Atuagagdliutit - 26.09.1968, Side 4

Mineraler i Grønland
Selskaberne har sagt, at de bliver
nødt til at opgive efterforskning, med-
mindre der foretages ændringer i mi-
neloven. Det understreger, at de ikke
kan ofre millioner af kroner uden at
ane, om en udnyttelse kan give bonus.
Departementschef Erik Hesselbjerg, der er Grønlandsministeriets cheffor-
handler vedrørende koncessioner, fremkom i landsådet med følgende rede-
gørelse:
Udvinding af mineraler i Grønland har stor offentlig interesse. Aviserne slår
det meget stort op, når der kommer meddelelser om små mineralfund. Der tales
gerne om eventyr, der løser alle Grønlands økonomiske problemer. — Men så
let er det ikke.
Forhåbningerne skyldes sikkert, at
man har haft særdeles god kryolit.
Det var den eneste forekomst af kryo-
lit på kloden, og den lå meget tilgæn-
gelig ved havet og kunne udyttes uden
større besvær.
BLY OG MOLYBDÆN
Det andet mineralfund, som blev ud-
nyttet var blyforekomsterne i Mesters-
vig. I starten regnede man med, at der
ville blive tale om en virkelig god for-
retning. Men det blev der ikke. Minen
blev tømt. Verdenspriserne på bly
raslede ned, og der kom ingen gevinst
ud af det.
Det tredie mineralfund var forekom-
sterne af molybdæn ved Mestersvig.
Det var en stor og god forekomst. Den
lå imidlertid meget uheldigt. For at
kunne udnytte den, måtte man bore
en 20 km lang tunnel. Der var store
vanskeligheder, fordi mineralfundet
lå så svært tilgængeligt, at besejlings-
sæsonen var så kort. Alligevel var der
ved at blive truffet beslutning om
udnyttelse. Men så skete det, at der
i Colorado blev fundet en forekomst
af molybdæn, som var dobbelt så stor
og mere lødig end Mestersvig-fundet.
Alligevel sagde amerikanerne, at
molybdæn ved Mestersvig var så godt,
ORUNOLAGT IS4I
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kaiuvnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut —
angatdiatinut kagdlusséunavérKutit — pugtaKutitdlo — angatdlémut agdlu-
naussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
FERM 5UPER
\sa s !<a a uto m at
100% fuldautomatisk
Specielt fremstillet til husmodre, der ønsker deres tøj vasket
helt rent.
Nu har De chancen for at opleve en moderne fuldautomatisk vaske-
maskine, som både nænsomt og effektivt klarer alle vaskeproblemer.
FERM super Vaskeautomat er 100 °/o fuldautomatisk og betjenes med
springknap, så De selv kan kombinere Deres egne vaskeprogrammer.
Maskinen arbejder med agitator-systemet, som giver det reneste va-
sketøj med det mindste vaskeslid. Betjeningslugen er anbragt for-
oven, så De Ikke skal bukke Dem, når tøjet skal ud og ind.
FERM super Vaskeautomat
100 %-IMIK AUTOMATISKIUVDLUINARTOK’
igdlume ningiut ipitdluinartunik errorsinigssamingnik kigsau-
tigissaKartut erKarsautigalugit sanaK.
måna pisinaulersinejcarputit masktna errorsissut automatiskiuvdlul-
nartoK misillsavdlugo, tåussuma errortagssat sQtdlQnlt mianerssht-
dlugit ajungitsumigdlo isumagissarpal. FERM super Vaskeautomat
100 %-lmik automatiskluvdluinarpoK, isumaglneKartarpordlo tfirtagaK
KinerdlerfigssiaK atordlugo, taimåitumik errorseriautsit åssiglngitsut
akulerlårsinauvatit. masklna sulissarpoK agitator-system atortoralu-
go, tåussumalo kingunerissarpå ipinerpånik nungutdlarnlkinerpånig-
dlo errorsineK. imlvfia Kåvane inlgssineKarsimavoK, taimåitumik imi-
ningne imaeriningnilo peidtariaKartåséngilatit.
Vask hvad De
FERM skal der
sDgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm piglsavat.
AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pislnlångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssfltinlk pinlarnlarlt.
at der på et eller andet tidspunkt ville
blive tale om udnyttelse. Det samme
er også tilfældet med uran i Kvane-
fjeldet.
KONCESSIONER
Den grønlandske minelov blev ved-
taget i 1965. Ifølge loven gives der per-
soner eller selskaber tilladelse til at
foretage undersøgelse af mineraler i
Grønlands undergrund. Men i mine-
loven understreges det, at alle mine-
raler i Grønland tilhører staten.
Imidlertid gives der tilladelse til
forundersøgelser og til efterforskning.
Forundersøgelser betyder det første
skridt, hvor man kigger sig om efter
egnede steder. Man kan få store om-
råder til det, men ikke med eneret.
Formålet er at finde ud af, hvilke af
de selskaber, der har fået tilladelse til
forundersøgelser, omfatter disse un-
dersøgelser med alvor. Ifølge loven
kan man anmode selskaberne om at
afgive en beretning.
Når der er tale om koncession
til efterforskning, kan der kun gives
tilladelse til et begrænset areal. Alli-
gevel drejer det sig om store arealer
på grund af Grønlands enorme stør-
relse. Det afgørende ved den form for
tilladelse er, at koncessionshaverne får
eneret. Hvis de virkelig finder noget,
får de også fortrinsret, forudsat, at
selskabets økonomiske baggrund og
sagkundskab er i orden.
Hidtil er der givet en del tilladelser
både til forundersøgelse og efterforsk-
ning, men der er endnu ikke givet til-
ladelse til udnyttelse af mineraler.
DE OFFENTLIGES ANDEL
Når der gives tilladelse til udnyt-
telse, fastsættes den offentliges andel af
udbyttet. Det drejer sig om afgifter
både til statskassen og landskassen.
Men forinden må man vide omfanget
af forekomsterne og malmens lødig-
hed. Det kræves også, at selskaberne
fremlægger et budget, før man fast-
sætter afgiften.
Men selskaberne er ikke tilfreds
med den ordning. Allerede under ef-
terforskning ønsker de at vide, hvor
store afgifter de skal svare til offent-
lige, hvis en udnyttelse skal blive
aktuel. Folketingets udvalg har imid-
lertid afvist dette, men har sagt, at
ministeren kan anmodes om at vise
sig imødekommende i særlige tilfælde,
og det har stillet ministeriet i en van-
skelig situation.
ER VI INTERESSERET?
Det første selskab, som ministeriet
har forhandlet med om udnyttelse, er
Greenex, i virkeligheden et canadisk
ejet selskab, der undersøger forekom-
ster af bly og zink ved „Sorte Engel".
Selskabet fik tilladelse til efterforsk-
ning for nogle år siden, og det har
allerede brugt 5-6 miil. kr. til dette
formål. Man har konstateret en god
mineralforekomst, foreløbig på 2,5
miil. tons, og anslår udgifterne til
yderligere efterforskning til 30 mili.
kr.
Selskabet gjorde imidlertid gælden-
de, at det ikke ville ofre flere penge til
efterforskning, før man fik nærmere
besked om betingelserne. I argumen-
tationen fremhævedes det, at det at
søge mineraler i Grønland var risiko-
fyldt, og at man derfor måtte vide
besked med vilkårene på forhånd.
Fra statens side sagde man, at man
ikke kunne sælge det hele på forhånd.
Man havde også fra forskellige side
advaret imod at gå for langt med sel-
skabet. Staten ville ikke risikere, at de
fremmede løb med hele gevinsten. Så
stod man der, kiggede på hinanden og
kunne ikke komme videre.
Men man må gøre op med sig selv.
Ønsker vi at gøre noget på dette om-
råde? — Det er vi interesseret i, sagde
landsrådsformanden. Vi må være in-
teresseret i at få kapital udefra. Gree-
nex sagde jo, at selskabet er villig til
at investere 450 miil. Desuden har vi
brug for sagkundskab. Danmark har
som bekendt kun få erfaringer på dette
felt. Og vi må være interesseret i at
få folk, der har forstand på det mar-
kedsmæssige område.
AKTIESELSKABSSKAT
Disse overvejelser resulterede i, at
ministeren besluttede at nedsætte en
arbejdsgruppe for at få at vide, hvor
langt man må gå over for selskaberne.
Efter mineloven skal selskaberne først
betale aktieselskabsskat, før der gives
tilladelse til udnyttelseskoncession.
Aktieselskabsskatten udgør i dag 36
procent af det enkelte års nettoover-
skud. Denne skat skal ifølge mineloven
tilfalde statskassen.
Foruden aktieselskabsskatten skal
mineselskaberne også svare skat til
staten og landskassen. Oprindelig har
ministeriet regnet med, at selskaberne
skal betale 50 procent af udbyttet til
statskassen og landskassen. Men
lei en bil nu
ni ferien
derhjemme
"Tja
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
når De
kommer hjem
Hos PitznerAuto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
Greenex sagde: Det kan der slet ikke
blive tale om. Vi vil være fri for
aktieselskabsskatten og ønsker kun at
betale 30 procent af udbyttet.
Det gik senere op for ministeriet, at
man havde været for streng. Alligevel
fastholdt ministeriet afgiften på 50 pct.
men slækkede på kravene med hensyn
til aktieselskabsskatten. Resultatet var,
at regeringens økonomiudvalg fore-
lagde et ændringsforslag til den grøn-
landske minelov. Forslaget gik ud på,
at selskabet kan blive fri for aktie-
selskabsskalt.
Landsrådets vedtagelse af dette æn-
dringsforslag er et helt rigtigt resultat.
Vi må jo ikke være overforsigtige, men
Erik Hesselbjerg
prøve på at indhøste erfaringer. Man
må håbe, at ændringsforslaget bliver
vedtaget af folketinget, og at Greenex’
efterforskning dermed fortsætter. Der
er ingen tvivl om, at mange selskaber
vil komme efter Greenex.
INGEN HEMMELIGHEDSKRÆMMERI
Efter redegørelsen stillede lands-
rådsmedlemmerne en række spørgs-
mål. Jørgen Olsen påpegede, at de tid-
ligere undersøgelser af Grønlands un-
dergrund har været omfattet med me-
get hemmelighedskræmmeri. Dertil
svarede Erik Hesselbjerg, at det sam-
me ikke er tilfældet i dag. GGU ud-
giver geologiske kort, som ganske vist
ikke angiver forekomsten af mineraler
i detaljer, men angiver landskabets
geologiske karakter. Disse kort er en
forudsætning for dem, der vil søge
efter mineraler, hvis de da ikke skal
arbejde i blinde. GGU’s kort er offent-
lig tilgængelige. Selskaberne har pligt
til at indgive rapporter til ministeriet,
og GGU’s folk kigger på selskabernes
resultater.
Jørgen Olsen ønskede at vide, hvor-
for man i sin tid standsede udnyttelse
af grafit og kobber i Josvas mine. Han
ønskede ligeledes at vide, om rygtet
af kryolitfund ved Arsuk, havde no-
get på sig.
Erik Hesselbjerg svarede, at fore-
komsterne af grafit og kobber i Jos-
vas mine var tømt. Desuden gik sel-
skaberne ikke i gang, medmindre det
drejede sig om store og gode forekom-
ster. Hesselbjerg sagde, at der ikke var
fundet kryolit ved Arsuk.
Jørgen Olsen: Hvad med de påståede
forekomster af olie i Nugssuax-halv-
øen?
Erik Hesselbjerg: Det er rigtigt, at
man har konstateret forekomster af
olie og gas i NugssuaK. Der er et sel-
skab, som undersøger disse forekom-
ster.
Jørgen Olsen: Hvordan stiller man
sig med hensyn til halvædelsten som
Tugtupit og Sorensenit. Kan grønlæn-
derne selv samle dem, bearbejde dem
og sælge dem?
Erik Hesselbjerg: Svaret er klart ja.
Peter Heilmann spurgte, hvordan det
gik med Kryolitselskabets undersøgel-
ser mellem Godthåb og Sukkertoppen.
Hesselbjerg svarede, at der arbejdes
med undersøgelse to steder syd for
Sukkertoppen ved IsortoK. I år har
man foretaget store boringer og re-
sultaterne er så optimistiske, at sel-
skabet har besluttet at ofre flere penge
til efterforskning. Kryolitselskabet
bruger 2 miil. kr. om året til under-
søgelser.
Narup ville vide, om landsrådet har
en reel indflydelse, når det gælder
koncessioner, og om selskaberne har i
sinde at beskæftige den grønlandske
arbejdskraft.
Hesselbjerg: Jeg kan ikke forestille
mig, at man ville give koncessioner,
hvis landsrådet gik imod det. Konces-
sonerne skal i store linier være til-
trådt af landsrådet. Hvad det sidste
spørgsmål angår vil jeg henvise til mi-
nelovens paragraf 21, der siger, at der
i koncessionen skal stå, at selskaberne
skal anvende den grønlandske arbejds-
kraft.
Julut.
4