Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 19.12.1968, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 19.12.1968, Blaðsíða 21
jutdle (I) igagpg 11 m - "X$||§l .; »»«*«il! mpiiij ©i’JJi COPfNHACtN Julen (I) Længe før Kristi tid fejrede både ægypterne og perserne solhvervsfester i slutningen af december og romerne holdt deres løsslupne saturnaliefester, hvor man også gav hinan- den gaver. I de mørke nordiske lande te man bål på højene for symbolsk at hjælpe den svage sol op over horizonten igen, og da kristendommen indførtes, blev fejringen af frelserens fødsel tillige en fest for lysets komme til jorden. eg) Kristusip sujunerujugssuanitdle egivtini- miut perseritdlo decemberip nålernerane seKinermik nagdliutorsiutigingnigtarsimå- put, rQmamiutdlo pttaitsuliordlutik gQti- mingnik nagdliutorsiutigingnigtarsimåput tunlssutinik ingmingnut tunioraivfigissar- tagkamingnik. nunane avangnardlerne tå- rajugtune Kagtorngit Kåine ikumatitalior- toKartarpoK seKineK såkukitdlisimavdlune kigdlingussåmTglnalersimassoK Kutdlar- KerKuvdlugo ikiorsiutitut nalunaerKutau- ssumik. kristumiCissuseK erKuneKarmat ånåussissup inungornera nagdliiissineKar- talerpoK Kaumarngup nunarssuarmut uterKigfiatut. jutdle (II) nauk jQtdle Kristusip inungorneranut er- KainiutaussaraluartoK kuisimångitsut pl- ssusilersOtånik ilaortorneKartarpoK, pi- ngårtumik Europap avangnåne kingusing- nerussukut kristumiungortlneKarsimassu- me. tuluk måtåtoK Winfrid, Bonifacius- imik ateKardlune Tysklandime apostell- ngortOK (680—755), maligtigiligkaminut „jQtdlip orpia“ atortitarilersimavå kuisi- mångitsut atortagånut Odin-ip orpianut taorsiutdlugo. tåussumångåtaoK Kristusip inungorne- ranik tyskit OKausiat : Weihnachten (unuk ivdlernartoK) pingorpoK, avangnåmiutdle OKausiat „jul" (nuånårneK) kuisimångit- sQnerup nalånit pissQvdlune. Julen (II) Selvom julen fejres til minde om Kristi fød- sel, indeholder den mange rester af heden- ske skikke, navnlig i Norden, der kristnedes sent. Den engelske munk Winfrid, der under navnet Bonifacius blev Tysklands apostel (680-755), skal således have givet sine ny- omvendte »juletræet« til erstatning for den hedenske Odins eg. Fra ham stammer også det tyske ord for Kristi fødselsfest: Weih- nachten (hellige nat), medens det nordiske ord »jul« (munterhed) stadig peger tilbage til hedenskaben. (Næste: Mad og drikke) Julen (III) Megen verdslig selskabelighed har fra de tidligste tider dannet ramme om julens kri- stelige indhold. Ikke mindst i Norden blev der længe før jul slagtet, bagt og braset som forberedelse til festlig modtagelse af slægt Dg venner, der kom på julebesøg. Fuglene neg og dyrene fik ekstrafoder, fordi de havde' været med omkring krybben i Julekagerne er egentlig heden- ske. I England kendte man ikke »Yule-cakes« vikingerne bragte dem med sig. (Næste: jutdle (III) jQtdlip kristumiorpalugtumik imaKarnera inuit nuånårniartarnerånit sujusigsorujug- ssuåkutdle ilaortorneKalerérsimavoK. mingnerungitsumik Avangnåne, jQtdle su- jorKuterujugssuardlugo piarérsarneKaler- sarpoK, umassQtinik toKoraivdlune, ig- fiortiterdlune ulapårneKartarpordlo ilaKu- tat ikingutitdlo jOtdlikåne tikerårsima- ssugssat nagdliutorsiorpalugtumik tikit- dluarKuniardlugit. tingmiårKat karrinik Ki- lertanik nerdlerneKartarput, nerssutautit amerdlanårdlugit nerissagssfneKartarput, tåssagoK Bitdlimime natdlångaviup erKå- nguanTsimangmata. jQtdlip kågé kuisimå- ngitsQnerup nalånit pissuput. Tuluit-nu- nåne „Yule-cakes" aitsåt ilisimaneKaler- simåput vikingit tikiåtalermatigik. Julen (IV) I Sverige begynder julen med Lucia-festen den 13. december til minde om den hellige' Lucia, som ifølge legenden omvendte en fyr-! stelig, hedensk bejler ved at sende ham sine udrevne øjne. Efter omvendelsen fik hun sine Iklædte mænd, der jog rundt med julegiIder- Ines deltagere, er i dag skikkelige halmdyr, log hedenskabens »underjordiske« er blevet Ivore dages vatnisser. (Næste: Julemunter- | hed) glæden ved lyset (lux, deraf a) igen. Fra Sverige, hvor hver by har .ucia-brud, Lucia-fester og -optog, har smukke skik bredt sig til store dele af Norden. - Julebukkene, der egentlig var for- jutdle (IV) Sverigime jQtdle nagdliQssineKalersarpoK decemberip 13-iånit Lucia-festimik, Lucia iluartoK erKainiardlugo, oKalugtuatorKat maligdlugit tåussuma akimaneK kuisimå- ngitsoK ingminut nuliarsartoK avdlamik isumatårtfniarsimavå issine pérdlugit nag- siutdlugit. kuisinerata kingornagut issine perKigsimavai Kaumanerdlo (lux, tåssånga Lucia) nuånårutigisimavdlugo. Sverigime igdloKarfit tamarmik LuciaKartarput, nag- dliutorsiortardlutik ingerdlaortardlutigdlo, ilerKordlo tåuna kussanartoK nunanut avangnardlernut avdlanutaoK siåmarsima- vok. — jQtdlip savaussai tåssausimaga- luarput pinguautit, angutit savaussaussår- dlutik jQtdlisioKataussut pinguartarsima- galuarput, månale ivingnik sananeKarta- lersimavdlutik, kuisimångitsutdlo „inunga- ssorsiortagait" tåssaulersimavdlutik. ni- siarKat. klædte hjælpere, gøglende narre og omgivet’: af alskens løjer. Puritanerne forbød den»J overstadige lystighed i 1644. Senere genop-b toges julefesterne i mere behersket fornry med tilsætning af andre traditioner som mi-J stelten (med kys under), Father X-mas (med/ Julen (V) i Englands middelalder fejredes vældige jule- gilder på herregårdene. Højdepunktet var en procession, hvor kokken gik i spidsen med, et vildsvinehovede på et fad, fulgt af ud- gaver) og julebudding (med brændende rom over), altsammen bedst kendt fra Charles Dickens fortælling »A Christmas carol«. (Næste: Christmas carols) jutdle (V) ukiune akugdlerne Tuluit-nunåne akimar- ngit igdlorssuine jQtdlisiordlune nagdliu- torsiorujugssuarneKartarpoK. festerneK autdlartitdluartarpoK ingeidlåt tåkQkånga- ta igassoK pQlukip nujuartap niaKorssua- nik niutsivingmltumik tigumiartoK sujuler- ssortigalugo, maligtigalugit ikiortine ati- ssarigsåKissut Kuiasårissutdlo. 1644-me puritanerit taimatut nuånatipilugtarner- ssuit inerterKutigilerpait. kingorna jQtdli- me nagdliutorsiortarnerit nangerKingne- Karput sujornatigututdle ingassagtajårti- gitinagit ilerKuliQtinigdlo avdlanik ilavdlu- git, naussunik, tunlssutinik igssortitamig- dlo (romimik Kalagtumik kuivdlugo), iler- Kuliutit tamåko Charles Dickens-ip atuag- kiåne „A Christmas carol“ime erKartor- neKarput.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.