Atuagagdliutit - 09.01.1969, Blaðsíða 13

En nytårshilsen
Efter af „Grønlandsposten“s kirke-
side af forskellige grunde har været
standset i nogen tid, vil vi i årets
første udgave starte igen, og det gør
vi med en tak til bladets redaktion,
fordi vi ad denne vej har mulighed
for en direkte kontakt med den grøn-
landske menighed.
Der skal, temmelig sent ganske vist,
lyde en tak til kirkesidens tidligere
redaktør, domprovst Svend Erik Ras-
mussen. Som overalt mærker man og-
så her hans heldige hånd i bestræbel-
serne på en fast ledelse af den grøn-
landske kirke i en tid med så mange
omskiftelser, bl. a. inden for kirkens
egne områder. Men trods alle foran-
dringer må vi se at komme videre.
Udviklingen står ikke stille, og vi
må prøve at følge med, selvom mange
sikkert kender til den følelse af usik-
kerhed og uvished, når noget gam-
melt og velkendt forsvinder, og noget
nyt og fremmed kommer til.
I et nytårsnummer skal vi jo i sær-
lig grad se fremad. Jeg vil derfor
denne gang benytte spalterne til at
sende en nytårshilsen til menigheden
i Grønland og alle medarbejdere nær
og fjern. Senere er det tanken at bru-
ge denne kirkeside til orientering om
forskellige forhold af interesse for vor
kirke heri indbefattet, hvad der op-
tager sindene i Danmark og i verden
udenfor. Der kan være spørgsmål,
som kommer til at berøre os alle dybt,
andre, som vil synes os fjerne og må-
ske uvedkommende.
Det år, der er gået, er i danske avi-
ser blevet udnævnt til oprørets år,
og oprør har der været inden for
mange områder. Ungdommens oprør
mod det bestående har vi hørt så me-
get om. Skal vi være ærlige, er vi
vel lykkelige for, at vi ikke har mødt
så meget af det her. Vi holder os til
det bestående, og det er forståeligt
nok for alle dem, som har tilkæmpet
sig det, men for en ungdom, som har
fået så meget foræret, er det ikke
nok. Også de har deres kamp at kæm-
pe, for udviklingen står ikke stille.
Selom vi ikke synes om den form, som
dette oprør har haft, så må vi som
kirke aldrig vende det døve øre til
de røster, som lyder i tiden. Det er
jo heller ikke det samme som at lade
sig rive med af enhver bevægelse.
Af andre spørgsmål, som i årets
løb har bevæget sindene kan nævnes
den tidligere kirke- og kulturmini-
sters forslag om tvungen borgerlig
vielse, således at de, der måtte ønske
det, bagefter kan få deres ægteskab
kirkeligt velsignet. Eller vi kan tænke
på de politiske ungdomsgrupper,
hvor mange røster har rejst sig mod
ægteskabet som en forældet institu-
tion. Dette og meget mere kunne næv-
nes, og der kunne siges meget herom
også på dette sted; sommetider går
bølgerne højt, når man diskuterer
disse ting, og dønningerne har vel
også nået vore strande. Men vi har
det vel så meget på afstand, at vi kan
foretage en nøgtern vurdering. Fore-
løbig vil vi nøjes med at notere os
disse ting.
Når tanken går mod det nye år, kan
vi også pege på det, som vi har at se
frem til inden vor egen kirkes om-
råde. Der kan nævnes kirkeindviel-
sen i Christianshåb, som forventes at
kunne finde sted Palmesøndag, hvor
biskop Westergård Madsen vil være
til stede og foretage indvielsen. Og
her fra Grønland har vi foreløbig fået
tilsagn fra landshøvdingen om delta-
gelse. Endelig ser vi frem til indviel-
sen af sømandshjemmene i Holsteins-
borg og Godthåb. Holsteinsborg sø-
mandshjem forventes færdig til for-
året, men ifølge oplysninger fra sø-
mandsmissionens generalsekretær på-
regnes indvielsen først at finde sted
i løbet af sommeren. I Godthåb er
overdragelsen af den tidligere mari-
nestation til sømandsmissionen vel så
vidt fremme, at man kan tale om det
som en realitet. Og når ombygningen
er tilendebragt, vil man her kunne
åbne et midlertidigt sønmandshjem.
Der er lovet økonomisk hjælp fra sø-
mandsmissionen og fra anden side,
men endnu er der brug for flere pen-
ge til istandsættelse og nødvendigt
inventar, og bidrag — store som små
— modtages med tak af sømandsmis-
sionens bestyrelse, hvis formand er
bagermester Echwald, Godthåb. Det
er jo en sag, som må påkalde manges
interesse, da det har betydning for
vore søfolk og fiskere, at der forelø-
bigt i to af vore største byer vil være
et hjem for dem. Vi glæder os over,
at der nu sker noget i denne sag, og
i forbindelse med biskoppens besøg
påtænkes afholdt en lille højtidelig-
hed for at markere sømandsmissio-
nens overtagelse af bygningen.
Vi venter også, at der i år vil ske
mere inden for kirkebyggeriet. Vi
venter spændt på skitsen til den nye
kirke i Godthåb, og at forberedelserne
til kirkebyggeri i Julianehåb og Fre-
derikshåb må komme et stort skridt
nærmere virkeliggørelsen. Der er
mange, også her i vort land, som gør
et påskønnelsesværdigt arbejde for,
at kirken skal få så gode ydre ram-
mer som muligt til sit arbejde. Derfor
skal denne nytårshilsen da også nå
ud til alle menighedsrepræsentanter
med tak for godt samarbejde i året
der svandt. Også dette arbejde må be-
tragtes som værende inde i en ud-
vikling frem mod større ansvar over
for den kirke, vi alle holder af.
Det er nødvendigt med gode ydre
rammer for kirkens arbejde, men der
ma også være indhold. Det må ikke
blive ramme altsammen. Og derfor
er det vel også, at man så ofte støder
på spørgsmålet: Hvor står den grøn-
landske kirke i den udvikling, vi er
inde i? Er det en stivnet institution
eller en levende kirke, der formår at
bringe evangeliet ind i menneskers
hverdag under de skiftende forhold?
Regnes der med kirken idag? Til en
påmindelse for alle dem, der vil tæn-
kes ringe derom, har vi nu igen holdt
Jul med de fyldte, ja overfyldte kir-
ker, ikke een, men mange gange. Så
siger man til sig selv, at her er der
virkelig mening med at bygge kirker.
Ja, der er et stort behov for det. Og
at mennesker har et behov for det,
som kirken har at bringe, det kan
man læse om i bibelen, men man kan
også sige sig selv det samme. Den
vældige strukturændring, som det
grønlandske samfund er ude for i
disse år, får mange at mærke på
nærmeste hold. Man flytter fra små
samfund, hvor man har alt tilfælles,
glæde og sorg, livets problemer. Livet
var før en helhed, hvor man delte alt
med hinanden. Og det enkelte men-
neske udgjorde en del af den helhed.
Så skabes de store bysamfund, hvor
mennesker ofte kun er et nummer,
hvor man ikke kender hinanden me-
re, måske kun en lille kreds eller den
nærmeste familie. Og udviklingen går
imod det, som vi kender i storbyen.
Man kender ikke sin nabo. Hans glæ-
de og sorg blander man sig ikke i.
Man har nok i sit eget, og deraf gror
ensomheden.
Og her bevæger vi os hen mod det
aktuelle idag, om kirken kan tilpasse
sig dagens slagord: Der skal arbejdes
i Grønland. Kan kirken følge med?
Skal man føre besindig tale, må man
hele tiden se på, hvad der er kirkens
normale funktioner, henvise til guds-
tjenesten med dåb og altergang, or-
dets forkyndelse, konfirmandforbere-
delse, konfirmation, bryllup og begra-
velse. Hertil kommer sygebesøg og
det som vi på dansk plejer at kalde
sjælesorg eller personlige samtaler. I
disse ting findes det første og det vig-
tigste i kateketens og præstens ar-
bejde, og i en tid, hvor man er så op-
taget af, at kirken „skal følge med“
eller få det „moderne menneske i
tale", er det nødvendigt at pege på
noget, som tiden aldrig løber fra, at
være nøjeregnende med disse ting, at
varetage dem med omhu. Det skal nu
ukiortåme inuvdluarKussut
pissutsit åssiglngitsut perKutigalu-
git Kirkesiden uningangåtsiarérsima-
ssok ukiortåp normuagut autdlarter-
Kingniarparput. taimailiorpugutdlo A-
tuagagdliutit årKigssuissuat Kutsavi-
galugo avKutikut tåssunåtaoK pisi-
nautingmatigut kalåtdlit ilagit atå-
ssuteKarfiginigssånut. kingusiaraluar-
tumik kirkesidenip åncigssuissorisi-
masså Domprovst Svend Erik Ras-
mussen KutsavigineKåsaoK avdlane pi-
ssamermisut iluagtitsivdluardlune
månisaoK anguniagarisimangmago
pivfigssame ilagitaoK nangmingneK i-
luåne agdlåt avdlångorarfioKissume
ilagingnik kalåtdlinik aulajaitsumik
sujulerssuiniarneK. naugdlo avdlå-
ngorneKaraluaK ingerdlanugtariaKar-
pugut. ineriartorneK uningneK ajor-
Pok uvagutdlo malingnauniartariaKar-
pugut, nauk ima»a Kavsit misigisså-
sagaluaråt pisontat nalungisatdlo pé-
russorneråne nutåtdlo tåkussorneråne
nalornineKardlunilo periusigssaisuane-
KartartoK. ukiortåp normuane pingår-
tumik sujumut issiginiåsaugut. måna-
le agdlautigingnigfigssaK atoratdlar-
niarpara kalåtdlinut ilagingnut sule-
Katinutdlo tamanut Kanigtumitunut
ungasigsumitunutdlo ukiortåme inuv-
dluarKussivfigtut. kingorna eritarsau-
tigårput Kirkesiden atortamiardlugo
pissutsinut åssigingitsunut ilagigfivti-
nut soKutigissariaKartunut navsuiåu-
ssivfigtut, Danmarkime silarssuarmilo
avativtinitume isumanik aulaterineru-
simassut ilångutardlugit. ilaKarsinåu-
put aperKutinik tamavtinut itisumik
agtuissunik, imaKale ilait uvavtinut
ungasigdlutigdlo soKutiginångineruti-
sinauvavut.
ukioK KångiutoK danskit avisine
pikititsinerup ukiuanik taineKarsima-
vok. åssiglngitsut Kavsit pikititsiner-
taKarsimåput. inusugtut pissusiussu-
nut pikigtitsinerånik tusagaKaKaugut.
ilumusaguvtalo OKartariaKarpugut ku-
janaKissoK uvagut taima agtigissunik
måne nåpitagssaKånginavta. pissusiu-
ssutut atatitaussut åtåpavut, tamåna
påsinarpoK tamåkuninga atatitsiniar-
dlutik ilungersutigingnigtunut tama-
nut. inusugtunutdle åssigingitsorpag-
ssuartigut sunivigineKartunut tåuko
nåmångitdlat. tåukutaoK sorssutigi-
ssagssaKarput, ineriartornerme uni-
ngåinångingmat. inusugtut pikititsi-
nerissåta periausia iluaringikaluaruv-
tigulunit ilagigtut nalivtine nipiussut
-soKutiginginiåinarsinåungilavut. åma-
le imåingilaK aulatigaunermut sumut-
dlunit nagsataritinartugssaussugut. —
aperKutinit avdlanit ukiup ingerdla-
nerane isumanik aulaterissunit taisi-
nauvanput ilagingnut kulturimutdlo
tungassune ministeriunikup katitar-
nerup tamarme inatsisitigut nålagker-
suissunut 'katitarningortitaunigssånik
sujunersutå, kigsautigingnigtunut tai-
mågdlåt kingornagut åiparingorneK
OKalugfingme pivdluancuneKarsinau-
tisavdlugo. imalunit eraaisinauvavut
inusugtoKatigiåt nålagkersuinerup tu-
ngågut angussaKarniarnerat åiparing-
neK Kanganisångututut issigalugo a-
torungnaersiniardlugo. tamåko av-
dlatdlo taineKarsinaugaluarput, mau-
nalo erKartorneKardlutik. tamåkule
erKartorneKalerångamik agssortussuti-
gineKartaKaut, agssortuneruvdlo ma-
lingisa nunarputaoK angussarungnar-
sivåt. tamåkule ungasigkavtigik inga-
ssagtajåringitsumik pissusersiorsinau-
vavut. taiginarnigssåt nåmaginarat-
dlartariaKarparput.
ukioK nutåK erKarsautigititdlugo
tikuagagssaKarsinauvugut nangmineK
ilagigfivta iluane sujumut takusinau-
ssavtinik. taineKarsinauvoK K’asigiå-
nguane OKalugfigssamik atoncårtitsi-
nigssaK, palmit sapåtåne pinigssånik
ilimagineKaraluartoK, biskorpilo We-
stergård Madsen nangmineK najuti-
sangatitdlugo atorKårtitsinigssaK su-
liarisavdlugo. många Kalåtdlit-nunå-
ningånit landshøvdingip ilauniarnera-
nik nalunaerfigineKarsimavugut. ki-
salo ilimagåvut Sisimiune Nungmilo
umiartortut najugagssåinik atorKår-
titsinigssat. Sisimiune umiartortut na-
jugagssåt upernåmut inemigssånik i-
limagineKarpoK, sømandsmissionivdle
generalsekretærianit påsissat nåper-
tordlugit nautsorssutigineKarpoK ator-
som før være kirkens måde at arbej-
de på. Så er der andre opgaver, som
kirken gennem tiderne også har vare-
taget her, forvaltningen af den ånde-
lige og kulturelle arv. Her er andre
senere kommet til, men kirken er
langtfra ude af billedet. Dette fører
os ud til de kredse og foreninger, hvor
man ofrer fritid og penge og nogle
en stor del af deres tilværelse på ad
forskellige veje at bringe kirkens
budskab ud til mennesker. Dem er
denne hilsen også tiltænkt med øn-
sket om godt nytår med fremgang i
arbejdet og frem for alt, at kirkens
Herre vil kendes ved vor gerning.
Deraf afhænger det altsammen.
Kristian Lauritsen.
Kårtitaunigsså aussap ilå aitsåt piu-
mårtoK. Nungme Marinestationikup
sømandsmissionimit tiguneKarnigsså
ilimanarsisimavoK piviussungornig-
ssånik OKartariaKalerunardlune. av-
dlångortiterneralo inerpat umiartor-
tunut najugaugatdlartugssaK angmar-
neKarsinauvoK. ingerdlatinerata ani-
ngaussartutaunigssånut sømandsmis-
sionip avdlatdlo ikiunigssåt neriorssu-
tigineKarsimavoK. kisiånile sule ani-
ngaussarpålugssuit atoriaKaratdlåså-
put iluarsarneranut pisatagssainutdlo
pissariaKartunut. aningaussatigutdlo
ikiukumanerit angisut mikissutdlo ta-
marmik KujaruneKåsaKaut sømands-
missionip sujulerssuissuinit, tåukua
formanderåt igfiortut nålagåt Echwald
NungmitoK. tamåna suliariniagauvoK
amerdlasunit soKutigissariaKartoK, i-
luaKutaussugssaungmat umiartortor-
tavtinut aulisartuvtinutdlo igdloKar-
fivta angnerit ilåine mardlugatdlartu-
ne tåukununga inigssaKalerpat. nuå-
nårutigårput måna suliagssame tåssa-
ne angussaKartoKarsinångorsimang-
mat. biskorpivdlo tikerårneranut tu-
ngatitdlugo nagdliutorsiualårninguå-
kut sømandsmissionip inigssiamik ti-
gusinera malungnartiniameKåsaoK.
ilimagårputaoK ukiume matumane
OKalugfiliortitemerup iluane pisso-
KarKigkumårtoK, Nup OKalugfigtåg-
ssåta titartarnera pisangavdluta utar-
Kivarput. åmåtaoK K’aKortume På-
miunilo OKalugfiliornigssamut piarér-
sautaussut piviussungornigssartik Ka-
nigdleriarsimåsaKåt. amerdlåput må-
nisaoK nunavtine ilagissutsip Kagdli-
cut sutdlivigigsårnerunigssånut suli-
niardluartut. taimåitumik ukiortåme
inuvdluarKussut måna ilagit sivner-
sainutaoK ångutugssautipara ukiumut
Kångersumut suleKatauvdluarsimane-
rånut Kujavdlunga. suliardlo tamåna
isumaKarfigissariaKåsaoK ilagissutsi-
me tamavta nuånarissavtine akissug-
ssaoKataunermut angnerussumut ine-
riartornerup ilagigå.
ilagissutsime sulinermut pissaria-
KartuvoK ajungitsunik sulivfeKamig-
ssaK, sulivfinaunatigdle imaKartaria-
KarputaoK, tamarmik Kagdlinaussari-
aKångingmata. taimåitumik Kavsitigut
aperKut una aporfigineKartarpoK: i-
neriartornerme atugkavtine Kalåtdlit-
nunåne ilagigfik sume ipa? tåssauva
sulivfeKarfik ilerKuinångortoK imalu-
nit ilagigtut umava? ivangkilio inuit
uvdluinarne atugåine nikituartune å-
sinauvdlugo? ilagéKarneK uvdlumikut
nautsorssutigineKarpa? ilagissutsimik
nikanarneraisinaussunut erKaisitsissu-
titut kingumut jutdlisiorKåmersima-
vugut atausiåinagåungitsumik Kavsé-
riagkamigdle OKalugfit ulivkårdlui-
nartardlugit. tauva ingminut OKarfi-
gissariaKalersarpoK måne OKalugfili-
ornigssaK pissariaKavigpoK. inuitdle
OKalugfiup åtånut pissariaKagåt bibi-
lime atuarneKarsinauvoK, ingminut-
dlume .taima OKarfigissoKarsinauvoK.
årKigssugaunikut avdlångornerujug-
ssuaK inuiaKatigit kalåtdlit ukiune
måkunane atugåt inuit ilaisa ingming-
nut tungaKissumik misigissarpåt, nu-
naKarfingnit mikissunguanit inukitsu-
nit nuånårnerme aliasungnermilo a-
jornartorsiuteKarnermilo ingmingnut
ilisarisimaKatigigdlune atueKatigigfiu-
ssunit nugkångamik, tamåkunane inu-
neK ilivitsussutut ipoK atueKatigigfi-
uvdlune, tåukunane inuit atausiåkåt
nunaKarfingmiune peKataunerat mi-
singnarneroKaoK. igdloKarfigssuarnut-
dle nunikut pilersitaussarpoK inuit a-
tausiåkåt malungnautaerunerussutut
amerdlaKutåinångortututdlo inerat
ingmingnut ilisarisimajungnaerdlutik,
imaKa taimågdlåt ikigtunguit ing-
mingnut imalunit ilaKutarit Kaning-
nerussut ingmingnut ilisarisimassar-
dlutik. ineriartomerdlo ingerdlavoK
For kvalitetens skyld
c-vranunnge ærter
értanik C- ritamlneKardlu-
artunlk nunlangnlutfl aker-
dlortigaussunlk lmasarput
— Klvdlertåssat tamarmik
igdloKarfigssuarnit nalungisavta tu-
ngånut, sanilitik agdlåt ilisarisimåsa-
nagit, tipaitsutåne aliasutanilunit a-
kuliuvfiginagit ingmingnut nåmagl-
nardlutik, tåssénga kiserdliorneK pi-
lersarpoK.
tåssanilo nalivtine soKutiginartoK
tikikiartorparput, uvdluvtine OKausi-
ussartoK: Kalåtdlit-nunåne sulissaria-
KarpoK, ilagissutsip sungiukiartorsi-
naunerå. ilagissuseK malingnausinau-
va? isumatumik oKalusagåine ilagi-
ssutsip sulivfigiuagai inersutariaKar-
put, inersussiviuvdlutik nålagiarneK
kuisitsinertalik nerdliviliarnertaligdlo
OKautsip OKalussissutigineKarfia, aper-
ssortitugssanik piarérsaineK, aperssor-
titsineK, katineK ilissineK, tåssungalo
ilautitdlugo nåparsimassunut pulaor-
neK åmalo tarninik isumagingningner-
mik taissartagarput. tåssa inungnik
atausiåkånik OKaloKateKartarneK. tåu-
kunane iput ajoKit palasitdlo suliait
pingårnerussut. nalivtinilo „ilagissut-
sip malingnaunigssånik" imalunit „i-
nungnut moderniussunut OKalungnig-
ssånik“ pingårtitsivioKissume pissari-
aKarpoK avdlångujaitsussunik uparu-
ssinigssaK tåukuningalo perKigsåru-
ssivdlune sulinigssaK. tåssa ilagissut-
sip sujornagutut suleriausigsså. tau-
vale avdlanigtaoic suliagssaicarpoK i-
lagissutsip ukiune ingerdlassune måne
suliarisimassainik anersakut kulturi-
kutdlo kingornussanik pårssissunig-
ssamik (nåkutigingnigtunigssamik).
avdlat kingusingnerussukut ilångusi-
måput, tamatumunale ilagissuseK åu-
ngartineKarsimångilaK, tamatuma pi-
sipåtigut peKatigingnut pivfigssa-
mingnik aningaussanigdlo pigdliuti-
gingnigtunut ilaisalo inunermik ila-
rujugssua atorsimavdlugo avKutit å-
ssigingitsut atordlugit ilagissutsip na-
lunaerutåta inungnut åneKarneranut.
tåukunungåtaordlo inuvdluarKussut
måna tungavoK ukiortåmik ajungit-
sumik kigsåussivdlune suliamilo su-
jumukarnigssamik. pingårnerpautit-
dlugule ilagit Nålagåta suliavtigut i-
lisarineKarnigsså. tamåna tamarmik
pingårnerssaråt.
ukiortårsiordluaritse!
Kristian Lauritsen.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
lej en bil
til opholdet 1 Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. BlUigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75.
I.Mvll.T
PUGGAARDSGADE 21. KOBENHAVN V-
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGES OVER HELE VERDEN
UDSØGTE TÆPPER FRA
IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VOR
KREDITOPLAGER ELLER
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FÅ ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
13