Atuagagdliutit - 23.01.1969, Blaðsíða 17

Rekvirering at attester fra kirkebøgerne
kirkeboginmgånit
attestinik piniartarneK
I administration i et moderne sam-
fund får man oftere end før brug for
attester fra kirkebøgerne, og dette gi-
ver ofte præsterne betydeligt mere
arbejde, end man tænker over. For
at lette kirkebogsførerne i deres ar-
bejde og fremme udstedelsen af atte-
sterne er det vigtigt, lat kirkebogsfø-
rerne får de nødvendige oplysninger,
når man skriftligt eller telegrafisk
rekvirerer attester. En af præsterne
har bedt mig skrive lidt om dette, så
det kunne blive almindelig kendt.
Kirkebogsførerne er ofte udsat for,
at der kommer telegrammer med føl-
gende ordlyd: „Jeg ønsker snarest min
dåbsattest tilsendt, underskrevet Ane
Jakobsen." Eller breve af lignende
indhold: „De bedes hurtigst muligt
sende mig min vielsesattest, venlig
hilsen Peter Larsen."
Alle kan sikkert forstå, at det giver
kirkebogsføreren meget ekstraarbejde,
når han først Skal finde ud af, hvem
vedkommende er, hvilken alder ved-
kommende har, og hvor attesten skal
sendes til.
Derfor vil jeg anbefale, at man føl-
ger nedenstående regler, når man
skriftligt eller telegrafisk rekvirerer
attester:
1. Henvendelsen rettes til det præ-
stegæld, hvor den kirkelige handling
har fundet sted, eller hvor fødsel eller
dødsfald har fundet sted. Kirkebogs-
føreren kan kun udstede attester efter
kirkebøgerne. Der kan således ikke
udstedes attester som afskrift af gamle
attester, kørekort, pas eller lign.
2. Ved skriftlig eller telegrafisk hen-
vendelse opgives, hvor attesten skal
sendes til, samt sted og dato for fød-
sel, dåb, vielse eller dødsfald alt efter,
hvilken attest man ønsker.
3. Begæring om udstedelse af attest
kan fremsættes af følgende: a) de på-
gældende selv, hvem tilførslerne an-
går. b) Af forældre, værger, adoptiv-
forældre. c) Andre, der kan godtgøre,
at de har lovlig interesse i at blive
bekendtgjort med tilførslerne f. eks.
i mæglings- og skilsmissesager. I an-
dre tilfælde må kirkebogsføreren for-
Den 21. januar kunne fhv. visitats-
Provst Elias Lauf, Julianehåb, fejre
sin 75-års fødselsdag. Når man kender
Elias Lauf, kan man godt undre sig
°ver, at han er nået så langt i årenes
tal. Vi kender ham jo kun, som den,
der er ung af sind, altid levende in-
teresseret i tidens spørgsmål, men når
Vian ser lidt tilbage på, hvor meget
Elias Lauf har været med til igennem
arene, kan man måske bedre forstå
det.
Elias Lauf er født i Egedesminde di-
strikt, og i 1915 dimitteret fra Godt-
håb seminarium med påfølgende vi-
dere uddannelse i Danmark. Efter to
ars virke i Godthåb som overkateket
°g seminarielærer blev han 1920 or-
dineret i København, og efter seks
ars præstegerning blev han kongelig
adnævnt til førstepræst i Grønland og
1 1962 udnævnt til visitatsprovst for
Sydgrønland.
Som præst har han haft sin gerning
1 Frederikshåb, Upernavik, Jakobs-
havn, Angmagssalik, Egedesminde og
Sydprøven, og i de mange år har han
Øvet en værdifuld og påskønnet tje-
ueste i den grønlandske kirke. Dertil
skal så føjes hans mange øvrige for-
tjenester, som medlem af landsrådet
°g som folketingsmand. I en årrække
var Elias Lauf redaktør af det grøn-
landsksprogede menighedsblad „Ila-
gingnut atuagagssiaK".
Når alle disse ting nævnes, så skal
det ikke blot forstås som en tør op-
remsning af Elias Laufs alsidige vir-
ke, men det bliver af sig selv til no-
get personligt. Det nævnes med ær-
bødighed, den ærbødighed, man ikke
lange, at der bliver forelagt en fuld-
magt fra den, hvem tilførslen angår.
Endelig har jo de offentlige myndig-
heder adgang til at rekvirere attester
fra kirkebøgerne.
Disse bestemmelser er indført un-
der hensyn til den almene interesse i,
at de i kirkebøgerne indeholdte op-
lysninger om folks personlige og pri-
vate familieforhold ikke kommer til
uvedkommendes kundskab og kan bli-
ve misbrugt. Beskyttelsestiden er 100
år regnet fra den persons fødsel, hvem
tilførslen angår.
4. Til private udstedes dåbsattesten
gratis i følgende tilfælde: a) Den før-
ste attest efter den pågældende kirke-
lige handling, b) Attester til brug ved
indskrivning i skole (cirkulære af
21/11 1900) c) Attester til brug ved
ansøgning om hjælp ved ansøgning
om aldersrente eller folkepension (cir-
kulære 11/10 1919).
Udenfor disse tilfælde kan man ikke
forvente at få attesten udstedt gratis.
Kirkebogsføreren har ret til at for-
lange 1 kr. for udstedelsen og porto-
udgifter påhviler principielt den, der
rekvirerer attesten, og det samme må
med rimelighed antages at gælde te-
legramudgifter i forbindelse med ud-
stedelsen.
Endelig nævnes det i førnævnte
henvendelse, at folk, der flytter fra
een by til en anden medbringende
attest eller familiens navne, fødsels-
datoer m. v. fra kateketen, ofte spør-
ger, om de skal aflevere papirerne til
præsten eller kateketen. Opmærksom-
heden henledes derfor på, at tilflyt-
tere altid bør sørge for at få deres
attester udleveret, inden de forlader
det pågældende præstegæld, såfremt
de ikke har dem i forvejen. I det til-
flyttede præstegæld skal attesterne
bruges til forevisning på folkeregi-
strene (kæmnerkontorerne) og i til-
fælde af kirkelige handlinger, barne-
dåb, vielse o. 1. skal de forevises for
præsten. Man bør altid sørge for at få
attesterne tilbageleveret efter afbe-
nyttelsen.
kan undgå at føle over for den gene-
ration af grønlandske præster, som
Elias Lauf tilhører, når man selv hø-
rer til en yngre generation.
Tankerne går tilbage til de første
konventer, som jeg fik lov til at være
med i. De var både festlige og beri-
gende, og det skyldes for en stor del,
at vi som unge og nye fik lov til at
være med i det fællesskab, blev ak-
cepteret og fik lov til at lære af disse
præsters rige erfaring. Disse konven-
ter står for mig som et smukt udtryk
for, hvordan danske og grønlandske
præster kan supplere hinanden på den
smukkeste måde.
Skal der i anledning af denne fest-
dag udtrykkes et ønske, så må det
være dette, at den samarbejdets ånd,
som Elias Lauf og hans jævnaldrende
præster står for, må få lov til at leve
videre ved kommende konventer, ja
i kommende præstegenerationer.
Arbejdet som præst i en menighed
i Grønland kan jo være et broget fo-
retagende, hvor man møder så mange
usædvanlige problemer, hvor man jo
ikke alene bliver stillet over for en
grønlandsk menighed, men en menig-
hed, som er stykket sammen af men-
nesker af vidt forskellig herkomst og
med vidt forskellig baggrund. Vi fø-
ler, at Elias Lauf er en af dem, der
har løst sin opgave på den bedst tæn-
kelige måde.
Derfor går vore tanker den 21. ja-
nuar til hans hjem, og vi sender vor
hjerteligste lykønskning, og ønsker alt
godt for de kommende dage.
K. L.
inuiaKatigingnik moderniussunik
nålagkersuinerme Kangarnit akuliki-
nerussumik attestit kirkeboginingånit
.pissut atorfigssaKartineKartarput. ta-
matumalo Kavsinik palasit ilimagine-
Kartumingånit suliagssaKarnerulersi-
tarpai. kirkebogilerissut sulineråne o-
Kilisåukumavdlugit attestiliortarner-
dlo pissariunginerulerKuvdlugo pi-
ngårtuvoK kirkebogilerissut navsui-
autdluarneKartarnigssåt agdlagkati-
gutdlunit telegramikutdlunit attesti-
nik piniarfigineKarångamik. palasit i-
låta Kinuvigisimavånga tamatuminga
agdlautigissaKalårKuvdlunga ilisima-
neKarnerulerKUvdlugo.
kirkeboginik suliarcartut Kavsinik
telegraminik tigussaKarsinaussarput i-
ma OKausertalingnik: (åssersutiglnar-
dlugo) „piårnerpåmik kuisinerma ag-
dlagartånik nagserKugaluarpunga. at-
siortOK Ane Jakobsen", imalunit ag-
dlagkanik imaingajagtunik imaling-
nik : „KinuvigineKarputit piårnerpå-
mik katinivta agdlagartånik nagser-
Kuvdlunga. inuvdluarit. Peter Larsen."
kialunit påsisinåusavå taimåitut
kirkebogilerissoK saniagut agsut su-
liagssisagåt påsiniarKåsagpago tåuna
kinaunersoK, Kavsinik ukioKarnersoK,
attestilo sumut nagsiuss-agssaunersoK.
taiméitumik agdlagkatigut telegrami-
kutdlunit attestinik piniarnerme ma-
ligtarissagssat matuma kingornanitut
atortagagssatut unersukumavåba:
1. sågfigissagssaK tåssa palaseKar-
fik OKalugfingme suliat sussut pisi-
mavfiat, imalunit inungorfiusimassoK
toKuvfiusimassordlunit. kirkebogileri-
ssup attestit taimågdlåt sanasinauvai
kirkebogit maligdlugit. taimaitdlune
attestit suliarineKarsinåungitdlat atte-
stitorKat åssilinardlugit, bilinigdlunit
ingerdlatitsisinaunermut ugpernar-
saut (kørekort) nunanutdlunit avdla-
nut angalanigssamut kinåussutsimut
ilisarnaut (pas) åssilinardlugit sulia-
rineKarsinaunatik.
2. agdlagkatigut telegramikutdlunit
Herbertø
har fået en kirke
Selv om det kan forekomme at være
på et temmelig sent tidspunkt bør det
dog også her bemærkes, at Herbertø
i Thule distrikt har fået en ny kirke,
som blev indviet den 8. december
1968. Indvielsen blev foretaget af præ-
sten i Thule Kristian Mørck.
Til oplysning for dem, som ikke
kender forholdene, kan det nævnes
at Herbertø er en bygd med ca. 40
indbyggere. Det er det sted i distrik-
tet, der sidst lukkes af isen om efter-
året, og det det første sted, der igen
bliver åbent om foråret. Stedet til-
trækker derfor fangstdyrene og mian
må regne med, at stedet vil få en be-
folkningstilvækst i de kommende år.
Der har ikke tidligere været noget
gudstjenestelokale på stedet, og man
har været henvist til at holde gudstje-
neste i et af husene. Derfor er det
et længe næret ønske, der nu er gået
i opfyldelse.
Sagen har været offentligt fremme
siden omkring 1964. I første omgang
havde man overvejet at flytte kirken
fra Lille NarssaK dertil, men veg til-
bage for de store omkostninger, det
ville medføre. Derfor fremkom den
tanke, om man ikke kunne købe en
nedlagt barak for en ringe sum og
flytte og indrette på stedet, og i det
hele taget har sagen -mødt velvilje.
Der kan således henvises til, at lands-
høvdingen omgående satte sig i for-
bindelse med de amerikanske myn-
digheder på Thule air base. Her mød-
te man straks den største velvilje og
hjælpsomhed, idet man her fandt frem
til et nedlagt katolsk kapel, som man
sørgede for at få nedrevet. Samtidig
blev der foretaget en indsamling
blandt amerikanerne, så der samtidig
med bygningsmaterialerne blev sendt
et pengebeløb til hjælp til opførelsen
af kirken på stedet.
Der skal derfor også gennem disse
linier udtrykkes en tak til de myndig-
heder, som så velvilligt har taget sig
af denne sag, og gjort hvad de kunne,
for at sagen kunne gennemføres så
hurtigt som muligt.
At det så alligevel tog sin tid og
blev dyrere end forudset må man vel
så også denne gang tilskrive „de sær-
lige grønlandske forhold."
Vi vil også gennem disse linier
sende vore hjerteligste lykønskninger
til menigheden på Herbertø, ønske for
dem, at de må få glæde af deres nye
kirkebygning, at de vil bruge den flit-
tigt, sådan som det jo også er skik
og brug her i landet, og vi ønsker
Guds velsignelse over det arbejde, som
gøres der i disse fjerne nordlige egne.
K. L.
sågfigingningnerme nalunaerneKåså-
put attestip sumut nagsiuneKarfigsså
åmalo najugaK, uvdloK ukiordlo, inuv-
fik kuisivfik kativfik toKuvfigdlunit
tamatigut attestip piniagånut sussu-
mut tungassoK ilångutdlugo.
3. attestimik piumavdlune Kinute-
Karnerit ukunånga nagsiuneKarsinåu-
put: a) attestiligagssanit nangminer-
nit, b) angajorKånit, paondngnigtuti-
tanit, angajorKårsianitdlunit. c) av-
dlanit, ugpernarsautigssaKartunit i-
natsisit maligdlugit attestine nalu-
naerutigissanik takussariaKardlutik,
sordlo isumaKatigigsainermut aviner-
mutdlunit tungassutigut. avdlatigut
kirkebogilerissup piumassariaKartåsa-
vå inuanit piumassaKartumut piginau-
titaunigssaK. kisalo nålagkersuissu-
taoK pisinautitåuput kirkeboginit at-
testinik piniarnigssamut.
aulaj-angersagkat tamåko atulersi-
tausimåput kikunutdlunit soKutigissa-
riaKartut mako pivdlugit: kirkebogine
agdlagtorsimassut inungnut nangmi-
nernut ilagissaussunutdlunit tungå-
ssuteKartut sussagssaKångitsunit ilisi-
maligaorKunagit atornerdlungneKar-
Kunagitdlo. t-aima agdlagtugkat piv-
75-inik
ukioKalerneK
21. januar visitatsprovstiunikoK E-
lias Lauf, K’aKortoK 75-inik ukioKa-
lerdlune inuvigsiusaoK. Elias Lauf i-
lisarisimagåine tupigusutigissariaKar-
poK taima ukioKalerérmat. uvagume
ilisarisimagavtigo inusugtutut isuma-
ligtut aperKutinut nalivtinut tungassu-
nut soKutigingnigdluartartutut. ki-
ngumutdlo Kiviaråine ukiune perér-
sune Elias Laufip KanoK ingerdlasi-
maneranut ImaKa påsineKarsinaune-
rusaoK.
Elias Lauf Ausiait pigissåine inu-
ngorsimavoK, 1915-imilo Nup iliniar-
figssuanit inersimavdlune Danmarki-
mut iliniarKigkiartornertalingmik. u-
kiut mardluk Nungme ajoKiunertut i-
liniarfigssuarmilo iliniartitsissutut su-
lerKårdlune 1920-me Københavnime
palasingortineKarpoK. ukiutdlo arfi-
nigdlit .palasiorérdlune førstepræsti-
ngortineicarpoK kungimit atorfinigti-
tatut. 1962-ime kujatånut visitats-
provstingortineKarpoK.
palasitut sulivfigisimavai Påmiut U-
pemavik Ilulissat Angmagssalik Au-
siait Agdluitsup-på. ukiorpagssuamilo
ilagingne kalåtdline suniuteKardluar-
tumik Kujåssutigssamigdlo sulisimav-
dlune. fcamatumunga ilånguneKåsåput
iluaKutaunere avdlat Kavsft landsrådi-
mut folketingimutdlo ilaussortatut. u-
kiorpåluit Elias Lauf ilagit avisiånut
kalåtdlisuinaK OKausilerdlugo naKi-
taussartumut „ilagingnut atuagagssia-
mut“ åndgssuissusimavoK.
tamåko tamarmik taineKarpata tai-
guiniutåinartut påsissariaKåsångitdlat
Elias Laufip sulineranut tamatigortu-
mut, nangmingnerdle ilisarssisitsiput.
atancingningnikut taineKarput, atar-
Kingningnermik kalåtdlinut palasinut
Elias Laufip naligissainut atusavdlu-
go misigingitsorsinåungisavtinut nang-
mineK inusungnerussunut ilauguvta.
-palasinut atautsimltunut ilautitaor-
Kåmika eniaivåka, nuåneKalutigdlo
pigssarsinartungmata. perKutauneru-
ssutdlo ilagåt uvagut inusugtugut nu-
taussugutdlo peK-atigingnermut ilausi-
nautitaugavta, ilagssatutdlo tigune-
Kardluta palasitdlo tamåkua misigi-
ssartagåinit iliniagaKarsinångordluta.
palasit atautsiminere tamåko uvavnut
malungnauteKarput Kavdlunåt kalåt-
dlitdlo palasit pitsaunerpåmik ing-
mingnut tapersersoKatigigsinaunerå-
nik.
nagdliutorsiorneK tåuna pivdlugo
kigsauteKåsagåine unaussariaKåsaoK:
suleK-atigingnerup anersåva Elias
Laufip naligissaisalo palasit autdltissåt
palasit atautsimltamigssåne Omajuar-
Kuvdlugo palasine kinguåringne atu-
kumårtune agdlåt.
Kalåtdlit-nunane ilagingne palasitut
sulineK suli-ausinauvoK åssigingisitå-
KissoK ajornartorsiutini-k pigajungitsu-
nik nåpitagssalik, kalåtdlinut ilaging-
nuinaK atavfiungitsoK, -kisiåne inung-
nit åssiglngisitåKissunit åssigingitsu-
nigdlo sujuaissalingnit åssigingeKissu-
nigdlo periauseKarfiussunit pissunik
akulerigdlugit ilagigsoKarfiussoK. mi-
sigivugut Elias Lauf suliagssamut ta-
matumunga pitsaunerpausinaussumik
nåmagsingnigtut ilagigåt.
taimåitumik isumavut januarip 21-
ane angerdlarsimavfianut sangmisisa-
vagut pivdluarKussutivut Kamånga pi-
ssumik autdlartitdlugit, uvdlunutdlo
aggersunut ajtinginerpåmik kigsaut-
dlugo.
K. L.
dlugit sernigissåussuseKarsinauneK i-
nungornermingånit ukiunut 100-nut
sivisussuseKar titaussarpoK.
4. inuinarnut dåbsatteste akeKångit-
sumik tuniuneKartåsaoK imåitutigut:
a) OKalugfingme suliarissap kingorna-
gut atteste sujugdleK inugssånut ake-
Kångitsumik tuniuneKartåsaoK. b) at-
testit atualernigssamut atugagssat a-
keKångitsumik tuniuneKartåsåput
(kaujatdlaisitaK 21/11 1900. c) attestit
sulivfigssaerutut ikiorneKarnigssånut
atugagssat akeKångitsumik tuniune-
Kartåsåput (kaujatdlaisitaK 3/9 1914).
attestit utorKalinersiuteKalernigssa-
mut folkepensioneK-alernigssamutdlu-
nit Kinutinut atugagssat akeKångitsu-
mik tuniuneKartåsåput (kaujatdlaisi-
taK 11/10 1919).
tåukua avatåtigut ilimagineKarsi-
nåungilaK attestip akeKångitsumik
suliarineKarnigsså. kirkebogilerissoK
pissugssautitauvoK -attestilerinine a-
tauseK 1 kronisissutigisavdlugo, nag-
siuneratalo akia ilångutdlugo attesti-
mik piniartumit akilerneKåsavdlune.
taimatutdlo ilimagissariaKarput attes-
timik piniardlune telegramerutit tele-
gramikut akineKarnerat attestimik pi-
niartup akilisagå.
kisalo agdlautigerKussinerme taine-
KarportaoK inuit igdloKarfingmit ig-
dloKarfingmut avdlamut nugtut attes-
tit ilaKiitamigdlunit arKisa inuvisalo
agdlagsimav-fé ajoKimingånérsut nag-
sardlugit, Kavsinik aperissarmata på-
piaratik palasimut ajoKimutdlunit tu-
niusaneritik, tamåkununa soicutigi-
ssagssaKartut unersuneKarput nugtug-
ssat tamatigut attestimingnik piniar-
KårtariaKåsassut pigerérsimångikuni-
kik. palaseKarfingme nugfigissame
attestit atorneKåsåput inungnik ag-
dlagtuivfingmut (folkeregisterimut,
kæmnerit agdlagfinikajugtumut) ta-
kutit-agssatut, åmalo OKalugfingme
suliagssaKartitsigåine sordlo kuisitsi-
nermik katinermik il. il. palasimut
takutitagssarisavdlugo. tamatigutdle
isumagissariaKartåsavåt attestit ato-
rérnerisigut utertitdlugit tigorKisaga-
K’eKertarssuaK
(Herbertø)
OKalugfigsårpoK
-kingusigin-alisagaluarnersoK maunå-
taoK nalunaertariaKarpoK K’eKertar-
ssuaK (Herbertø) Thulep pigissånitoK
OKalugfigtårpoK 8. december 1968 a-
torKårtineKartumik. atorKårtitsineK
suliarineKarpoK Thuleme palasiussu-
mit Kristian Mørckimit.
pissutsinik påsisimangningitsunut
påsinarsautigssatut taineKarsinauvoK
K’eKertarssuaK nunaKarfiungmat 40
migss. inulik. Thulep palaseKarfiane
tåssa nunaKarfik ukiåkut kingugdler-
pauvdlune sikumit matuneKartartoK,
upernakutdlo sujugdlerpauvdlune si-
kuerdlune angmartartOK. taimåikame
piniagagssanit ornigarneKartuvoK.
nautsorssutigineKarpordlo ukiune tug-
dligssane nunaKarfik inugtusiartoru-
mårtoK.
tåssane sujornagut nålagiartarfeKå-
ngilaK, igdlutdlo ilåt nålagiarfiussar-
dlune. taimåikame itangale kigsauti-
gissaussoK måna kisame erKutineKar-
POK.
OKalugfigtårniartitaunera 1964-ivdle
erKågut sarKumiuneKarpoK. sujug-
dlermik Nup kujatåne Narssap oKa-
lugfia nungneKartugssatut erKarsauti-
gineKarKåraluarpoK, taimaitinarne-
Kardlunile akisuvatdlåmigssarssua
pivdlugo. tauva isuma måna sainni-
mersimavoK baråkimik atorungnaig-
kamik pisiagssanarnersoK akikitsumik
pisiaralugo nungneKarsinaussumik
K’eKertarssuarmilo nåpardlugo. isu-
malo tamåna iluarineKarneroKaoK.
landshøvdinge erninavik amerikamiut
såkutoKarfiata Thulemitup pissortai-
nut atåssuteKarpoK eminardlo pitse-
riarneK ikiuerusungnerdlo angnerpåK
pineKarput, tåssane katugdlit OKalug-
fiat atorungnaemikoK nanineKarmat
ingivterdlugulo. tamatumungalo pe-
Katigititdlugo amerikamiut akornåne
katerssuineKarpoK oKalugfiliagssanut
ilångutdlugit aningaussat nagsiune-
Kardlutik inigssamine OKalugfiup nå-
parneKarnigssånut ikiutigssat.
taiméitumik agdlagkåkut tåssunå-
taoK pissortaussut suliagssamut ta-
matumunga taima pitseriartigissut sa-
pingisamingnigdlo iliorsimassut piår-
nerpåmik nåmagsineKarsinaorKuvdlu-
go KutsavigineKarput.
påmåruneKarsimangmatdle ilimagi-
ssamitdlo akisunerusimavdlune tåssu-
ngåtaoK patsisiginariaKésåput „Kalåt-
dlit-nunåne pissutsit avdlaunerat."
agdlagkåkutdlo matumuna K’eKer-
tarssuarme (Herbertø-me) ilagiussut
Kamånga pissumik kigsåuniarpavut o-
Kalugfigtårtik nuånårutigssarencuv-
dlugo, eKiasuitsumigdlo atorxuvdlugo
sordlo tamåna nuname måne ilerKO-
rineKartoK. kigsåupavutdlo suliamut
tåvanerssuaK suliarineKartumut Gutip
pivdluarKussinigssånik.
K L.
K. L.
En 75-årsdag
17