Atuagagdliutit - 09.05.1968, Page 24

angatdlatit nålagagssait
pingasuvit soraerumértut
sætteskipperit 1. gradit Kulingiluat, sætteskipperit 2. gradit 28
kystskipperitdlo arfineK-pingasut — soraerumérniartut tama-
vingmik — Kanississut tupingnåinartunit angussaaartutut onau-
tigineKardlutik agdl., åssil.: Hans Janussen
angatdlatinut nålagångorniat Nungme atuarfiat majip autdlarKautåne nagga-
tårpoK. sætteskipper 1. gradit Kulingiluat, sætteskipper 2. gradit 28 kystskippe-
ritdlo arfineK-pingasut soraerumérnerme angussisimanermingnut ugpernarsau-
tinik agdlagartanik piput. atuanatigingne pingasune soraeruméKatauniardlutik
nalunaertut tamarmik KaKissiput, angussarineKartutdlo: sætteskipper 1. gradine
avguaKatigigsitsinerme 6,1, sætteskipper 2. gradine 5,5 kystskipperinilo 5,6 pit-
saungåramik tupingnåinartutut soraerumérnerme misilissulitanit Gert Nielsen-
imit, angatdlatine nålagdngorniartut soraerumérnerine misilissartunut ilaussu-
mit, OKautigineKarput.
atuarfiup pissortå, aulisagkanik ni-
orKutigssiornerme nåkutigdlivingme
KUtdlersaussoK A. Nygaard-Rasmus-
sen naggatårnersiomerme peKatau-
ssunut tikitdluarKussivoK — Semina-
riap nerissarfiane. soraerumérnerme
misilissutitaK Gert Nielsen angatdla-
tine nålagångomiartut, aKugtungorni-
artut nalunaerasuartauserissungomi-
artutdlo atuartineKartamerine Kut-
dlersaKarfingme pissortausimassup
månalo soraerningortup Kn. Hansenip
atuarfingmut inuvdluarKussutånik a-
ngussatdlo pivdlugit pivdluancussutå-
nik apussivoK.
umiartorsimanermik ugpernar-
saisinåungitsut ardlaaartut
— iliniartitsissut suliamingnik so-
Kutigingnigdluarsimångikaluarpata a-
tuarneK uvdlumikut takusinaussavti-
tut pitsautigissunik angussaitarfiusi-
manaviångikaluarpoK, iliniartutdle
sulivdluarsimanerat pissutaunerpauv-
dlune soraerumérnerme angussat tai-
ma pitsautigaut, Gert Nielsen OKar-
POK.
angatdlatinut nålagångordlånut
sågdlune misilissutitaK owarpoK: — i-
liniarnigssamik neKerorfigineKarsima-
vuse. neKerorfigineKamerse ilagsisi-
mavarse atuarnersilo nåmagsisimav-
dlugo atuarfiup taimågdlåt atand-
nautigisinaussainik angussaKardluse.
inugtaussune nutålianik atortoKartu-
ne umiarssuit agdliartuinarput taima-
lo akitsoriartuinardlutik. angatdlåner-
me atortut ilarpagssue umiarssuåu-
put, atorneKamerinutdlo tungassuti-
gut piumassarineKartut angnertusiar-
tuinarput. angatdlatine nålagaussut
OKartugssaussut sivnissorait, tai-
maingmat tupingnångilaK nålagker-
suissut soKutigissaringmåssuk umiar-
tortutut atuamikutdlo pitsaunerpå-
mik iliniartineKarnigssåt.
umiartortutut atuamikutdlo iliniar-
nerit ingmingnut ikorfartuput. agdlåt
imåisinauvoK angatdlatinik nålagag-
ssanik umiartornermik iluamik påsi-
simassaKångitsunik iliniartitsineK na-
vianartuvdlune. tamavta ilisimavar-
put angatdlatinut nålagångorsinau-
lersut ardlagdlit umiartorsimanertik
agdlagartatigut ugpernarsarsinåungi-
kåt. niuvfagiutine inugtåusagunik u-
miartortutut misiligtagagssanik kater-
sserKårtariaKåsåput. måna soraeru-
mémerse Danmarkime taimatut so-
raerumérnermut naligititauvdluinar-
poK. taimåikaluartoK kalåtdlisut OKa-
lugtut danskit umiarssuåine inugtau-
niåsagunik ajornartorsiuteKåsåput.
danskimik angussakitsut
— Kalåtdlit-nunane ingmikut so-
raerumértoKartarnigsså encarsautigi-
neKarsimagaluarpoK, årKigssussiner-
dle måna atomeKartOK piumaneKar-
nerusimavoK.
— kalåtdlisut OKalugtut danskit o-
Kausinik soraerumérnerine angussat
sungikaluaKissut avguaKatigigsitsi-
nerme angussarineKartut pitsaussoru-
jugssuput — Danmarkime avguaKati-
gigsitsivdlune angussarineKartartunit
Kutsingneruvdlutik. taimåikaluartoK
erKaimassariaKarpoK atuarfingme i-
neråine inivigsimassutut ingminut i-
ssigilerneK ajornaKingmat — pitsao-
Kissunigdlunit angussaKarsimagalua-
råine. angalaorKingnigssavsine issise
siutisilo angmatiniarsigik — umiar-
tomermisaoK pissartunut nutånut. er-
Kaimaniarsiuk angatdlåme nålagau-
ssup akissugssauvfia angneK tå-
ssaungmat agdlagartanik umiartor-
nermut ugpernarsautinik erKortumik
imersuineKi
misilissutitap Gert Nielsenip sorae-
rumérnerme angussisimanermik ug-
pernarsautit agdlagartat avguåupai.
atuarfeKarnikut KUtdlersaussoK Chr.
Berthelsen OKarpoK neriutigigine a-
ngatdlatinut nålagångordlåt nunavti-
ne aulisarnermut umiartornermutdlo
suniuteKarumårtut, nunavtalo piorsar-
neKarnerane atortunik akisoKissunik
pårssivdluaKatauj umårtut. iliniartitsi-
ssut Kutsavigai sulivdluarsimanerat
pivdlugo landshøvdingilo inuvdluar-
Kussititdlugo. sanaortugagssat pivdlu-
git atautsiminerne peKataunine pissu-
tigalugo landshøvdinge naggatåmer-
siortune ilausinåunginame.
atuarfik inikitdliortoK
atuarfiup pissortåta A. Nygaard-
Rasmussenip nersomautisiat avguåu-
pai. Barselaj Ezekiassen, Nungme na-
jugalik, sætteskipperit 1. gradit ner-
sornautisiånik, atuarfingmit tunissu-
tigineKartumik, tunineKarpoK. Ole
Nørgaard, Nungme najugalik, sætte-
skipperit 2. gradit nersornautisiånik
angnermik tunineKarpoK. Frede Sø-
rensenip nersornautisiatut angnertut
tunissutå NielséraK Jakobsenip, Ar-
sungme najugagdlip, pivå, Nungmilo
sulivfigssup nersornautisiatut angne-
rup tugdliatut tunissutå Arne Jen-
senip, Nanortalingme najugagdlip, pi-
vå. eKiasuineK pissutigalugo nersor-
nautisiaK Nungme sulivfigssuarmit
tunissutaussoK Thomas Frederikseni-
mut, Arsungme najugalingmut, tuni-
uneKarpoK.
A. Nygaard-Rasmussenip uvavtinut
nalunaerutigå angatdlatinut nålagag-
ssatut soraerumértut ilait 20 migssili-
ortut umiartorsimanermingnut agdla-
gartanik erKortumik imersorneKarsi-
massunik pigissaKartut. avdlatut o-
Kautigalugo piumagunik imåne inu-
tigssarsiorsinaunermut agdlagartanik
erninaK pigssarsisinåuput. isumaKar-
nerarpoK agdlagartat umiartomermut
ugpernarsautit erKortumik agdlagtor-
neKartamigssånik kajumigsårineK su-
niuteKarsimassoK, umiartorsimaner-
mingnigdle ugpernarsaisinåungitsut
sule amerdlavatdlårput.
atuarfiuvdle ukiune måkunane
ajornartorsiutiginerpausså tåssa i-
nigssaileKineK. — inuit atuauatau-
niaraluartut Kulit någgårtariaKar-
simavavut atuartunut taima amer-
dlatigissunut inigssaKartitsinginav-
ta. angatdlatinut nålagagssatut su-
le atuarumassoKardluarpoK. uvgor-
naKaoK init atuartitsiviussut sule
taima mikitigingmata. Kalåtdlit-
nunane angatdlatine nålagaussut
sule amerdlanerussut atorfigssa-
KartineKaraluaKissut atuarniartut
ilarpålue någgårtariaKarpaavut.
— soraerumértut ilait Karl Nielsen
Jakob Langelo Hirtshalsiliartugssåu-
put iliniarnertik kilisautine nangiki-
artordlugo. Markus Berthelsen åma
DanmarkiliåsaoK A. P. Møllerip u-
miarssuautaine aKugtugssamut ilini-
ariartusavdlune, åmalo kigsautigårput
kalåtdlit inusugtut ardlagdlit iliniar-
titsissugssatut iliniartineKarnigssåt,
tåuko angatdlatinut nålagångorniat
atuarfiåne måne iliniartitsinermik na-
ngitsiniåsagaluarmata.
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
oKalugtartup nOlal
Harmonikaer
supufaussaf
Guitarer
guitaril
Mundharmonikaer
Kanerssorissat
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik ernlnavlk
nagsiuneKésépuf
Forlang gratis katalog
katalog akexångitsoK
piniarniaruk
Sætteskippere af 2. grad, den bagerste række fra venstre — sætteskipperit 2. gradit, tunordlernit: Ole Nørgaard, Godthåb:
79 point (det højst opnåelige — angunexarsInaussoK angnerpåK: 84 point), Svend Hessner, Nanortalik: 71 point, Kaj Hjal-
grimson, Godthåb: 65 point, Rasmus Berglund, Fiskenæsset — K’eKertarssuatsiait: 74 point, Nilsérax Jakobsen, Arsuk: 71
point, Johannes Petersen, Godthåb: 73 point, Isak Egede, Julianehåb — K’aKortoK: 74 point, PitåraK Holm, Godthåb: 72
point, Peter Mathiesen, Frederikshåb — Påmiut: 74 point, Vittus Egede, Godthåb: 60 point, Ole Bidstrup, Godthåb: 68 point,
Arne Jensen, Nanortalik: 75 point og Johan Olsen, Godthåb: 74 point. Den forreste række fra venstre — sårdITt såmerdlernit:
Isak Poulsen, Godthåb: 66 point, Alf Kristensen, Godthåb: 57 point, nugterissoK Jens Olsvig, Tittus Nielsen, Godthåb: 65
point, Morten Mikiassen, Godthåb: 48 point, Karl Nielsen, Kangex: 68 point, Jakob Lange, Lichtenau — Agdluitsox: 60 point,
Thomas Frederiksen, Arsuk, 69 point, og — åma — A. Nygaard-Rasmussen. Resten af holdet, der ikke er med på billedet, op-
nåede følgende resultater — sivnere åssilisexatåungitsut ima angussaxarput: Markus Berthelsen, Sukkertoppen — Manit-
sox: 69 point, Gudmand Fabriciussen, Holsteinsborg — Sisimiut: 49 point, Karl Kaspersen, Sukkertoppen: 59 point, Kårale Pivat
Angmagssalik: 59 point, Alexander Platou, Napassox: 57 point, Anders Sandgreen, Egedesminde — Ausiait: 50 point, Ole
Søholm, Egedesminde: 61 point og Søren Uitsatikitsex, Angmagssalik: 62 point.
Tre hold skippere har bestået eksamen
Ni sætteskippere af 1. grad, 28 sætteskippere af 2. grad og otte kystskippere
— samtlige indstillede til eksamen — har bestået med meget fine resultater,
der betegnes som fantastiske.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Skipperskolen i Godthåb havde afslutning 1. maj. Ni sætteskippere af 1. grad,
28 sætteskippere af 2. grad og otte kystskippere fik deres eksamensbeviser. Alle,
der var indstillet til eksamen i de tre hold, havde bestået, og resultaterne: 6,1 i
gennemsnit hos sætteskippere af 1. grad, 5,5 hos sætteskippere af 2. grad og 5,6
hos kystskipperne betegnes som fantastiske af censor Gert Nielsen, der er med-
lem af eksamenskommissionen.
Skolens leder, fiskeriinspektør A.
Nygaard-Rasmussen, bød velkommen
til afslutningshøjtideligheden, der fo-
regik i Seminariets kollegiesal. Censor
Gert Nielsen bragte en hilsen og en
lykønskning til skolen fra den pensio-
nerede navigationsdirektør Kn. Han-
sen.
ENDNU ADSKILLIGE, DER IKKE
KAN DOKUMENTERE SEJLTIDEN
— Uden interesserede lærere er det
umuligt at gennemføre skolegangen
med de resultater, vi ser i dag; men
det er først og fremmest elevernes
egen indsats, der præger de meget fine
eksamensresultater, sagde Gert Niel-
sen.
Henvendt itil de nye skippere sagde
censor: — De har fået et tilbud om en
uddannelse. De har taget imod tilbud-
det og gennemført skolegangen med
resultater, der kun kan blive til ære
for skolen. I et moderne samfund bli-
ver skibene større og større og dermed
dyrere og dyrere. De repræsenterer en
stor del af samfærdselsmidlerne, og
hos de grønlandsksprogede, ligger gen-
nemsnitskaraktererne meget højt —
højere end gennemsnitkaraktererne i
Danmark. Alligevel må man huske, at
man ikke er færdig-udlært, når man
er færdig med skolen — også selv om
man har fået meget fine karakterer.
Hold øjne og øren åbne under Deres
videre færd, også for nye ting indenfor
skibsfarten. Og husk skibsførerens
første ansvar: At føre søfartsbeviserne
rigtigt!
Censor Gert Nielsen uddelte eksa-
mensbeviserne.
Skoledirektør Chr. Berthelsen ud-
trykte håbet om, at de nye skippere
får en betydning i det grønlandske
fiskeri og søfart, og at de ville være
med til at passe godt på det dyre ma-
teriel, der benyttes i udbygningen af
Grønland. Han rettede en tak til læ-
rerne for godt udført arbejde og bragte
landshøvdingens hilsen. På grund af
anlægsmøderne kunne landshøvdingen
ikke deltage i skipperskolens afslut-
ning.
SKOLEN LIDER AF PLADSMANGEL
Skolens leder, fiskeriinspektør A.
Nygaard-Rasmussen, uddelte præmier.
Barselaj Ezekiassen, Godthåb, fik sko-
lens 1. præmie til sætteskipper-holdet
af 1. grad. Ole Nørgaard, Godthåb, fik
skolens 1. præmie til sætteskipper-hol-
det af 2. grad. Frede Sørensens præ-
mie (1. præmie) blev erhvervet af
NielséraK Jakobsen, Arsuk, og en 2.
præmie (fra Godthåb Fiskeindustri)
gik til Arne Jensen, Nanortalik. Tho-
mas Frederiksen, Arsuk, fik en flids-
præmie (fra Godthåb Fiskeindustri).
Fiskeriinspektør A. Nygaard-Ras-
mussen oplyser over for os, at en snes
skippere har dokumenteret sejltid. De
kan med andre ord få deres sønæ-
ringsbeviser med det samme, hvis de
vil. Fiskeriinspektøren mener, at kam-
pagnen for at føre søfartsbeviser og
søfartspas på behørig vis har hjulpet,
men der er endnu alt for mange, der
ikke kan dokumentere deres sejltid.
Ellers er det pladsmangelen, sko-
len lider mest under i disse år. —■
Vi måtte sende afbud til 10 mand,
der søgte om at komme i skole, da
vi ikke har plads til så mange ele-
ver. Der er endnu nok af skipper-
emner. Det er ærgeligt, at skolelo-
kalerne stadigvæk er for små. Til
trods for, at man i Grønland har
hårdt brug for endnu flere skip-
pere, må vi sige nej til en del af
ansøgerne.
— Et par af de nye skippere, Karl
Nielsen og Jakob Lange, rejser til
Hirtshals for at supplere deres uddan-
nelse om bord på trawlere. Markus
Berthelsen skal også til Danmark for
at blive styrmandselev i A. P. Møllers
rederi, og vi er interesseret i, at nogle
unge grønlændere bliver uddannet som
lærere. De skal gerne videreføre ud-
dannelsen af nye skippere her på Skip-
perskolen.
kravene om at holde dem i gang bliver
større og større. Skibsførerne er myn-
dighedenes repæsentanter, og det er
naturligt, at regeringen er interesseret
i, at de får den bedst mulige prak-
tiske og teoretiske uddannelse.
Begge uddannelser supplerer hin-
anden. Det er måske sådan, at det er
farligt at uddanne nye skippere uden
ballast i praktisk sømandsskab. Vi ved
alle, at adskillige af de nye skippere
ikke kan dokumentere deres sejltid.
Hvis de vil sejle i almindelig fragtfart,
skal de først samle erfaring i praktisk
sømandsskab. Den eksamen, De har
erhvervet, er fuldstændig den samme
som den tilsvarende eksamen i Dan-
mark. Alligevel vil det blive svært for
de grønlandsksprogede at sejle med
danske skibe.
LAVE KARAKTERER I DANSK
— Det er overvejet at lave en spe-
ciel grønlandsk eksamen. Men man
foretrak den nuværende ordning.
— Trods de lave karakterer i dansk
Kystskipperne fra venstre, kystskipperit såmerdlernit: A. Nygaard-Rasmussen,
Leif Wind, Godthåb — NQk: 30 point, (det højest opnåelige — angunexarsInaussoK
angnerpåx: 35 point), Jakob Poulsen, Godthåb: 33 point, fru Bitten Petersen, Godt-
håb: 29 point, Niels Nielsen, Godthåb: 28 point, kaptajn Juul Andersen, Johs. Jo-
hannesen, Godthåb: 21 point, fru Grethe Josefsen, Godthåb, 21 point. To kystskip-
pere: Viggo Lykke Jensen, Godthåb, der fik 28 point, og Mogens Munk Nielsen,
Holsteinsborg, der opnåede 33 point, er ikke med i billedet, tainexartut kingugdltt
mardluk åssilisexatåungitdlat. '
24