Atuagagdliutit - 19.12.1968, Blaðsíða 21

jutdle (I)
igagpg 11 m -
"X$||§l .;
»»«*«il!
mpiiij
©i’JJi
COPfNHACtN
Julen (I)
Længe før Kristi tid fejrede både ægypterne
og perserne solhvervsfester i slutningen af
december og romerne holdt deres løsslupne
saturnaliefester, hvor man også gav hinan-
den gaver. I de mørke nordiske lande
te man bål på højene for symbolsk at hjælpe
den svage sol op over horizonten igen, og da
kristendommen indførtes, blev fejringen af
frelserens fødsel tillige en fest for
lysets
komme til jorden.
eg)
Kristusip sujunerujugssuanitdle egivtini-
miut perseritdlo decemberip nålernerane
seKinermik nagdliutorsiutigingnigtarsimå-
put, rQmamiutdlo pttaitsuliordlutik gQti-
mingnik nagdliutorsiutigingnigtarsimåput
tunlssutinik ingmingnut tunioraivfigissar-
tagkamingnik. nunane avangnardlerne tå-
rajugtune Kagtorngit Kåine ikumatitalior-
toKartarpoK seKineK såkukitdlisimavdlune
kigdlingussåmTglnalersimassoK Kutdlar-
KerKuvdlugo ikiorsiutitut nalunaerKutau-
ssumik. kristumiCissuseK erKuneKarmat
ånåussissup inungornera nagdliiissineKar-
talerpoK Kaumarngup nunarssuarmut
uterKigfiatut.
jutdle (II)
nauk jQtdle Kristusip inungorneranut er-
KainiutaussaraluartoK kuisimångitsut pl-
ssusilersOtånik ilaortorneKartarpoK, pi-
ngårtumik Europap avangnåne kingusing-
nerussukut kristumiungortlneKarsimassu-
me. tuluk måtåtoK Winfrid, Bonifacius-
imik ateKardlune Tysklandime apostell-
ngortOK (680—755), maligtigiligkaminut
„jQtdlip orpia“ atortitarilersimavå kuisi-
mångitsut atortagånut Odin-ip orpianut
taorsiutdlugo.
tåussumångåtaoK Kristusip inungorne-
ranik tyskit OKausiat : Weihnachten (unuk
ivdlernartoK) pingorpoK, avangnåmiutdle
OKausiat „jul" (nuånårneK) kuisimångit-
sQnerup nalånit pissQvdlune.
Julen (II)
Selvom julen fejres til minde om Kristi fød-
sel, indeholder den mange rester af heden-
ske skikke, navnlig i Norden, der kristnedes
sent. Den engelske munk Winfrid, der under
navnet Bonifacius blev Tysklands apostel
(680-755), skal således have givet sine ny-
omvendte »juletræet« til erstatning for den
hedenske Odins eg.
Fra ham stammer også
det tyske ord for Kristi fødselsfest: Weih-
nachten (hellige nat), medens det nordiske
ord »jul« (munterhed) stadig peger tilbage
til hedenskaben. (Næste: Mad og drikke)
Julen (III)
Megen verdslig selskabelighed har fra de
tidligste tider dannet ramme om julens kri-
stelige indhold. Ikke mindst i Norden blev
der længe før jul slagtet, bagt og braset som
forberedelse til festlig modtagelse af slægt
Dg venner, der kom på julebesøg. Fuglene
neg og dyrene fik ekstrafoder, fordi de
havde' været med omkring krybben i
Julekagerne er egentlig heden-
ske. I England kendte man ikke »Yule-cakes«
vikingerne bragte dem med sig. (Næste:
jutdle (III)
jQtdlip kristumiorpalugtumik imaKarnera
inuit nuånårniartarnerånit sujusigsorujug-
ssuåkutdle ilaortorneKalerérsimavoK.
mingnerungitsumik Avangnåne, jQtdle su-
jorKuterujugssuardlugo piarérsarneKaler-
sarpoK, umassQtinik toKoraivdlune, ig-
fiortiterdlune ulapårneKartarpordlo ilaKu-
tat ikingutitdlo jOtdlikåne tikerårsima-
ssugssat nagdliutorsiorpalugtumik tikit-
dluarKuniardlugit. tingmiårKat karrinik Ki-
lertanik nerdlerneKartarput, nerssutautit
amerdlanårdlugit nerissagssfneKartarput,
tåssagoK Bitdlimime natdlångaviup erKå-
nguanTsimangmata. jQtdlip kågé kuisimå-
ngitsQnerup nalånit pissuput. Tuluit-nu-
nåne „Yule-cakes" aitsåt ilisimaneKaler-
simåput vikingit tikiåtalermatigik.

Julen (IV)
I Sverige begynder julen med Lucia-festen
den 13. december til minde om den hellige'
Lucia, som ifølge legenden omvendte en fyr-!
stelig, hedensk bejler ved at sende ham sine
udrevne øjne. Efter omvendelsen fik hun
sine
Iklædte mænd, der jog rundt med julegiIder-
Ines deltagere, er i dag skikkelige halmdyr,
log hedenskabens »underjordiske« er blevet
Ivore dages vatnisser. (Næste: Julemunter-
| hed)
glæden ved lyset (lux, deraf
a) igen. Fra Sverige, hvor hver by har
.ucia-brud, Lucia-fester og -optog, har
smukke skik bredt sig til store dele af
Norden. - Julebukkene, der egentlig var for-
jutdle (IV)
Sverigime jQtdle nagdliQssineKalersarpoK
decemberip 13-iånit Lucia-festimik, Lucia
iluartoK erKainiardlugo, oKalugtuatorKat
maligdlugit tåussuma akimaneK kuisimå-
ngitsoK ingminut nuliarsartoK avdlamik
isumatårtfniarsimavå issine pérdlugit nag-
siutdlugit. kuisinerata kingornagut issine
perKigsimavai Kaumanerdlo (lux, tåssånga
Lucia) nuånårutigisimavdlugo. Sverigime
igdloKarfit tamarmik LuciaKartarput, nag-
dliutorsiortardlutik ingerdlaortardlutigdlo,
ilerKordlo tåuna kussanartoK nunanut
avangnardlernut avdlanutaoK siåmarsima-
vok. — jQtdlip savaussai tåssausimaga-
luarput pinguautit, angutit savaussaussår-
dlutik jQtdlisioKataussut pinguartarsima-
galuarput, månale ivingnik sananeKarta-
lersimavdlutik, kuisimångitsutdlo „inunga-
ssorsiortagait" tåssaulersimavdlutik. ni-
siarKat.
klædte hjælpere, gøglende narre og omgivet’:
af alskens løjer. Puritanerne forbød den»J
overstadige lystighed i 1644. Senere genop-b
toges julefesterne i mere behersket fornry
med tilsætning af andre traditioner som mi-J
stelten (med kys under), Father X-mas (med/
Julen (V)
i Englands middelalder fejredes vældige jule-
gilder på herregårdene. Højdepunktet var en
procession, hvor kokken gik i spidsen med,
et vildsvinehovede på et fad, fulgt af ud-
gaver) og julebudding (med brændende rom
over), altsammen bedst kendt fra Charles
Dickens fortælling »A Christmas carol«.
(Næste: Christmas carols)
jutdle (V)
ukiune akugdlerne Tuluit-nunåne akimar-
ngit igdlorssuine jQtdlisiordlune nagdliu-
torsiorujugssuarneKartarpoK. festerneK
autdlartitdluartarpoK ingeidlåt tåkQkånga-
ta igassoK pQlukip nujuartap niaKorssua-
nik niutsivingmltumik tigumiartoK sujuler-
ssortigalugo, maligtigalugit ikiortine ati-
ssarigsåKissut Kuiasårissutdlo. 1644-me
puritanerit taimatut nuånatipilugtarner-
ssuit inerterKutigilerpait. kingorna jQtdli-
me nagdliutorsiortarnerit nangerKingne-
Karput sujornatigututdle ingassagtajårti-
gitinagit ilerKuliQtinigdlo avdlanik ilavdlu-
git, naussunik, tunlssutinik igssortitamig-
dlo (romimik Kalagtumik kuivdlugo), iler-
Kuliutit tamåko Charles Dickens-ip atuag-
kiåne „A Christmas carol“ime erKartor-
neKarput.