Atuagagdliutit - 09.05.1968, Blaðsíða 15

dende Tyr, Gale Hest og Røde Sky. I en
række korte og heftige kampe i det
nuværende sydvestlige South Dakota
blev et helt kavalleriregiment strate-
gisk udmanøvreret og derpå totalt til-
intetgjort af de frygtede sioux-krigere,
der forventningsfuldt havde indfundet
sig til lejligheden i et antal på mange
tusinde. Dette blev indianernes sidste
store triumf over den hvide mand —
men samtidig også hans endeligt. For
forbundsregeringen i Washington at
betragte var dette nemlig dråben, der
fik bægeret til at flyde over. At de ma-
lede og halvvilde rødhuder skulle til-
føje den amerikanske hær et nederlag,
kunne ikke tolereres. Den ene hæraf-
deling efter den anden blev derefter
sendt afsted for endeligt at knække
siouxernes modstandskraft, hvilket
også lykkedes efter en række ubeskri-
velige massakrer. Siouxfolket blev
knust og kunne nu passende komme
ind under forbundsregeringens vel-
fserdsprogram i form af indianeragen-
turets reservatpolitik.
■ntet under,
alt mislykkedes
Det er en misforståelse at tro, at
reservaterne er blevet skabt for at give
indianerne områder, hvor de kan be-
holde deres traditionelle kultur. Re-
servaterne er først og fremmest skabt
for at komme af med de generende
indfødte. Og det skal derfor ikke un-
dre en, når man besøger Rosebud
Indian Reserve og Pine Ridge Indian
Reserve i det sydvestlige South Da-
kota, at se at det er de mest ufrugt-
bare og i enhver henseende uduelige
landområder, der er blevet sat af til
indianerne. Siouxfolket har alle tider
været et jægerfolk, og skulle der have
været iværksat en konstruktiv akkul-
turationsproces i dette samfund, ville
det eneste rimelige have været at lære
dem kvægavl, så meget mere som de
levede på nogle af verdens bedste
græsningsarealer. Men netop disse
gode græsningsområder var nybyg-
gerne ude efter, og indianeragenturet
politik var derfor fra begyndelsen at
søge at lære indianerne agerbrug, til
hvilket formål man har givet dem det
eneste hjørne af staten, som den hvide
mand ikke kunne bruge til hverken
det ene eller det andet. Ikke noget
under, at alting er mislykkedes i disse
to reservater — både økonomisk, so-
cialt og menneskeligt.
INDIANSK VÆLGERMØDE
En aften i september måned 67 sad
vi og talte om alle disse ting med en af
de unge amerikanske jesuitter, som
underviser på missionsskolen i Rose-
budreservatet. I baggrunden hørte vi
en fjern trommen, og på spørgsmålet
om hvor den lyd kom fra, fik vi at
vide, at indianerne holdt vælgermøde.
Om vi gerne vil overvære det? Mon
ikke! Ikke langt fra skolen fandt vi
gennem tordenvejr og regnskyl, hen til
et lille forsamlingshus, hvor vi sneg
os ind i et hjørne og holdt øjne og
øren åbne.
En øredøvende larm. I et hjørne sad
nogle unge mænd omkring tre store
trommer og larmede alt, hvad de
kunne. Ude på gulvet gik kvinderne i
kreds, langsomt og ensformigt vug-
gende afsted med deres farverige tæp-
per svøbt om sig. Pludselig sprang tre
unge mænd ind i kredsen og opførte
en vild dans, med fjer på halen, ringe
j
Spørgsmål og svar om
menneskerettighederne
Hvilke rettigheder er så grundlæg-
dende, at vi ikke kan leve uden dem?
Kort sagt er der to typer af rettig-
heder, der anerkendes i verdenserklæ-
ringen. For det første er der de tradi-
tionelle, nemlig de borgelige og po-
litiske rettigheder, som efterhånden
har udviklet sig under de demokrati-
ske samfunds århundredlange vækst.
For det andet er der de økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder, som
har fundet anerkendelse i de senere
lider, hvor man har indset, at de po-
litiske, og borgerlige rettigheder ville
være værdiløse, hvis man ikke sam-
tidig nød visse rettigheder af økono-
misk, social og kulturel art.
Hvem har bestemt, at det er vore ret-
tigheder?
Begrebet menneskerettigheder er si-
den civilisationens begyndelse blevet
fremhævet og udviklet af filosoffer og
andre skikkelser i verdenshistorien.
Hvad FN har tilvejebragt er nærmest
en beskæftigelse af rettighederne. Alle
de politiske, borgerlige, økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder, vi har
nævnt, er nedfældet i Verdenserklæ-
ringen om Menneskerettighederne,
som FNs Generalforsamling vedtog
uden nej-stemmer den 10. december
1948.
Hvorfor går FN ikke længere og prø-
ver at gøre rettighederne til lov?
Det er netop, hvad der er sket. FN
har udarbejdet to internationale kon-
ventioner om menneskerettighederne,
en om de økonomiske, sociale og kul-
turelle rettigheder og en om de bor-
gerlige og politiske rettigheder. De
godkendtes enstemmigt af Generalfor-
samlingen den 16. december 1966.
Kan en privatperson komme med kla-
ger?
Kun hvis hans hjemland har ratifi-
ceret et andet juridisk dokument, som
Generalforsamlingen vedtog samtidig
med de to konventioner. Dette doku-
ment kaldes den valgfri protokol til
hen internationale konvention om bor-
gerlige og politiske rettigheder. Proto-
kollens procedureregler fungerer på
følgende måde: Sæt, at har X, der bor
i landet A, påstår, at hans ret til yt-
ringsfrihed er blevet krænket af hans
egen stat. Hvis denne har tilsluttet sig
Protokollen og konventionen, og hr. X
forgæves har søgt spørgsmålet løst i
sit land, kan han klage til komiteen
for menneskerettigheder. Komiteen
kan tage klagen op til behandling og
udtale sit synspunkt i sagen både til
regeringen i landet A og til hr. X.
Ifølge protokollens bestemmelser skal
komiteen hvert år indberette til Gene-
ralforsamlingen om sin virksomhed.
Vil FN kunne beordre et land til at op-
fylde sine forpligtelser?
Den endelige afgørelse i spørgsmål
om menneskerettighederne har det en-
kelte land. Intet internationalt organ
kan sætte sig over et lands højeste
myndigheder. Det er dog logisk og
tænkeligt, at landene i deres indstil-
ling til borgernes menneskerettigheder
vil blive inspireret af de normer, som
er udarbejdet af FN.
Findes der en konvention mod race-
forskelsbehandling?
Ja. Generalforsamlingen vedtog i
1965 en international konvention om
afskaffelse af alle former for racefor-
skelsbehandling. Lande, der slutter sig
til den, påtager sig ufortøvet at af-
skaffe alle former for raceforskelsbe-
handling og fremme forståelsen mel-
lem racerne. Konventionen bygger på
overbevisningen om, „at enhver dok-
trin om overlegenhed baseret på race-
forskel, er videnskabelig falsk, mo-
ralsk fordømmelig, socialt uretfærdig
og farlig, og at raceforskelsbehandling
hverken i teori eller praksis kan for-
svares".
Eksisterer slaveri stadig, og bekæm-
pes det i så fald?
Der forekommer stadig i visse dele
af verden slaveri og bestemmelser og
praksis, der kan sidestilles med slaveri.
Spørgsmålet står stadig på FNs dags-
orden. Det vigtigste juridiske doku-
ment er her Folkeforbundets slaveri-
konvention af 1926 og en supplerende
FN-konvention af 1956 om afskaffelse
af slaveri, slavehandel og med slaveri
sidestillet praksis. De tilsluttede stater
forpligter sig til at hindre og standse
slavehandel og helt at afskaffe alle
former for slaveri. Den supplerende
konvention erklærer visse bestemmel-
ser og en vis praksis svarende til
slaveri for ulovlig, således f. eks. træl-
dom, livegenskab, brudekøb og udnyt-
telse af børn som arbejdskraft. Flere
FN-organer undersøger yderligere for-
anstaltninger til at sætte en stopper
for slaveri.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De
kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede
til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på
grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor-
tine de Luxe kr 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra
12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
om armene, bjælder om anklerne — og
med en prosaisk ternet skjorte neden-
under indianerpragten. Trommelarmen
og hylene steg til et voldsomt cres-
cendo, det var som om alle i salen
kom i ekstase, og vildskaben lyste ud
af disse brede, stomæsede ansigter og
fik det til at risle koldt ned ad ryggen
på os. Her manglede kun én ting: en
totempæl med en hvid mand, ligbleg
ved tanken om den tortur, der — lige-
så sikkert som døden — ventede alle
indianernes fanger.
Men torturscener blev der ingen af.
Pludselig holdt det hele op, folk gik
pænt på plads, og valgkandidaten
trådte frem i kredsen, sagde hvad han
nu havde at sige — han talte på den
lokale sioux-dialekt — og gik rundt og
snakkede med hver enkelt. Hvorpå
han pludselig blev afbrudt af trom-
melarmen fra hjørnet, kvinderne be-
gyndte at gå i kreds på gulvet, og det
hele begyndte igen.
Det var med en trist fornemmelse
vi gik fra dette særprægede vælger-
møde.
DE SØRGELIGE RESTER
Her står vi overfor de sørgelige
rester af en stor kultur ■— et kriger-
folk, der har tabt ikke blot krigen, men
alting, også en fremtid at leve for, og
hvis eneste kilde til selvrespekt er at
glemme det triste nu, glemme at det
lever i et samfund hvor sejrherrerne
kun har haft skiftevis had, frygt og
foragt tilovers for det, glemme at det
lever låst fast i et håbløst proletariat,
glemme alting og gå i ekstase og føle
noget af forfædrenes vildskab og
styrke.....
„Jeg er en gammel indianer, og min
sang er sørgelig, for jeg sørger — jeg
sørger meget, meget dybt.
Da den hvide mand kom, så jeg min
frihed smuldre væk — deres mærke-
lige skikke kunne jeg ikke forstå, de
lå på mig som en tung byrde, så jeg
ikke kunne ånde — når jeg kæmpede
for at beskytte mit hjem og mit land,
kaldte man mig vild og grusom, når
jeg hverken forstod eller godtog den
hvide mands måde at gøre tingene på,
kaldte man mig doven — når jeg for-
søgte at styre mit folk, blev jeg fra-
røvet min myndighed — mit folk for-
bigået i historiebøgerne, jeg blev lat-
terliggjort i den hvide mands skue-
spil og film — og når jeg drak hans
ildvand blev jeg beruset, meget, meget
beruset — og jeg glemte, glemte,
glemte .......
Nr. 145.012 Speedmaster Kronograf, her vist med tachymeter - stålkasse og stållænke . . . kr.943
Nu kan De få det samme Omega Speedmaster som
alle amerikanske astronauter bærer i rummet!
Med specielt udstyr for sportsmænd, teknikere og læger
Omega Speedmaster fortjener Deres op-
mærksomhed - ikke alene fordi det bærer
det berømte Omega navn, men også fordi
det er mere end et ur... det er et kro-
nometer!
Den usvigelige præcision og den klare
opdeling af den overskuelige urskive til-
lader aflæsninger med 1/5 sekunds nøj-
agtighed.
Sportsmænd vælger Omega Speedmaster
med tachymeterskive, der kan beregne
hastigheder og de brøkdele af sekunder,
der adskiller vinder fra taber. Ingeniører
og teknikere foretrækker Speedmaster
med decimal-skive - og læger forlanger
Speedmaster udstyret med puls-skala.
Derfor er Speedmaster værd at lægge
mærke til - ligesom de øvrige ure i den
ny Omega-kollektion, der omfatter herre-
ure fra kr. 294 og Omega dameure i doublé
fra kr. 375.
Ved Deres køb udsteder den autorise-
rede Omega-forhandler originalt garanti-
bevis, som gælder over hele verden, og
police på gratis forsikring mod tyveri,
bortkomst og totalskade.
Nr. 168.017
Constellation kronometer
automatic, dato, med læderrem
stål.................kr. 870
guldkappe............kr. 1.062
18 kar. guld.........kr. 2.985
Grand Luxe med
guldlænke............kr. 5.587
Nr. 136.011
Seamaster 600,
dato, med læderrem
doublé, 40 micron....kr. 411
stål.................kr. 360
samme ur uden dato fra kr. 309
Nr. 166.020
Seamaster de Ville,
automatic, dato, med læderrem
stål...................kr. 663
guldkappe..............kr. 800
14 kar. guld...........kr. 1.365
Mexico 1968 - Omega er officiel
\y\JT tidtager også ved denne olympiade!
Få det store farvekatalog over den nye
Omega-kollektion hos Deres Omega-for-
handler- eller ved indsendelse af neden-
stående kupon.
i---------------------------------------------
I JA! Send mig GRATIS det nye Omega katalog.
! Navn:
I _________________________________________________________
l Indsendes til J. C. Filtenborg A/S, 8000 Århus C eller
I J. C. Filtenborg A/S, Kronprinsensgade 8, 1114 Kbhvn. K