Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.09.1968, Síða 4

Atuagagdliutit - 26.09.1968, Síða 4
Mineraler i Grønland Selskaberne har sagt, at de bliver nødt til at opgive efterforskning, med- mindre der foretages ændringer i mi- neloven. Det understreger, at de ikke kan ofre millioner af kroner uden at ane, om en udnyttelse kan give bonus. Departementschef Erik Hesselbjerg, der er Grønlandsministeriets cheffor- handler vedrørende koncessioner, fremkom i landsådet med følgende rede- gørelse: Udvinding af mineraler i Grønland har stor offentlig interesse. Aviserne slår det meget stort op, når der kommer meddelelser om små mineralfund. Der tales gerne om eventyr, der løser alle Grønlands økonomiske problemer. — Men så let er det ikke. Forhåbningerne skyldes sikkert, at man har haft særdeles god kryolit. Det var den eneste forekomst af kryo- lit på kloden, og den lå meget tilgæn- gelig ved havet og kunne udyttes uden større besvær. BLY OG MOLYBDÆN Det andet mineralfund, som blev ud- nyttet var blyforekomsterne i Mesters- vig. I starten regnede man med, at der ville blive tale om en virkelig god for- retning. Men det blev der ikke. Minen blev tømt. Verdenspriserne på bly raslede ned, og der kom ingen gevinst ud af det. Det tredie mineralfund var forekom- sterne af molybdæn ved Mestersvig. Det var en stor og god forekomst. Den lå imidlertid meget uheldigt. For at kunne udnytte den, måtte man bore en 20 km lang tunnel. Der var store vanskeligheder, fordi mineralfundet lå så svært tilgængeligt, at besejlings- sæsonen var så kort. Alligevel var der ved at blive truffet beslutning om udnyttelse. Men så skete det, at der i Colorado blev fundet en forekomst af molybdæn, som var dobbelt så stor og mere lødig end Mestersvig-fundet. Alligevel sagde amerikanerne, at molybdæn ved Mestersvig var så godt, ORUNOLAGT IS4I Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere — Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods. umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit — agdlunaussat — kitsat — kaiuvnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut — angatdiatinut kagdlusséunavérKutit — pugtaKutitdlo — angatdlémut agdlu- naussaKutigssiat. CARL ENGHOLMS EFTF. A/S Skibsinventar Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472 FERM 5UPER \sa s !<a a uto m at 100% fuldautomatisk Specielt fremstillet til husmodre, der ønsker deres tøj vasket helt rent. Nu har De chancen for at opleve en moderne fuldautomatisk vaske- maskine, som både nænsomt og effektivt klarer alle vaskeproblemer. FERM super Vaskeautomat er 100 °/o fuldautomatisk og betjenes med springknap, så De selv kan kombinere Deres egne vaskeprogrammer. Maskinen arbejder med agitator-systemet, som giver det reneste va- sketøj med det mindste vaskeslid. Betjeningslugen er anbragt for- oven, så De Ikke skal bukke Dem, når tøjet skal ud og ind. FERM super Vaskeautomat 100 %-IMIK AUTOMATISKIUVDLUINARTOK’ igdlume ningiut ipitdluinartunik errorsinigssamingnik kigsau- tigissaKartut erKarsautigalugit sanaK. måna pisinaulersinejcarputit masktna errorsissut automatiskiuvdlul- nartoK misillsavdlugo, tåussuma errortagssat sQtdlQnlt mianerssht- dlugit ajungitsumigdlo isumagissarpal. FERM super Vaskeautomat 100 %-lmik automatiskluvdluinarpoK, isumaglneKartarpordlo tfirtagaK KinerdlerfigssiaK atordlugo, taimåitumik errorseriautsit åssiglngitsut akulerlårsinauvatit. masklna sulissarpoK agitator-system atortoralu- go, tåussumalo kingunerissarpå ipinerpånik nungutdlarnlkinerpånig- dlo errorsineK. imlvfia Kåvane inlgssineKarsimavoK, taimåitumik imi- ningne imaeriningnilo peidtariaKartåséngilatit. Vask hvad De FERM skal der sDgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm piglsavat. AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP Telegramadresse: FERMULSTRUP Forlang venligst brochure uden forbindende, pislnlångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssfltinlk pinlarnlarlt. at der på et eller andet tidspunkt ville blive tale om udnyttelse. Det samme er også tilfældet med uran i Kvane- fjeldet. KONCESSIONER Den grønlandske minelov blev ved- taget i 1965. Ifølge loven gives der per- soner eller selskaber tilladelse til at foretage undersøgelse af mineraler i Grønlands undergrund. Men i mine- loven understreges det, at alle mine- raler i Grønland tilhører staten. Imidlertid gives der tilladelse til forundersøgelser og til efterforskning. Forundersøgelser betyder det første skridt, hvor man kigger sig om efter egnede steder. Man kan få store om- råder til det, men ikke med eneret. Formålet er at finde ud af, hvilke af de selskaber, der har fået tilladelse til forundersøgelser, omfatter disse un- dersøgelser med alvor. Ifølge loven kan man anmode selskaberne om at afgive en beretning. Når der er tale om koncession til efterforskning, kan der kun gives tilladelse til et begrænset areal. Alli- gevel drejer det sig om store arealer på grund af Grønlands enorme stør- relse. Det afgørende ved den form for tilladelse er, at koncessionshaverne får eneret. Hvis de virkelig finder noget, får de også fortrinsret, forudsat, at selskabets økonomiske baggrund og sagkundskab er i orden. Hidtil er der givet en del tilladelser både til forundersøgelse og efterforsk- ning, men der er endnu ikke givet til- ladelse til udnyttelse af mineraler. DE OFFENTLIGES ANDEL Når der gives tilladelse til udnyt- telse, fastsættes den offentliges andel af udbyttet. Det drejer sig om afgifter både til statskassen og landskassen. Men forinden må man vide omfanget af forekomsterne og malmens lødig- hed. Det kræves også, at selskaberne fremlægger et budget, før man fast- sætter afgiften. Men selskaberne er ikke tilfreds med den ordning. Allerede under ef- terforskning ønsker de at vide, hvor store afgifter de skal svare til offent- lige, hvis en udnyttelse skal blive aktuel. Folketingets udvalg har imid- lertid afvist dette, men har sagt, at ministeren kan anmodes om at vise sig imødekommende i særlige tilfælde, og det har stillet ministeriet i en van- skelig situation. ER VI INTERESSERET? Det første selskab, som ministeriet har forhandlet med om udnyttelse, er Greenex, i virkeligheden et canadisk ejet selskab, der undersøger forekom- ster af bly og zink ved „Sorte Engel". Selskabet fik tilladelse til efterforsk- ning for nogle år siden, og det har allerede brugt 5-6 miil. kr. til dette formål. Man har konstateret en god mineralforekomst, foreløbig på 2,5 miil. tons, og anslår udgifterne til yderligere efterforskning til 30 mili. kr. Selskabet gjorde imidlertid gælden- de, at det ikke ville ofre flere penge til efterforskning, før man fik nærmere besked om betingelserne. I argumen- tationen fremhævedes det, at det at søge mineraler i Grønland var risiko- fyldt, og at man derfor måtte vide besked med vilkårene på forhånd. Fra statens side sagde man, at man ikke kunne sælge det hele på forhånd. Man havde også fra forskellige side advaret imod at gå for langt med sel- skabet. Staten ville ikke risikere, at de fremmede løb med hele gevinsten. Så stod man der, kiggede på hinanden og kunne ikke komme videre. Men man må gøre op med sig selv. Ønsker vi at gøre noget på dette om- råde? — Det er vi interesseret i, sagde landsrådsformanden. Vi må være in- teresseret i at få kapital udefra. Gree- nex sagde jo, at selskabet er villig til at investere 450 miil. Desuden har vi brug for sagkundskab. Danmark har som bekendt kun få erfaringer på dette felt. Og vi må være interesseret i at få folk, der har forstand på det mar- kedsmæssige område. AKTIESELSKABSSKAT Disse overvejelser resulterede i, at ministeren besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe for at få at vide, hvor langt man må gå over for selskaberne. Efter mineloven skal selskaberne først betale aktieselskabsskat, før der gives tilladelse til udnyttelseskoncession. Aktieselskabsskatten udgør i dag 36 procent af det enkelte års nettoover- skud. Denne skat skal ifølge mineloven tilfalde statskassen. Foruden aktieselskabsskatten skal mineselskaberne også svare skat til staten og landskassen. Oprindelig har ministeriet regnet med, at selskaberne skal betale 50 procent af udbyttet til statskassen og landskassen. Men lei en bil nu ni ferien derhjemme "Tja jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! NAVN: STILLING: ADRESSE:. så står den parat til Dem når De kommer hjem Hos PitznerAuto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto! PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO Greenex sagde: Det kan der slet ikke blive tale om. Vi vil være fri for aktieselskabsskatten og ønsker kun at betale 30 procent af udbyttet. Det gik senere op for ministeriet, at man havde været for streng. Alligevel fastholdt ministeriet afgiften på 50 pct. men slækkede på kravene med hensyn til aktieselskabsskatten. Resultatet var, at regeringens økonomiudvalg fore- lagde et ændringsforslag til den grøn- landske minelov. Forslaget gik ud på, at selskabet kan blive fri for aktie- selskabsskalt. Landsrådets vedtagelse af dette æn- dringsforslag er et helt rigtigt resultat. Vi må jo ikke være overforsigtige, men Erik Hesselbjerg prøve på at indhøste erfaringer. Man må håbe, at ændringsforslaget bliver vedtaget af folketinget, og at Greenex’ efterforskning dermed fortsætter. Der er ingen tvivl om, at mange selskaber vil komme efter Greenex. INGEN HEMMELIGHEDSKRÆMMERI Efter redegørelsen stillede lands- rådsmedlemmerne en række spørgs- mål. Jørgen Olsen påpegede, at de tid- ligere undersøgelser af Grønlands un- dergrund har været omfattet med me- get hemmelighedskræmmeri. Dertil svarede Erik Hesselbjerg, at det sam- me ikke er tilfældet i dag. GGU ud- giver geologiske kort, som ganske vist ikke angiver forekomsten af mineraler i detaljer, men angiver landskabets geologiske karakter. Disse kort er en forudsætning for dem, der vil søge efter mineraler, hvis de da ikke skal arbejde i blinde. GGU’s kort er offent- lig tilgængelige. Selskaberne har pligt til at indgive rapporter til ministeriet, og GGU’s folk kigger på selskabernes resultater. Jørgen Olsen ønskede at vide, hvor- for man i sin tid standsede udnyttelse af grafit og kobber i Josvas mine. Han ønskede ligeledes at vide, om rygtet af kryolitfund ved Arsuk, havde no- get på sig. Erik Hesselbjerg svarede, at fore- komsterne af grafit og kobber i Jos- vas mine var tømt. Desuden gik sel- skaberne ikke i gang, medmindre det drejede sig om store og gode forekom- ster. Hesselbjerg sagde, at der ikke var fundet kryolit ved Arsuk. Jørgen Olsen: Hvad med de påståede forekomster af olie i Nugssuax-halv- øen? Erik Hesselbjerg: Det er rigtigt, at man har konstateret forekomster af olie og gas i NugssuaK. Der er et sel- skab, som undersøger disse forekom- ster. Jørgen Olsen: Hvordan stiller man sig med hensyn til halvædelsten som Tugtupit og Sorensenit. Kan grønlæn- derne selv samle dem, bearbejde dem og sælge dem? Erik Hesselbjerg: Svaret er klart ja. Peter Heilmann spurgte, hvordan det gik med Kryolitselskabets undersøgel- ser mellem Godthåb og Sukkertoppen. Hesselbjerg svarede, at der arbejdes med undersøgelse to steder syd for Sukkertoppen ved IsortoK. I år har man foretaget store boringer og re- sultaterne er så optimistiske, at sel- skabet har besluttet at ofre flere penge til efterforskning. Kryolitselskabet bruger 2 miil. kr. om året til under- søgelser. Narup ville vide, om landsrådet har en reel indflydelse, når det gælder koncessioner, og om selskaberne har i sinde at beskæftige den grønlandske arbejdskraft. Hesselbjerg: Jeg kan ikke forestille mig, at man ville give koncessioner, hvis landsrådet gik imod det. Konces- sonerne skal i store linier være til- trådt af landsrådet. Hvad det sidste spørgsmål angår vil jeg henvise til mi- nelovens paragraf 21, der siger, at der i koncessionen skal stå, at selskaberne skal anvende den grønlandske arbejds- kraft. Julut. 4

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.