Atuagagdliutit - 06.06.1968, Side 19

tror, at de er af plastic. Men det er da
dejligt at kunne binde sin kones bru-
debuket af blomster, der har groet i
Grønlands jord. Tænk, hvis alle hus-
ejere fik lov at indhegne deres grund
med et pænt, hvidmalet stakit, skaf-
fede jord og såede græs. Godthåb ville
komme til at ligne Julianehåb.
Selvom jeg snart rejser, har jeg
gjort asters og afrikanske morgenfruer
klar til udplantning. Og tulipanerne er
godt på vej. Og i væksthuset blomstrer
akkelejer og franske anemoner.
—■ De er også hønseejer?
— Ja, det var ihvertfald ikke noget,
log havde regnet med at skulle blive,
da jeg rejste herop. Haven og hønsene
er interesser, Grønland har givet mig
hvor mærkeligt det end kan lyde.
Nu har jeg 12 høns — og nogle af dem
stammer fra æg, jeg i sin tid fik af
Stefansson i K’ontut. Æggene blev
skyndsomt sejlet til Godthåb og puttet
1 en udrugningsmaskine på marine-
biologstationen. Men hønsene er ellers
af let blandet italiensk oprindelse.
Høns er herlige væsener at snakke
uued. Nogen af dem er meget tamme
Indlandsis
eksporteres
til Amerika
Ifølge „Jyllandsposten" gør den dan-
ske generalkonsul i New York, G. F.
K- Harhoff et enormt arbejde for at
introducere og sælge danske varer til
amerikanerne. Som oftest er han blot
formidler mellem en dansk producent
°g amerikanske aftagere, men i spørgs-
målet om Grønlands indlandsis, skri-
ver bladet, må han nok tilskrives hele
eeren for, at en noget særpræget
eksport er kommet i gang.
I samarbejde med Den kongelige
grønlandske Handel er det lykkedes
generalkonsul Harhoff at få det ameri-
kanske luftfartsselskab Pan American
(verdens største) til at aftage 750 tons
af Grønlands indlandsis årligt.
Og hvad bruger så flyveselskabet
indlandsisen til: Den får passagererne
i de kolde drinks som serveres på at-
lantruterne. Samtidig får de en lille
duplikeret skrivelse fra generalkonsu-
latet, der fortæller, at isen er hentet
2500 miles fra New York. Isen er fyldt
med luftbobler, som gennem lang tids
stort tryk er blevet presset ind i sneen,
°g når isen smelter frigives boblerne
med en smeldende lyd.
Pan-American garanterer, at isen
mindst er 2000 år gammel — altså fra
or Kristi tid. Den er absolut ren og
indeholder hverken flour, klor eller
bakterier, slutter skrivelsen.
og spankulerer gerne konserverende
rundt i stuerne. Jeg har engang lavet
en børneudsendelse om mine høns.
Børnene har jo forresten ikke altid
været lige gode ved dem, men jeg
prøvede i udsendelsen at fortælle bør-
nene, at høns er levende væsener lige-
som os. Og hønsene gav mig ret.
RADIOEN SOM FORMIDLER
— De har ikke haft problemer med
at få fritiden til at gå?
— Nej. Jeg har fået læst mere end
nogensinde i mit liv i de år, jeg har
været her. Og så har jeg fået snakket
meget om Grønland. Der er jo faktisk
ikke et selskab heroppe, hvor der ikke
på et eller andet tidspunkt opstår en
voldsom diskussion om et eller andet
grønlandsk emne. Det er jo det sjove
ved dette samfund. Man er så nær
inde på det altsammen. Hvis man
boede i Herlev, ved jeg ikke, hvorme-
get man ville interessere sig for netop
Herlev. Heroppe er tingene meget
mere nærværende og vedkommende.
Man kan ikke undgå at tage stilling
til problemerne. Man kan ikke nøjes
med at tænke på sit eget lille område.
På den anden side: jo længere man
har været her, des sværere får man
ved at tage stilling.
— Radioen er det rette forum til at
skabe debat om tingene?
— Ja, radioen burde være med i
langt højere grad, og det er for dårligt,
at Grønlands Radio ikke kan høres
overalt. Det er, som om man slet ikke
rigtigt har gjort sig klart, hvilket in-
strument radioen er. Jeg mener fra
administrationens side, fra myndighe-
derne og ministeriet. Ganske vist er
lytteforholdene vitterligt blevet dår-
ligere med årene, men man burde for-
længst have sat ind på at skabe lytte-
muligheder overalt i Grønland.
Uden radioen har man ikke mulig-
hed for at tage del i den aktuelle debat
og for overhovedet at følge med. Jeg
tror, at mange misforståelser kunne
være undgået i disse udviklingår, hvis
radioen virkelig havde kunnet høres.
Noget andet er, at man også i langt
højere grad fra administrationens side
burde bruge radioen som formidler,
som popularisator af administrationens
snirklede kundgørelser, som jo vit-
terligt vedrører alle, der bor her i
dette land. Men som ofte forbliver
dybe hemmeligheder, fordi de simpelt-
hen ikke forstås. Her kan radioens
folk, som kender radioens midler og
udtryksformer, komme ind som meget
vigtige mellemled.
— Der har været kritik over, at ra-
dioen beskæftiger sig for meget med
fortiden?
— Jamen, der tages da også stilling
til nutidens problemer i radioen, selv-
om man også beskæftiger sig en del
med fortiden. Radioen er ung og dens
medarbejdere er unge mennesker, som
både skuer bagud og henter inspira-
tion i fortiden, og beskæftiger sig med
nutiden og fremtiden. Der er behov og
plads for det hele.
FAKTOR I FOLKEOPLYSNINGEN
— Tror De på grønlandsk TV?
— Det gør jeg. Det kommer en
skønne dag. Men radioen må udbygges
først. Jeg tror på TV som en virkelig
faktor i folkeoplysningen i Grønland
— hånd i hånd med radioen, som først
og fremmest må kunne høres både i
nord og syd og øst. Først radioens ud-
bygning — så TV. Ligesom i Norge,
der jo også er et bjergland.
— Hvordan føles det nu at skulle
forlade Grønland?
— Meget mærkeligt at skulle tage
afsted med en enkeltbillet i lommen.
Nu vender jeg tilbage til et samfund,
der er endnu mere forvirret, end da
jeg i sin tid rejste fra det. Jeg har
kunnet lide mit arbejde her. Det er
derfor, jeg er blevet. Grønland er jo
på mange måder et forbløffende land.
Tænk sådan en tur i sin sejldugsjolle.
Pilke torsk eller pille muslinger i
strandkanten. Og stege eller koge sin
fangst på stranden af en hile ø, hvor
man er gået i land og et øjeblik har
følt sig som en anden Christopher Co-
lumbus. En herlig oplevelse.
Det vil jeg komme til at savne me-
get. Og arbejdspladsen, — hele vek-
selvirkningen der, arbejdsrytmen. Hu-
set og haven, kammeraterne og ven-
nerne. Og man skulle være en skælm,
om man glemte den økonomiske fri-
hed, man endnu kan føle heroppe. Man
er ikke så forjaget heller, — så stresset.
Det er nogle af de bedste år af mit
liv, jeg har tilbragt heroppe, selvom
jeg naturligvis må indrømme, at mange
af de romantiske forestillinger, man
nærede om Grønland i sin tid, unæg-
telig er blevet bragt en hel del ned på
jorden i de forløbne år.
Julut.
På det evige forårs ø
I Las Palmas på Gran Canaria, 10 minutters gang fra badestranden er
min fuldt møblerede lejlighed med opholdsstue, 3 sovekamre, køkken
med køleskab, badeværelse med vaskemaskine, 2 balkoner og privat
tagterrassa med briks, bord og stole til leje fra 1. maj til 30. oktober for
600 kr. pr. måned til 3—4 rolige mennesker. Lejere for mindre end 2 mdr.
har ingen interesse. Samme sted kan en enkelt rolig mand leje et væ-
relse med køkkenadgang fra 1. november til 30. april for 250 kr. i måned-
lig leje. Pragtfuldt udsigt over byen, havnen, havet og de indtil 1500
meter høje fjelde.
Nærmere oplysninger ved skriftlig henvendelse til A. Lund-Drosvad,
Tersløsegaard, 4293 Dianalund, Danmark.
GRUNDLAGT 1841
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — vaj arit —
agdlunaussat — kitsat — kaluvnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut —
angatdlatinut kagdluss&unavårKutit — pugtaKutitdlo — angatdlémut agdlu-
naussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinvenfar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
Henstilling fra de
nordjyske borgmestre
om KGH’s placering
Ønsker landsdelens muligheder tilgodeset ved flytning af andre statslige
administrations- og forvaltningsorganer.
Efter alt at dømme rejste grønlands-
minister A. C. Normann 20. maj fra
Frederikshavn med en virkelig positiv
indstilling til Frederikshavn som even-
tuel fremtidig base for Den kongelige
grønlandske Handel, skriver „Frede-
rikshavn Avis“. — Men jeg må hellere
understrege, siger grønlandsministeren
i bladet, — at jeg ikke nærer nogen
speciel form for sympati for Frede-
rikshavn fremfor f. eks. Esbjerg.
Dagbladet „Land og Folk" skriver i
samme anledning: Kun ved en meget
forstærket indsats fra regering og fol-
keting vil det være muligt at bringe
indtjeningen, levefoden og beskæfti-
gelsesmulighederne i Vendsyssel på
højde med det øvrige land, mener de
ledende kommunalpolitikere i lands-
delen, der har sendt en „henstilling"
til statsministeren, folketingets for-
mand og ministeren for Grønland om
at Den kongelige grønlandske Handel
placeres i Frederikshavn.
Borgmestrene fra Skagen, Frede-
rikshavn, Sæby, Hjørring og Brøn-
derslev samt sognerådsformanden fra
Hirtshals mødtes forleden i Skagen og
drøftede fælles problemer. De ønsker
at gøre regering og folketing opmærk-
som på Vendsyssels særlige økonomi-
ske og beskæftigelsesmæssige vanske-
ligheder.
I henstillingen fremhæver kommu-
nalpolitikerne den store værdi, til-
førsel af statsinstitutioner ville få for
egnen. „I den aktuelle situaton vil vi
gerne støtte bestræbelserne for at få
Den kongelige grønlandske Handel
placeret i Frederikshavn. — Vi er
overbevist om, at en sådan placering
ikke alene vil komme Frederikshavn
til gode, men hele landsdelen", hed-
der det i henstillingen. Man ønsker
ligeledes, at landsdelens problemer og
muligheder i videst mulig udstræk-
ning tilgodeses i overvejelsen af even-
tuel udflytning af andre statslige ad-
ministrations- og forvaltningsorganer.
Ren-reservater
Store områder adskillige steder i
Vestgrønland skal udlægges som re-
servater for rensdyr. Renbestanden er
nemlig i voldsom vækst, men man
frygter, at der på et eller andet tids-
punkt kan blive tale om en ny ned-
gang. I en sådan situation finder man
det vigtigt, at dyrene har et fristed
i reservaterne.
Dr. phil. Chr. Vibe, Grønlands Zoo-
logiske Undersøgelse, vil til sommer
gennemrejse rendistrikterne og for-
handle med kommunerne om etable-
ring af reservaterne.
— Det er meningen, at en femtedel
af rendistrikterne i hver enkelt kom-
mune skal gøres til renreservater, si-
ger Vibe i „Kristeligt Dagblad". —
Her vil man altid kunne holde en min-
dre bestand i live, hvis det igen skulle
blive dårlige tider for renbestanden.
For øjeblikket er renernes antal stærkt
tiltagende, men hvis vi ikke etablerer
reservaterne i de gode tider, bliver
det aldrig gjort.
Kommunalbestyrelserne skal selv
afstikke grænserne for reservaterne i
henhold til en beslutning i landsrådet,
og man vil da vælge de fjernest lig-
gende områder ofte helt ind mod ind-
landsisen.
For ti år siden måtte man rejse et
par dage for at støde på rener, me-
dens der nu er så mange, at jægerne
blot kan sejle langs kysten og skyde
dem fra båden.
Den samlede renbestand er forment-
lig 30.000 eller flere.
A. E. SØRENSEN
REDERI
Svendborg
HOV!
DENPERDÆK 10®/o RABAT
LASTVOGNSDÆK 825 X 20 14 ply ......... kr. 398,00
I A.ST VOGNSDÆK 900 X 20 14 ply ...... kr. 460,00
Asger Simonsen . Industrivej . 4662 Hårlev
Telegramadresse: KVIKMEKANIK HÅRLEV.
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl I
- det gamle firma
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543 Specialister i flytning
Telf. (01) 27 As. 4301 til og fra GRØNLAND
Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLON emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
19