Atuagagdliutit - 09.05.1968, Síða 18

Indenfor murene...
ADRAKSTED
KGL. HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED
(SX®) K 0 B E N H AV N
BREDGADE 17 JT
* Xi> QHUNDULQT 1*54
pfnersautit sananeKarsfnåuput kig-
sautigissat maligdlugit.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne
pingårnerussune niorKutigssautivut
navssågssåuput.
Smykker forarbejdes efter opgave.
Retfærdigvis må nævnes, at fan-
gerne får gårdtur formiddag og efter-
middag — to gange tyve minutter
(ifølge reglementet to gange en halv
time).
Men denne gårdtur forvaltes efter
principper, der gør det til en parodi
på adspredelse eller „hygiejnisk, hel-
bredsforsvarlig foreteelse".
Gården er fire gange ni meter og
omkranset af en to en halv meter høj
gråbrun mur. Muren og gårdpladsen
er fugtig og bevokset med mos og
giftige svampe, der får den til at stinke
som og ligne et forældet, offentligt
pissoir. Her udspilles ofte dramatiske
situationer, som ingen uindviet selv i
sin vildeste fantasi kan forestille sig.
I denne gård sjokker fangerne tre
skridt fra hinanden med hænderne på
ryggen rundt og rundt tæt op mod
muren. En sand, „sund adspredelse".
★
Og det er påfaldende så mange fan-
gevogtere, der lider af en fra de al-
mindelige normer afvigende mentali-
tet, en sær form for humor, der gør
det morsomt at overøse fangerne med
selv
det er
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit ajornénginåsavat
nipilerssfltit tamalårpagssult nuånarlneKar-
tut pigåvut — ama atomikut. nipilerssCUit
tamarmik ukiup Kencanut KularnavérKU-
slgåuput — tåssa ukiup Kerica KångingitsoK
aseroraluarpata akeKångitsumtk iluarsar-
tineKarsinåuput. agdlagtitsivigssauterput
angnertoK, akeicångitsOK éssiUartaKaidssor-
dlo tinga piniarniaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
Christiansborg gaveæske
fyldt med de lækreste
rene og fyldte chokolader
fra AIS Galle & Jessen
...dejligt!
. . . . Christiansborg gaveæske sukulåtinik akuitsunik
imigkanigdlo igdlingnarnerpånik imalik A/S Galle &
Jessen-imit pissoK. ... mamåsagaluarmigame!
lettere
end De
tror ...
Vi har alle populære musikinstrumenter i
største udvalg — også brugte, '/« års garanti
på alle instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
Inden det bliver for almindeligt, at det danske forsvar i Grønlands-
posten og lokalbladene annoncerer efter frivilligt mandskab i den
grønlandsk fødte ungdoms rækker, bringer vi her en skildring fra et
ophold i en dansk militærarrest.
Det er ikke umuligt, at mange unge kan have glæde og gavn af
tjenesten i Danmark, og har de åndelig ballast og målbevidst stræben
efter dygtighed i overflod, og kan de negligere den kantede militære
mentalitet, er der nok noget at hente.
Følgende skal de blot have med på vejen. — den.
Tre fanger føres til bad efter ti dage
i „brummen" med ti dages lummer
sved på kroppen. Tre mand i gåse-
gang med hænderne på ryggen og tre
skridt fra hinanden. Tre danske fanger
i en dansk militærarrest. Deres snøre-
bånd er inddraget. Alt er inddraget.
Undtagen skjorte, bukser, ankelsokker
og sko. De bevogtes af en værnepligtig
menig og en frivillig sergent i militær-
politiet. Den ene har skarpladt riffel
og den anden en skarpladt maskinpi-
stol i klarstilling.
I vort civiliserede, højt udviklede
fremskridtselskende land, vidunderlige
Danmark, eksisterer et fængselsvæsen,
der i sin form er middelalderligt for-
ældet og derfor uden tidsvarende be-
rettigelse. Det kan under ingen om-
stændigheder forsvares i overensstem-
melse med humane synspunkter, thi
dets system bygger på perversitetens
tilfældigheder og forvaltes ud fra sa-
distiske instinkter.
★
Den østrigske forfatter, Stefan
Zweig, der i 1942 begik selvmord sam-
men med sin hustru, kaldte systemet
„nazistisk tortur", og dog er hans be-
retning på adskillige punkter intet
mod den, der i dag kan fortælles fra
et land, som i snart 30 år må have ha-
det ethvert minde om nazitidens Tysk-
land.
Det er i Stefan Zweig’s „Skakno-
velle", at en østrigsk nazifange for-
tæller om sit ophold i en celle, der i
øvrigt var indrettet med mindre re-
spekt for umennesket, end de danske
militærarrester kan rose sig af. Han
siger, at en sådan tilværelse i det
fuldkomne intet er det mest vold-
somme pres, der kan forøves på den
menneskelige sjæl.
Ved at læse den østrigske nazifanges
beretning kan en dansk militærarre-
stant i overensstemmelse med den dan-
ske arrests reglement kun finde lig-
hedspunkter, og kan i det store og
hele lade den stå for sine egne ople-
velser. Blot vil han finde den mangel-
fuld i beskrivelsen af perverse påfund.
For dette er jo intet imod hans egen,
selv om en overordentlig intelligent
forfatter har arbejdet intenst for at
finde dækning for den nazistiske og
nationalsocialistiske udviklings inhu-
mane virkemidler.
★
Cellerne i en dansk militær arrest
er ensomme, kolde og frastødende. Det
synes tænkt, at her skal et menneske i
umættelig ensomhed afsone sin straf
og som eneste selskab have angeren
over det, han har gjort. Det synes i
sin naive enkelthed effektivt.
Men ingen aner, at fangen ofte intet
har at angre og følgelig intet har at
beskæftige sig mea i ti dage i aDsolut
ensomhed, i et intet, hvor der lades
hånt om de få, fattige rettigheder, han
har, og hvor der ikke ydes mindste
respekt for hans menneskelige væsen.
Disse ti dages fornedret mismod og
følt uretfærdighed kan ikke beskrives.
Fangens mest fremherskende tanke er
at viderebringe meddeleisen om den
kendsgerning: at militære arrester er
en forbrydelse mod unge danske „fri-
villigt" indkaldte soldater. Han vil
videregive meddelelsen om den des-
ilussionerende livsløgn, at alt er såre
godt, udtrykke sit had til den naive
statelige befolkning, der i trofast tra-
ditionsbundet faderkærlighed stem-
mer (ved folketingsvalg) uden at vide,
hvad de går ind for. Han vil fortælle
om den åndelige vold, han og hans
lidelsesfæller bliver udsat for.
★
Cellen i en dansk militær arrest er
tom som et stilhedens rum, der kunne
være alter for enhver religiøs an-
skuelse. Den er malet hvid fra loft
til gulv. Jernbriksen giver kun hvile
i otte af døgnets 24 timer, og i de
øvrige er den smækket op ad væggen
og låst fast. Der er to tre-tommer
træplanker, der gør det ud for bord og
bænk. De er boltet til gulvet på et par
jernstativer i briksstilen og er nøjag-
tig så korte, at det ikke lader sig gøre
at sove på dem. Herudover findes in-
gen møblering. Der er fire meter til
loftet, og gulvet er fem kvadratmeter.
Det tilgitrede vindue er anbragt så
højt, at det umuliggør udkig. I døren
uden håndtag er anbragt et „øje", der
vidner om, at fangen med mellemrum
bliver iagttaget. Den kendsgerning
tvinger ham til — som reglementet
foreskriver — hele dagen at sidde på
bænken og stirre på den kridthvide
væg.
★
skældsord, at kommandere unødigt
med dem under gårdtur, hvor der i
forvejen er skarpt afstukne linier for,
hvad man skal og ikke skal, må og
ikke må, og samtidig gøre dem op-
mærksom på, at hvis de tager til gen-
mæle, vil allandsens ulykker med reg-
lementets velsignelse (det er desværre
sandt) ramle ned over dem i form af
forsinkede måltider, forringelse af ko-
sten, inddragelse af dagens tre korte
rygepauser, o. s. v.
Det forekommer umiddelbart ind-
lysende, at man ligefrem søger så-
danne mænd af den „rene, danske
race" til jobbet: værnepligtig politi-
mand med armbind og skarpladte vå-
ben!
★
En fange må modtage og afsende ét
brev om ugen, og hvis han vil det, må
brevet først passere en streng censur,
der forlanger alt slettet som indehol-
der „provokerende meningstilkendegi-
velser om det militære arrestsystem".
Fangen kan gives disciplinære tillægs-
straffe for frimodigheder i den ret-
ning. Og intet forekommer ham mere
vanskeligt end at tøjle sin medde-
lelsestrang under disse forhold.
Og hvad har så den ulykkelige gjort,
som lider under et så fuldendt straffe-
system?
Han sov på vagt!
Det er en gammel kending.
Han faldt i søvn få minutter før,
han ifølge vagtreglementet havde til-
ladelse til at sove. Han var signalope-
ratør — telefon og fjernskriver — og
havde som værnepligtig „frivillig" me-
nig „blot" det direkte ansvar for, at en
af landets raketeskadriller kom med
i et eventuelt forsvar mod et fjendt-
ligt angreb på vort land. Han sov! Og
derfor kunne eskadrillen ikke kontak-
tes. Men hvem vil man pålægge an-
svaret, hvis eskadrillen skulle kontak-
tes i det tidsrum, hvor han måtte sove?
Hvis det overhovedet kan have inte-
resse at pålægge nogen et ansvar, når
det er for sent at redde stumperne?
Hvem skulle drages til ansvar, hvis
den pågældende blev syg på et ube-
stem tidspunkt og som følge heraf
ikke kunne reagere på opkald udefra?
O. s. v., o. s. v.
Jens Brønden.
Ni unge grønlændere
i frivillig
militærtjeneste
Ni unge grønlændere er i perioden
fra 17. til den 21. april mødt på Flå-
destation Grønnedal og har indledt en
frivillig værnepligtstjeneste, meddeler
Grønlands Kommando til Radioavisen.
De værnepligtige kommer fra Na-
nortalik, Frederikshåb, K’ånan Thule
og Angmagssalik og har nu indledt en
eksercerskoleuddannelse på Flådesta-
tionen indtil udgangen af maj, hvor-
efter de vil komme til tjeneste i orlogs-
skibe under Grønlands Kommando
samt Flådestation Grønnedal.
De frivillige grønlændere bliver
hjemsendt i slutningen af oktober i år,
men kan, såfremt der er behov derfor,
fortsætte tjenesten med henblik på
udnævnelse til konstabel i Søværnet
efter et års tjeneste.
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtornigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
nåsautit.
ikuatdlagtomigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga OKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunane 1882-imit sitdlimaslssartoK
18