Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Síða 16

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Síða 16
pigårtartut nangminerssortut Nungme autdlarnerneKartut sulivfingmik autdlarnissoK kisime suliamik ingerdlatsigatdlar- toK, takuniartagkatdle amerdlanerulerpata ardlalingnik sulena- titasassoK ukiut niklneråne pigårtartut nangminerssortut Nungme autdlartinenartut ku- lamångitsumik nunavtine igdlOKarfingne avdlane issuarneKarsinaujumårput. sulivfingmik kisermåussivdlune pigingnigtoK, Allan Idd Jensen, kisime suli- ssugatdlarpoK, ernarsautigineKarpordle takuniartagkat amerdlanerulerpata ar- dlagdlit suleKatitårineKåsassut. unuane sujugdlerne 15-ine pigårtonarfiussune pigårtup nåmagsissaisa ilait ukup ut: ikuatdlangnigssaraluaK pingitsortisimavå, tigdlingniaK Kaningarsimavdlugo, angut kilersitersimassoK ndparsimavilidusi- mavdlugo bilimigdlo tigdligtut unigtisimavdlugit. agdl., åssil.: Hans Janussen pigårtartoKarneK kommunimit amåtaoK soKutigineKartoK — igdloKarfiup ilåinaralångua tiki- taraluardlugo unuit taineKartut 15-it ilåne atausinavingme malungnartorsi- simångilanga. inuit aulakornermit si- laenisimassutut itut takugssaujuar- put, ardlagdlitdlo igdluinut bilimik a- ngerdlåutarpåka. uvdlåt ilane sisamat Kencata migssåne niviarsiarKat pinga- sut Kulit migssåne ukiugdlit umiar- ssualiviup avnutåne nåmagtorpåka nukagpiarKap 14—15-inik ukiugdlip najorai, kussanaitsuliorfigingmagitdlo niviarsiarKat igdluinut angerdlåupå- ka. amerdlanerpåtigutdle månamut i- galånik angmassunik matoraissarpu- nga, Allan Idd Jensen OKarpoK. ilisimaneKartutut pigårtartoKarnig- ssaK ukiune ardlalingne oKatdlisigine- KarsimavoK. udvalge Nungme kom- munalbestyrelsimit pilersineKartoK u- miarssualivit amåinik åmalo inusug- tut aserorteriniartorujugssuångorne- rånik OKatdliseKartoK ukiarme okto- berime atautsiminermine ilåtigut i- måitumik OKauseKauteKarpoK: Dan- markime igdlOKarfingne angnerussu- ne pigårtoKartamertut itumik piler- sitsiniartariaKarpoK, tagpavane pigår- tOKartarneK suniuteKardluartarmat. udvalgip ersserKigsarpå pigårtoKar- tarneK mingnerungitsumik Nungme atorfigssaKartineKartOK politit ami- gautigineKarnerat pissutigalugo unua- me erKigsisimatitsiniarnerme suliag- ssat angnertuseKissut iluamik nåmag- sineK ajornarsingmata. aserorterinerit pinerdlugtuliorneritdlo avdlat politi- nut, ukiukitsutdlo kussanångitsumik iliuseKamerat ikiorsissamerme ag- dlagfingmut nalunaerutigineKartåså- put. Allan Idd Jensen nangminerssortu- nik OKartugssaussutdlo sulivfiutåine sulissunik oKaloKateKartarsimavoK su- liagssarsiordlune. OKarpoK pigårtoKar- tarneK tamanit ilalerneKartOK. — nauk sarfalersut NØDSTRØMSANLÆG Type BV, 1000 watt, 220 volt. l-faset vekselstrøm med luftkølet SACHS 2-takts benzinmotor. 5 ÅRS GARANTI PA VOR SPECIELLE VEKSELSTRØMSGENERATOR Breve fra grønlandske brugere bekræfter at SACHS 2-takst benzinmotor er: ENKEL — DRIFTSSIKKER — ROBUST! uvagut vekselstrømsgeneratorer- put ukiune 5-ine garantillneKau- tigisavat! avdlat pissarnertut fa- brikip garantiliutagainik. kalåtdlit atuissartut agdlagari- ssartagaisa ersserslpåt SACHS 2-takts benzinmotore: påssékumi- nartflssoK — ingerdlanera isu- mangnaitsQssoK — KajangnaitsQ- ssordlo £€ec&Uc specialister i el-aggregater VESTERBROGADE 181 1800 KØBENHAVN V Telegr. adr.: ELMOTOR oKartugssaussut sutdliviutåinik sule takuniartagagssaKångikaluardlunga januarip autdlarKautåne autdlartipu- nga nangminerssortut Kulit pigissait takuniartardlugit. OKartugssaussut a- kiliutigitiniagkåka akueritinagit ani- ngaussat atugagssat Kinutigencågag- ssaringmatigik Danmarkimit tusarti- nagit sulivfiutaisa takuniartalernigssåt nautsorssutigingilara. pigårtartoKarnerdle Nup kommuni- anit åma soKutigineKarpoK. kommu- nip aningausserinermut nautsorssuti- nutdlo udvalgia Allan Idd Jensenip KanoK akigssarsiumaneranik ilisima- tineKarsimavoK. udvalgimutdle ilau- ssortat OKaloKatigerKigkatdlåsavåt mi- siligutaussumik Kåumatine pingasune sulinigsså pivdlugo. suliagssat angner- tussusé akigssarsiagssatdlo isumaKati- gissutigineKarsinaugpata pigårtup i- sumaginerussagssai tåssaujumårput u- kiu'kitsut (ménrat 18 inordlugit ukiug- dlit) unuame angalaortut. umiarssua- livit arnait 18 sivnerdlugit ukiugdlit pigårtup soriarsinåungilai. Allan Idd Jensen nalunaerpoK ta- kuniartagkame angnertussusiat taku- niaineritdlo tamaisa KanoK angnertu- tigissumik misigssuissarnigssaK na- jorKutaralugit akigssarsiagssane aula- jangerneKartartoK. pigårtup takuniar- tagainik pigissagdlit unukut arfineK- mardlunit uvdlåkut arfineK-pingasu- nut sisamariardlune takuniaivfigerKU- nersut aperineKartarput. amerdlaner- påtdle månamut piumaneruvåt unuit tamaisa mardloriåinardlune takuniai- ssarnigssaK. sanaortorfit unuamisaoK takuniameKartåsanerput? — nangminerssordlune pigårtune- rup autdlamernera KanoK akeKarpa? — suniuteKardluartumik ingerdlat- sisaguvta ukiumut nautsorssutivta 150.000 kr. angusimassariaKarpait. a- kigssarsiariumassavtut sujunersutigi- ssåka månamut akuerineKarsimassut najorKutaralugit nautsorssutigåra nautsorssutit ukiumortut 100.000 kr- ngajåusassut. angutit sisamat sulisso- ralugit pigårtartoKarnerup autdlar- nernerinåne aningaussartutigssat 35.000 kr-usangmata, sulissugssåka a- merdlanerulerpata aitsåt suleKatig- ssavnik atorfinigtitsisaunga. radiuancat autdlakåtitsissutausi- nauvdlutigdlo nålaorutausinaussut a- ngalaomivtine atortåsavavut, igdluv- ne radioKarfik angneK isavdlune. te- lefonit igdloKarfingme sule ikigpat- dlårmata radiuarKat atortariaKarpa- vut. Danmarkime pigårtut telefonit a- tugarissarpait. pigårtartut sujuler- ssortåt bileKartariaKarpoK, pigårtut uniformeKardlutik, åmalo Kingmertår- niarumåraluarpugut. encarsautigine- KarpoK pigårtut kalåtdlisut akigssar- siaKåsassut agdlissamik, tamatumalo saniatigut tapisiaKåsavdlutik suliner- tik sivitsoriartortitdlugo agdliartor- tugssamik. Allan Idd Jensenip oKautigå pigår- tarKålerame sanaortugagssanik suliv- fiutigdlit igdlutaisa erKåine inuit pa- sinartut unuit tamangajagdluinaisa ta- kussarsimavdlugit. tåuna tigdlingniat tikikulårsimavåt. igdlo atauseK pinga- soriardlune tigdligfigineKarsimavoK, avdlat mardluk tamarmik atausiar- dlutik tigdligfiusimavdlutik. kingug- dlit åipåne 15.000 kr. tigdlingneKarsi- måput. — måna tamåne inuit unuautitdlu- go takugssaorpiarungnaeraluarput, i- sumangnåinerusagaluarpordle tamåne tarrajoKissume sutdlivit agdlagfitdlo tamarmik pigårtumit iserfigineKarta- leraluarpata. GTO isumagissavnut i- långuterKåmerpoK tamåne sutdliviu- teKardlunilo agdlagfilik, åmalo fag- skoligssamik sanassut sanavfiat nå- kutigissarileravko sulisitsissut nang- minerssortut kingusingnerussukut a- tautsiméKatigineKåsåput sanaortorfit avdlat unuaunerane takuniarneKartar- sinaunerat pivdlugo. tigdligfigineKamigssamut sitdlfma- siutip akiata migdlineKarsinaunera i- limanarsinauvoK sutdlivik agdlagfig- dlunit pigårtunit iserfigineKartarpat. tamånale Kgl. Brandip agdlagfisa pi- ngårnerssånit aulajangivigineKartug- ssauvoK. Kgl. Brandip Nungme suli- ssua OKarpoK tigdligfigineKarnigssa- mut sitdlimasinigssaK ilånikut ajor- nånginerussåsassoK sitdlimasigagssat pigårtunit iserfigineKartartugångata. nuånårutiginerarpå pigårtartoKaler- mat. — nauk sapåtit akunerine mar- dlugsuinarne ingerdlatsineKaraluartoK pissariaKarnera påserérparput, OKar- POK. ingerdlataK nutåK politltaoK nuånå- rutigåt. — ingerdlatane tigdlingniar- nigssaraluit pigårtartut pingitsortisi- nauvait, tamånalo iluarusutigingitsor- sinåungilarput. pigårtartut uvagut su- liavtinut agtumåssuteKalårmata sapi- ngisarput tamåt ikiorniåsavavut. isu- maKavigpunga suliavtinik oKilisåuku- måråtigut. OisimaneKartutut igdloKar- fik tamåkerdlugo nåkutigisinåungilar- put ikigpatdlårnerput pissutigalugo, politiassistent A. Lauersen OKarpoK. — Selv om jeg kun kommer i en lille del af byen, har jeg kun i én nat ud af de nævnte 15 fundet alt i orden. Sanseløst berusede personer ses ofte, og jeg har kørt flere af dem til deres hjem. En morgen ved halv- fire tiden traf jeg tre ca. 10-årige pi- ger på hovedgaden. De var i selskab med en 14—15 årig dreng, der opførte sig uterligt overfor pigerne. Jeg kørte pigerne hjem til deres forældre. Ellers er det mest åbne vinduer i de virk- somheder, jeg jævnligt besøger, jeg hidtil har beskæftiget mig med, siger Allan Idd Jensen. KOMMUNEN INTERESSERET I NATVÆGTERORDNINGEN Som bekendt har man i flere år di- skuteret ansættelsen af natvægtere. Et kommunalt udvalg i Godthåb, der beskæftiger sig med havnepigeproble- met og den efterhånden store øde- læggelsestrang blandt byens ungdom, vedtog i et møde i oktober sidste år en udtalelse, der bl. a. siger, at man må søge en natvægterordning etable- ret i lighed med dem, der eksisterer i andre, større danske byer. Udvalget påpegede, at man ikke mindst i Godt- håb havde brug for et sådant vagt- værn, da der i forvejen er mangel på politifolk i byen til at varetage de ef- terhånden store opgaver, der er for- bundet med at opretholde ro og orden om natten. Hærværk og andre kri- minelle forhold skulle indberettes til politiet, og mindreåriges asociale virksomhed til socialkontoret. Allan Idd Jensen, der har kontaktet både private foretagender og offent- lige institutioner, siger, at der er en positiv indstilling til nagvægter-ord- ningen over hele linien. Men selv om jeg ikke foreløbig kan regne med at få arbejde fra de offentlige institu- tioner, startede jeg 1. januar med ti private abonnenter. De offentlige in- stitutioner skal først have klaret be- villingsspørgsmålene, inden de accep- terer mine tilbud, og før de har fået svar fra Danmark, kan jeg ikke regne med at få arbejde fra dem. Men Godthåb kommune er positivt indstillet til vægterordningen. Kom- munens kasse- og regnskabsudvalg har fået forelagt et tilbud fra Allan Idd Jensen, men skal forhandle med ham igen om en forsøgsordning, der kommer til at vare i tre måneder. I denne periode skal vægteren — hvis parterne kan enes om vilkårene — fortrinsvis tage sig af mindre-årige (børn under 18 år), der løber ude om natten. Natvægteren kan ikke skride ind overfor havnepiger over 18 år. Allan Idd Jensen oplyser, at abon- nementsprisen er individuel, udregnet efter de tilsluttede områders størrelse og hvormeget, der skal undersøges pr. besøg. Abonnenterne har fået — eller får — tilbudt besøg af vægteren ind- til fire gange i løbet af natten fra kl. 19 til kl. 8. Hidtil har de allerfleste Allan Idd Jensen, der er skibsfører af profession, blev tilskyndet til at starte et vagtværn af nogle unge piger, der uden tilladelse havde boet i Idd Jen- sens hjem, mens familien var bortrejst. abonnenter været interesseret i kun to besøg pr. nat. OGSÅ NATLIGT BESØG PÅ BYGGEPLADSERNE? — Hvad koster det at etablere et privat vagtværn? — Vi skal op på 150.000 kr.s omsæt- ning om året, hvis vi skal drive for- retningen effektivt. Efter de tilbud, jeg hidtil har fået accepteret, regner jeg med en års-omsætning på knap 100.000 kr., og da der skal 35.000 kr. til bare for at etablere et vagtvæm til fire mand, skal jeg have flere abonnenter, før jeg antager medar- bejdere. — Vi skal benytte transportable ra- dio-sendere og -modtagere under tu- rene, og vi får hovedstation på min bopæl. Da telefonnettet ikke er helt udbygget her i byen, er det nødven- digt med en trådløs kommunikation. I Danmark benytter natvægterne te- lefon. Værnslederen skal have en vogn, vægterne uniformer, og med ti- den skal vi gerne have en hund. Det er tanken, at vægterne får en forhøjet lokalløn og bonus. Dette tillæg skal stige i forhold til ancienniteten. Allan Idd Jensen oplyser, at han observerede mistænkelige personer ved entreprenørpladsen næsten hver nat i den første tid. Indbrudstyve har På Grønlandsrådets møde fremlagde formanden, departementschef H. H. Koch en oversigt over privatiserin- gen i Grønland. Indenfor produktionen (fiskeriet) er der i byerne i alt 19 anlæg, hvoraf 6 er private, og i bygderne er der 44, hvoraf kun tre er private. De to største „kanoner" indenfor den private produktion er Claus Sørensen, der bl. a. har to fryseskibe stationeret i Arsuk, og er indehaver af Grønlands Fiskeri- og Fryseindustri i NapassoK med en aktiekapital på 1,1 miil. kr. samt fabrikant E. H. Gøtze, som må siges at være kraftigt engageret i Grønland. Hans aktieselskab i Hol- steinsborg, rejer, har en kapital på 1 miil. kr., men derud over har han økonomiske interesser i Godhavn, Fre- derikshåb, Jakobshavn og Kangamiut, og eksporten af disse selskabers pro- dukter sker gennem et firma i Kø- benhavn, hvor Gøtze også er bestyrel- sesmedlem. På håndværkerområdet findes der i alt 291 private mestervirksomheder, og heraf er en trediedel på grønland- ske hænder. GTO har i alt 76 værkste- der i Grønland. Der er altså sket en betydelig privatisering på dette om- råde, men et væsentligt problem i den forbindelse kom formanden ikke ind på i sin skriftlige del af redegørelsen. Det er de enkelte firmaers omsætning. Ganske vist viser tallene, at grønlæn- Allan Idd Jensen, angatdlåme nålagau- galuartoK, pigårtartugssanik autdlarni- nigssaminut kajumilersimavoK arnat ar- dlagdlit igdlumingne najugaKarsimang- mata ilaKutarit autdlarsimaneråne. haft forkærlighed til dette område. Et sted var der begået tre fuldbyrdede indbrud, og to andre steder var der begået indbrud hvert sted. Det ene sted blev der stjålet 15.000 kr. — Nu er det ganske vist sjældent, at man ser folk i dette område om natten, men det ville være mere be- tryggende, hvis alle, der har værkste- der og kontorer i dette lidet oplyste område, bliver abonnenter. Jeg har lige fået indlemmet GTO — der har værksteder og kontorer i det nævnte område — til mine abonnenter, og da jeg også har fået overdraget tilsyn med Jespersen & Søns byggeplads ved den nye fagskole, skal der senere for- anstaltes et møde med de lokale me- stre med henblik på natligt besøg på andre byggepladser. Der er en chance for, at man kan få præmien på indbrudstyveriforsikring nedsat, når éns virksomhed eller kon- tor bliver besøgt af natvægtere. Det er en sag, der skal afgøres af Kgl. Brands hovedkontor. Den lokale re- præsentant for Kgl. Brand oplyser i øvrigt, at det bliver nemmere at teg- ne en indbrudstyveriforsikring i visse tilfælde, når virksomheden bliver be- søgt af vægterne. Han udtrykte sin glæde over, at der er startet vægter- ordning. — Vi har allerede set beret- tigelsen af denne ordning i løbet af de par uger, ordningen har virket, siger han. Politiet er også glad for den nye virksomhed. — Vagtværnet kan fore- bygge indbrudstyverier i virksomhe- derne, og det kan vi kun være til- fredse med. Da værnet har lidt med vort arbejde at gøre, vil vi give det al den støtte, vi kan. Jeg tror bestemt, at værnet kommer til at aflaste os. Vi har som bekendt ikke muligheder for at dække hele byen, da vi har for lidt mandskab, siger politiassistent A. Lauersen. derne ejer en trediedel af værkste- derne, men har de også en trediedel af den samlede omsætning? Ingen kender tallene med sikkerhed, sålænge bog- føringspligten ikke overholdes, men det er den almindelige erfaring, at de dansk-ejede firmaer omsætningsmæs- sigt er totalt dominerende. Man har jo lov til at kalde sig ma- lermester, blot man anskaffer en ru- sten cykel, en stige og nogle maler- bøtter med indhold. Fuldmægtigen betalte pengene tilbage Sagen om den tvivlsomme grund- handel, som Grønlandsposten beskæf- tigede sig med 1. august sidste år, er nået til en afslutning i det økonomiske mellemværende mellem køber og sæl- ger. Sælgeren, en tidligere fuldmægtig ved kæmnerembedet i Godthåb, har tilbagebetalt salgssummen til køberen, og deres økonomiske mellemværende er nu ude af verden. Men dermed er „grundhandelen" som sag ikke afsluttet. Undersøgel- serne i København er forbi, men der er endnu ikke truffet afgørelse om, hvad der videre skal ske i sagen. Privat vagtværn startet i Godthåb Indehaveren af vagtværnet er foreløbig ene om at passe arbejdet, men når abonnenternes antal er steget, skal der ansættes flere medarbejdere. Tekst og foto: HANS JANUSSEN. Ved årsskiftet blev der oprettet et privat vagtværn i Godthåb. Vagtværnet kan antagelig blive forbillede for andre grønlandske byer. Foreløbig er ene- indehaveren af firmaet, Allan Idd Jensen, alene om at passe arbejdet, men det er tanken at antage en række medarbejdere, når flere abonnenter er blevet tilsluttet ordningen. I de første 15 nætter, vægteren har passet sit arbejde, har han bl. a. afværget en brand, overrasket en indbrudstyv, kørt en mand på skadestue og standset biltyve. Flere og flere private firmaer Men det er hovedsagelig danskere, der ejer dem. 16

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.