Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 09.01.1969, Side 8

Atuagagdliutit - 09.01.1969, Side 8
Dagen gryr Under denne overskrift skriver Egedesminde-bladet „Ausiak" i en ledende artikel: En af de glædeligste tendenser, der er at iagttage i det grønlandske sam- fund i dag, er det krav, der formu- leres kraftigere og kraftigere fra de grønlandske politikere, om selv at få hånd i hanke med samfundsudvik- lingen. Både på landsbasis og lokalt er det et udtalt ønske om at få den politiske indflydelse udvidet til at gælde alle relevante områder. Disse ønsker og krav har allerede mange muligheder for at blive op- fyldt, tænk blot på den nye skolelovs påbud om oprettelse af skoleudvalg, der betyder en reel lokalpolitisk ind- flydelse på skolens liv. Og flere og flere områder vil i årene fremover blive underlagt landsråd og kommu- nalbestyrelser. Det, der sker, er at befolkningen gennem deres politikere kræver og opnår større og større indflydelse på samfundet, og at embedsmændenes magt dermed anfægtes, og det uanset om man er øverste embedsmand i Mi- nisteriet eller lokal institutionsleder. Det store spørgsmål er så, om em- bedsmandene vil kende deres besø- gelsestid, vil indse at deres opgave fremover vil være at opstille alter- native muligheder, men at de vil være uden indflydelse på hvilke mulighe- der, der vælges, idet dette er en poli- tisk afgørelse, der foretages af fol- kets valgte repræsentanter. Den embedsmand, der indtil i dag udelukkende har modtaget direktiver fra andre overordnede embedsmænd, må nu vænne sig til også at modtage direktiver og kritik fra de grønland- ske politikere. Vil embedsmændene have kvalitet til at kunne leve op til disse krav? Jeg håber det. De nærmeste år vil vise om håbet er realistisk. LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor De lander. F. eks. Anglia eller Mon is de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor- tine de Luxe kr 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels- behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark. Xlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år. Glæd Dem selv og andre med et Anthon Berg Marcipanbrød - den rene marcipan med den fine chokolade - fornemste danske mærke . .. ANTHON BERG Anthon Berg Marcipanbrød ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk — marcipan avdlamik akoKdngitsoK sukuldtivingmik KagdligaK — danskit sukulåtiliaisa pitsaunerssåt ... Turismen - Grønlands fremtid Om dette spørgsmål skriver trans- latør Jens Poulsen i dagbladet „Aktuelt": Hvordan skal man gribe turistsagen an? Sagen bør vel i første omgang un- derkastes en vurdering bl. a. for at vurdere ønskeligheden af, at staten eller måske den grønlandske offent- lighed fra begyndelsen deltager i til- rettelæggelsen og udbygningen af tu- rismen. Det er vigtigt, at man tager skyldigt hensyn til det grønlandske samfunds udvikling — bl. a. ved at placere turistvirksomheden på en så- dan måde, at den bedst harmonerer med hensyn til det øvrige erhvervsliv og til transportsystemets kapacitet. Hvor hurtigt skal man så indføre turismen? Motiverne for at ønske, at den grøn- landske turisme bliver udviklet hur- tigt, kan være forskellige. Det vil ikke undre, hvis man fra dansk skatte- borgerside sagde, at Danmark næppe er i stand til at overkomme en til- fredsstillende udvikling af det grøn- landske samfund, medmindre der in- den for en overskuelig fremtid skabes indtægts- og overskudsgivende er- hverv i større skala på Grønland, og dermed evne til at betale en væsent- lig del af fremtidige samfundsmæssi- ge investeringer og sociale ydelser. Et synspunkt af den art vil være for- ståeligt, men dog blottet for den bro- derskabets ånd, danskerne under kon- gebesøg og lignende øjeblikke plejer at lægge for dagen. Man kan også fra dansk side ønske Grønlands-turismen fremmet i erken- delse af, at det at staten øser hundre- der af millioner kroner ud over Grøn- land, er uværdigt for den grønland- ske befolkning. Et sådant synspunkt er straks mere acceptabelt set fra grønlandsk side. Så kan man fra grønlandsk side ha- ve sådanne ønsker både fordi man mener, at det er uværdigt for et folk at blive ved med at nasse på ham „onkel staten", og fordi man ønsker at yde bidrag til udbygningen af sam- Aarhuus Stiftstidende og Grønlandsdebatten I forbindelse med et interview med folketingsmand Nik. Rosing i A/G 7. november nævnes, at en såkaldt År- hus-gruppe står bag initiativet til pla- nerne om en folketingsdebat om Grøn- landspolitikken. På en forespørgsel, Aarhus Stifts- tidende i denne anledning har rettet til folketingsmanden, siger denne, at han tænker på Stiftstidendes høring i forsommeren om Grønland. Den vid- ste, erklærer Rosing, som selv deltog i høringen, at de udspurgte eksper- ter ikke var tilfredse med den nuvæ- rende politiske kurs på Grønland. I interviewet i Grønlandsposten om- tales endvidere, at Nik. Rosing skulle have fået et brev fra „Århus-grup- pen" vedrørende spørgsmålet om en eventuel folketingsdebat. „Det beror på en forkert oversæt- telse", siger Nik. Rosing til Aarhuus Stiftstidende. „Jeg har ikke fået no- get brev, men spurgt af Stiftstiden- des Grønlands-medarbejder har jeg svaret, at jeg fandt ideen med en Grønlands-debat i Folketinget udmær- ket." Dette blot for at fjerne et even- tuelt indtryk hos A/G’s læsere af, at der i Århus skulle sidde en mystisk gruppe og arbejde med ting, der ikke tåler dagslys. For øvrigt er det — fuldt forståe- lige — ønske om, at Folketinget skulle sætte en generaldebat om Grønlands- politikken på dagsordenen rejst af folketingsmændene Knud Hertling og Hans Jørgen Lembourn. Jørgen Søholt Christensen. Aarhuss Stiftstidendes Grønlands-medarbejder. Interviewet med folketingsmand Ni- kolaj Rosing foregik på grønlandsk og blev optaget på bånd. Nu har vi kørt båndet igennem og prøvet at over- sætte Nikolaj Rosings udtalelser så korrekt som muligt. Nikolaj Rosing sagde: Jeg tror, at det, der blev startet i Århus, vil give anledning til en Grøn- landsdebat i folketinget. Min formod- ning herom er efterhånden blevet stærkere. Folk fra Århus har allerede beskæftiget sig med dette spørgsmål. De har i København spurgt forskel- lige politikere og forskellige Grøn- landseksperter. Jeg har indtrykket af, at de ikke er tilfredse med det. De vil arbejde videre med sagen, og der er ingen tvivl om, at de vil bringe den til debat i folketinget gennem den nuværende regerings medlemmer. Det antydede de også gennem deres brev til mig allerede i starten". Red. Ved rationel produktion og ved benyttelse af Arena's verdenskendte modul-konstruktionsteknik har Arena skabt en ny "født" stereoradio fra kun kr.1135.- Den nye prisbillige T1600 H har 2x5 watt udgangseffekt og den store ArenaT 2500 H kan frembringe 2x16 watt-to højt udviklede og gennemarbejdede modtagere med menge tilslutningsmuligheder og bølgeomréder. Arena T1600 H og T 2500 H er fuldt færdige stereomodtagere med indbyggede dekoder. T 1500 F fra kr. 1135.— T 2600 F fra kr. 1425,- Forlang specialbrochurer. oven'bhøbet ••• ARENA STEREO KUN TIL FORHANDLERE BOX 202 . STRANDBYGADE 11 6700 ESBJERG fundet. Sådanne tanker ville være prisværdige og for så vidt opmuntren- de. Til gengæld ville man efter en vis eftertanke synes, at de er kortsynede, for hvem tror, at en befolkning, som i dag ikke kan stå på egne ben, og som blot består af knap et halvt hun- drede tusinde sjæle, ville kunne tage imod en tusindtallig turiststrøm med bare rimelig chance for at klare en sådan udfordring uden at prostituere sig? Her gælder det om at tænke grun- digt og længe. Den ydre ramme for et turisterhverv må først være i or- den, og vi fra grønlandsk side må først være på det rene med, at et folk skal bestå på et anstændigt grundlag for at kunne leve med selvrespekten i behold. Det er ikke en hundredtallig skare af unge nassere og kuffertbæ- rere uden reel uddannelse, der skal bære Grønland fremover. Svar til kontormanden I A/G nr. 25 af 6. december skri- ver en „kontormand" med overskrift „Ligeløn på Grønland". Han starter sit indlæg: „Der tales i dagens Grøn- land meget om ligeløn" og længere nede: „Men hvorfor er der forskels- behandling inden for GAS’ egne ram- mer". Ligeledes nævner vedkommende lønforskellen mellem en håndværker og en kontormand. Jeg vil først gøre op med de to sæt- ninger, jeg citerede. Den ligeløn, der tales om i dagens Grønland, er lige- løn mellem udsendt og lokalboende, eller ligeløn uanset om man bor i Danmark eller i Grønland, hvad der næppe lader sig gennemføre i øjeblik- ket. Den anden ligeløn, brevskriveren har berørt, er ligeløn, uanset om man er håndværker, arbejdsmand, sømand eller kontormand. Jeg har ikke nævnt kvinder, som lønmodtagergruppe, idet man på det punkt for en gangs skyld er længere fremme i Grønland end i Danmark. Der kæmper kvinderne sta- dig for at få samme løn som mændene. Jeg går ud fra, at brevskriveren har kendskab til danske forhold, og han ved sikkert, at der stadig er en løn- forskel mellem håndværkere, arbejds- mænd og almindelige kontormænd. Håndværkerne og arbejdsmændene tjener betydelig mere end kontormæn- dene. Jeg kan blot nævne, at lønfor- skellen i Danmark er op til 10.000 kr. om året. Altså langt over gennem- snittet heroppe. Brevskriveren må da erkende, at kontorpersonalet har flere goder end håndværkeren og arbejdsmanden og for den sags skyld også end sømæn- dene. F. eks. får kontormanden sin løn udbetalt ubeskåret under syg- domsperioden helt op til 3 måneder. Eller hvis han kommer for sent en- gang imellem (ikke overdrevet) kan jeg ikke tænke mig, at der bliver truk- ket af hans løn. Eller hvis h,an dør, får hans familie efterløn i forhold til, hvor mange år vedkommende har været ansat i staten. Hvorimod hånd- værkeren, arbejdsmanden eller den almindelige sømand ikke får de goder Han kan måske få sygepenge, men kun hvis han er medlem af GAS. Den lønforskel, brevskriveren næv- ner som eksempel, kan være lønfor- skellen på en arbejder på 40 år eller derover, forsørger til flere familiemed- lemmer, måske trofast medarbejder på samme arbejdsplads i de sidste 20 år og en kontormand, der måske lige er blevet udlært, 19 år gammel, med flere muligheder end arbejderen for at avancere inden for GAS/HK-over- enskomsten. Jeg vil også give brevskriveren ret i, at lønningerne for HK-folkene ikke er høje, ærligt talt alle lønningerne heroppe. Dertil henvises brevskrive- ren til „Betænkningen fra Grønlands- udvalget af 1960", hvor vi stadig kæmper for at hæve den. Til slut vil jeg opfordre brevskrive- ren (hvis han er lokalboende) at melde sig ind i GAS, hvis han ikke allerede er det, og være med i kampen mod lønforskellen. Peter Mørch. Deres ur er i gode hænder hos os .. Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. nalunaerKutårKat uvavtinut suliarititarniaruk firdlerKutiginago .. sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårKat issarussatitdlu- nit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig ft

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.