Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Side 17

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Side 17
Rekvirering at attester fra kirkebøgerne kirkeboginmgånit attestinik piniartarneK I administration i et moderne sam- fund får man oftere end før brug for attester fra kirkebøgerne, og dette gi- ver ofte præsterne betydeligt mere arbejde, end man tænker over. For at lette kirkebogsførerne i deres ar- bejde og fremme udstedelsen af atte- sterne er det vigtigt, lat kirkebogsfø- rerne får de nødvendige oplysninger, når man skriftligt eller telegrafisk rekvirerer attester. En af præsterne har bedt mig skrive lidt om dette, så det kunne blive almindelig kendt. Kirkebogsførerne er ofte udsat for, at der kommer telegrammer med føl- gende ordlyd: „Jeg ønsker snarest min dåbsattest tilsendt, underskrevet Ane Jakobsen." Eller breve af lignende indhold: „De bedes hurtigst muligt sende mig min vielsesattest, venlig hilsen Peter Larsen." Alle kan sikkert forstå, at det giver kirkebogsføreren meget ekstraarbejde, når han først Skal finde ud af, hvem vedkommende er, hvilken alder ved- kommende har, og hvor attesten skal sendes til. Derfor vil jeg anbefale, at man føl- ger nedenstående regler, når man skriftligt eller telegrafisk rekvirerer attester: 1. Henvendelsen rettes til det præ- stegæld, hvor den kirkelige handling har fundet sted, eller hvor fødsel eller dødsfald har fundet sted. Kirkebogs- føreren kan kun udstede attester efter kirkebøgerne. Der kan således ikke udstedes attester som afskrift af gamle attester, kørekort, pas eller lign. 2. Ved skriftlig eller telegrafisk hen- vendelse opgives, hvor attesten skal sendes til, samt sted og dato for fød- sel, dåb, vielse eller dødsfald alt efter, hvilken attest man ønsker. 3. Begæring om udstedelse af attest kan fremsættes af følgende: a) de på- gældende selv, hvem tilførslerne an- går. b) Af forældre, værger, adoptiv- forældre. c) Andre, der kan godtgøre, at de har lovlig interesse i at blive bekendtgjort med tilførslerne f. eks. i mæglings- og skilsmissesager. I an- dre tilfælde må kirkebogsføreren for- Den 21. januar kunne fhv. visitats- Provst Elias Lauf, Julianehåb, fejre sin 75-års fødselsdag. Når man kender Elias Lauf, kan man godt undre sig °ver, at han er nået så langt i årenes tal. Vi kender ham jo kun, som den, der er ung af sind, altid levende in- teresseret i tidens spørgsmål, men når Vian ser lidt tilbage på, hvor meget Elias Lauf har været med til igennem arene, kan man måske bedre forstå det. Elias Lauf er født i Egedesminde di- strikt, og i 1915 dimitteret fra Godt- håb seminarium med påfølgende vi- dere uddannelse i Danmark. Efter to ars virke i Godthåb som overkateket °g seminarielærer blev han 1920 or- dineret i København, og efter seks ars præstegerning blev han kongelig adnævnt til førstepræst i Grønland og 1 1962 udnævnt til visitatsprovst for Sydgrønland. Som præst har han haft sin gerning 1 Frederikshåb, Upernavik, Jakobs- havn, Angmagssalik, Egedesminde og Sydprøven, og i de mange år har han Øvet en værdifuld og påskønnet tje- ueste i den grønlandske kirke. Dertil skal så føjes hans mange øvrige for- tjenester, som medlem af landsrådet °g som folketingsmand. I en årrække var Elias Lauf redaktør af det grøn- landsksprogede menighedsblad „Ila- gingnut atuagagssiaK". Når alle disse ting nævnes, så skal det ikke blot forstås som en tør op- remsning af Elias Laufs alsidige vir- ke, men det bliver af sig selv til no- get personligt. Det nævnes med ær- bødighed, den ærbødighed, man ikke lange, at der bliver forelagt en fuld- magt fra den, hvem tilførslen angår. Endelig har jo de offentlige myndig- heder adgang til at rekvirere attester fra kirkebøgerne. Disse bestemmelser er indført un- der hensyn til den almene interesse i, at de i kirkebøgerne indeholdte op- lysninger om folks personlige og pri- vate familieforhold ikke kommer til uvedkommendes kundskab og kan bli- ve misbrugt. Beskyttelsestiden er 100 år regnet fra den persons fødsel, hvem tilførslen angår. 4. Til private udstedes dåbsattesten gratis i følgende tilfælde: a) Den før- ste attest efter den pågældende kirke- lige handling, b) Attester til brug ved indskrivning i skole (cirkulære af 21/11 1900) c) Attester til brug ved ansøgning om hjælp ved ansøgning om aldersrente eller folkepension (cir- kulære 11/10 1919). Udenfor disse tilfælde kan man ikke forvente at få attesten udstedt gratis. Kirkebogsføreren har ret til at for- lange 1 kr. for udstedelsen og porto- udgifter påhviler principielt den, der rekvirerer attesten, og det samme må med rimelighed antages at gælde te- legramudgifter i forbindelse med ud- stedelsen. Endelig nævnes det i førnævnte henvendelse, at folk, der flytter fra een by til en anden medbringende attest eller familiens navne, fødsels- datoer m. v. fra kateketen, ofte spør- ger, om de skal aflevere papirerne til præsten eller kateketen. Opmærksom- heden henledes derfor på, at tilflyt- tere altid bør sørge for at få deres attester udleveret, inden de forlader det pågældende præstegæld, såfremt de ikke har dem i forvejen. I det til- flyttede præstegæld skal attesterne bruges til forevisning på folkeregi- strene (kæmnerkontorerne) og i til- fælde af kirkelige handlinger, barne- dåb, vielse o. 1. skal de forevises for præsten. Man bør altid sørge for at få attesterne tilbageleveret efter afbe- nyttelsen. kan undgå at føle over for den gene- ration af grønlandske præster, som Elias Lauf tilhører, når man selv hø- rer til en yngre generation. Tankerne går tilbage til de første konventer, som jeg fik lov til at være med i. De var både festlige og beri- gende, og det skyldes for en stor del, at vi som unge og nye fik lov til at være med i det fællesskab, blev ak- cepteret og fik lov til at lære af disse præsters rige erfaring. Disse konven- ter står for mig som et smukt udtryk for, hvordan danske og grønlandske præster kan supplere hinanden på den smukkeste måde. Skal der i anledning af denne fest- dag udtrykkes et ønske, så må det være dette, at den samarbejdets ånd, som Elias Lauf og hans jævnaldrende præster står for, må få lov til at leve videre ved kommende konventer, ja i kommende præstegenerationer. Arbejdet som præst i en menighed i Grønland kan jo være et broget fo- retagende, hvor man møder så mange usædvanlige problemer, hvor man jo ikke alene bliver stillet over for en grønlandsk menighed, men en menig- hed, som er stykket sammen af men- nesker af vidt forskellig herkomst og med vidt forskellig baggrund. Vi fø- ler, at Elias Lauf er en af dem, der har løst sin opgave på den bedst tæn- kelige måde. Derfor går vore tanker den 21. ja- nuar til hans hjem, og vi sender vor hjerteligste lykønskning, og ønsker alt godt for de kommende dage. K. L. inuiaKatigingnik moderniussunik nålagkersuinerme Kangarnit akuliki- nerussumik attestit kirkeboginingånit .pissut atorfigssaKartineKartarput. ta- matumalo Kavsinik palasit ilimagine- Kartumingånit suliagssaKarnerulersi- tarpai. kirkebogilerissut sulineråne o- Kilisåukumavdlugit attestiliortarner- dlo pissariunginerulerKuvdlugo pi- ngårtuvoK kirkebogilerissut navsui- autdluarneKartarnigssåt agdlagkati- gutdlunit telegramikutdlunit attesti- nik piniarfigineKarångamik. palasit i- låta Kinuvigisimavånga tamatuminga agdlautigissaKalårKuvdlunga ilisima- neKarnerulerKUvdlugo. kirkeboginik suliarcartut Kavsinik telegraminik tigussaKarsinaussarput i- ma OKausertalingnik: (åssersutiglnar- dlugo) „piårnerpåmik kuisinerma ag- dlagartånik nagserKugaluarpunga. at- siortOK Ane Jakobsen", imalunit ag- dlagkanik imaingajagtunik imaling- nik : „KinuvigineKarputit piårnerpå- mik katinivta agdlagartånik nagser- Kuvdlunga. inuvdluarit. Peter Larsen." kialunit påsisinåusavå taimåitut kirkebogilerissoK saniagut agsut su- liagssisagåt påsiniarKåsagpago tåuna kinaunersoK, Kavsinik ukioKarnersoK, attestilo sumut nagsiuss-agssaunersoK. taiméitumik agdlagkatigut telegrami- kutdlunit attestinik piniarnerme ma- ligtarissagssat matuma kingornanitut atortagagssatut unersukumavåba: 1. sågfigissagssaK tåssa palaseKar- fik OKalugfingme suliat sussut pisi- mavfiat, imalunit inungorfiusimassoK toKuvfiusimassordlunit. kirkebogileri- ssup attestit taimågdlåt sanasinauvai kirkebogit maligdlugit. taimaitdlune attestit suliarineKarsinåungitdlat atte- stitorKat åssilinardlugit, bilinigdlunit ingerdlatitsisinaunermut ugpernar- saut (kørekort) nunanutdlunit avdla- nut angalanigssamut kinåussutsimut ilisarnaut (pas) åssilinardlugit sulia- rineKarsinaunatik. 2. agdlagkatigut telegramikutdlunit Herbertø har fået en kirke Selv om det kan forekomme at være på et temmelig sent tidspunkt bør det dog også her bemærkes, at Herbertø i Thule distrikt har fået en ny kirke, som blev indviet den 8. december 1968. Indvielsen blev foretaget af præ- sten i Thule Kristian Mørck. Til oplysning for dem, som ikke kender forholdene, kan det nævnes at Herbertø er en bygd med ca. 40 indbyggere. Det er det sted i distrik- tet, der sidst lukkes af isen om efter- året, og det det første sted, der igen bliver åbent om foråret. Stedet til- trækker derfor fangstdyrene og mian må regne med, at stedet vil få en be- folkningstilvækst i de kommende år. Der har ikke tidligere været noget gudstjenestelokale på stedet, og man har været henvist til at holde gudstje- neste i et af husene. Derfor er det et længe næret ønske, der nu er gået i opfyldelse. Sagen har været offentligt fremme siden omkring 1964. I første omgang havde man overvejet at flytte kirken fra Lille NarssaK dertil, men veg til- bage for de store omkostninger, det ville medføre. Derfor fremkom den tanke, om man ikke kunne købe en nedlagt barak for en ringe sum og flytte og indrette på stedet, og i det hele taget har sagen -mødt velvilje. Der kan således henvises til, at lands- høvdingen omgående satte sig i for- bindelse med de amerikanske myn- digheder på Thule air base. Her mød- te man straks den største velvilje og hjælpsomhed, idet man her fandt frem til et nedlagt katolsk kapel, som man sørgede for at få nedrevet. Samtidig blev der foretaget en indsamling blandt amerikanerne, så der samtidig med bygningsmaterialerne blev sendt et pengebeløb til hjælp til opførelsen af kirken på stedet. Der skal derfor også gennem disse linier udtrykkes en tak til de myndig- heder, som så velvilligt har taget sig af denne sag, og gjort hvad de kunne, for at sagen kunne gennemføres så hurtigt som muligt. At det så alligevel tog sin tid og blev dyrere end forudset må man vel så også denne gang tilskrive „de sær- lige grønlandske forhold." Vi vil også gennem disse linier sende vore hjerteligste lykønskninger til menigheden på Herbertø, ønske for dem, at de må få glæde af deres nye kirkebygning, at de vil bruge den flit- tigt, sådan som det jo også er skik og brug her i landet, og vi ønsker Guds velsignelse over det arbejde, som gøres der i disse fjerne nordlige egne. K. L. sågfigingningnerme nalunaerneKåså- put attestip sumut nagsiuneKarfigsså åmalo najugaK, uvdloK ukiordlo, inuv- fik kuisivfik kativfik toKuvfigdlunit tamatigut attestip piniagånut sussu- mut tungassoK ilångutdlugo. 3. attestimik piumavdlune Kinute- Karnerit ukunånga nagsiuneKarsinåu- put: a) attestiligagssanit nangminer- nit, b) angajorKånit, paondngnigtuti- tanit, angajorKårsianitdlunit. c) av- dlanit, ugpernarsautigssaKartunit i- natsisit maligdlugit attestine nalu- naerutigissanik takussariaKardlutik, sordlo isumaKatigigsainermut aviner- mutdlunit tungassutigut. avdlatigut kirkebogilerissup piumassariaKartåsa- vå inuanit piumassaKartumut piginau- titaunigssaK. kisalo nålagkersuissu- taoK pisinautitåuput kirkeboginit at- testinik piniarnigssamut. aulaj-angersagkat tamåko atulersi- tausimåput kikunutdlunit soKutigissa- riaKartut mako pivdlugit: kirkebogine agdlagtorsimassut inungnut nangmi- nernut ilagissaussunutdlunit tungå- ssuteKartut sussagssaKångitsunit ilisi- maligaorKunagit atornerdlungneKar- Kunagitdlo. t-aima agdlagtugkat piv- 75-inik ukioKalerneK 21. januar visitatsprovstiunikoK E- lias Lauf, K’aKortoK 75-inik ukioKa- lerdlune inuvigsiusaoK. Elias Lauf i- lisarisimagåine tupigusutigissariaKar- poK taima ukioKalerérmat. uvagume ilisarisimagavtigo inusugtutut isuma- ligtut aperKutinut nalivtinut tungassu- nut soKutigingnigdluartartutut. ki- ngumutdlo Kiviaråine ukiune perér- sune Elias Laufip KanoK ingerdlasi- maneranut ImaKa påsineKarsinaune- rusaoK. Elias Lauf Ausiait pigissåine inu- ngorsimavoK, 1915-imilo Nup iliniar- figssuanit inersimavdlune Danmarki- mut iliniarKigkiartornertalingmik. u- kiut mardluk Nungme ajoKiunertut i- liniarfigssuarmilo iliniartitsissutut su- lerKårdlune 1920-me Københavnime palasingortineKarpoK. ukiutdlo arfi- nigdlit .palasiorérdlune førstepræsti- ngortineicarpoK kungimit atorfinigti- tatut. 1962-ime kujatånut visitats- provstingortineKarpoK. palasitut sulivfigisimavai Påmiut U- pemavik Ilulissat Angmagssalik Au- siait Agdluitsup-på. ukiorpagssuamilo ilagingne kalåtdline suniuteKardluar- tumik Kujåssutigssamigdlo sulisimav- dlune. fcamatumunga ilånguneKåsåput iluaKutaunere avdlat Kavsft landsrådi- mut folketingimutdlo ilaussortatut. u- kiorpåluit Elias Lauf ilagit avisiånut kalåtdlisuinaK OKausilerdlugo naKi- taussartumut „ilagingnut atuagagssia- mut“ åndgssuissusimavoK. tamåko tamarmik taineKarpata tai- guiniutåinartut påsissariaKåsångitdlat Elias Laufip sulineranut tamatigortu- mut, nangmingnerdle ilisarssisitsiput. atancingningnikut taineKarput, atar- Kingningnermik kalåtdlinut palasinut Elias Laufip naligissainut atusavdlu- go misigingitsorsinåungisavtinut nang- mineK inusungnerussunut ilauguvta. -palasinut atautsimltunut ilautitaor- Kåmika eniaivåka, nuåneKalutigdlo pigssarsinartungmata. perKutauneru- ssutdlo ilagåt uvagut inusugtugut nu- taussugutdlo peK-atigingnermut ilausi- nautitaugavta, ilagssatutdlo tigune- Kardluta palasitdlo tamåkua misigi- ssartagåinit iliniagaKarsinångordluta. palasit atautsiminere tamåko uvavnut malungnauteKarput Kavdlunåt kalåt- dlitdlo palasit pitsaunerpåmik ing- mingnut tapersersoKatigigsinaunerå- nik. nagdliutorsiorneK tåuna pivdlugo kigsauteKåsagåine unaussariaKåsaoK: suleK-atigingnerup anersåva Elias Laufip naligissaisalo palasit autdltissåt palasit atautsimltamigssåne Omajuar- Kuvdlugo palasine kinguåringne atu- kumårtune agdlåt. Kalåtdlit-nunane ilagingne palasitut sulineK suli-ausinauvoK åssigingisitå- KissoK ajornartorsiutini-k pigajungitsu- nik nåpitagssalik, kalåtdlinut ilaging- nuinaK atavfiungitsoK, -kisiåne inung- nit åssiglngisitåKissunit åssigingitsu- nigdlo sujuaissalingnit åssigingeKissu- nigdlo periauseKarfiussunit pissunik akulerigdlugit ilagigsoKarfiussoK. mi- sigivugut Elias Lauf suliagssamut ta- matumunga pitsaunerpausinaussumik nåmagsingnigtut ilagigåt. taimåitumik isumavut januarip 21- ane angerdlarsimavfianut sangmisisa- vagut pivdluarKussutivut Kamånga pi- ssumik autdlartitdlugit, uvdlunutdlo aggersunut ajtinginerpåmik kigsaut- dlugo. K. L. dlugit sernigissåussuseKarsinauneK i- nungornermingånit ukiunut 100-nut sivisussuseKar titaussarpoK. 4. inuinarnut dåbsatteste akeKångit- sumik tuniuneKartåsaoK imåitutigut: a) OKalugfingme suliarissap kingorna- gut atteste sujugdleK inugssånut ake- Kångitsumik tuniuneKartåsaoK. b) at- testit atualernigssamut atugagssat a- keKångitsumik tuniuneKartåsåput (kaujatdlaisitaK 21/11 1900. c) attestit sulivfigssaerutut ikiorneKarnigssånut atugagssat akeKångitsumik tuniune- Kartåsåput (kaujatdlaisitaK 3/9 1914). attestit utorKalinersiuteKalernigssa- mut folkepensioneK-alernigssamutdlu- nit Kinutinut atugagssat akeKångitsu- mik tuniuneKartåsåput (kaujatdlaisi- taK 11/10 1919). tåukua avatåtigut ilimagineKarsi- nåungilaK attestip akeKångitsumik suliarineKarnigsså. kirkebogilerissoK pissugssautitauvoK -attestilerinine a- tauseK 1 kronisissutigisavdlugo, nag- siuneratalo akia ilångutdlugo attesti- mik piniartumit akilerneKåsavdlune. taimatutdlo ilimagissariaKarput attes- timik piniardlune telegramerutit tele- gramikut akineKarnerat attestimik pi- niartup akilisagå. kisalo agdlautigerKussinerme taine- KarportaoK inuit igdloKarfingmit ig- dloKarfingmut avdlamut nugtut attes- tit ilaKiitamigdlunit arKisa inuvisalo agdlagsimav-fé ajoKimingånérsut nag- sardlugit, Kavsinik aperissarmata på- piaratik palasimut ajoKimutdlunit tu- niusaneritik, tamåkununa soicutigi- ssagssaKartut unersuneKarput nugtug- ssat tamatigut attestimingnik piniar- KårtariaKåsassut pigerérsimångikuni- kik. palaseKarfingme nugfigissame attestit atorneKåsåput inungnik ag- dlagtuivfingmut (folkeregisterimut, kæmnerit agdlagfinikajugtumut) ta- kutit-agssatut, åmalo OKalugfingme suliagssaKartitsigåine sordlo kuisitsi- nermik katinermik il. il. palasimut takutitagssarisavdlugo. tamatigutdle isumagissariaKartåsavåt attestit ato- rérnerisigut utertitdlugit tigorKisaga- K’eKertarssuaK (Herbertø) OKalugfigsårpoK -kingusigin-alisagaluarnersoK maunå- taoK nalunaertariaKarpoK K’eKertar- ssuaK (Herbertø) Thulep pigissånitoK OKalugfigtårpoK 8. december 1968 a- torKårtineKartumik. atorKårtitsineK suliarineKarpoK Thuleme palasiussu- mit Kristian Mørckimit. pissutsinik påsisimangningitsunut påsinarsautigssatut taineKarsinauvoK K’eKertarssuaK nunaKarfiungmat 40 migss. inulik. Thulep palaseKarfiane tåssa nunaKarfik ukiåkut kingugdler- pauvdlune sikumit matuneKartartoK, upernakutdlo sujugdlerpauvdlune si- kuerdlune angmartartOK. taimåikame piniagagssanit ornigarneKartuvoK. nautsorssutigineKarpordlo ukiune tug- dligssane nunaKarfik inugtusiartoru- mårtoK. tåssane sujornagut nålagiartarfeKå- ngilaK, igdlutdlo ilåt nålagiarfiussar- dlune. taimåikame itangale kigsauti- gissaussoK måna kisame erKutineKar- POK. OKalugfigtårniartitaunera 1964-ivdle erKågut sarKumiuneKarpoK. sujug- dlermik Nup kujatåne Narssap oKa- lugfia nungneKartugssatut erKarsauti- gineKarKåraluarpoK, taimaitinarne- Kardlunile akisuvatdlåmigssarssua pivdlugo. tauva isuma måna sainni- mersimavoK baråkimik atorungnaig- kamik pisiagssanarnersoK akikitsumik pisiaralugo nungneKarsinaussumik K’eKertarssuarmilo nåpardlugo. isu- malo tamåna iluarineKarneroKaoK. landshøvdinge erninavik amerikamiut såkutoKarfiata Thulemitup pissortai- nut atåssuteKarpoK eminardlo pitse- riarneK ikiuerusungnerdlo angnerpåK pineKarput, tåssane katugdlit OKalug- fiat atorungnaemikoK nanineKarmat ingivterdlugulo. tamatumungalo pe- Katigititdlugo amerikamiut akornåne katerssuineKarpoK oKalugfiliagssanut ilångutdlugit aningaussat nagsiune- Kardlutik inigssamine OKalugfiup nå- parneKarnigssånut ikiutigssat. taiméitumik agdlagkåkut tåssunå- taoK pissortaussut suliagssamut ta- matumunga taima pitseriartigissut sa- pingisamingnigdlo iliorsimassut piår- nerpåmik nåmagsineKarsinaorKuvdlu- go KutsavigineKarput. påmåruneKarsimangmatdle ilimagi- ssamitdlo akisunerusimavdlune tåssu- ngåtaoK patsisiginariaKésåput „Kalåt- dlit-nunåne pissutsit avdlaunerat." agdlagkåkutdlo matumuna K’eKer- tarssuarme (Herbertø-me) ilagiussut Kamånga pissumik kigsåuniarpavut o- Kalugfigtårtik nuånårutigssarencuv- dlugo, eKiasuitsumigdlo atorxuvdlugo sordlo tamåna nuname måne ilerKO- rineKartoK. kigsåupavutdlo suliamut tåvanerssuaK suliarineKartumut Gutip pivdluarKussinigssånik. K L. K. L. En 75-årsdag 17

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.