forlanger Speedmaster udstyret med puls-skala. Derfor er Speedmaster værd at lægge mærke til - ligesom de øvrige ure i den ny Omega-kollektion, der omfatter herre- ure fra kr. 294 og Omega dameure i doublé fra kr. 375. Ved Deres køb udsteder den autorise- rede Omega-forhandler originalt garanti- bevis, som gælder over hele verden, og police på gratis forsikring mod tyveri, bortkomst og totalskade. Nr. 168.017 Constellation kronometer automatic, dato, med læderrem stål.................kr. 870 guldkappe............kr. 1.062 18 kar. guld.........kr. 2.985 Grand Luxe med guldlænke............kr. 5.587 Nr. 136.011 Seamaster 600, dato, med læderrem doublé, 40 micron....kr. 411 stål.................kr. 360 samme ur uden dato fra kr. 309 Nr. 166.020 Seamaster de Ville, automatic, dato, med læderrem stål...................kr. 663 guldkappe..............kr. 800 14 kar. guld...........kr. 1.365 Mexico 1968 - Omega er officiel \y\JT tidtager også ved denne olympiade! Få det store farvekatalog over den nye Omega-kollektion hos Deres Omega-for- handler- eller ved indsendelse af neden- stående kupon. i--------------------------------------------- I JA! Send mig GRATIS det nye Omega katalog. ! Navn: I _________________________________________________________ l Indsendes til J. C. Filtenborg A/S, 8000 Århus C eller I J. C. Filtenborg A/S, Kronprinsensgade 8, 1114 Kbhvn. K

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.