Atuagagdliutit - 06.06.1968, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-iat
sisamångorneK 6. juni 1968
Nr. 12
Kitåne igdloKarfingnut
aningaussalissutigssat
ukiune tatdlimane tugdliutune sananeKartugssåuput inungnut
12.000-inut inigssiat
nunavta Kitå måna kingumut nutå-
mik angnertorujugssuarmik Kavdlu-
nånit sulivfigineKartugssångorpoK. ta-
mana ukioK måna autdlartitugssau-
V°K ukiunilo sisamane nangeKåtårne-
Kartugssauvcilune, sulineruvdlo kingu-
nerissagssaisa Kitåne najugaKartut
k|ngugcUiat tugdligssat anguvdlugit
auniuteKarfigissugssauvai. aningau-
ssartutigineKartugssat 1628,3 miil. kr-
jjik amerdlåssuseKåsåput ukiune tåu-
kunane tatdlimane, tåukunånga nåla-
gauvfingmit atomeKåsavdlutik 1420,8
mill. kr., 207,6 miil. kr-tdlo aningau-
ssartutigineKartugssåuput ilåtigut
landsrådimit, sordlo inungnut ikiuti-
tut> sivnerilo nålagauvfiup matusav-
dlugit.
aningaussartutigssat pingasorarte-
futait igdluliortiternermut atorneKar-
tugssåuput. inigssiat nutåt 2583-it sa-
naneKartugssåuput inungnit 12.000
nngssiliordlugit inigineKarsinaussut.
nåiagauvlingmit sulivfiutigineKartu-
nik taineKartartut, sordlo atuarfeKar-
neK, perKingnigssamut sulivfit, ilagit,
nngdomsklubit, mérKanik ikiuiniarfit,
'erlingehjemit, utorKait anger dlarsi-
naavfé il. n. aningaussat tainereartut
tatdlimararterutait atortugssauvait,
aulisarnerup, sulivfigssuaKarnerup,
Slgssiugkiornerup, aulisariutitårtorne-
ruP aningaussat 11,6 procentiat ator-
tugssauvait, kommunip nålagauvfiuv-
dlo sulivfinut teknikikutdlo sulivfe-
narfingnut 16,5 procent, nalunaerasu-
artarneK angatdlåssinerdlo aningau-
Ssat 9,3 procenté atugagssarisavait.
sivnerutut suliagssanut angnikitsunut
avguatårneKartugssåuput.
sanaortugagssat amerdlanerssait ig-
dloKarfingne, pingårtumik sikuneK a-
jortune sisamane, Påmiune, Nungme,
Manitsumilo suliarineKartugssåuput.
igdloKarfit téuko inue 1965-ime 10.900-
nit 1975-ime 25.700-nut amerdleriar-
tugssåuput, Nuk uvdlumikut 6000
migssiliordlugit inulik taimanikut
12.000-inik inoKalersimåsaoK. inuit a-
merdleriarnigssåt inungortartunit pi-
ssuteKåinåsångilaK åmale nunaKar-
fingnit nugtertunit. inuitdlo tåuko
nugtersinaunigssåt iluaKusivfigiumav-
dlugo åma aningaussalissoKarpoK.
aningaussat Kitåne Tunumilo igdlo-
Karfingne atorneKartugssat 1227 mill.
kr-nik amerdlåssuseKarput, sivnere
nunaKarfingnut avdlanutdlo avgua-
tårneKarput.
pilerssårusiarssuaK tåuna Grøn-
landsrådime suliarineKartugssauvoK
junip arnarnane, sorunalume aningau-
ssanik akuerssissartut akuerentågag-
ssaralugo, pilerssårutigineKartutdlo
Grønlandsrådimit avdlångortiteruj ug-
ssuarneKarsinåuput suliarineKalersi-
nagit. månamutdle perKigsårtumik
sulissutigineKarsimåput, ukioK måna-
lo nutåmik iliortoKarsimavoK, tåssa
pilerssårusiaK nunavtine kommunali-
nut åssigingitsunut Kulinut sarKumiu-
neKarsimangmat oKauseKarfigerKUV-
dlugo. taimailiorputdlo. kommunalit
atautsiméKatigissarnerisigut ardlalig-
tigut avdlångortitsissoKartarsimavoK.
pilerssårusiarssuaK tåuna angnertu-
nerussumik normume tugdlerme ka-
låtdlisut erKartuivfigineKarumårpoK.
Milliard-investeringer
i Vestgrønlands byer
Der skal blandt andet bygges boliger til 12.000 mennesker de næste fem år.
Vestgrønland står overfor en ny, enorm investeringsbølge. Den begynder i
ari og fortsætter de næste fire, men dens dønninger, omformningen af hele det
vestgrønlandske samfund, vil række langt ind i næste generations grønlændere.
^elt nøjagtigt skal der investeres 1628,3 mill. kr. i den nye femårs periode, heraf
1420,8 mill. |<r. af statens midler, hvortil kommer 207,6 mill., som delvis dækkes af
landsrådet, f. eks. sociale institutioner, delvis af staten.
<“a- en trediedel af investeringerne
gælder boligbyggeriet. Der skal opfø-
res 2583 nye boliger, som kan rumme
^a- 12.000 mennesker. De såkaldte of-
entlige institutioner, herunder folke-
skolen, sundhedsvæsen, kirke, ung-
domsklubber, børneinstitutioner, lær-
ingehjem, alderdomshjem med videre
egner sig for en femtedel af beløbet,
'skeriet med industrianlæg, havne,
'skerfartøjer o. s. v. omfatter 11,6 pro-
cent, offentlige værker og tekniske
VlI'ksomheder 16,5 pct., mens kommu-
nikation og transport, især televæse-
Ingen orlov til
husassistenterne
1 anledning af de undertiden hef-
tige,
private diskussioner om tjene-
sternsends danske husassistenters fri-
rejse til og fra Grønland bringer vi
ner et telegram fra landshøvdingembe-
et til samtlige kæmnere og inspek-
tører i Grønland:
»På given foranledning meddeles det
erved, at der ikke i forbindelse med
orlov uden for Grønland er hjemmel
n at yde frirejse Grønland/Køben-
navn og retur til tjenestemænds hus-
assistenter, da frirejsen i forbindelse
nied orlov kun omfatter tjenesteman-
^en samt ægtefællen og børn under
21 år. Man gør samtidig opmærksom
Pa. at tjenestemænds husassistenter i
vert enkelt tilfælde kun kan opnå
Jfi udrejse til og fri hjemrejse fra
/Grønland, når min forudgående god-
kendelse foreligger.
net og havnevæsenet tegner sig for
9,3 pct. af udgifterne. Resten fordeler
sig på en række mindre områder.
Hovedparten af investeringerne fal-
der på byerne, især de fire åbent-
vandsbyer, hvis folketal indtil 1975
formentlig vil stige fra 10.900 i 1965
til 25.700. Heraf vil Godthåb, der i
øjeblikket har ca. 6000 indbyggere få
12.000. Den store tilvækst skyldes ikke
alene fødselsoverskuddet, men også til-
flytterne fra bygderne. Derfor gen-
nemføres en væsentlig del af investe-
ringerne til fordel for netop denne be-
folkningsgruppe.
Det samlede beløb, der skal investe-
res i samtlige vest- og østgrønlandske
byer udgør 1227 mill. kr. Resten for-
deles på bygderne og specielle om-
råder.
Den store investeringsplan, der skal
til behandling i Grønlandsrådet den
11. juni, forudsætter naturligvis de be-
vilgende myndigheders, Finansudval-
gets, godkendelse, og planerne kan
ændres meget, bl. a. i Grønlandsrådet,
inden de føres ud i stål og beton. På
forhånd har de dog været grundigt be-
handlet, og i år har man for første
gang indledt en ny fremgangsmåde,
idet investeringsplanen har været fo-
relagt i ti grønlandske kommunalbe-
styrelser, som har haft lejlighed til at
gøre deres indflydelse gældende. Og
det har de gjort. Undervejs er inve-
steringsplanen ændret på nogle punk-
ter efter møderne med kommunalbe-
styrelserne.
Med det forbehold, at planerne på
visse punkter kan ændres, bringes inde
i bladet artikler, som fortæller om de
største grønlandske projekter i de
kommende fem år.
pivdluaritse!
kungigssårartåK Christiåt inungor-
poK. erningitdlatsiarnerme sujuni-
nguagut kungigssaK Margrethe sule
AmalienborgimisimavoK ilimasugto-
Karsimångikaluarpordlo avdlatut pi-
ssoKarumårtOK. nakorsåle, professor
Dyre Trolle aulajangersimavoK ku-
ngigssaK nåparsimavigssuarmut Rigs-
hospitalimut ingerdlåneKåsassoK. tå-
ssanilo kungigssaK nåve angmardlu-
git ernisineKarpoK. erniniarnerup tai-
ma ingerdlasimanera soruname Mar-
grethemut, uvianut Henrik-mut, ku-
ngikunut, nakorsanut inuiangnutdlo
danskinut tupåtdlangnarsimavoK.
kungigssårartåmik tigumingnerKår-
tussoK sorunalime tåssa atåtångordlåK
tångagsimåKissoK, prins Henrik.
Amalienborgip kaujaluisså kungig-
ssartårnerup anaguata uvdlånit i-
nungnit issigingnårtunit pivdluarnu-
ssiniartunitdlo ornigarneKartuarsima-
vok. nal. 12 kungikormiut anérsuar-
tarfingmut anitdlåuput, Kavseriardlu-
nilume pinerpoK prins Henrik suaor-
tariaKartarpoK: — Mange tak. Tu-
sind tak! (Kujanarssuan).
åssilissame anginerme prins Henrik
KujaniarpoK, mikinermilo pissoK piv-
dlugo pårssissunit prins Henrik piv-
dluarKuneKartoK.
Til lykke!
En lille, ny prins Christian er kom-
met til verden. Endnu kort før selve
fødselsøjeblikket var prinsesse Mar-
grethe på Amalienborg, og man reg-
nede med et helt normalt forløb. Men
så besluttede fødselslæge, professor
Dyre Trolle, at prinsessen skulle over-
føres til Rigshospitalet. Tronfølgeren
fødte på operationsbordet ved kejser-
snit. Den dramatiske afslutning kom
som en lige så stor overraskelse for
prinsesse Margrethe, prins Henrik,
kongefamilien, lægerne og hele det
danske folk.
Naturligvis var den første, der fik
lov til at holde den lille nyfødte prins,
den lykkelige, spændte og ovenud
stolte far, prins Henrik.
Amalienborg Slotsplads var præget
af begivenheden fra de tidlige morgen-
timer den følgende dag af de mange
tilskuere og gratulanter. Kl. 12 kom
kongefamilien ud på balkonen, og
mange gange måtte prins Henrik råbe:
— Mange tak. Tusind tak! (det store
billede).
På det lille billede ønskes prins
Henrik tillykke med begivenheden af
garderne på Amalienborgs vagtstue.
2600 nye boliger
Boligerne bliver større end de nuværende.
Det hidtil mest omfattende bolig-
byggeri i Grønland er planlagt for de
næste fem år. I Godthåb, Frederiks-
håb, Sukkertoppen og Holsteinsborg
skal der bygges 1442 nye boliger, i
Christianshåb og Jakobshavn 267, i
Nanortalik, Julianehåb og NarssaK
279, i Egedesminde, Godhavn og fan-
gerdistrikternes byer 252 og i bygderne
293, eller ialt i Grønland 2583 boliger.
De vil kunne huse omkring 12.000
personer. Hver lejlighed — i byerne
er der jo næsten udelukkende tale om
etagehuse — vil koste staten 165.000
kr. og gennemsnitsstørrelsen pr. lejlig-
hed bliver 72 kvadratmeter. Men hus-
lejen bliver ikke så voldsom.
Hvis man tager en familie med tre
børn vil den gennemsnitlige husleje
på 250-300 kr. pr. måned, hvortil kom-
mer varme på ca. 150 kr. pr. måned.
De nuværende lejligheder i etagehu-
sene er på gennemsnitlig 65 kvadrat-
meter. De nye bliver på 72.
Den samlede udgift for staten bli-
ver på 340 mill. kr., hvortil kommer
27 mill. kr., der skal anvendes til ung-
domspensioner. Alle boligerne er be-
regnet til den grønlandske befolkning.
Dertil kommer et boligprogram for de
udsendte. Man har afsat 119 mill. kr.
på planen, og det skulle give 764 bo-
liger til udsendte. De enkelte institu-
tioner i Grønland har lavet en opgø-
relse over det behov, de ville få for
udsendte, og man nåede op på 1114 nye
boliger, men Ministeriet for Grønland
har foretaget en hård nedskæring. De
fleste boliger skal anvendes til ud-
sendte lærere.
Man regner med, at den voldsomme
bygge- og anlægsaktivitet vil kræve
ca. 2100 udsendte håndværkere, og
dem skal der også skaffes plads til.
Derfor har man afsat 39 mill. kr. til
opførelse af nye håndværksbarakker,
men man mener ikke, det vil være til-
strækkeligt. Som en nødforanstaltning
foreslås det, at nogle af de nye lejlig-
heder midlertidig beboes af håndvær-
kere, sålænge man har spidsbelastning,
og derefter overlades lejlighederne til
befolkningen. Dette forslag vil blive
drøftet på Grønlandsrådets næste
møde.
En del af boligerne skal komme til-
flytterne til gode. Derfor har man la-
vet såkaldte boligpuljer, som angiver
hvor mange boliger, der mindst skal
tildeles tilflytterne. Kommunalbesty-
relsen afgør selv, om tilflytterne skal
tildeles nye boliger eller have nogle af
de ældre boliger, som bliver ledige.