Atuagagdliutit - 06.06.1968, Síða 18

Hvad har jeg
gjort for Grønland?
— Har jeg givet mine grønlandske kolleger nogle ideer og impulser
i de år, der er gået, så ville jeg være glad, udtaler programredaktør Peer
Møller, som nu forlader Grønland efter syv år ved Grønlands Radio.
En kendt og skattet medarbejder
ved Grønlands Radio, programredak-
tør Peer Møller, forlader Grønland i
løbet af sommeren efter at have vir-
ket heroppe i godt syv år. Peer Møller
var på nippet til at komme med Eigil
Knuth på hans ekspedition til Peary-
land sidst i fyrrerne, — men kom alt-
så ikke med. I stedet skaffede Knuth
ham i forbindelse med den daværen-
de chef for Kortbølgeafdelingen i Dan-
marks Radio, magister Jens Rosen-
kjær, og hos ham indledte Peer Møl-
ler, som er journalistisk uddannet, sit
radioarbejde, som altså skulle vise sig
at bringe ham til Grønland en skønne
dag.
I Kortbølgeafdelingen mødtes han
nemlig med redaktør Kr. Lynge og
sammen lavede de en lang række ud-
sendelser til Grønland. Efter nogle års
program-administrativt arbejde i Dan-
marks Radio fik Peer Møller så chan-
cen for at komme til Grønland, og for
syv år siden kom han til Godthåb som
udlånt fra Danmarks Radio.
Det har været uundgåeligt, at Peer
Møller satte sit præg på udsendelserne
i Grønlands Radio. I 3—4 år var han
den eneste dansksprogede medarbej-
der ved radiofonien i Godthåb, og et
år var han chef for radioen under ra-
diofonichef Frederik Nielsens per-
mission.
MAN ER FAKTISK DET HELE
Den normale kontraktperiode er to
år, men Peer Møller blev heroppe i
godt syv år. Og på spørgsmålet om,
hvorfor han blev så længe, svarede
han:
— Jeg synes, at to år er for lidt, —
og reelt skete der i øvrigt det, at Frede-
rik Nielsen rejste på permission i et
år, og så sad man der og kom mere
og mere ind i arbejdet, også det ad-
ministrative. Og forresten går der jo
nogen tid, før man falder til.
Jeg synes årene i Grønland har væ-
ret vidunderlige. Man har fået lov til
at prøve så mange ting. Man er fak-
tisk det hele. Foredragsholder, repor-
ter, manuskriptforfatter, underhold-
ningsmand. Man påtager sig alt fore-
faldende arbejde, som det hedder. Det
lærer man noget af — og jeg håber,
det bliver ved med at være sådan ved
Grønlands Radio, selvom staben vok-
ser. Der er brug for alsidighed, — jeg
tror, min journalistiske uddannelse
har været en god baggrund for mit ar-
bejde i Grønland. Og også mine grøn-
landske kolleger lægger vægt på den
journalistiske side af arbejdet. Jo,
heldigvis vokser den grønlandskspro-
gede stab. Det giver jo radioen mere
vingefang. Medarbejderne skal have
mulighed for at rejse ud i landet. Det
skal ikke være Godthåb radio. Vi må
ud og hente inspiration og udsendel-
ser fra andre steder på kysten.
SPROGET — EN HINDRING
— Det har nok været en stor be-
lastning at skulle stå for alle dansk-
sprogede udsendelser?
— Det synes jeg egentlig ikke, og
det har været en stor hjælp, at vi får
programmer fra Danmarks Radio. Men
man kan naturligvis ikke undgå at
bryde hjernen for at finde på, hvad
der nu skal udsendes, men netop dét
giver jo den ugentlige programlæg-
ning sin særlige spænding og charme.
Det er en ordentlig bunke program-
mer, man har fået sat til papiret i lø-
bet af de syv år. Men alligevel, —
som dansksproget medarbejder ved
Grønlands Radio stiller man sig nu og
da det spørgsmål: Har man været til
nogen nytte i den tid, man har været
ved Grønlands Radio?
Sproget har jo været en hindring.
Altså dette, at man ikke kan det. In-
den jeg kom herop, havde jeg tænkt
på at lære grønlandsk og snakket al-
vorligt med Kristoffer Lynge om det.
Mere blev det ikke til. Der var ikke
tid. Og jeg tror, at dette at lære grøn-
landsk tager tid. Men ærlig talt var
det ofte helt pinagtigt under rejser
nordpå eller sydpå at man ikke kunne
snakke med befolkningen på de små
steder. Man var kommet hinanden me-
get mere ind på livet. Men smilene på
et udsted er også gode at tage med sig
hjem. Der er også noget andet, som
ofte har pint mig. På de ugentlige
programmøder sidder man som den
eneste dansksprogede — men samtale-
sproget er alligevel dansk. For min
skyld. Det er et stort offer fra mine
grønlandske kollegers side, et offer,
jeg er taknemmelig for.
SMILET — EN GOD MIKSTUR
— Hvilket område i radioarbejdet
har De været mest glad for?
— Jeg er mægtig glad for at lave
børneudsendelser. Og så er det mor-
somt at møde sine små lyttere på ga-
den bagefter og diskutere udsendelsen
med dem. Når jeg snakker til børn i
radioen bruger jeg aldrig manuskript.
Det gør jeg forresten sjældent, for jeg
kan godt lide improvisationen. Det er
måske en slags dovenskab — men i
virkeligheden ligger der et „indven-
digt" stykke arbejde forud. Noget med
at koncentrere sig voldsomt og trave
op og ned ad gulvet. Men jeg tror, im-
provisationen giver et mere naturligt
sprogbrug. Alle de dyre og fine ord,
som ellers ville have stået i manu-
skriptet, skrælles helt væk og man
kommer ned på jorden. Det tror jeg
ikke mindst børnene har glæde af.
I udsendelserne „På tomandshånd"
har jeg mødt mange sjove mennesker
i en direkte kontakt. Jeg tror ikke på
samtale gennem tolk — altså i radioen.
Der må ikke være nogen forstyrrende
momenter. Det skal være så fortroligt
at også mikrofonen glemmes. Så sker
der noget, hvis man ellers kan stille
de rigtige spørgsmål.
— I radioarbejdet kan man vel ikke
undgå at blive udsat for kritik?
— Radioen vil altid være udsat for
kritik, men jeg synes, at der er for lidt
kritik fra grønlandsk side. Danske, som
kommer fra tre programmer og TV,
kritiserer ofte og er f. eks. irriteret
over de afbrydelser, som de grøn-
landsksprogede udsendelser er for dem.
Femårsplanen fra 1968-72 har et om-
fattende institutionsbyggeri på pro-
grammet. Folkeskolen tegner sig na-
turligvis ligesom tidligere for en væ-
sentlig del af beløbet, ialt 131 miil. kr.
Den næststørste investering gælder
børneinstitutioner, 40 miil. og derefter
kommer idrætsanlæg til 20 miil. Re-
sten fordeles på en række andre insti-
tutioner, som hører med til den grøn-
landske dagligdag.
Skolebyggeriet i Grønland har hid-
til været præget af nødløsninger med
opførelse af skolebarakker og små,
billige normalklasseværelser uden fag-
lokaler. Kun i de fem største byer er
skolerne blevet forsynet med fagloka-
ler af betydning, men også her har
byggeriet ligget langt fra de stan-
dardkrav, der stilles i Danmark. I
Godthåb f. eks. har man kun een lille
gymnastiksal til 1500 elever, og i Suk-
kertoppen har man slet ikke nogen
gymnastiksal. Den er blevet indrettet
til normalklasseværelser som nødfor-
anstaltning.
Siden 1960 er antallet af børn i den
skolepligtige alder næsten blevet for-
doblet, og stigningen ventes at fort-
sætte. Elevtallet vil vokse fra ca. 8.700
til 10.500 eller med ca. 20 pct. i de næ-
ste fem år. Stigningen i børnetallet vil
i virkeligheden kræve opførelse af ca.
80 normalklasseværelser med tilhø-
rende faglokaler og birum af forskel-
lig art.
Samtidig med, at elevtallet i 1.-7.
klasserne stiger, er der behov for fort-
sat udvidelse af antallet af børnehave-
klasser og af undervisningen efter den
skolepligtige alder.
I det kommende skoleår forventer
skoledirektøren et elevtal på 750 i bør-
nehaveklasserne med under 200 i 1965
og godt 950 elever i 8.-10. klasser og
reallinien mod ca. 440 i 1965. Hertil
kommer 350 elever, som sendes på
efterskoler i Danmark.
Og hvad skal der så bygges? Lidt
over halvdelen af de 131 miil. kr. skal
anvendes til skolebyggeri i de fire
åbentvandsbyer. Man sigter på skole-
typer, der kan rumme 700 elever i
28-30 normalklasseværelser, to børne-
Men det er jo nu engang Grønlands
Radio — og forresten vil vi som et for-
søg til vinter indføre een ugentlig rent
dansksproget aften og to rent grøn-
landsksprogede, mens de øvrige afte-
ner får en programfordeling som hid-
til. Det er vanskeligt hver eneste aften
at ramme det rigtige, så kritik vil der
altid være.
En udsendelse, vi havde glæde af,
var weekend-journalen. Folk har væ-
ret næste for begejstrede for disse lidt
frække og nærgående udsendelser,
hvor vi var ironiske i vores behandling
af aktuelle personer og begivenheder.
Det var sjovt at lave, men hvor tog
det meget tid. Gerne en 10-15 timers
arbejde for sådan en weekend-journal
på 30 minutter.
Men jeg kan altså ikke lade være
med at stille mig det spørgsmål: Hvad
har jeg gjort for Grønland? Men har
jeg givet mine grønlandske kolleger
nogle ideer og impulser i de år, der er
gået, så ville jeg være glad. Og for-
resten glædede det mig, at der opstod
en grønlandsk underholdningsudsen-
delse inspireret af weekend-journalen.
Det var afgjort en ny form udi det
grønlandske, men tænk også hvor
mange ubetrådte stier, der endnu er,
og som mine grønlandske kolleger kan
betræde i de kommende år.
— De har gjort meget for under-
holdningsudsendelserne?
— Måske ikke nok for de tager så
megen tid. Men jeg kan godt lide disse
udsendelser. Det er dejligt at få folk
til at le. Det har jeg kunnet lide lige
siden jeg var en lille dreng og lavede
cirkus i baghaven. Smilet og latteren
er en god mikstur mod polar-kulden.
haveklasser, 5-6 lokaler til særunder-
visning og en række andre lokaler, læ-
rerværelse, lokaler til biologi, natur-
lære, træ- og metalsløjd, formning,
skolekøkken, håndgerning, sang, lek-
tielæsning, bogudlån og to gymnastik-
sale. Denne skoletype er en kopi af
den, der kendes i Danmark.
I Godthåb skal der opføres to nye
skoler af denne type og de bestående
to skoler skal udbygges: Dog skal man
kun have en gymnastiksal, da man
regner med, at den ny idrætshal i
byen kan tage en del af eleverne.
I Holsteinsborg skal skolen også
udbygges efter de nævnte retnings-
linier, hvortil kommer en ny skole i
slutningen af femårs-perioden. Des-
uden skal man have et kollegium med
50 pladser.
I Sukkertoppen og Frederikshåb ud-
bygges de nuværende skoler, og i 1972
og 73 begynder man at opføre nye sko-
ler. Man forudser, at lokalesituationen
kan blive særdeles vanskelig i begge
byer, inden de nye skoler er færdige.
I Julianehåb og Egedesminde venter
man ikke samme vækst i elevtallet.
I Egedesminde er skolen ved at være
tilfredsstillende udbygget, og i Ju-
lianehåb skal foretages udvidelser, så
forholdene skulle blive nogenlunde til-
fredsstillende.
Skolerne i Jakobshavn, NarssaK og
Christianshåb vil få så store elevtal,
at en udbygning er nødvendig, men
det vil ikke være økonomisk overkom-
meligt at foretage en fuld udbygning
af skolerne. Enkelte etaper må vente
til efter femårsperiodens afslutning.
Det drejer sig om gymnastiksal og
aula og måske et par faglokaler, men
manglerne skulle ikke gå væsentligt
ud over undervisningen.
I de øvrige byer i fangerdistrikterne
og i fiskeridistrikterne, Nanortalik,
Godhavn, K’utdligssat, UmånaK, Uper-
nivik osv. bliver elevtallet ikke til-
strækkeligt stort til, at der kan etab-
res 8.-10. klasser. Man har dog afsat
8 mili. kr. til forbedringer m. v. og 15
mili. kr. til forbedringer i bygderne.
Desuden skal der opføres elevhjem
med ialt 90 pladser i UmånaK, Uperni-
Og det har virkelig glædet mig, at folk
langs kysten har f. eks. mine nytårs-
revyer liggende på bånd og af og til
tager dem frem for at grine lidt. Har
man på den måde været med til at
bremse pip og kuller lige i starten, så
er de viser ikke skrevet og sunget
forgæves.
BLOMSTER OG HØNS
At drive havebrug er en af Peer
Møllers mange interesser. De fleste i
Godthåb kender Peer Møllers have og
beundrer den. At anlægge en mønster-
have i Grønland og specielt i Godthåb
er ingenlunde en let opgave. Som be-
kendt har Godthåb et meget barskt
klima, men til trods herfor er det
lykkedes for Peer Møller at drive en
have, der kan måle sig med en møn-
sterhave i Diskobugten, der har et me-
get gunstigere sommerklima end Godt-
håb.
— Mønsterhave og mønsterhave. Det
med haven kom tilfældigt, fortæller
Peer Møller. Først boede jeg i etage-
hus, men da jeg flyttede til et enfa-
miliehus, indhegnede jeg grunden om-
kring det. Uden at spørge nogen først.
Jeg kørte jord ned fra fjeldet i trille-
bør og såede græs. Og vandede det, og
græsset kom op. Masser af gange har
jeg tømt min vandtank for at få haven
til at gro. Nogle vil måske synes, at
det er noget pjat at prøve at få tuli-
paner til at gro på friland i Godthåb.
Men det er sjovt at få blomster til at
gro. Og hvad betyder det, at påske-
liljerne her i Godthåb først blomstrer
til Set. Hans?
Folk er helt betaget af at se tulipa-
ner blomstre på friland, men mange
vik og Angmagssalik kommuner og la-
ves en udvidelse af elevhjemmet i
Thule.
I Godthåb skal der opføres en cen-
tral fagskole med plads til 180 elever,
heraf 134 kostelever. På skolen skal
der være teknisk skole med undervis-
ning i en række håndværksfag, spe-
cialarbejderskole for unge fra bygge-
og anlægsvirksomhed, maritim skole
for kyst og sætteskippere, fiskere og
arbejdsledere og indledningskursus for
HK-lærlinge.
Blandt de andre institutioner, der er
på femårs-planen med større beløb
kan nævnes sundhedsvæsenet. Dron-
ning Ingrids hospital skal udbygges,
og der skal opføres nye sygehuse i
Narssas og Julianehåb, og sygehuset
i Jakobshavn skal udvides. Der skal
opføres en sygeplejestation i Kangat-
siaK og i en række byer skal tand-
klinik-kapaciteten udvides. Det sam-
lede beløb til sundhedsvæsenet udgør
33,7 mili. kr. Som noget nyt kan næv-
nes, at man på landshospitalet ønsker
opført en psykiatrisk afdeling til 6,3
miil. kr.
Til den grønlandske kirke er afsat
9,3 miil. kr. Der skal bygges nye kir-
ker i Christianshåb, Godthåb, Juliane-
håb og Frederikshåb. Hver kirke vil
koste godt 2 miil kr.
Politiet figurerer beskedent med 4,4
mill. kr. Der skal bl. a. anskaffes en
politikutter og opføres politikontorer
i NarssaK, Christianshåb og Egedes-
minde.
Til forsamlingshuse er afsat 9,5 mill.
Der skal opføres forsamlingshuse i
Frederikshåb, Sukkertoppen, Chri-
stianshåb, Godhavn, Upernivik, Ang-
magssalik og Scoresbysund. Forsam-
lingshuset i Julianehåb skal udvides
og moderniseres.
Landskassen og forsamlingshusfor-
eningerne skal betale 20 pct. af ud-
gifterne, mens staten yder resten som
lån til meget lav rente.
Til idrætspladser er afsat 20 mill. kr.
Godthåb får som bekendt en idræts-
hal, og Julianehåb, Holsteinsborg og
Egedesminde får fodboldbaner. I 1971-
72 skal der bygges en idrætshal i Hol-
steinsborg, hvor man har startet en
indsamling for at tilvejebringe de
midler, som i henhold til reglerne skal
skaffes lokalt. Endnu en by vil kunne
få en idrætshal, hvis der udfoldes et
lokalt, økonomisk initiativ. Man har
fra statens side afsat de fornødne
midler, men hvem skal have idræts-
halen? Det afhænger af, hvem der
skaffer det beløb, der er forudsætnin-
gen for statens hjælp.
Til børneinstitutioner er afsat 40
mill. kr. Der skal opføres 7 vugge-
stuer og 12 børnehaver, nogle dagin-
stitutioner og et hjem for tilpasnings-
vanskelige børn. Der er også afsat
penge til legepladser, til fire nye lær-
lingehjem og — i Holsteinsborg — et
hjem for unge kvinder.
I 1970 vil der være alderdomshjem i
samtlige grønlandske kommuner, men
mange af dem skal forbedres.

anGlI
ANGLI llugdleK pltxaussoK
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
nkiorparn-
jugssnarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
taraimavngut!
Fabriksny lastvogn sælges
På grund af indtrufne omstændigheder sælges 1 stk. Dodge lastvogns-
chassis, model D 406/175, med Perkins dieselmotor, 5000 cm3, 100 hk, med
5-trinsgearkasse, hydraulisk vaeuumforstærkede bremser, 2-gears bagtøj,
hvoraf man blokerer det lave gear således, at vognen bliver egnet til kør-
sel i bakket og dårligt terræn. Originalt 3 personers førerhus med varme
og defroster. Gummimontering: 7 stk. 825X20. Vognen er forsynet med
bagtippelad, fabrikat Dapa, med jernplade i bunden. Længde 3,5 meter
bredde 2,4 meter, side 50 cm, smække 60 cm. Pris for vognen frit leveret
på kaj købers bopæl i Grønland kr. 43.600. Der er mulighed for at opnå
erhvervsstøttelån såfremt betingelserne iøvrigt er opfyldt for långivning.
Skriftlig eller telegrafisk henvendelse til kæmneren i Upernivik.
318 mill. kroner til
nye institutioner
Folkeskolen tager broderparten af beløbet.
18