Atuagagdliutit - 06.06.1968, Page 11

179 miil. kr. til fiskeriet
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Nungme sinenssap
Løssalgspris ............... kr. 1,50
„ „ kujatdliup naniteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
... , nanitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Det gælder Grønland
J- F- — Vi tager sørgeligt fejl, når
vi enfoldigt mener at kunne klare
Grønlands udviklingsproblemer med
flere penge og flere danskere. Vi har
erstattet grønlændere med danskere
°2 hygget et nyt lille Danmark, kørt
af danskere midt i de grønlandske
fjelde. Det er nok en form for udvik-
hng, men det er ikke at løse grønlæn-
dernes udviklingsproblemere. Det sker
kun, hvis det kan lykkes at få dem
selv til at bære udviklingen, således
skriver grønlandseksperten, højskole-
lærer Mads Lidegaard i sin opsigts-
vækkende bog om Grønland.
Og Mads Lidegaard fortsætter: — Vi
gør grønlænderne en bjørnetjeneste
ved konsekvent at frikende dem for
deres del af ansvaret og vænne dem
dl at skyde alt over på danskerne.
Derved nægter man i virkeligheden
at acceptere dem som ligeberettigede
medarbejdere.
f dette nummer af A/G skriver
grønlænderen, ingeniør Peter Rosing:
Der er kræfter i gang med at finde
flest mulige lærepladser, men en effek-
tiv udnyttelse af den eksisterende ka-
pacitet er der tilsyneladende ingen,
der beskæftiger sig med. Alt for man-
ge grønlændere går med deres svende-
brev i lommen og beskæftiger sig med
alt andet, end de er udlært til. Der-
for er der mange, der ikke har den
ønskede selvtillid og af samme grund
ikke er i stand til at gå op i opgaverne
med liv og sjæl.
Det er et meget alvorligt problem,
som de to herrer har påpeget, et pro-
blem, som „Grønlandsposten" i sine
ledere mange gange har beskæftiget
sig med. Det er umyndiggørelsen af
grønlænderen, der er kærnen til nu-
tidens mangeartede problemer i Grøn-
land. Al man fra dansk side nægter
os grønlændere at give os del i an-
svaret, og at man ikke vil anerkende
os som ligeberettigede medarbejdere,
har berøvet os vor selvtillid.
Vi er taknemmelige for den økono-
miske hjælp, som Danmark yder os.
Den skulle være tiltænkt som hjælp
til selvhjælp. Derfor må vi selv tage
del i ansvaret og dermed kvalificere
os til at tage del i opbygningen på
lige fod med danskeren.
Samarbejde som ligemand er tidens
løsen i Grønland. Vi grønlændere må
vide, at vi er lige så meget værd som
danskeren. Vi kan ikke komme af
med vore mindreværdskomplekser, så
længe vi bliver behandlet og behand-
ler os selv som børn, der altid skal
beskyttes.
Tilfredsstillende forhold for et havgående fiskeri hele året.
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo
J- F- — kukorujugssuåsaugut isuma-
Kåsaguvta Kalåtdlit-nunåne ineriar-
tortitsinerme ajornartorsiutit ånrigsi-
nauvdlugit amerdlanerussunik ani-
Pgaussalinikut Kavdlunåtdlo amerdla-
herussut sulineratigut. kalåtdlit Kav-
dlunånik taorsersimavavut Danmarki-
Pguardlo nutåK pilersisimavarput Ka-
låtdlit-nunåne KåKat akornåne, Kav-
dlunånit ingerdlåneKartoK. tamåna i-
neriartortitsinerugaluarpoK, kalåtdlit-
dle ajornartorsiutåinik årKinerungi-
Kitåne umingmait
anierdliartordluarput
umingmait Tunumit Kitånut nug-
terneKarsimanerat iluagtitsissumik
kinguneKarsimavoK, Kristeligt Dag-
blad taima agdlagpoK. ukiut ardlag-
dlit Kangerdlugssuarmut nugtigkat a-
laitsinaorérsimavdlugit påsineKarsi-
v°k umingmait Kalåtdlit-nunåne inu-
hiarnermikut a j ornartorsiuteKångit-
sut.
7- umingmait nugtigkat ardlagdlit
sujorna sujumortarsimavåka, nugter-
Utsinerme pissortaussoK, dr. phil.
Christian Vibe avisimut taima oKar-
P0K- — atautsimortut atautsit uma-
ssut Kulingiluat, tåukunånga sisamat
PiarKat (mardlulissat KaKutigortuput),
angukulak arnavissatdlo sisamat, tåssa
katerssat atautsit ajungivigsut. måna
Kangerdlugssup nunatåne umingmait
40 migssiliulisavåt, nungneKancåramik
“'-uput, tamatumuna malugineKarsi-
nauvoK nunagiligkamingne iluagtit-
hluarsimassut. umingmait taima aju-
ngitsigissumik amerdliartorsimang-
mala pissutauneruvoK Kitåta silåinå
unaassunut pitsaunerungmat åmalo
uaggoringneruvdlune mangiagagssa-
Karnerungmat Tunumut nalerKiutdlu-
S°. umingmait Kitåmiungornikut isu-
UfagineKarpiaratik amerdliartortug-
ssåuput taimåitumigdlo pissariaKåsa-
uane avdlanik Tunumit nujusser-
KingnigssaK. amerdliartordluaraluaKi-
ssutdle ilimanångilaK ukiut ikigtui-
nait Kångiunerisigut Kitåne uming-
pangniartarneK ingerdlåneKarsinau-
lerumårtoK.
umingmangniartoKartalisagpat su-
^angasumik nåkutigingnigtoKartaria-
KasaoK aulajangersimassumik amer-
ulåssusilinait pissarineKartineKartå-
sangmata. nåkutigingningneK pisinau-
VPK agdlagartamik pencårdlune ait-
såt umingmagsinaunikut.
laK. ajornartorsiutit -aitsåt anigome-
Karsinåuput, ineriartorneK kalåtdlit
nangmingneK nangmalerpåssuk, taima
agdlagpoK nunavtinik ilisimassaKar-
dluartoK Nungme palasiusimassoK
Mads Lidegaard, nunarput pivdlugo
atuagkiamine uivssumissutaussume.
Mads Lidegaardilo nangigpoK: —
kalåtdlit a j ungitsuliorf iginiaraluar-
nermit ajoKusInarpavut akissugssauv-
finik piaivfigisimagavtigik sungiussi-
tisimagavtigitdlo sut pitsåungitsut ta-
maisa uvavtinut tugtitåsagait. taimai-
liornikut erssersinarparput kalåtdlit
akueriumångikivut naligissatut sule-
Katigssatut.
A/G-ip normoruane uvane kalåleK,
ingeniør Peter Rosing agdlagpoK: —
suliniartoKarpoK inusugtut amerdla-
nerpait iliniarfigssaKartiniardlugit,
nukingitdle pigineKarérsut atordluar-
neKarnigssånik sulissutigingnigtoKa-
runångilaK. kalåtdlit amerdlavatdlår-
tut iliniarsimanermingnut agdlagarta-
mik kaussarfingmiordlutik iliniarsi-
mångitdluinagkamingnik suliaKarput.
taimaingmat amerdlaKissut kigsauti-
ginaraluartutut ingmingnut tatigine-
rat nåmangneK ajorpoK. tamånalo pi-
ssutauvdlune timikut anersåkutdlo
suliamingnut tuniusimaneK sapertar-
put.
ajornartorsiut imåinåungeKissoK a-
ngutit tåuko mardluk tikuarpåt, a-
jornartorsiut Atuagagdliutit pingår-
nerussutigut agdlautigissartagåne ar-
dlaleriaKalune sangmineKartarsima-
ssok. tåssauna kalåtdlip méraussia-
rineKarnera nalivtine måne ajomar-
torsiuterpagssuit nagguvigigåt. uva-
gut kalåtdlit ingminut ilisimåriner-
put ånaisimavarput Kavdlunåt tungå-
nit akissugssauvfingmik tunineKaru-
månginavta suleKatigssatutdlo naligi-
titaussutut issigineKarumånginavta.
Kujamasutigårput aningaussat tu-
ngaisigut Danmarkimit ikiorneKar-
nerput, tamåname erKarsautigineKar-
mat ingminut ikiulernigssamut ikiu-
titut. taimaingmat uvagut nangmineK
akissugssauvfik tiguniartariaKaler-
parput taimalo Kavdlunåt naligalugit
piorsainerme peKatausinångorniarta-
riaKalerdluta.
naligigdlune suleKatigingnigssaK
måna nunavtine ajornartorsiutit år-
KingneKautigssaråt. kalåtdlit uvagut
påsissariaKarparput Kavdlunånit nå-
kanganerunginavta. nikanamerujuar-
tutut misigisimaneK anigorsinåungi-
larput méraussiarineKartuartitdluta
ingmivtinutdlo mérKatut tamatigut
igdlersorneKartugssatut issigititdluta.
Selvom det vestgrønlandske fiskeri,
hvad fangstresultater angår, befinder
sig i et dødvande, anser statens plan-
læggere stadig fiskerierhvervet for
Grønlands fremtid, og i den femårs-
plan, Grønlandsrådets sekretariat og
Ministeriet for Grønland har udarbej-
det, er der til fiskeriet afsat 179 miil.
kr. Heraf skal ca. 60 miil. anvendes
til industrianlæg, 33 mili. til havne, 17
mili. til serviceanlæg, 7 mili. til „andre
anlæg" og godt 60 miil. til fiskefar-
tøjer.
Det sidste-er jo nok det mest hånd-
gribelige, når man er oppe i så store
tal. Efter planen skal der bygges syv
linefartøjer, et mindre og fem trawlere.
Grønland får det første linefartøj i
år, den første trawler næste år, endnu
en trawler i 1970 og de sidste tre i
1972. Samme år får man de sidste tre
af de planlagte lineskibe. Da man la-
vede den første femårsplan, regnede
man med, at store linebåde kunne fås
for omkring 1,5 mili. kr. pr. stk., men
inflationen er næsten ligeså hurtig som
den grønlandske befolkningseksplo-
tugtuteKarfigssat
Kalåtdlit-nunåta Kitåne nunangåt-
siarssuit ardlagdlit tugtoKarfigssatut
isumaginiarneKalerput. tugtut amer-
dliartupiloKaut, ånilångatigineKarpor-
dle KanoK ilissukut ikiliartorKilisaso-
ralugit. taima pissoKalisagpat pingår-
tuvoK tugtut endgsisimårfigssånik
nunanik kigdlilersuinigssaK.
dr. phil. Christian Vibe, Kalåtdlit-
nunåta umassuinik misigssuivfing-
mérsoK aussamut tugtOKarfit anga-
laorfiginiarpai kommuninigdlo OKalo-
Katigingningniardlune tugtut encigsi-
simatitauvfigssainik pilersitsiniarnig-
ssamik.
— isumaliutigineKarpoK kommune-
Karfingne nunat tugtOKarfit tatdlima-
rarterutait tugtunut erKigsisimårfig-
ssångortiniardlugit, Vibe Kristeligt
Dagbladimut OKarpoK. — tamåkunane
tugtut ikiliartortinagit inutineKarsi-
néusåput umassut tamåko ikiliartu-
lernigssåt pilisagaluarpat. uvdlumikut
tugtut amerdliartordluarput, pivfig-
ssautitdlugule erKigsisimårfigssanik
sulissutigingningikuvta sujunigssame
tamatuma isumaginiarnigsså ajomar-
sisaoK.
kommunit nangmingnérdlutik er-
Kigsisimatitsivigssat kigdlilersugagssa-
risavåt landsrådime aulajangersagkat
maligdlugit, erKigsisimatitsivigssatut-
dlo KinerneKartugssat inoKarfingnit
ungasingnerpånut inigssiniarneKartå-
séput ilåtigut sermerssup kigdlinga
anguvdlugo.
ukiut Kulit matuma sujornagut uv-
dlut mardlugsuit auvarérnerme aitsåt
tugtunik takussoKartaraluarpoK, må-
nékutdle tugtuniat angatdlåmik nuna
sininardlugo tugtunik pissaKarsinåu-
put.
uvdlumikut tugtut amerdlåssusiata
30.000 migssiliorpait imaKalunit amer-
dlaneruvdlutik.
mérKanut sanatoriat
sanarKingneKalerput
mérKanut sanatoriat mardluk ka-
låtdlit mérartåinik ikiuiniaKatigit pe-
Katigigfiånit pigineKartut måna iluar-
sarniameKalerput korunit milliunit
KerKe atordlugit, kontorchef Jørgen
Berthelsen ikiuiniaKatigingnérsoK tai-
ma nalunaerpoK. radioavisip nalunae-
rutå maligdlugo sanatoriat pineKartut
téssåuput ManitsumitoK, 1924-me atu-
lersoK, tTmånamitordlo, 1929-mérsoK.
iluai'sarniagaussut ilåtigut tåssåu-
put sanatoriat uvfartarfé uvdlumiku-
mut nalerKunerulersinigssåt. aningau-
ssat tåuko åma atordlugit Ilulissane
sanatoria uliatortumik kiagsautitårti-
neKartugssauvoK. korunit milliunit
KerKe peKatigigfiup nangmineK ani-
ngaussautainit pissuput nålagauv-
fingmit tapivfigitinigssamut periarfig-
ssap avatåtigut tamåna pissungmat.
januarip autdlarKautåne 1968 lands-
rådip inungnik ikiuiniardlune sulivfe-
Karfit Kalåtdlit-nunånitut ingerdlata-
rilerpai. landsrådip forretningsud-
valgiata Københavnime sulivfeKar-
fingnik tigusinigssaK OKaloKatigissuti-
gititdlugo kalåtdlit méi'artåinik ikiui-
niaKatigit Kinuvigisimavai suliaming-
nik ingerdlatsinarKuvdlugit, lands-
rådivtaordlo kigsautigisimavå peKati-
gigfiup ingerdlatsinine mérårKat a-
ngerdlarsimavfinik „Amaut“inik ta-
pertaKartilisagai, tamåko sananeKar-
taraluarput nålagauvfingmit akili-
gauvdlutik. peKatigigfiuvdlo måna a-
ngerdlarsimavfik „Amaut“ Nungmi-
toK ingerdlatarå.
sion„ og i dag koster skibene ca. 2
miil. kr. pr. stk. Prisen er i dag 8,5
millioner.
UDBYGNING OG NYANLÆG
Men fisken skal jo behandles i land,
og her foreligger en detaljeret plan for
udbygningen af de bestående og nye
anlæg. I Frederikshåb skal anvendes
ca. 26 miil. kr., hvoraf 13 mili. til ud-
bygning af produktionsanlægget, om-
og nybygningsarbejder, inventar, fry-
semaskineri og et fiskemelsanlæg. Der
skal laves en trawlerkaj til godt 8
miil. kr. og serviceanlæg med red-
skabslagre for 4,5 mili. kr. samt et
skælisværk og en skibsprovianterings-
forretning.
Til udbygning af Godthåb er afsat
godt 17 mili. kr., hvoraf 8 miil. skal
anvendes til udvidelse af det nuvæ-
rende produktions- og påbegyndelse
af liggekajer. Desuden skal der laves
et vodbinderi til 4 miil.
I Sukkertoppen skal anvendes 23
mili. Det nuværende anlæg skal ud-
vides for 12 miil., hvoraf 7-8 miil. skal
bruges til fabrik, folkerum og admi-
nistration og 3-4 mili. til frysemaski-
neri og produktionsinventar. Til påbe-
gyndelse af liggekajer er afsat 7,5
miil. og til skælisværk m. m. 3,7 miil.
I Holsteinsborg skal investeres for
21 mili. kr., 11 miil. til industrianlæg,
bl. a. maskinpilleanlæg til rejer, udvi-
delse af fryselager og produktionsan-
læg og et fiskemelsanlæg. Til trawler-
kaj skal bruges 7 mili. og til skælis-
værk, skibsproviantering m. v. 3 miil.
EFFEKTIVT HELE ARET
For de fire byer betyder det, at der,
når planen er gennemført vil være
skabt tilfredsstillende forhold for et
effektivt havgående fiskeri hele året.
Der vil endvidere være mulighed for,
at en rimelig del af byernes befolkning
vil kunne få stabil helårsbeskæftigelse
Noteveksling om
overflyvningerne
Efter forhandlingerne mellem den
amerikanske og den danske regering
om et tillæg til overenskomsten af 27.
april 1951 om forsvaret af Grønland
er der indgået en aftale, der vil få
form af en noteveksling, efter hvil-
ken USA forpligter sig til ikke uden
den danske regerings samtykke at op-
lægge kernevåben i Grønland eller
overflyve Grønland med fly, der med-
fører kernevåben. Om forhandlinger-
ne, der blev ført som følge af flyve-
ulykken i Thule, er der udsendt føl-
dende pressemeddelelse:
På baggrund af flyveulykken i Thu-
le instruerede regeringen ambassadø-
ren i Washington om overfor den ame-
rikanske regering at rejse spørgsmå-
let om sikring af, at dansk atompoli-
tik som angivet i folketingets motive-
rede dagsorden af 8. februar opret-
holdes i Grønland. Under drøftelserne
har ambassadøren bekræftet Dan-
marks atompolitik som udtryk i fol-
ketingets dagsorden, hvorefter der
ikke må oplagres kernevåben i Grøn-
land eller flyves med sådanne våben
i grønlandsk luftrum. Der findes, som
tidligere meddelt, ikke kernevåben i
Grønland, og overflyvning af Grøn-
land med sådanne våben finder ikke
sted. Resultatet af drøftelserne i
Washington skaber overensstemmelse
mellem forsvarsaftalen af 1951 og
dansk atompolitik, og deres folkeret-
lig sikkerhed for denne politik respek-
teres i Grønland“.
En 0 rigere —
en mile længere
Jordens nordligste landpunkt er et
stykke Grønland. Men det ligger slet
ikke der, hvor kortet påstår, det skal
ligge. Det drejer sig om Kap Morris
Jcsup i det nordligste Nordgrønland.
Påstanden stammer fra en gruppe
polarforskere under ledelse af austra-
lieren David Humphreys, der efter
målinger på stedet, og efter at målin-
gerne er blevet behandlet af en data-
maskine i USA, siger, at Kap Morris
Jesup ligger 12 miles længere mod
øst og en mile længere mod nord,
end nutidens kort påstår.
„Berlingske Tidende" skriver, at de
yderligere meddeler, at lokaliteten
ikke som antaget ligger på en halvø,
men på en 0. Danmark og Grønland
er altså blev en 0 rigere og en mile
længere, hvis det ellers har nogen be-
tydning.
Det er i håb om sidstnævnte, vi
bringer meddelelsen.
i fiskerindustrierne. De vil i de tre
af byerne tilsammen kunne helårsbe-
skæftige omkring 400 mennesker, mens
Godthåb udbygges til den dobbelte ka-
pacitet. Alt i alt skulle eksporterhver-
vet give beskæftigelse til ca. 2000 men-
nesker i åbentvandsbyerne.
Men planlæggerne har heller ikke
glemt Jakobshavn og Christianshåb.
Her skal anvendes godt 15 miil. kr. til
maskinpilleanlæg og — som noget nyt
— anlæg til fremstilling af rejemel.
Til service og skibsproviantering skal
anvendes godt 2 mili. kr. Når udbyg-
ningen i Diskobugten er afsluttet, vil
man kunne beskæftige hele flåden
hele sæsonen uden at skulle foretage
rationering.
I den tidligere femårsplan havde
man afsat beløb til mindre anlæg i
Nanortalik og Julianehåb, men da re-
jeforekomsterne er stærkt på retur, er
beløbene udtaget af planen. Man havde
også planlagt en udvidelse af fabrik-
ken i NarssaK, men planen er udsat på
grund af den voldsomme reduktion af
fårebestanden.
Kuånerssuarne Kiv-
dlerineKaririsaoK
aulajangerKémerneKarpoK kingu-
mut Narssap encåne Kuånerssuarne
uranisiordlune KivdlerineKandlisa-
ssok. nautsorssutit måna tikitdlugo
suliarineKarsimassut maligdlugit ura-
ne 4000 tons migssingat KåKame nav-
ssågssauvoK, ilimagineKarpordle sule
angnertunerussumik navssågssaKåsa-
SSOK.
atomip nukinganik misiligauvfik
Risø-mitoK aussamut nunavtinukar-
titsiniarpoK KivdlerineKalersinago mi-
sigssuisitsiumavdlune. misigssuissug-
ssat påsiniåsavåt Kuånerssuarne Ka-
noK uraneKartiginersoK, tamatumalo
kingorna aitsåt KivdlerineKalisaoK.
1958-ime Kivdlerinerit itisumik Kiv-
dlerineKartarsimångitdlat. — Kivdle-
rinerit måna ingerdlåneKalersugssat
KåKaK putuvdlugo ingerdlåniarneKar-
put, civilingeniør Emil Sørensen, Ri-
sø-mérsoK ingeniørit avisiånut taima
OKarpoK.
Kivdlerinigssat 5 mili. ler. migssili-
ordlugo akeKåsangatineKarput, Kiv-
dlerutinik nutånik pisårnigssaK tama-
tumane akitsorsautausimavdlune.
Kuånerssuit KåKåta eneå soKutigi-
neKaleralugtuinarpoK påsineKarmat
uranip saniatigut avdlanigtaoK aug-
titagssaKartoK, sordlo niobium åma
eudalit zirkoniumimik imaKardluar-
tOK, tåuna atorneKartarpoK atomilior-
fingne reaktorip tankisa sananeKar-
neråne avdlanilo ingnermik pitame-
Kartugssåungitsune.
Emil Sørensen isumaKarpoK Kuå-
nerssuarne augtitagssaK tonsitut OKi-
maitsigissoK uranimik akuitsumik 250
gram migssiliordlugo angnertutigi-
ssumik pigssarsivigineKarsinaussoK.
uranisiorfingne avdlane KaKutiguinaK
uran iluaKutiginiarneKartarpoK 1000
gramimik pigssarsissoKarsinaugångat
tonsimut. uranisiulemigssaK ingminut
akilersinåusaoK aitsåt augtitagssat
avdlat Kuånerssuarnitut angnertujår-
pata.
sermerssuaK amerikamiunit
pisiarineKartarpoK
Jyllandspostenip nalunaerutå ma-
ligdlugo Kavdlunåt New Yorkime a-
tåssuteKautaisa Kutdlersåt G. F. K.
Harhoff ilungersutigingnigtuvdlune
Kavdlunåt niorKutigssiainik amerika-
miunut niorKutigingningniartuvoK, tå-
ssa Kavdlunåt amerikamiutdlo aku-
nermiliutorinardlugo, avisivdle ag-
dlautigisså maligdlugo Kalåtdlit-nu-
nåta sermerssuanik niorKuteKarniar-
neK tåussuma tamåt nangminerssuti-
galugo sulissutigisimavå.
KGH suleKatigalugo Harhoff-ip ser-
merssuaK amerikamiut tingmissartor-
titseKatigissuinut Pan American-imut
(nunarssuarme angnerssaussumut) u-
kiumut 750 tons tunissartagarilersi-
mavå.
tingmissartortitseKatigissuitdlo ser-
merssuaK sumut atortarpåt? Atlanti-
koK Kulautdlugo ilaussut imeruersau-
tigssamingnut nigdloKutigissarpåt, i-
migagssartik sermerssuaminertaler-
neKarångat ilångutdlugo navsuiautitå
naKitåinaK pissarpåt, tåssane nalu-
naersimassarpoK sermeK New Yorki-
mit 2500 milesinik ungasingnerussu-
mit aggiuneKarsimassoK. sermeK si-
låinartårarpagssuaKarpoK, sermivdlo
aulerneragut putdlartåncat serKortu-
nguamik Kaerartarput.
Pan Americanip ugpernarsausertar-
på ilumut sermeK ukiut 2000 sivner-
dlugit pisoKåussuseKarmat — tåssa
Kristusip sujornanitdle. sermeK tåu-
na akuitdluinarpoK, floureKarane,
kloreKarane baktériaKarnanilo, nav-
suiéume agdlagsimassarpoK.
11