Atuagagdliutit - 19.12.1968, Blaðsíða 30

nukagpiarxat
(Kup 20-mit nangitaic)
Amerikaliardlutik autdlarsimanersut.
nipaersårdlutik mato tikiserpåt.
— tåssa autdlarumajungnaerpit?
Tjetjevitsyn narrutsagsimarpasigdlu-
ne aperivoK. akinga, ilaujumavit piu-
mångilatitdlunit?
— Gutiå, Volodja nipaitdlisårdlune
KiavoK, ila KanoK ilivdlunga autdlar-
sinauvunga. anånaga nagdligåra!
— Katångut KaKortoK — Kinuvigåv-
kit — Kå, autdlarniarta! neriorssorér-
parma autdlaKatigiumavdlunga. nang-
mineK tamatumunga pilerisårérparma,
pivfigssångormatdle sapilerputit!
— sapilingilanga... isumaKåinartu-
ngauna anåna nagdlingnarpatdlåsa-
ssok!
— OKåinarit — ilåusavit ilåusångi-
latitdlunit?
— ilaujumavunga, kisiåne ... utar-
Kilårsinauvit? sivisunerulårtumik a-
ngerdlarsimarusugkama.
— tauvame kisima autdlåinartaria-
Karpunga, Tjetjevitsyn oKarpoK. kisi-
mikaluaruma sapingilara. ivdlitdlo,
tigerinik akerKanigdlo akiuissugssaK,
igdluinarssutit Kaiguk!
Volodja Kiangårmat najaisa tusåv-
dluarsinauvåt. nangmingnerdlo nuå-
nålivigput.
— Kå, ilåusavit? Tjetjevitsyn ape-
renrigpoK.
— a... åp!
— tauvame atissalersorniarit!
Volodja pilerisårneruniardlugo Tjet-
jevitsyn Amerikamik nersuivdlune
autdlartipoK. tigeritut nivdlertarpoK
pujortuligtutdlo nipårtardlune. sujo-
rasårissarpoK pilerisårissardlunilo,
neriorssuivordlo løvertame tigererta-
milo amé tugåjutinilo tamaisa Vo-
lodjap pisagai. nukagpiaraK tåuna
tuagtoK tukagtunik nujalik milårar-
pagssualigdlo niviarsiarKat angussu-
artut sapissusiligtut nautsorssutiler-
påt. sapitsuvdlune, aulajaitsuvdlune
Kunutitagssaunanilo. tigeritut niv-
dlertarnera piviussorpalångårmat av-
dlauneK ajorpoK KåsugtuvigssuaK ma-
tup ilua’tunginguanipalugtoK. niviar-
siarKat inimingnut uteramik atissa-
lersulerdlutigdlo Katja Kuvdliliordlu-
nilo OKarpoK:
— ilumut ånilångavdluinarpunga.
nalunaereutaK mardlunut uvdlo’-
KerKasiordlune nerinigssap tungånut
inuneK pissarnermisut ingerdlåinar-
Pok, igsågamigdle påsilerpåt nukagpi-
arKat pérusimassut. kivfat inåt, Kue
nerssutautilerissuvdlo inå ujåssivfigi-
neKaraluarput — kinguneKangitsu-
mik. igdloKarfingme KinårineKaralu-
arput, tåssanisaordle takuneKarsimå-
ngitdlat. titutinarput nukagpiararta-
ujancerissut såkutait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujarKanut
tigoniautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Grejsdalen, pr. Vejle.
Karatik, unukutdle nerissugssångor-
dlutigdlo anåna isumakulugtorujug-
ssuångorpoK Kissaserdlunilo. unut-
dlartOK igdloKarfingme ’ujåssencing-
neKaraluarpoK, sume tamarme ujåssi-
neKaraluarpoK sigssaK anguvdlugo
nanerussat atortoralugit. aitsåt aulag-
sangneKaraluarpoK!
aKaguane nunautiligssuaK tikiupoK,
nerissarfingmut pivdlune agdlagtui-
vok anånap Kianerane.
taimailineranile Kamut majuartar-
figssuit sujorånut unigpoK, hestit Ka-
Kortut ailårtuinåuput.
— Volodja tikipoK! kaujaluissamit
suaortOKarpoK.
— VolodjåraK tikiupoK! Natalia Ki-
anigsarpoK nerissarfingmutdlo arpag-
dlune.
Mylord-ilo ontåssivoK: vov-vov! på-
sineKarpoK nukagpiarKat igdloKar-
fingme navssårineKarsimassut paug-
ssanik pisivfigssamingnik ujardlersit-
dlugit. Volodja torssumut pinardlu-
nilo KissaserpoK arnilo Kungasiatigut
eKitdlugo. niviarsiarKat sajugtuinåu-
put tusaleramiko atåtap Volodja Tjet-
jevitsynilo iniminut iseriartorKorpa-
lugkai. tåssane sivisumik OKaloKati-
gai, anåna OKalugportaoK Kiavdlunilo.
— KanoK taimatut erKarsartoKarsi-
nauva? angutåt suangavoK. Gute ne-
riugfiginarniartigo pisimassoK atuar-
fingme tusarneKåsångitsoK, Kularnå-
ngivigsumik anisitaussugssåusause a-
tuarfingmit tusarneKaraluarpat! iv-
dlitdlo Tjetjevitsyn, kångusugtaria-
Karputit, ivdlit tamatumunga pissu-
vutit, neriugpungalo angajorKåvit na-
vérumåråtit. KanoK taima isumaKå-
ngitsigissunik erKarsartOKarsinauva?
unuaK sume sinigpise?
— utarKissarfingme, Tjetjevitsyn
nipimigut tångagsimårpasigdlune aki-
VOK.
Volodja inarpoK sérnartulingmik
Kaumigut kissagtauserdlune. nalunae-
rasuåumik nagsitsissoKarpoK, aKagu-
anilo arnaK takornartaK tikiupoK,
Tjetjevitsynip arnå, ernerminik aig-
dlersoK.
Tjetjevitsyn autdlalerame merser-
narpasigpoK pingårtorsiorpasigdluni-
lo, niviarsiarKatdlo inuvdluarKuga-
migit oKauseKångivigpoK. Kat jap ag-
dlagtaivé tigoriardlugit OKautsit mar-
dluk agdlagpai jutdlimut erKumika-
j årtumut erKåissutigissartagagssat:
Montigomo — nagtoragdlip tigutsi-
så.
pivfigssaK aningaussanik naleKarpoK — kisiånile
HANOMAG 1,2 m3 type B 8 b type B II pigigugkit
guminik agssakåssulingnik maskinaKåsautit pilertor-
nertunerpånik — tåuko tamarmik igdluinarmik agssag-
ssortariåuput KajutaussaKardlutigdlo åssigingitsunut
sisamanut angalatineKarsinaussunik.
såkut tåuko Kajangnaitdlisagauvdluartut såkortunigdlo
hydraulikigdlit maskinanik kivitsisinautitsiput 6000 kg-
nik 8000 kg-nigdlo. HANOMAG-it pineKarsinåuput
larvefodinik guminigdlo agssakåssuligtut, 55 HK-nit
176 HK-nut såkortussusiligtut. Danmarkime maskinat
250-t sivnerdlugit amerdlåssusigdlit sulisitåuput.
K S h — 55 HK
KaJfltaussaK
0,75 ml dozer
noKitsisinaussoK
6,1 t-ntk
K16L- 176 HK
Kajfitauss. 2,1 m3
Torque
Converter
K 7 Lb — 84 HK
Kajfitauss. 1,1 m3
K 7 Eb — 84 HK
dozer noKitslsi-
naussoK 8,1 t-nik
K 16 E — 176 HK
dozer naKitslsi-
naussoK 17,3 t-nlk
K 8 L - 18 HK
Kajfitauss. 1,1 m3
Torque
Converter
B 8 b — 88 HK
1,2 m3 Torque
Converterilik
agssakåss. ataus.
unigtautlgdlit
K 10 Eb — 110 HK
dozer noKitslsi-
naussoK 9,0 t-nik
B II — 122 HK
1,6 m3 Torque
Converterilik
agssak&ss. ataus.
unigtautlgdlit
KUL — 115 HK
Kajfitauss. 1,4 m3
Torque
Converter
K 15 Eb — 165 HK
dozer noKitslsl-
naussOK 15,5 t-nlk
GR 8 b/88 HK — GR II A/122 HK
agssakfiss. tamarmik ingm. noKltslss.
anugtagkatdlo. 360°-nlk kaujatdlagtin.
maskinanut tamanut ilagitltdluglt tuniuneicarsinduput atortut typit ta-
maisa, sdrdlo tilt-lt, bull-it angeldozeritdlo pissatit, slpilit, kugssifitit, sa-
jfitaussat, kumigautit avdlarpagssuitdlo.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
A
København — Herlev
Sønderlundvej 218
Telegramadresse:
CEMENTINDUSTRI -
Telex 5565
Korpulenten og Minimalen
I en meget lille stat boede der en
meget lille mand og en meget stor
mand. De var mægtig gode venner og
fulgtes altid ad, op og ned ad gaderne,
når de gik. Og det så skægt ud, sådan
en stor og sådan en lille mand ved
siden af hinanden. Folk skreg af grin,
pegede fingre ad dem, råbte og hylede.
Men korpulenten og Minimalen var
ligeglade.
Korpulenten elskede mad og spiste
det meste af dagen, alt imens Mini-
malen fik tiden til at gå ved at lege
med en agurk og en gang imellem tage
en bid af den. De spiste på pensionat,
og fordi de var gode venner, betalte
de lige meget. Når de var på værts-
hus, hvor den store drak mest, delte
de regningen. Og når de arbejdede
på en af den lille driftige stats store
byggepladser, delte de lønnen. Altid
havde de lige mange penge og lånte
aldrig af hinanden.
De talte sjældent sammen, -og i stil-
heden var de ens af sind.
Korpulenten og Minimalen holdt
meget af at gå på havnen og se de
store kraner arbejde. De beundrede
den præcision, hvormed de tunge va-
rer løftedes og sænkedes. De store væ-
sener, der mindede om maskiner fra
en fremmed planet, havde menneske-
lige nerver helt ud i gribekrogen.
Skibene kom ind fra mange små
og store stater for at sælge og købe.
Overalt var der blæst af liv og travl-
spurgte, om det var sandt, hvad man
sagde om dem, spurgte de begge i
munden på hinanden: — Hvad siger
man?
Men det var ikke sladder det hele.
De holdt af den skønne natur. Far-
verne var det skønneste i naturen,
sagde de, og især om natten. Der-
for kunne de gå i mange timer og
beundre neonlysenes strålende kulør-
show. Og de kunne gå ad den lange
motorvej, og de kunne nyde synet af
parkeringspladsernes endeløse vidder.
Naturen var sval. Dens lyde: fabriks-
fløjternes hylen . . .
Ofte morede de sig i tankerne om,
hvor agurkerne kom fra, eller kar-
toflerne, pandekagerne, alt hvad man
levede af .. eller det man i bøger
kaldte, dyr, forår, flag og fuglesang.
Livet var vidunderligt i den lille
stat, og præsidenten var helt ovenud
populær.
Vennerne nød livet. De var glade for
det og kunne standse blot for at træk-
ke vejret længe og dybt.
II
En dag gik de på kurbad og ville
blive der nogle uger. Det var for at
blive sundere, for intet er jo at sætte
prais på som sit helbred. Men det var,
som om Minimalen ikke kunne tåle
dampbadene, og han gik der kun for
at være sammen med Korpulenten.
hed.
Vennerne levede sammen. Begge
havde de haft kærlighed til en kvinde,
som de forlod, fordi hun spillede dem
ud mod hinanden. Hun blev meget
fornærmet og havde skrattet hånligt
af dem og talt grimt om dem. De var
glade for at være sluppet af med
hende.
Nu var de begge over et halvt hun-
drede år.
Når et stort fabrikspalads blev fær-
digt, skyndte de sig bort. De var med
ved rejsegilderne, men ved indvielser-
ne så man dem aldrig. Når de rejste
sådan rundt omkring, blev de snart
kendt over hele den lille stat. Efter-
hånden vidste alle, hvem de var, og
man ville gerne i snak med dem og
snakkede gerne om dem. Når man
Minimalen blev ringere og ringere,
mindre og mindre, og pludscelig —
den sidste dag inden hjemrejsen —
døde han på bænken i badstuen.
III
Tiden gik.
Korpulenten så nu mægtig skæg ud,
fordi han var alene. Folk skreg af
grin og pegede fingre ad ham, råbte
og hylede. Og nu var han ikke lige-
glad.
Han havde ingen at spise med. Han
var vant til, at der sad en og legede
med en agurk for en gang imellem
at tage en bid af den. Han brød sig
ikke om at spise, når han var alene,
og efterhånden skrumpede han ind og
blev en ganske lille mand, der var
kendt under navnet, Korpulenten.
Jens Brønden.
3C