Atuagagdliutit - 26.09.1968, Side 3

Sidste ord om kulminen
er endnu ikke sagt
Regeringens økonomiudvall har udskudt spørgsmålet om kulminens nedlæggelse.
— Åbent brev til grønlandsministeren om, at afviklingen af K’utdligssat sker over
længere periode end fire år.
Det sidste og afgørende ord om K’utdligssat er endnu ikke sagt. Regeringens
økonomiudvalg har drøftet Grønlandsministerens indstilling om nedlæggelse af
minebyen, hvortil ministeren har søgt 43 miil. kr. til opførelsen af 200 boliger
i andre grønlandske byer til tilflyttere fra K’utdligssat. Der blev ikke truffet ende-
lig beslutning på økonomiudvalgets møde, og spørgsmålet blev udskudt til senere
behandling.
Landsrådet afviste fornylig David
Brobergs forslag om nedsættelse af
et udvalg til undersøgelse af K’utdlig-
ssats fremtid. Landsrådet vedtog i ste-
det, at arbejdet med kulbruddets af-
vikling er så langt fremme, at det
ikke bør ændres.
.. DERFOR — KÆRE
GRØNLANDSMINISTER ..
Diskussionen om kulminens frem-
tid er imidlertid ikke slut dermed.
inutigssarsiornikut
(Kup. sujutian.it nangitaK)
lersimavåt angatdlatimingnik arsår-
neKarnigssartik.
tamåna tungavigalugo KNAPP ilau-
ssortaminut nagsiussakarsimavok a-
perxutinut akissivfigssamik, påsiu-
mavdlugo landsrade ikiorsissutekar-
nigssamik kinuvigisavdlugo tunga-
vigssaKarnersoK. aperKutinut akissu-
tit tåuko tungaviusåput aulisartut ki-
nutigissånut sårugdlit aké kilumut 5
øremik nålagauvfingmit tapivfigine-
KarKuvdlugit. aulisartut kigsautigå-
taoK tapissuteKarnikut nekitagssat
aké åpartineKåsassut kg-mut 1,40 kr-
mit 1,00 kr-mut.
aningaussatigut
Dagen efter, at spørgsmålet bar væ-
ret drøftet i regeringens økonomiud-
valg appellerede folketingsmand og
medlem af Orøulandsradct Hans Jør-
gen Lembourn i et åbent brev til
Grønlandsministeren om at udskyde
eller opgive tvangsforflytningen af be-
boerne i K’utdligssat.
Hans Jørgen Lembourn har besøgt
kulminebyen i sommer, og han hæv-
der, at kommunalbestyrelsen i K’ut-
dligssat ikke vil flytte frivilligt, koste
hvad det vil. Lembourn opfordrer der-
for Grønlandsministeren til at ændre
beslutningen om nedlæggelse om kun
fire år, så afviklingen sker over en
længere periode.
Som begrundelse herfor anfører
Lembourn, at befolkningen er ulykke-
lig over at skulle flytte, at befolk-
ningsflytninger i Grønland erfarings-
mæssigt fører til tilpasningsvanskelig-
heder og tilbageflytninger, at der er
gode muligheder for oprettelse af bly-
og zinkminedrift i K’utdligssats nære
nabolog, at der i lang tid vil være
behov for grønlandsk kul, at produk-
tionen kan øges og blive billigere, da
der er fundet tykkere kullag, at ma-
skineriet er i orden og ingen investe-
ringer kræver og at det vil koste mere
i sociale udgifter at flytte befolkningen
end at bevare og forbedre dens eksi-
stensmuligheder på stedet.
— Derfor, kære Grønlandsminister,
slutter Lembourn sit åbne brev, lad
K’utdligssat leve endnu en tid. Det
vil være det menneskeligt og økono-
misk rigtige.
SKABT STOR FORVIRRING
Spørgsmålet om K’utdligssats frem-
tid blev i landsrådet fremdraget af
David Broberg, som på baggrund af en
nenvenaeise fra kommunalbestyrelsen
i K’utdiigssat støttede kommunalbe-
styrelsens ønske om, at mmebyens
fremtid tages op til overvejelse påny.
Dette ønske begrundes med, at nogle
mener, at bruadet vil kunne drives
rentabelt trods alt, og at man kunne
nære betænkeligheder ved at nedlæg-
ge et kulbrud, som i urolige tider kun-
ne oprethoiue en vis forsyning.
Der var imidlertid ingen stemning
for David Brobergs lorsiag. Lands-
rådstormand Erling Høegh oplyste, at
en række undersøgelser vedrørende
kulminens rentabilitet har givet nega-
tive resultater, og at nedlæggelse af
kulminen synes at være den eneste
rigtige udvej. Formanden sagde vi-
dere, at folketingsmedlemmerne Knud
Hertiing og Hans Jørgen Lembourn
har, skabt stor forvirring i K’utdlig-
ssat, fordi de har udtalt, at byens
fremtid ikke er afgjort. Disse udta-
lelser er i strid med de vedtagelser,
ue to politikere selv har været med
til at vedtage i Grønlandsrådet, hvor
man besluttede at indstille til Grøn-
landsmimsteren, at kulbruddet og
byen nedlægges i 1972.
— Vi, der sidder i dette landsråd,
må være hensynsfulde over for K’ut-
diigssais beboere og tage et fast stand-
punkt, sagde formanden. Det vil være
forkert at binde Kutdligssatterne på
ærmet, at der ved udsættelse eller ved
udvalgsarbejde kan skabes bedre kår
for dem.
Men K’utdligssat-spørgsmålet er her
med ikke afgjort, og dette vil uden
tvivl give eksplosivt brændstof til den
politiske debat om Grønland i den
kommende vinter.
Julut.
politit ajorssautigineKartut
ajornartorsiutit pitsångorsaivfiginigssåt pigalugtualerpoK, po-
litimesterimut sivnissoK OKarpoK
ajornartorsiutit
aulisarneK isumavdluarnartoKarpat-
dlångikaluakissoK, sule puissiniarneK
angnerussumik erKugausimavoK. dmit
tunissat taima upariarsimatigingmaia
pissuteKarpoK puissailatsinermik. pi-
niartut akigssarsiorfigisinaussait sule
angnikitdleriarsimåput dmit, akiler-
sorneKarnerat avdlangortineKarsi-
mangmat taimailivdlune atautsimut
issigalugo dmit 30 pct-imik akikitdli-
simavdlutik. ukiou sikordlungnera i-
maroKatårneralo pissutigalugo piniar-
tut KagssutaersertarsimaKaut, ima.ro-
Katårneranitdlo Kéruanut ualeraling-
nutdlo ningitagaersertarsimaKalutik.
puissiniarneK kinguariarsimaking-
mat ånilångatiginekalersimavok pi-
niartokarfingne inuit aningaussat tu-
ngaisigut angnertunik ajornartorsiu-
tekalerumårtut, igdlumut piniutinut-
dlo taorsigagssarsiamik akilersornerå-
nik kinguåutortugssauvdlutik. tai-
maingmat KNAPP piniartunut aper-
kutinik akissagssanik nagsiussakarsi-
mavok puissiniarnerup kinguariarne-
ra ugpernarsautigssakartikumavdlugo.
akissutit tamåko tungaviusåput pini-
artut tapivfiginekarnigssamik kinuti-
gissånut.
savautigdlit ukiok måna aulaja-
ngersimåput savårkat 10.000 tokora-
gagssatut tuniumavdlugit. tamånale
ima påsissariakångilak tåssa ukior-
dlugssup kingunere anigordluarne-
karsimassut. aussak måna panerner-
ssuak pissutigalugo ånilångatigine-
karpok ivigkanik ukiumut perkumau-
tigssanik nåmagtunik pigssarsissokar-
sinåusångitsok. taimaingmat ajutor-
nerssuak pivdlugo udvalgip kinutigi-
simavå ikiorsinerit sule ukiok atausek
atortinekaratdlåsassut.
Julut.
K’utdligssat . . .
(Kup. sujugdl. nangitaK)
mik påtsivérutitsisimassut okarsima-
gamik igdlokarfiup sujunigsså sule
aulajangivfiginekarsimångitsok. o-
kautsit tåuko akerdliunerarpai aula-
jangigkanut tåuko mardluk Grøn-
landsrådime pekatauvfigisimassåinut,
tåssa akuerinekarsimangmat nunavti-
nut ministerimut sujunersutiginekå-
sassok K’utdligssat inuerusimåsassut
1972-ime.
— uvagut landsrådime måne igsia-
ssugut Kutdligssarmiut soKutigitaitsu-
liungineruvdluta pissariarcarpavut, td-
ssa isumamik aulajangersumik er-
ssersitsivigalugit. kukunerusaoK Kut-
dligssarmiut isumavdlualugtisagaine
kinguartitsinikut sulilunit misigssuer-
Kigtugssamik udvalgiliornikut.
K’utdligssatdle pivdlugit aperkut
sule tåssa aulajangivfiginekavingilak
tamånalume sangminekartåsaguna-
kaok ukioro politikikut okatdlitarnig-
ssame.
Julut
uvdlune kingugdlerne 14-ine piner-
dlungniartarnerit amerdleriarnerisi-
gut politinik amigautekarnek aitsåt
taima okatdlisiginekartigilerpok. Ka-
låtdlit-nunåne tamarme pinerdlungni-
artarnerit amerdliartorput, polititdle
amerdliartornerat tamatumunga ma-
lerutingilak. Nup politékarfiane kut-
dlersaussok, politiunek Tage Laursen
nalunaerpoit, uvdlut 14-it ingerdlane-
råne igdlokarfingme bilinik 14-inik
autdlarussissokarsimassok. unungme
atautsime bilit arfinek-mardluk tig-
dlingnekarsimåput, tåuko ilagalugo
bile agssartussuak. bilit ilåt sapåtip
akunerane atautsime pingasoriardlu-
ne tigdlingnekartarsimavok.
pinerdlungniarnerit amerdlanerssue
pissutigalugit Nungme inuit atsiortit-
sivigssanik siaruartiterisimåput, tå-
ssuna atsiorkunekardlutik igdlokar-
fingme politit amerdlinekarnigssånik
tapersersuissut.
taima sulissutigingningniat pissuti-
giniarpåt kåumåme kingugdlerme er-
kigsivitdliortarnerit „inusugtorpag-
ssuarnit aserorteriniartunit tigdling-
niartunitdlo bilinik, angatdlatinik av-
dlanigdlo pilersinekartunik — åmalo
inungnik isumakångitsunik avkusi-
nerne ajortumériniartartunit". atsio-
katausimassut kommunalbestyrelse i-
lungersortumik kinuvigåt ajornartor-
siut tamåna sapingisamik piårtumik
iluarsiniarkuvdlugo.
su j usingnerussoK
eikarsautigalugo
politimesterimut sivnissaussok M.
Nepper-Chrisensen Atuagagdliutinut
okausekarpok, oktoberip autdlarkau-
tånit kalåtdlit politékarfisa inugta-
lersorniarnekarnerinik ajornartorsiu-
taussut iluarsinekarsinåusagunartut
sujunigssak ungasingnerussok eraar-
sautigalugo. — ajornartorsiut måna
atutok kangarssuardle ilisimanekar-
pok, nautsorssutigårput politingorniat
akigssausersornekarnerat oktoberip
autdlarkautånit atulersinekarumår-
tok, tamatumalo pitsånguatdlagtine-
karneratigut nautsorssutigårput a-
merdlanerussut politingorniartalisa-
ssut. måna tikitdlugo akigssarsiariti-
nekartartok angnikitsuinausimavok
kularnångitsumigdlo inusugtut ator-
fingmut tamatumunga pilerisårtarsi-
managit.
politiunek Laursen nalunaerpok, su-
jorna inuit 282 tigussarinekarsima-
ssut, ukiordlo måna uvdlok måna ti-
kitdlugo inuit 158 tigussarinekarsi-
mavdlutik. amerdlanerit aulakorner-
mik tigdlingniarnermik kisalo aula-
kordlune bilersimanermik pissuteaar-
tut.
politinut suliagssångortinekartune
amerdlanerpåt aserorterinermik pi-
ssutekartarsimåput amerdlåssutsimi-
kut årdlerissutausinauvdlutik. tåuku-
nunga atatitdlugo bilit tigdlitat tai-
nekarsimåput amerdlanerssait aseror-
nekartarsimangmata.
— uvdlut sut pilukårfiunerussar-
pat?
— mardlungornek, pingasungornek,
tatdlimångornek arfiningornerdlo.
— sapåt atausingornerdlo?
— uvdlut tåuko erkigsisimavfiussa-
kaut, tamåna pissutekarunarpok
filmerfiussaramik. taimailivdlutik i-
nusugtut sussagssaitalersarput avdla-
nut ajokutåungitsumik.
Kavdlunåt pissussarput
— inusugtut kisimik erkigsivitdlior-
titsissussarpat?
— inusugtut pinerdlungniakujung-
nernut pissugajugput, erkigsivitdlior-
neritdle åvdlat, kamåunerit nipilior-
neritdlo utorkaunerussunit ingerdlå-
nekartardlutik, ajoraluartumik amer-
dlanertigut kavdlunåt sulissartut i-
merniartarfingnisimanerisigut, tåssa-
nisimanermingnigdle nåmagingnigsi-
mångitsunik unuvdlo sivnerane su-
nigssamingnik nalussunik, pilersartu-
nik. tamåko katerssortarfingme inu-
sugtualuinait kitagtitdlugit ajokuser-
suiniartarput. tåssane piumassatsiå-
mingnik pilersarput, igtorutigisima-
ssaraluatik pigiungnaertaramikik pi-
ssusilersortardlutigdlo nangmingnek
iluarissartik maligdlugo. tåukunane i-
sumailersarsimagunarpok Kalåtdlit-
nunåne kanordlunit iliortokarsinau-
ssok inatsisit perugdluliunginigssamut
tungassut sugssåkiginardlugit.
— taimåitumik uvanga pingårtipara
imerniartarfit sivisunerussumik ang-
massalernigssåt, politiunek naggasi-
VOK.
politinik inugtaliniarnerup ajornar-
torsiutaunera pivdlugo politékarfing-
me pissortak okarpok, kåumatine ki-
ngugdlerne mardlungne inusugtut un-
tritiligpagssuit politékarfingmik ungu-
ssissarsimassut igdlorssuartånilo ase-
rorteriniartardlutik katitdlugit sisa-
mariardlutik. taima politékarfingmik
såssusseriarnerit pissarsimåput eriug-
sivitdliortitsissut ilånik tigusissokarå-
ngat katerssortarfiup erkåne. ardla-
leriardlutigdlo taima ungussissut ka-
magdlutik tigussaussunik aniguisitsi-
niartarsimagaluarput.
nalunaerutiginekarportaok Nungme
politékarfiup pissortåta politiuneruv-
dlo saniatigut politit arfinek-mardluk
ikiortiginekartut. åssersutigalugo tai-
nekarpok, Sorø-me (Nugtut inugtuti-
gissume) politit 13-it sulissorinekar-
Blev Francis Hall forgivet?
Liget af den amerikanske polarforsker Francis Hall, der døde i 1871 under
forsøg på at nå Nordpolen, er nu fundet i Nordgrønland, men det er tvivl-
som om årsagen til hans død opklares.
Det er lykkedes en amerikansk
ekspedition fra et universitet i Was-
hington at finde liget af den ameri-
kanske polarforsker Charles Francis
Hall i Nordgrønland, hvor han døde
i 1871. Han var da leder af den ame-
rikanske „Polaris“-ekspedition, der
trængte frem gennem Smith-sund i et
forsøg på at nå frem til Nordpolen.
Liget af Charles Francis Hall er i
en meget dårlig forfatning, og det er
derfor tvivlsomt, om ekspeditionen vil
kunne løse anden del af sin opgave,
nemlig at opklare, hvorvidt Hall blev
forgivet af nogle af ekspeditionsdelta-
gerne. Grønlandsministeriet regner
Højere priser
på sælskind
Sælskindsauktionen indbragte 2,1
miil. kr., hvilket betyder, at der
påny vil blive tale om udbyttede-
ling til de grønlandske fangere
KGH’s auktion af sælskind fomylig
indbragte 2,1 miil. kr. Det betyder, at
man nu har sikkerhed for, at der på
ny vil blive tale om udbyttedeling til
de grønlandske fangere. Cirka 15.300
sælskind kom under hammeren. Ud-
buddet var for lille i forhold til antal-
let af de fremmødte købere, og da de
færreste havde nævneværdige lager-
beholdninger, måtte resultatet blive
stærkt stigende priser.
Det var især mellemkvaliteterne,
som gik frem, og her oplevede man
stigninger op til 40-50 pct., sammen-
lignet med forårsauktionen 1968.
Selv om den opnåede gennemsnits-
pris for netsider blev 137 kr., ligger
den dog stadig 25 pct. under det, man
opnåede for 2-3 år siden.
med at modtage oplysninger om resul-
tatet af de igangværende undersøgel-
ser.
Charles Francis Hall vandt berøm-
melse bl. a. på sine kortlægninger af
det sydøstlige Baffin Land og klar-
læggelse af englænderen Martin Fro-
bishers rejser i det 16. århundrede.
Han levede ti år blandt eskimoer i
Canada. Da han i 1871 ville trænge
frem til Nordpolen trods store mæng-
der drivis, tvang hans egne officerer
ham til at vende om. Ekspeditionen
søgte vinterhavn og foretog flere slæ-
derejser, hvorunder en del af områ-
det blev kortlagt.
Efter en sådan rejse følte Hall sig
syg og blev fuldstændig lam. Den 8.
november 1871 døde han. Efter ekspe-
ditionens hjemkomst foretoges flere
kommissionsundersøgelser for at fast-
slå, om Hall blev forgivet, men det
lykkedes ikke, bl. a. fordi liget blev
ved Smith-sund.
Islandsk boggave
Da Det grønlandske Landsbibliotek
brændte, vakte det som i Grønland og
Danmark også i Island stor opsigt.
Inspireret af en avisartikel af Ragnar
V. Sturluson i Reykjavik har nogle
islandske bogforlæggere samlet en be-
tydelig boggave til Grønland.
Bøgerne — ca. 600 bind — er alle på
islandsk. Og samlingen omfatter både
islandske forfatteres værker og over-
sættelser til islandsk samt ordbøger,
lærerbøger og billedværker.
Bøgerne, som nu er bragt til Godt-
håb med inspektionsskibet „Fylla“
vil indgå i et nyt landsbibliotek som
en særskilt samling.
Grønlandske frimærker
købes til højeste dagspriser — send hvad De har (frimærkerne må gerne
sidde på breve) vi afregner omgående.
Grønlands Frimærkehandel — Box 49 — 3900 Godthåb.
Kalåtdlit-nunåne frimærkit
pisiariumanekarput uvdlormut akit angnerpårtånik akilerdlugit — pi-
gissakaruvit nagsiutikit (frimærkit agdlagkane nipingåinarsinåuput) er-
ngerdluta akigssait nautsorssordlugit isumangnåisavavut.
Grønlands Frimærkehandel — Box 49 — 3900 Godthåb.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
i Gøtlva
I persiske
tæpper...
Skønhed
og kvalitet —
Vi har stort lager i Frihavnen,
og vore tæpper er derfor fri tor fold og omsætningsafgifter.
— Vi sender gerne i udvalg — skriv blot til os i hvilken
retning Deres ønsker går m. h. t. prislag, størrelse og farver.
Gøtlia
Gothersgade 43, København K.
Specialforretning for ægte tæpper.
3