Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 06.06.1968, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 06.06.1968, Qupperneq 8
Angmagssaliks fremtid? Hvad kan der gøres for at redde Angmagssaliks befolkning mod den totale „undergang"? spørger redaktør Ole Krigel i sit blad „Su- kagsaut": I 1975 vil der bo ca. 49.000 personer i Grønland foruden de udsendte dan- ske eller ca. 14.000 flere end i 1965. Men hvor i Grønland vil de bo? Spørgsmålet bliver stillet i den ny- lig udkomne pjece „Fra bygd til by“, lokaliseringspolitikken i Grønland. I pjecen bliver problemet uddybet med, at man fastslår, at i fiskeriområ- det, vil der blive tale om flere flyt- ninger fra bygderne — d.v.s. vestky- sten op til UmånaK — end bygderne i fangerdistrikterne. Grønlandsudvalget — G-60 — har udtalt sig om, at i 1975 vil 8 ud af 10 mennesker bo i byerne mod 6 ud af 10 i dag. I fiskeriområdet vil næsten 9 ud af 10 mennesker til den tid bo i byerne. En sådan forudsigelse kan ikke være fuldstændig nøjagtig. På den an- den side er det ikke tal, der er grebet ud af den blå luft. Udvalget har nem- lig opstillet planer for de investerin- ger, som er nødvendige for at byerne kan rumme den beregnede befolkning. Disse planer omfatter nyanlæg for milliardbeløb, og de sigter mod dybt- gående ændringer af det grønlandske samfund. Det er derfor meget naturligt, at de for mange grønlandske borgere rejser en række spørgsmål: Er det økonomisk rigtigt at fordele investeringerne på denne måde? Er det socialt retfær- digt? Er tempoet rigtigt? *’vaia\h Om det er økonomisk rigtigt, ja det kan man næsten sige sig selv. Jo færre bygder og byer, jo færre administra- tionsomkostninger, færre anlægsud- gifter, færre lønudgifter. Det samme gør sig gældende for vandforsynings- anlæg, hospitaler, skoler og forsy- ningsvirksomheden. Men er det også efter den grønland- ske befolknings ønsker? I pjecen sva- res der ja, det gør den. — I hvert fald til ønskerne hos et stort flertal. Det fremgår af de mange anmodninger om tilflytterboliger, som i øjeblikket langt overstiger antallet af disponible lej- ligheder. X pjecen fremhæves det, at befolk- ningskoncentrationen først og frem- mest er møntet på fiskeridistrikterne. Udvalget fremhæver, at særlige for- hold gør sig gældende i fangerdistrik- terne, d.v.s. UmånaK, Upernavik og Thule kommune samt Østgrønland. Fangererhvervet stiller større krav om en betydelig spredning af befolknin- gen. I overensstemmelse med denne vurdering er der i femårsplanen for 1966—70 afsat midler til et forholds- vis betydeligt boligbyggeri i fangerdi- strikternes bygder. Det vil i denne pe- riode bliver to trediedele større end i det forudgående femår. Hvilken befolkningsmæssig udvik- ling, man forudser for hver af de grøn- landske byer, fremgår af opstillingen side 2. Her vil man kunne se, at man regner med et stigende befolkningsan- tal i Angmagssalik by. I 1975 er vi 825 mennesker her i denne totalt produk- tionsløse. Man kan vist roligt se i øj- nene, at dette ikke kan gå, hvis man ikke finder en sund indtægtskilde for alle disse mennesker. Hvad har kom- munalbestyrelsen tænkt sig, hvad har politikerne tænkt sig med Angmag- ssaliks fremtid? Skal befolkningen her leve mere og mere af socialhjælp? Torskefiskeriet bliver mindre og mindre hvert år. KGH har sat ind- handlingspriserne for sælskind ned, så de fleste fangere nu lever på eksi- stensminimumsgrænsen. Hvad kan der gøres for at redde Angmagssaliks be- folkning mod den totale „undergang"? Til slut et godt råd til de unge men- nesker her i byen og på udstederne: Få lært noget mere, ansøg om at kom- me til Danmark eller vestkysten og få lært noget mere om det job, I me- ner, I egner Jer til. Men først og frem- mest kræves der: Ædruelighed og sta- bilitet. Hovedforhandler for Grønland af Minolta - Canon - Paximat samt Uher båndoptagere Fjernbetjening pr. radio og automatisk skarphedsindstilling er topmodellens kendetegn med 24v/150w. lampe. Der er 7 forsk. Paximat- modeller. Se dem hos Deres fotohandler. Skriv efter tilbud og specialbrochurer En gros En detail \minolta7 T7 Mi nolta SR- T101 Den nyeste teknik (TTL-måling og CLC-system) er med- virkende til topplaceringen af Minolta'snyestespejlrefleks T101. Forlang demonstration. Canon CQ9 Tag de seneste tekniske finesser i besiddelse med Canons nyeste, kompakte SLR-kamera, model FT (QU - et klogt valg! Godthåb Foto- og Radioservice v. O. Winstedt . Postboks 613 . Godthåb Flytter 500 fra Umanak by? I forbindelse med Grønlandsmini- steriets pjece om lokaliseringspoli- tikken i Grønland, skriver Jørgen Pjettursson i Umånax-avis: Forny lig udkom en pjece fra Mini- steriet for Grønland om lokaliserings- politik i Grønland. Pjecen er uhyre fortræffelig, set som en supplerings- bog i samtidsorientering i hvilken som helst 8. klasse. Lærerig, fornuftig ung- domsbog vil man anmelde som orien- teringslærer. Så kikker man lidt på statistisk uddrag om byernes befolk- ning. Man kikker på UmånaK: 1951 — 554 beboere, 1965 — 800 (pænt ligetal) prognose 1975: 500. Folketallet i UmånaK 1968 er om- kring 950. Så skal man nok være me- get klog, for at indse, hvordan halv- delen ad frivillighedens vej skal flytte fra byen i løbet af så kort tid. Bevares teoretisk kan man regne med mulig- hed for tilflyttere fra byen på 100 om året, men er det nu også praktisk mu- ligt? Prognoser fra landets øverste myn- dighed må man ikke grine af. Især idag, hvor bevillingerne til Grønland nedskæres, „hvor man kan være be- kendt", er det yderst farligt for byen, hvis kommunalbestyrelsen ikke rea- gerer på planlægningsarbejdet. Det er vel begrænset at udvikle en by, hvis man regner med, at 50 %> af befolk- ning fraflytter i løbet af 5—6 år. Man må ikke tvinge folk til at flytte fra byen, står der i pjecen. Nej, det er ingen, der er så dum i vore dage at bruge så smagløse metoder. Der er nemlig smartere og mere menneske- kærlige metoder f. eks. at lamme by- udviklingen ved hjælp af mangel på bevillinger. Så flytter de mennesker, der allerede har fået menneskelige nederlag, da de ikke kan klare hver- dagen i deres hjemby, for at prøve lykken. Sådanne tilflyttere bliver let ofre for udviklingsstrabadser. De er ængstelige for noget nyt, ret ubalance- rede i sindet. Det er ikke kun chokket ved ankomsten til mere udviklede byer; de har allerede angsten i deres indre; det behøver man ikke være psykolog eller — det, man anvender i dagens Grønland, eskimolog, for at indse. Hvad med de resterende i byen? De er for få til at nyde nutidens goder, men de er for mange til at leve i skyg- gesiden af nutidens Grønland. Der- for venter vi på reaktion fra kommu- nalbestyrelsen, som man har gjort i Godhavn. Man skal tænke på de fak- tiske tal, man skal arbejde for de men- nesker, der bor i byen, hvilke mulig- heder, de får. Man skal ikke tro på, at 500 mennesker flytter fra byen i lø- bet af 5—6 år, eller kan man og hvor- dan? Jørgen Pjettursson. Rejsen til Ligtorneskær er land Se det begav sig i de dage, at de ældstes råd med angakokken i spid- sen bestemte, at nu skulle hver en boplads have sin egen ligtorneskærer. Ganske vist havde der været folk på kysten i to hundrede år, som havde skåret ligtorne, og i de sidste 15 år var de endda blevet ganske dygtige til at skære den. Men nu ville de ældstes råd altså se noget nyt. Bogstaveligt talt! Længe havde man forklaret alt folket, at ville man ha’ virkelig moderne og kollek- tive ligtorneskærere, så måtte de ån- deligt ældste i de ældstes råd med troldmanden og troldmandens lærling i spidsen sandelig bevilges den dyre rejse til ligtorneskæringens hjemland. Se, det kunne jo synes som en vanske- lig opgave at få denne bevilling ført igennem, men se om det ikke lykkedes for de dygtige mænd i de ældstes råd. I nogen grad blev denne opgave måske også lettet derved at det var de ån- deligt ældste i de ældstes råd, der be- stemte, hvem der skulle tildeles bevil- linger. Så rejste da de syv af Herrens ud- valgte — til Baffinland, hvor det kol- lektive ligtomeskæreri — ifølge de syv — har nået så utrolige højder, at man desuden også både kan hugge en hæl, klippe en tå, bide hovedet af al skam og spise figenbladet til davre. Ja, ja, det sidste gør heller ikke noget: Vi har jo da immermæk et „Exstra- blad“. Alt folket har da også med glæde læst angakokkens forklaring angående de fælles geografiske forhold, som nød- vendiggør, at ligtorneskæreriet kun kan studeres et så fjerntliggende og dyrt sted, at ikke engang pastor Tjæ- reborgs billige rejser når derhen. Jeg skal ganske kort gentage disse grunde: For enhver, der er vant til at skære ligtorne — eller som vi professionelle si’r: at skære den. (Nogle si’r: at skære en bid — andre si’r: At skære en bid af kagen. Sidstnævnte sprogbrug tager vi professionelle ligtorneskærere dog skarpt afstand fra). For os er det ind- lysende, at nordlys (Ha, ha, ja und- skyld, den vandede vits!) at nordlys i høj grad påvirker ligtornes vækst- muligheder. Disse umanerlig hurtigt svirrende elektroner og patroner vir- ker jo lige så ophidsende på en lig- torn, som en lårfri kjole på en ældre biskop. Ligeledes må vi huske på de magnetiske kraftknuder og frostknu- derne, de gordiske knuder og kamik- kerne samt syd-osterne. I Baffinland er der stor avl af de kendte baffinokser. Sådanne findes og- Deres ur er i gode hænder hos os .. Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. nalunaerKut&rKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlei Kutiginago .. sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårKat issarussatitdlu- nit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig så i søndermarken, hvor den dygtige KertanguaK holdt markerne smukt frie for ukrudtsplanter og stranden fri for ukrudtsplanter og stranden fri for strandvaskere. Så ung han var, var han også med- lem af de ældstes råd og nogle syntes jo, at han måtte med over og studere baffinokseavl. Men se nu om de ville ha’ ham med. Nogle ymter om, at han ikke er nogen hård kerne, af andre kaldet den hårde torn. Men lad det nu ligge. Det kan være uheldigt at ymte. Så drog de da af, de folkets ud- valgte sønner. Megen niste medbragte de, for det var en lang rejse. Ej tog de snarvejen som Leif den Lykkelige havde vist dem, men rejste sydover med de store flyvende konebåde. Må- tak medbragte de og sælspæk og spæksyltede søkonger og andre RNA- rige godbider, som jo enhver ved er nødvendige for at kunne huske alt som huskes skal fra en lang rejse til fol- kets vel. Hjemme blev det en trang tid. Man havde glædet sig i lange vinternætter til at fejre foråret med kød og fedt- flommede dansemikker, men se om der var noget til rest! Det talte man meget om den vinter. Gunnar Petersen, tandlæge, NarssaK. Spiritus — indført for tidligt! Under denne overskrift skriver landsrådsmedlem Elisabeth Johan- sen i UmånaK avis: „Den er skadelig for erhvervets fremgang og familielivet, samt er øde- læggende for manges indtjening." Dis- se ord sagde jeg under spiritusdebat- ten i landsrådet 1959; jeg vil også gen- tage dem i dag. Troen på, at man vænner sig til bedre omgang med spiritus, er nu endt med en stor skuffelse. De senere års meddelelser om forbrug viser, at det går stik imod forventningerne. Derfor mener også jeg, at man må gøre noget ved det, især når man tænker på de ganske unges tiltagende og de voksnes mere og mere overdrevne forbrug. Dette giver os grund til at indføre restriktioner. Derimod er jeg ikke enig om indskrænkning af salg til onsdage og torsdage og undladelse af salg den første i måneden, da tidligere lignende ordninger ikke har resulteret i noget nævneværdigt. Jeg vil dog nævne, at indførelse af rationeringsmærker kan indskrænke spiritusmisbrug. Hvis ikke det, må vi ty til varebestilling forud, som eneste form for spiritusindførelse til stedet. Jeg vil ikke undlade at næv- ne, at man må forbyde hjemmebryg- ning af øl. Nogle brygger øl alene for at skaffe sig en billig måde til at blive beruset på. Man må også standse drik- ning af sprit. Jeg vil også opfordre af- holdsforeningen Blå Kors til at arbej- de så godt, den kan; den er nemlig den bedste, de unge kan søge ind til for at undgå drikkeri. Jeg vil til slut bede alle læsere om at være med til at bekæmpe spiritus- problemerne — for at vi i fællesskab kan arbejde os frem til samme stadie som andre oplyste og civiliserede sam- fund, og til at udnytte det indtjente på en bedre måde. Elisabeth Johansen, landsrådsmedlem. 8

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.