Atuagagdliutit - 23.01.1969, Blaðsíða 16

pigårtartut nangminerssortut
Nungme autdlarnerneKartut
sulivfingmik autdlarnissoK kisime suliamik ingerdlatsigatdlar-
toK, takuniartagkatdle amerdlanerulerpata ardlalingnik sulena-
titasassoK
ukiut niklneråne pigårtartut nangminerssortut Nungme autdlartinenartut ku-
lamångitsumik nunavtine igdlOKarfingne avdlane issuarneKarsinaujumårput.
sulivfingmik kisermåussivdlune pigingnigtoK, Allan Idd Jensen, kisime suli-
ssugatdlarpoK, ernarsautigineKarpordle takuniartagkat amerdlanerulerpata ar-
dlagdlit suleKatitårineKåsassut. unuane sujugdlerne 15-ine pigårtonarfiussune
pigårtup nåmagsissaisa ilait ukup ut: ikuatdlangnigssaraluaK pingitsortisimavå,
tigdlingniaK Kaningarsimavdlugo, angut kilersitersimassoK ndparsimavilidusi-
mavdlugo bilimigdlo tigdligtut unigtisimavdlugit.
agdl., åssil.: Hans Janussen
pigårtartoKarneK kommunimit
amåtaoK soKutigineKartoK
— igdloKarfiup ilåinaralångua tiki-
taraluardlugo unuit taineKartut 15-it
ilåne atausinavingme malungnartorsi-
simångilanga. inuit aulakornermit si-
laenisimassutut itut takugssaujuar-
put, ardlagdlitdlo igdluinut bilimik a-
ngerdlåutarpåka. uvdlåt ilane sisamat
Kencata migssåne niviarsiarKat pinga-
sut Kulit migssåne ukiugdlit umiar-
ssualiviup avnutåne nåmagtorpåka
nukagpiarKap 14—15-inik ukiugdlip
najorai, kussanaitsuliorfigingmagitdlo
niviarsiarKat igdluinut angerdlåupå-
ka. amerdlanerpåtigutdle månamut i-
galånik angmassunik matoraissarpu-
nga, Allan Idd Jensen OKarpoK.
ilisimaneKartutut pigårtartoKarnig-
ssaK ukiune ardlalingne oKatdlisigine-
KarsimavoK. udvalge Nungme kom-
munalbestyrelsimit pilersineKartoK u-
miarssualivit amåinik åmalo inusug-
tut aserorteriniartorujugssuångorne-
rånik OKatdliseKartoK ukiarme okto-
berime atautsiminermine ilåtigut i-
måitumik OKauseKauteKarpoK: Dan-
markime igdlOKarfingne angnerussu-
ne pigårtoKartamertut itumik piler-
sitsiniartariaKarpoK, tagpavane pigår-
tOKartarneK suniuteKardluartarmat.
udvalgip ersserKigsarpå pigårtoKar-
tarneK mingnerungitsumik Nungme
atorfigssaKartineKartOK politit ami-
gautigineKarnerat pissutigalugo unua-
me erKigsisimatitsiniarnerme suliag-
ssat angnertuseKissut iluamik nåmag-
sineK ajornarsingmata. aserorterinerit
pinerdlugtuliorneritdlo avdlat politi-
nut, ukiukitsutdlo kussanångitsumik
iliuseKamerat ikiorsissamerme ag-
dlagfingmut nalunaerutigineKartåså-
put.
Allan Idd Jensen nangminerssortu-
nik OKartugssaussutdlo sulivfiutåine
sulissunik oKaloKateKartarsimavoK su-
liagssarsiordlune. OKarpoK pigårtoKar-
tarneK tamanit ilalerneKartOK. — nauk
sarfalersut
NØDSTRØMSANLÆG
Type BV, 1000 watt, 220 volt.
l-faset vekselstrøm med luftkølet
SACHS 2-takts benzinmotor.
5 ÅRS GARANTI
PA VOR SPECIELLE
VEKSELSTRØMSGENERATOR
Breve fra grønlandske brugere
bekræfter at SACHS 2-takst
benzinmotor er:
ENKEL — DRIFTSSIKKER —
ROBUST!
uvagut vekselstrømsgeneratorer-
put ukiune 5-ine garantillneKau-
tigisavat! avdlat pissarnertut fa-
brikip garantiliutagainik.
kalåtdlit atuissartut agdlagari-
ssartagaisa ersserslpåt SACHS
2-takts benzinmotore: påssékumi-
nartflssoK — ingerdlanera isu-
mangnaitsQssoK — KajangnaitsQ-
ssordlo
£€ec&Uc
specialister i el-aggregater
VESTERBROGADE 181
1800 KØBENHAVN V
Telegr. adr.: ELMOTOR
oKartugssaussut sutdliviutåinik sule
takuniartagagssaKångikaluardlunga
januarip autdlarKautåne autdlartipu-
nga nangminerssortut Kulit pigissait
takuniartardlugit. OKartugssaussut a-
kiliutigitiniagkåka akueritinagit ani-
ngaussat atugagssat Kinutigencågag-
ssaringmatigik Danmarkimit tusarti-
nagit sulivfiutaisa takuniartalernigssåt
nautsorssutigingilara.
pigårtartoKarnerdle Nup kommuni-
anit åma soKutigineKarpoK. kommu-
nip aningausserinermut nautsorssuti-
nutdlo udvalgia Allan Idd Jensenip
KanoK akigssarsiumaneranik ilisima-
tineKarsimavoK. udvalgimutdle ilau-
ssortat OKaloKatigerKigkatdlåsavåt mi-
siligutaussumik Kåumatine pingasune
sulinigsså pivdlugo. suliagssat angner-
tussusé akigssarsiagssatdlo isumaKati-
gissutigineKarsinaugpata pigårtup i-
sumaginerussagssai tåssaujumårput u-
kiu'kitsut (ménrat 18 inordlugit ukiug-
dlit) unuame angalaortut. umiarssua-
livit arnait 18 sivnerdlugit ukiugdlit
pigårtup soriarsinåungilai.
Allan Idd Jensen nalunaerpoK ta-
kuniartagkame angnertussusiat taku-
niaineritdlo tamaisa KanoK angnertu-
tigissumik misigssuissarnigssaK na-
jorKutaralugit akigssarsiagssane aula-
jangerneKartartoK. pigårtup takuniar-
tagainik pigissagdlit unukut arfineK-
mardlunit uvdlåkut arfineK-pingasu-
nut sisamariardlune takuniaivfigerKU-
nersut aperineKartarput. amerdlaner-
påtdle månamut piumaneruvåt unuit
tamaisa mardloriåinardlune takuniai-
ssarnigssaK.
sanaortorfit unuamisaoK
takuniameKartåsanerput?
— nangminerssordlune pigårtune-
rup autdlamernera KanoK akeKarpa?
— suniuteKardluartumik ingerdlat-
sisaguvta ukiumut nautsorssutivta
150.000 kr. angusimassariaKarpait. a-
kigssarsiariumassavtut sujunersutigi-
ssåka månamut akuerineKarsimassut
najorKutaralugit nautsorssutigåra
nautsorssutit ukiumortut 100.000 kr-
ngajåusassut. angutit sisamat sulisso-
ralugit pigårtartoKarnerup autdlar-
nernerinåne aningaussartutigssat
35.000 kr-usangmata, sulissugssåka a-
merdlanerulerpata aitsåt suleKatig-
ssavnik atorfinigtitsisaunga.
radiuancat autdlakåtitsissutausi-
nauvdlutigdlo nålaorutausinaussut a-
ngalaomivtine atortåsavavut, igdluv-
ne radioKarfik angneK isavdlune. te-
lefonit igdloKarfingme sule ikigpat-
dlårmata radiuarKat atortariaKarpa-
vut. Danmarkime pigårtut telefonit a-
tugarissarpait. pigårtartut sujuler-
ssortåt bileKartariaKarpoK, pigårtut
uniformeKardlutik, åmalo Kingmertår-
niarumåraluarpugut. encarsautigine-
KarpoK pigårtut kalåtdlisut akigssar-
siaKåsassut agdlissamik, tamatumalo
saniatigut tapisiaKåsavdlutik suliner-
tik sivitsoriartortitdlugo agdliartor-
tugssamik.
Allan Idd Jensenip oKautigå pigår-
tarKålerame sanaortugagssanik suliv-
fiutigdlit igdlutaisa erKåine inuit pa-
sinartut unuit tamangajagdluinaisa ta-
kussarsimavdlugit. tåuna tigdlingniat
tikikulårsimavåt. igdlo atauseK pinga-
soriardlune tigdligfigineKarsimavoK,
avdlat mardluk tamarmik atausiar-
dlutik tigdligfiusimavdlutik. kingug-
dlit åipåne 15.000 kr. tigdlingneKarsi-
måput.
— måna tamåne inuit unuautitdlu-
go takugssaorpiarungnaeraluarput, i-
sumangnåinerusagaluarpordle tamåne
tarrajoKissume sutdlivit agdlagfitdlo
tamarmik pigårtumit iserfigineKarta-
leraluarpata. GTO isumagissavnut i-
långuterKåmerpoK tamåne sutdliviu-
teKardlunilo agdlagfilik, åmalo fag-
skoligssamik sanassut sanavfiat nå-
kutigissarileravko sulisitsissut nang-
minerssortut kingusingnerussukut a-
tautsiméKatigineKåsåput sanaortorfit
avdlat unuaunerane takuniarneKartar-
sinaunerat pivdlugo.
tigdligfigineKamigssamut sitdlfma-
siutip akiata migdlineKarsinaunera i-
limanarsinauvoK sutdlivik agdlagfig-
dlunit pigårtunit iserfigineKartarpat.
tamånale Kgl. Brandip agdlagfisa pi-
ngårnerssånit aulajangivigineKartug-
ssauvoK. Kgl. Brandip Nungme suli-
ssua OKarpoK tigdligfigineKarnigssa-
mut sitdlimasinigssaK ilånikut ajor-
nånginerussåsassoK sitdlimasigagssat
pigårtunit iserfigineKartartugångata.
nuånårutiginerarpå pigårtartoKaler-
mat. — nauk sapåtit akunerine mar-
dlugsuinarne ingerdlatsineKaraluartoK
pissariaKarnera påserérparput, OKar-
POK.
ingerdlataK nutåK politltaoK nuånå-
rutigåt. — ingerdlatane tigdlingniar-
nigssaraluit pigårtartut pingitsortisi-
nauvait, tamånalo iluarusutigingitsor-
sinåungilarput. pigårtartut uvagut su-
liavtinut agtumåssuteKalårmata sapi-
ngisarput tamåt ikiorniåsavavut. isu-
maKavigpunga suliavtinik oKilisåuku-
måråtigut. OisimaneKartutut igdloKar-
fik tamåkerdlugo nåkutigisinåungilar-
put ikigpatdlårnerput pissutigalugo,
politiassistent A. Lauersen OKarpoK.
— Selv om jeg kun kommer i en
lille del af byen, har jeg kun i én
nat ud af de nævnte 15 fundet alt i
orden. Sanseløst berusede personer
ses ofte, og jeg har kørt flere af dem
til deres hjem. En morgen ved halv-
fire tiden traf jeg tre ca. 10-årige pi-
ger på hovedgaden. De var i selskab
med en 14—15 årig dreng, der opførte
sig uterligt overfor pigerne. Jeg kørte
pigerne hjem til deres forældre. Ellers
er det mest åbne vinduer i de virk-
somheder, jeg jævnligt besøger, jeg
hidtil har beskæftiget mig med, siger
Allan Idd Jensen.
KOMMUNEN INTERESSERET
I NATVÆGTERORDNINGEN
Som bekendt har man i flere år di-
skuteret ansættelsen af natvægtere.
Et kommunalt udvalg i Godthåb, der
beskæftiger sig med havnepigeproble-
met og den efterhånden store øde-
læggelsestrang blandt byens ungdom,
vedtog i et møde i oktober sidste år
en udtalelse, der bl. a. siger, at man
må søge en natvægterordning etable-
ret i lighed med dem, der eksisterer i
andre, større danske byer. Udvalget
påpegede, at man ikke mindst i Godt-
håb havde brug for et sådant vagt-
værn, da der i forvejen er mangel på
politifolk i byen til at varetage de ef-
terhånden store opgaver, der er for-
bundet med at opretholde ro og orden
om natten. Hærværk og andre kri-
minelle forhold skulle indberettes til
politiet, og mindreåriges asociale
virksomhed til socialkontoret.
Allan Idd Jensen, der har kontaktet
både private foretagender og offent-
lige institutioner, siger, at der er en
positiv indstilling til nagvægter-ord-
ningen over hele linien. Men selv om
jeg ikke foreløbig kan regne med at
få arbejde fra de offentlige institu-
tioner, startede jeg 1. januar med ti
private abonnenter. De offentlige in-
stitutioner skal først have klaret be-
villingsspørgsmålene, inden de accep-
terer mine tilbud, og før de har fået
svar fra Danmark, kan jeg ikke regne
med at få arbejde fra dem.
Men Godthåb kommune er positivt
indstillet til vægterordningen. Kom-
munens kasse- og regnskabsudvalg
har fået forelagt et tilbud fra Allan
Idd Jensen, men skal forhandle med
ham igen om en forsøgsordning, der
kommer til at vare i tre måneder. I
denne periode skal vægteren — hvis
parterne kan enes om vilkårene —
fortrinsvis tage sig af mindre-årige
(børn under 18 år), der løber ude om
natten. Natvægteren kan ikke skride
ind overfor havnepiger over 18 år.
Allan Idd Jensen oplyser, at abon-
nementsprisen er individuel, udregnet
efter de tilsluttede områders størrelse
og hvormeget, der skal undersøges pr.
besøg. Abonnenterne har fået — eller
får — tilbudt besøg af vægteren ind-
til fire gange i løbet af natten fra kl.
19 til kl. 8. Hidtil har de allerfleste
Allan Idd Jensen, der er skibsfører af
profession, blev tilskyndet til at starte
et vagtværn af nogle unge piger, der
uden tilladelse havde boet i Idd Jen-
sens hjem, mens familien var bortrejst.
abonnenter været interesseret i kun
to besøg pr. nat.
OGSÅ NATLIGT BESØG
PÅ BYGGEPLADSERNE?
— Hvad koster det at etablere et
privat vagtværn?
— Vi skal op på 150.000 kr.s omsæt-
ning om året, hvis vi skal drive for-
retningen effektivt. Efter de tilbud,
jeg hidtil har fået accepteret, regner
jeg med en års-omsætning på knap
100.000 kr., og da der skal 35.000 kr.
til bare for at etablere et vagtvæm
til fire mand, skal jeg have flere
abonnenter, før jeg antager medar-
bejdere.
— Vi skal benytte transportable ra-
dio-sendere og -modtagere under tu-
rene, og vi får hovedstation på min
bopæl. Da telefonnettet ikke er helt
udbygget her i byen, er det nødven-
digt med en trådløs kommunikation.
I Danmark benytter natvægterne te-
lefon. Værnslederen skal have en
vogn, vægterne uniformer, og med ti-
den skal vi gerne have en hund. Det
er tanken, at vægterne får en forhøjet
lokalløn og bonus. Dette tillæg skal
stige i forhold til ancienniteten.
Allan Idd Jensen oplyser, at han
observerede mistænkelige personer
ved entreprenørpladsen næsten hver
nat i den første tid. Indbrudstyve har
På Grønlandsrådets møde fremlagde
formanden, departementschef H. H.
Koch en oversigt over privatiserin-
gen i Grønland.
Indenfor produktionen (fiskeriet) er
der i byerne i alt 19 anlæg, hvoraf 6 er
private, og i bygderne er der 44, hvoraf
kun tre er private.
De to største „kanoner" indenfor den
private produktion er Claus Sørensen,
der bl. a. har to fryseskibe stationeret
i Arsuk, og er indehaver af Grønlands
Fiskeri- og Fryseindustri i NapassoK
med en aktiekapital på 1,1 miil. kr.
samt fabrikant E. H. Gøtze, som må
siges at være kraftigt engageret i
Grønland. Hans aktieselskab i Hol-
steinsborg, rejer, har en kapital på 1
miil. kr., men derud over har han
økonomiske interesser i Godhavn, Fre-
derikshåb, Jakobshavn og Kangamiut,
og eksporten af disse selskabers pro-
dukter sker gennem et firma i Kø-
benhavn, hvor Gøtze også er bestyrel-
sesmedlem.
På håndværkerområdet findes der
i alt 291 private mestervirksomheder,
og heraf er en trediedel på grønland-
ske hænder. GTO har i alt 76 værkste-
der i Grønland. Der er altså sket en
betydelig privatisering på dette om-
råde, men et væsentligt problem i den
forbindelse kom formanden ikke ind
på i sin skriftlige del af redegørelsen.
Det er de enkelte firmaers omsætning.
Ganske vist viser tallene, at grønlæn-
Allan Idd Jensen, angatdlåme nålagau-
galuartoK, pigårtartugssanik autdlarni-
nigssaminut kajumilersimavoK arnat ar-
dlagdlit igdlumingne najugaKarsimang-
mata ilaKutarit autdlarsimaneråne.
haft forkærlighed til dette område.
Et sted var der begået tre fuldbyrdede
indbrud, og to andre steder var der
begået indbrud hvert sted. Det ene
sted blev der stjålet 15.000 kr.
— Nu er det ganske vist sjældent,
at man ser folk i dette område om
natten, men det ville være mere be-
tryggende, hvis alle, der har værkste-
der og kontorer i dette lidet oplyste
område, bliver abonnenter. Jeg har
lige fået indlemmet GTO — der har
værksteder og kontorer i det nævnte
område — til mine abonnenter, og da
jeg også har fået overdraget tilsyn
med Jespersen & Søns byggeplads ved
den nye fagskole, skal der senere for-
anstaltes et møde med de lokale me-
stre med henblik på natligt besøg på
andre byggepladser.
Der er en chance for, at man kan få
præmien på indbrudstyveriforsikring
nedsat, når éns virksomhed eller kon-
tor bliver besøgt af natvægtere. Det
er en sag, der skal afgøres af Kgl.
Brands hovedkontor. Den lokale re-
præsentant for Kgl. Brand oplyser i
øvrigt, at det bliver nemmere at teg-
ne en indbrudstyveriforsikring i visse
tilfælde, når virksomheden bliver be-
søgt af vægterne. Han udtrykte sin
glæde over, at der er startet vægter-
ordning. — Vi har allerede set beret-
tigelsen af denne ordning i løbet af
de par uger, ordningen har virket,
siger han.
Politiet er også glad for den nye
virksomhed. — Vagtværnet kan fore-
bygge indbrudstyverier i virksomhe-
derne, og det kan vi kun være til-
fredse med. Da værnet har lidt med
vort arbejde at gøre, vil vi give det
al den støtte, vi kan. Jeg tror bestemt,
at værnet kommer til at aflaste os.
Vi har som bekendt ikke muligheder
for at dække hele byen, da vi har
for lidt mandskab, siger politiassistent
A. Lauersen.
derne ejer en trediedel af værkste-
derne, men har de også en trediedel af
den samlede omsætning? Ingen kender
tallene med sikkerhed, sålænge bog-
føringspligten ikke overholdes, men
det er den almindelige erfaring, at de
dansk-ejede firmaer omsætningsmæs-
sigt er totalt dominerende.
Man har jo lov til at kalde sig ma-
lermester, blot man anskaffer en ru-
sten cykel, en stige og nogle maler-
bøtter med indhold.
Fuldmægtigen betalte
pengene tilbage
Sagen om den tvivlsomme grund-
handel, som Grønlandsposten beskæf-
tigede sig med 1. august sidste år, er
nået til en afslutning i det økonomiske
mellemværende mellem køber og sæl-
ger.
Sælgeren, en tidligere fuldmægtig
ved kæmnerembedet i Godthåb, har
tilbagebetalt salgssummen til køberen,
og deres økonomiske mellemværende
er nu ude af verden.
Men dermed er „grundhandelen"
som sag ikke afsluttet. Undersøgel-
serne i København er forbi, men der
er endnu ikke truffet afgørelse om,
hvad der videre skal ske i sagen.
Privat vagtværn startet i Godthåb
Indehaveren af vagtværnet er foreløbig ene om at passe arbejdet, men
når abonnenternes antal er steget, skal der ansættes flere medarbejdere.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN.
Ved årsskiftet blev der oprettet et privat vagtværn i Godthåb. Vagtværnet
kan antagelig blive forbillede for andre grønlandske byer. Foreløbig er ene-
indehaveren af firmaet, Allan Idd Jensen, alene om at passe arbejdet, men
det er tanken at antage en række medarbejdere, når flere abonnenter er blevet
tilsluttet ordningen. I de første 15 nætter, vægteren har passet sit arbejde, har
han bl. a. afværget en brand, overrasket en indbrudstyv, kørt en mand på
skadestue og standset biltyve.
Flere og flere private firmaer
Men det er hovedsagelig danskere, der ejer dem.
16