Atuagagdliutit - 23.01.1969, Blaðsíða 4

Grønland er både for
danskere og grønlændere
— og Danmark er både for grønlændere og danskere, siger grønlandsmini-
steren i et interview med Berlingske Tidende.
Berlingske Tidendes grønlandsmed-
arbejder, redaktør Jørgen Felbo, har i
anledning af årsskiftet interviewet
ministeren for Grønland, A. C. Nor-
mann. I et af sine spørgsmål efterly-
ser Jørgen Felbo en karakteristik af
situationen i Grønland.
Grønlandsministeren svarede:
— De ved lige så godt som jeg, hvor
broget billedet er. Grønlændere og
danskere gik ved opbygningsarbejdets
start med godt mod i gang med et efter
danske forhold meget stort projekt.
Indsatsen har givet betydelige resul-
tater. Men det kan ikke skjules, at ud-
viklingen har givet uheldige og triste
bivirkninger, som få eller ingen har
forudset eller måske kunne forudse.
Vesteuropæisk kulturmønster og
dansk levefods indtog i Grønland har
en ulempe. I Grønland har det således
skabt modfaldenhed, irritation, over at
der er og altid vil være grænser for,
hvor tæt samfundsvilkårene og leve-
foden kan tilnærmes den danske. Det
bestemmer naturen.
A. C. Normann omtalte de sociale og
samfundsmæssige bivirkninger, vel-
standsstigningen har medført og slut-
tede besvarelsen med: — Alt i alt står
vi i en situation, der lægger store byr-
der på den grønlandske befolkning og
øger presset på os.
Grønlandsministeren tror ikke på
nogen patentløsning i Grønland og tror
heller ikke på „drastiske nedskærin-
ger i udviklingstempoet". — Grønlæn-
derne må sættes i stand til at drive en
større del af deres samfund. Så får de
mulighed for at tilegne sig tempoet og
forstå udviklingen.
— Betyder det „Grønland for grøn-
lændere" som mål for dansk politik i
Grønland.
AFSKYELIGT VRØVL
— Det er et afskyeligt slagord, og på
baggrund af målsætningen for vor po-
litik er det noget vrøvl. Grønlændere
og danskere taler i dag lige stærkt for
ét dansk rige. Det må betyde, og det
betyder det for mig, at vi i fællesskab
stræber efter en egentlig integrering,
så befolkningen i rigets forskellige
dele, så langt naturforholdene tillader
det, principielt får de samme udgangs-
muligheder.
Det må komme dertil, at grønlæn-
dere bl. a. i kraft af et udbygget ud-
dannelsessystem får fair chancer, hvad
enten de vil virke i Grønland eller i
Danmark, og det må betyde, at dan-
skere, f. eks. danske fiskere, handlende
og erhvervsfolk kommer til at stå
med samme muligheder i Grønland
som befolkningen der — uden be-
grænsninger.
— Senere siger A. C. Normann: —
Der er naturligvis vanskeligheder på
vejen frem mod en sådan integrering,
f eks. sprogbarrieren, der er en vir-
kelig hæmsko for udviklingen i Grøn-
land. Selv om det er en trist udvikling,
må det danske sprog være grønlæn-
inuit silatdt tamarmik ikuatdlagtdmigssamut
sitdlimasertlsimassariaKarput. ikuatdlagtflr-
nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit nåmag-
tumik sitdlimasertisimanersutit misigssomia-
ruk.
kæmnere tamatuminga OKalOKatighk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
Ved rationel produktion og ved
benyttelse af Arena's verdenskendte
modul-konstruktionsteknik
har Arena skabt en ny "født"
)Stereoradio fra kun kr.H35.-
Den nye prisbillige T1500 H har 2x5 watt udgangseffekt og den store Arena T 2500 H
kan frembringe 2x15 watt-to højt udviklede og gennemarbejdede modtagere med
mange tilslutningsmuligheder og bølgeområder. Arena T1600 H og T 2500 H er fuldt
førdige stereomodtagere med indbyggede dekoder. T1500 F fra kr. 1135,- T2500 F
fra kr. 1425,- Forlang specialbrochurer.
ARENA
STEREO
KUN TIL FORHANDLERE
BOX 202 . STRANDBYGADE 11
6700 ESBJERG
Grønlandsminister A. C. Normann
dernes værktøj i fremtiden. Dansk må
blive fællessproget, grønlandsk hjem-
mesproget.
LANDSRÅDET IKKE FOLKETING
Jørgen Felbo spurgte grønlandsmi-
nisteren: — Når De så stærkt under-
streger integrering som mål for grøn-
landspolitikken, må det fremsatte for-
slag til en bemyndigelseslov vedrø-
rende begrænsning af alkoholforbru-
get i Grønland, have givet Dem kva-
ler. Kunne landsrådet ikke med denne
lovgivning få en fornemmelse af at
kunne spille folketing?
A. C. Normann svarede: — Jeg be-
tragter denne lov, der giver grøn-
landsministeren bemyndigelse til at
stadfæste landsrådsvedtægter i for-
bindelse med spiritusbekæmpelsen,
som en engangsforanstaltning, en ene-
stående nødhjælp i en enestående si-
tuation. Naturligvis er vi ikke hermed
ved at knæsætte en praksis, der reelt
giver Grønlands landsråd en placering
svarende til Folketinget. Noget så-
dant vil jeg naturligvis ikke række
hånd til.
Men situationen på spiritusområdet
er så alvorligt, at noget ekstraordi-
nært måtte komme på tale. Med den
pågældende lov vil grønlænderne selv
gennem landsrådet få mulighed for at
tage hånd om sagen, der jo er et ud-
præget lokalt anliggende. Hvis vi på
Christiansborg slog i bordet og traf
indgribende beslutninger på dette om-
råde, måtte grønlænderne få en for-
nemmelse af forskelsbehandling. Den-
ne sag er nu landsrådets, og det tror
jeg er godt og rigtigt.
ÅBNE MØDER I GRØNLANDSRÅDET
Senere i interviewet kommer grøn-
landsministeren ind på den danske of-
fentligheds interesse for Grønland. —
Den er uundværlig, siger han, — og
man må så håbe, at den samme of-
fentligheds informationer om forhold
og vilkår i Grønland må ligge på et
sagligt højt plan.
— Jeg ser, at der er ønsker fremme
i denne sammenhæng om at åbne
Grønlandsrådets møder og materiale
for offentligheden. Jeg har ikke taget
stilling til denne sag, som man jo sy-
nes at have ønske om at drøfte i selve
Grønlandsrådet. Men princippet om at
få den mest dækkende information om
Grønland har helt ud mit hjerte.
—den.
^/\A
^FOTOKOPI
®*->: <1/*. »o,,- ■
I
g?
Si
«• ».
ATELIER
ELEKTRAAs
Kompagnistræde 22 Ml 4222
KØBENHAVN
Det grønlandske sprog
Krav om, at undervisning i grønlandsk i de grønlandske skoler får en mindst
lige så fremtrædende position som undervisning i dansk.
Unge Grønlænderes Råd arrange-
rede for nylig et diskussionsmøde om
det grønlandske sprog og dets frem-
tid. Diskussionsdeltagerne enedes om
at offentliggøre følgende udtalelse:
Vi mener, at det må være enhver
grønlænders ønske, at det grønlandske
sprog beskyttes og udvikles i videst
muligt omfang og at undervisning i
grønlandsk til stadighed må effektivi-
seres og forberedes. Dette synspunkt
danner baggrund for nedenstående
tanker, der blev kraftigt fremhævet
under diskussionen:
1) De gældende love synes at være
blottet for bestemmelser, der har til
formål at beskytte og udvikle det
grønlandske sprog. Dette forhold er
ganske forkasteligt og må kritiseres på
det skarpeste. For at undgå even-
tuelle misforståelser vil vi i samme
åndedrag understrege, at vi ikke er
modstandere af kravet om bedre
danskundervisning i Grønland, men
at vi kræver, at grønlandskundervis-
ningen får en mindst lige så fremtræ-
dende position som danskundervisnin-
gen, og at det grønlandske sprog i
Grønland nyder en position, der er et
modersmål værdig. Dette kan kun sik-
res effektivt gennem lovgivningen.
Derfor mener vi, at gode kundskaber
i grønlandsk må udgøre en vital be-
standdel af kravene ved besættelse
af poster og stillinger, hvor de an-
satte dagligt konfronteres direkte med
den grønlandske befolkning og må der-
for være i stand til at benytte det
grønlandske sprog. Først når grøn-
landskkundskaber bliver et uomgåe-
ligt krav, vil ønsket om beskyttelse
og udvikling af sproget, der nu og da
blusser op, kunne fremføres med vægt
og få sin uomtvistelige berettigelse og
aktualitet.
2) Udover det idag eksisterende ret-
skrivningsudvalg må der nedsættes et
permanent sprogudvalg. Dette udvalg,
der kan organiseres med underudvalg,
skal bl. a. varetage følgende opgaver:
a) kontrol med bogoversættelser og
lign. og godkendelse af egnede over-
sættere, b) arrangementer af obliga-
toriske prøver i grønlandsk sprog for
personer, der søger ansættelse i Grøn-
lands Radio eller i større blade m. v.,
der udkommer på grønlandsk og spre-
des til størstedelen af Grønland. God-
kendelse ved prøverne under a) og b)
skal kunne dokumenteres i form af et
bevis, uden hvilket bevis det vil være
umuligt at opnå ret til at redigere
grønlandsksprogede udsendelser i ra-
dioen eller ditto spalter i A/G og evt.
andre større blade.
Sprogkunstnerne må animeres til
flere og bedre frembringelser gennem
bl. a. årlige kvalitetspræmier og andre
økonomiske og kunstneriske støtte-
ordninger.
4) Man bør fritage mindst to lærere
for undervisning evt. i tre på hinanden
følgende år, så de kan koncentrere sig
om den nu allerede påbegyndte for-
nyelse af lærebøger i grønlandsk, for
på denne måde at skabe mulighed for
forholdsvis hurtig erhvervelse af nye,
egnede, spændende og ikke mindst rig-
tig pædagogisk anlagte lærebøger.
5) Der bør ansættes to faste under-
visningsinspektører, der skal have til
opgave at kontrollere, at grønlandsk-
undervisningen er ensartet og effektiv
over hele kysten, samt at påpege evt.
mangler i form _ af lærebøger, andet
undervisningsmateriale m. v. og i
videst muligt omfang foranledige at
sådanne mangler bliver afhjulpet.
6) Vi finder det forkasteligt, at ele-
verne i den grønlandske handelsskole
i Ikast ikke modtager undervisning i
det grønlandske sprog. I betragtning
af, at de fleste af eleverne skal vende
hjem til Grønland og virke deroppe
bør minimumskravet være, at de er i
stand til at oversætte og tolke fra
dansk til grønlandsk og omvendt in-
den for deres fagområde.
7) Eftersom der er al mulig grund til
at mene, at Grønland vil vedblive at
være tosproget, bør der skabes mulig-
hed for, at oversættelsesøvelser til og
fra begge anvendte sprog kan indgå
i dansk- eller grønlandskundervisnin-
gen i de grønlandske skoler.
På diskussionsdeltagernes vegne
Unge Grønlænderes Råd,
v/ stud. mag. Moses Olsen, formand.
Uddannelse i eskimologi
Mulighed for lærere ved det grønlandske skolevæsen for studium t eskimo-
logi med hovedvægten på grønlandsk sprog og kultur.
Det meddeles herved, at Universi-
tetet har tiltrådt, at der for lærere
ved det grønlandske skolevæsen
skabes mulighed for en grundeud-
dannelse i faget eskimologi ved Kø-
benhavns Universitet, i videst muligt
omfang med særlig henblik på grøn-
landsk sprog og kultur.
Studiet vil i hovedsagen indgå i
den løbende undervisningsplan for
Universitetets Institut for Eskimolo-
gi og forventes at ville stække sig
over i alt 4 universitetssemestre,
d. v. s. igennem en to-årig periode.
Den studerende må i dette tidsrum
indstille sig på fuldtidsbeskæftigelse
med faget, og det forudsættes, at
den pågældende i vid udstrækning
er i stand til selvstændig fordybelse
i stoffet, i størst omfang dog under
lærerstabens vejledning.
Der vil normalt blive lagt vægt på
(tilegnelsen af et kundskabsmæssigt
stofområde, svarende til fagets for-
ventede førstedels-krav, idet kandi-
daten — alt under forudsætning af
gennemførelsen af en påtænkt re-
vision af den nugældende studie-
ordning for faget — i givet fald vil
kunne indstille sig til eksamen med
henblik på opnåelse af graden „ex-
am.art." — Det er påkrævet, at den
studerende er i stand til at læse en-
gelsksproget faglitteratur.
Der gælder følgende regler om y-
delse (af vikarhjælp til folkeskolelæ-
rere, som følger den omhandlede ud-
dannelse:
Vikarhjælp ydes normalt ikke til
studerende, som tidligere i 2 år har
modtaget vikarhjælp, hvad enten
dette har været til årskursus på Dan-
marks højskole for legemsøvelser
eller til kandidaturstudier på Dan-
marks Lærerhøjskole. Vikarhjælpen
vil kunne tildeles for 1 år ad gangen
ud fra almindelige egnethedskrite-
rier, alt under hensyn til, hvor man-
ge vikarhjælpsportioner der kan
stilles til rådighed for hver studie-
retning.
Vikarhjælpen vil blive ydet af den
vikarhjælpsbevilling, der er til rå-
dighed for Ministeriet for Grønland,
således at vikarhjælp som foran an-
ført kun tildeles for 1 år ad gangen
og efter anbefaling fra Københavns
Universitet i hvert enkelt tilfælde.
Det tilføjes, at det pågældende stu-
dium vil kunne påbegyndes i efter-
året 1969, og man skal anmode even-
tuelle interesserede om snarest at
indgive ansøgning om at følge det
nævnte studium til skoledirektionen,
Godthåb, senest 1. marts 1969.
Skoledirektøren for Grønland,
Chr. Berthelsen.
SVENDBORG OiLE-VARME
med olie-ovne i særklasse:
Svendborg olieovne er drift-
0UE0VNE sikre, økonomiske og pålide-
lige og brønder både gasolie
0 203 og petroleum. - Kr. 874,00 -
1092,00. Bundplade ekstra kr.
OCJ 0 205 50. Brochure sendes uden for-
bindende. Priserne er excl. oms.
GI Kongevej 70-72, Kebenho'
<01) *21 99 41
J
4