Atuagagdliutit - 23.01.1969, Blaðsíða 6

Meddelelse til befolkningen
i Godthåb om vandforsyningen
På grund af den ringe nedbørs-
mængde i det forløbne efterår er de
vandmængder, der er til rådighed til
Godthåbs forsyning i vinter, væsent-
lig mindre end forventet og forsy-
ningssituationen er derfor yderst al-
vorlig, hvis vandforbruget ikke om-
gående bringes ned. Som bekendt er
man igang med en omfattende udbyg-
ning af vandforsyningsanlægget, som
vil forøge den disponible vandmæng-
de til mere end det dobbelte, hvorved
Godthåbs vandforsyning vil være sik-
ret i mange år fremover. Arbejdet,
der indbefatter sprængning af en tun-
nel til den såkaldte Cirkussø, skulle
have været afsluttet i den forløbne
sæson. Entreprenøren har imidlertid
stået overfor en række vanskelighe-
der, der har medført, at opgaven blev
forsinket. Da denne situation blev
klar, iværksatte vandtjenesten en
række foranstaltninger, som skulle
sikre vandforsyningen i vinteren
1968—69.
Således blev dæmningerne ved re-
servoiret forsynet med bølgeskærme,
hvorved reservoirets volumen kunne
udnyttes fuldtud.
Desuden er der etableret en dæm-
ning for yderligere opsamling af vand
i Ravnesøen, og pumperne herfra er
blevet udskiftet til større. En vand-
forsyning af samme omfang som sid-
ste vinter skulle herigennem være
sikret, selv under hensyntagen til, at
byens befolkningstal i mellemtiden
er vokset.
Den usædvanligt ringe nedbørs-
mængde i efterårsmånederne har
imidlertid medført, at reservoiret ikke
kunne fyldes helt op. Vandbeholdnin-
gen er således nu 25 procent mindre
end sidste år og byens befolkning er
formentlig siden sidste vinter forøget
med omkring 500 personer. Forsy-
ningssituationen er således yderst al-
vorlig.
Vandtjenesten skal derfor opfordre
til, at der, såvel i de private som i
institutioner og erhvervsvirksomheder,
vises den størst mulige sparsommelig-
hed med vandforbruget. Specielt må
man undlade at bruge rindende vand
til formål, hvor dette ikke er strengt
nødvendigt, f. eks. må afkøling af
madvarer, fremkaldelse af film, op-
vask o. lign. under rindende vand
undgås, ligesom spuling med fersk-
vand må indskrænkes mest muligt.
Man regner med, at alene sparsom-
melighed vil kunne bringe vandfor-
bruget væsentligt ned. Der skal i
denne forbindelse peges på, at vand-
forbruget pr. person i Godthåbs etage-
huskvarterer er op imod dobbelt så
stort, som vandforbruget til hus-
holdningsformål i Københavnsområ-
det.
Der er fra vandtjenestens side
iværksat en ekstraordinær aflæsning
pr. 1. december af vandmålere. Af-
læsning vil blive foretaget jævnligt
i den kommende tid, således at man
kan få oversigt over vandforbruget
hos forbrugerne.
Man håber indtil videre, at egent-
lige restriktioner vil kunne undgåes.
Man forbereder imidlertid sådanne for
det tilfælde, at situationen i den nær-
meste tid ikke forbedres. De foran-
staltninger, der tænkes iværksat er
f. eks. lukning for det varme vand i
etagehuskvarterer de fleste af ugens
dage, rationering af vandleverancerne
til erhvervsvirksomheder og nedsæt-
telse af vandtrykket.
P. E. Kristiansen
vandværksbestyrer
Håndværkerlønnen
steget
Med virkning fra 1. januar 1969 for-
øgedes GTOs takster for arbejdsydel-
ser med ca. 7 pct. for lokalt ansatte og
med ca. 6 pct. for udsendte håndvær-
kere, svarende til de siden 1. januar
1968 stedfundne løn- og prisstignin-
ger. Grundtaksten, som anvendes ved
videredebitering vil fremover for lo-
kalt ansatte håndværkere udgøre kr.
16,50 pr. time, 13,50 kr. for ufaglærte
og 8,50 kr. for lærlinge. For udsendte
håndværkere bliver grundtaksten
27,00 kr. pr. time.
Til disse takster vil der som hidtil
blive beregnet et fagtillæg varierende
fra fag til fag. Fagtillæggene er indtil
videre uændret. Den principielle op-
bygning af takstsystemet er i øvrigt
uændret, ligesom rabatordning, ma-
skintillæg og omkostningstillæg ved
materialesalg ikke ændres. Materiale-
lejesatserne forhøjes med 3 pct. Takst-
ændringerne hidrører som nævnt fra
lønstigningerne fra 1968 og giver såle-
des ikke dækning for løn og prisstig-
ninger, der måtte indtræffe i 1969.
Da GTO’s takster skal give dæk-
ning er det hensigten fremover at for-
lade princippet med ensartede takster
for hele året. Der vil således ske takst-
stigningr i løbet af 1969, såfremt dyr-
tidsreguleringer eller nye overens-
komster gør dette nødvendigt.
FLYTNING
Vi tilbyder pakning og forsendelse af bohave etc. fra hele landet til
Grønland og forestår Deres udpakning og indflytning ved hjem-
rejse. — Spar Dem selv for ærgrelser — benyt Dem af vor mange-
årige erfaring.
Flyttefirmaet AALBORG, Grl. 1936, Hovedkontor Lygten 2-4,
2400 København NV — Telex 9228 — Telefon (01) 72 Ta 6300,
Telegramadresse: Intertransport.
POLITIET
søger aspiranter til stillinger som
POLITIBETJENT
Politibetjente er -plaseret i den grønlandske tjenestemandslovs 9. løn-
ningsklasse. Den månedlige begyndelsesløn for aspiranter over 21 år er
for tiden incl. polititillæg og sprogtillæg kr. 2.182,61, hvortil kammer sted-
tillæg, ydelser for søn- og helligsdagstjeneste, dagpenge for udførte tje-
nesterejser m. v., samt fri uniform.
Det er en betingelse for at komme i betragtning, at ansøgeren er fyldt
21 år, men ikke fyldt 27 år. (Ansøgere mellem 18 og 21 år kan dog und-
tagelsesvis komme i betragtning, — men aflønnes da indtil det føldte 21
år efter lønningsklasse 1-c med en månedsløn af omkring 900.00 kr.).
Endvidere kræves, at ansøgeren er i besiddelse af gode skolekundska-
ber i almene fag — især dansk retskrivning. Ansøgeren skal være sund,
stærk og velbygget uden legemlige mangler (f. eks. nedsat syn eller
hørelse).
Under forudsætning af, at aspiranten skønnes at have de fornødne
kvalifikationer, kan der efter 1—2 års praktisk tjeneste i Grønland på-
regnes videre uddannelse på politiskolen i Danmark med supplerende
praktisk uddannelsestjeneste i en dansk politikreds.
Yderligere oplysninger og ansøgningsskema fås ved personlig henven-
delse til politiet på det sted, hvor ansøgeren er fast bosiddende.
Dåbsattest, samt eventuelle eksamensbeviser og anbefalinger med-
bringes ved henvendelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
»Tik-tak.... tak-tik«
Sneen maler landskabet hvidt. Det
er køligt. Kun få studerende ses om-
kring seminariet. De allerfleste er alle-
rede rejst til deres familier og be-
kendte dagen før. I den lille by er der
travlhed, forventning, latter og glogg-
stemning. Der er kun tre dage til jul.
Tilsyneladende er alle glade og uden
bekymringer. Men i den nordlige del
af byen sidder nogle studerende oppe
i „Tårnet" og venter på posten fra de-
res hjemegn. De ser anderledes ud
end de andre. Både i deres udseende
og væremåde. De tænker på dem, der
bor 3500 km længere mod nord. Po-
larfolkene.
Posthuset er åbent. Intet nyt. Skuf-
felse. Svært at trække i smilebåndet.
Tunge skridt hjemadtil. Til det tomme
værelse. For at vente til den næste
åbningstid. I tegnebogens møntlomme
ligger en daler og nogle ører og ven-
ter utålmodigt på, at de skal komme
ind i kasseapparatet i Brugsen. De
har ligget der i snart en uge. Maven
knurrer i bastone. Uret siger ikke
andet end tik-tak. Ude på gangen
høres der en god musik af Mama’s
and Papa’s. Men til hvad nytte?
Vi lever i ét land. Men forholdene er
unægteligt forskellige. Vore studie-
kammerater kan få økonomisk hjælp
i form af rabatter, når de skal fore-
tage en rejse. Mod forevisning af et
legitimationsbevis med tilhørende
stamkort udleveres ved rejse over
mindst 50 km en dobbeltbillet til 2.
klasse til nedsat betaling, således at
Grønlandsk eksport med tab
Under denne overskrift giver hr.
Ulrich Stannov i Berlingske Tidende
udtryk for utilfredshed med, at KGH
eksporterer torskeblokke til USA til
priser, der ligger under produktions-
prisen.
Ulrich Stannov mener, at dette
skulle medvirke til, at prisniveauet
bliver så lavt for denne vare, at dan-
ske producenter må afstå fra at pro-
ducere den til det amerikanske mar-
ked.
Det er rigtigt, at de priser, der kan
opnås for torskeblokke i øjeblikket,
ikke kan dække produktionsomkost-
ningerne, hvilket for KGH vel at
mærke vil sige alle omkostninger
incl. afskrivning og forrentning samt
en hel del omkostninger, som er en
følge af de erhvervsudviklingsopga-
ver, som det er pålagt KGH at løse.
Som Ulrich Stannov selv gør op-
mærksom på, er det samme tilfældet
i en række andre producentlande, f.
eks. Canada, Island og Norge, og jeg
synes ikke, at man med rette kan
forvente, at den spæde fiskeindustri
i Grønland endnu skal kunne frem-
vise bedre resultater end industrien
i disse lande, som har årtiers udvik-
ling på dette område bag sig.
I Grønland er fiskeriet og fiskeindu-
strien hovederhvervet og torsken den
vigtigste råvare. Hvis KGH ophørte
med iat købe og oparbejde torsken,
ville det gå hårdt ud over de grøn-
landske fiskere og den grønlandske
arbejdskraft, da de alternative mulig-
heder for fiskeriet og produktionen,
som man i denne del af Danmark kan
slå over på, ikke eksistrer i Grønland.
Torskeblokproduktionen er derfor
uundværlig i Grønland i dag, men vi
arbejder dog på selv at videreforædle
torskefileterne, således at afhængig-
heden af det amerikanske marked for-
håbentlig fremover vil blive mindre
end hidtil.
I øvrigt har jeg svært ved at tro,
at KGHs eksport af torskeblokke har
forringet de øvrige danske producen-
ters salgsmuligheder. KGH har i de
senere år eksporteret mellem 2.000 og
4.000 tons torskeblokke pr. år til USA,
og dette repræsenterer kun 3—5 °/o af
den samlede import. Et tilsvarende
kvantum er blevet eksporteret af pri-
vate producenter i Grønland, således
at Grønlands andel i USAs samlede
import iaf torskeblokke næppe over-
stiger 10—12°/o. Danmarks øvrige
eksport af torskeblokke til USA har
været lidt mindre end Grønlands og
har indtil 1967 været af størrelses-
ordenen 6—10 °/o af USAs samlede im-
port.
Det kan endvidere nævnes, at USAs
import af torskeblokke i perioden ja-
nuar—juni 1968 er steget til 84 miil.
Ibs. mod 53 mili. Ibs. i samme periode
i 1967, og at Grønlands andel er fal-
det til under 2 °/o, medens Danmarks
andel i øvrigt er steget til 15®/o.
Med hensyn til KGHs indflydelse på
prisdannelsen vil jeg gerne under-
strege, at KGH mig bekendt aldrig har
solgt torskeblokke i USA billigere end
nogen anden dansk virksomhed, hvor-
imod vi i flere tilfælde, når markedet
har været overfyldt, har været kon-
fronteret med tilbud til vore kunder
fra andre danske virksomheder, som
lå under vore priser. Jeg er klar over,
at mindre private virksomheder ikke
har de samme finansielle muligheder
som KGH for at føre en prisstabilise-
rende lagerpolitik, men det bør ikke
være nogen hemmelighed, at vi læg-
ger vægt på at føre en sådan politik
og næppe i noget tilfælde med rette
kan udpeges som den, der har sat et
prisskred igang.
Jeg er enig med Ulrich Stannov i,
at udsigterne for en lønnende torske-
blokproduktion ikke er alt for lyse
d øjeblikket, men jeg kan ikke se, at
vi i Grønland har anden mulighed
end fortsat at arbejde på at forøge og
effektivisere produktionen, så lønsom-
hed bliver mulig, når konjunkturerne
.atter udvikler sig til fordel for denne
så hårdt ramte produktionsgren.
Hans C. Christiansen.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia eller Morns de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De
kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede
til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på
grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor-
tine de Luxe kr 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra
12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl I
- det gamle firma
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543
Telf. (01) 27 As. 4301
Tlg.adr. Flytterosendahl
Specialister i flytning
til og fra GRØNLAND
Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
6
der for billetter med 3 dages gyldig-
hed betales ordinær enkeltbilletpris og
for billetter med 1 måneds gyldighed
ordinær pris for en 3 dages dobbelt-
billet. Det kunne vi også gøre her i
landet. Men når vi gerne vil rejse til
Grønland er det helt anderledes. Vi
skal betale som de andre rejsende. Og
ikke som studerende. Og når man bor
langt fra de to flyvebaser, Sdr. Strøm-
fjord og Narssarssuau, må man regne
med omkring 2500 kr. i rejseomkost-
ninger.
I årenes løb er der efterhånden
mange unge grønlandske studerende,
der er blevet i Danmark. Og det er
helt sikkert, at de fleste gerne ville $
tilbringe f. eks. julen hos deres for-
ældre. Men på grund af den enorme
pris, ville de fleste blive nødsaget til
at opgive tanken. Kun dem, hvis for-
ældre er „rige" kan tillade sig at vove
rejsen.
Er det ikke på høje tid, at man må
begynde at spekulere på, om sådanne
forhold kan forbedres. Således, at man
får rimelige ordninger for de grøn-
landske studerende, der gerne vil be-
søge deres familier enten i sommer-
ferien eller i højtidrne. Hvis man ikke
gør det, synes jeg, det er for dårligt.
De studerende (eller eleverne) i Godt-
håb Realskole og Seminarium kommer
fra hele Grønland. De vil også gerne
have rabatordninger for studerende.
Det tvivler jeg ikke på. Lad os se, om
ideen vil interessere skoledirektionen
eller hvem det nu skal være. Imens
vil vi høre urets gang tik-tak-tik ....
og hvis det giver resultat, vil vi sige
tak ....!
Godt nytår!
„Tårnet" 17
Jørgen Berglund,
Gedved Statsseminarium,
8700 Horsens.
GAS er for svag
Jeg er sikker på, at mange vil være
enige med mig i de synspunkter, jeg
fremkommer med i dette indlæg. Det
drejer sig om GAS. Efter min mening
er GAS for svag, når det gælder over-
enskomster. GAS-lønningerne er for
små.
Lad os f. eks. tage en GAS-lønnet
kontorassistent, der tjener 1.300 kr.
om måneden. Han har kone og børn,
bor i en af de nye lejligheder og beta-
ler 4—500 kr. i husleje om måneden.
Så har han kun 8—900 kr. tilbage til
mad, lys og øvrige udgifter. Vi kan
forstå, hvor vanskeligt han har det.
Det er betydeligt dyrere at leve i
Grønland end i Danmark.
De små GAS-lønninger er skyld i,
at mange unge grønlændere mister
interessen for kontorarbejde. De spør-
ger sig selv: Hvad skal vi dog leve
af, hvis vi søger kontorarbejde? De
lave GAS-lønninger er skyld i de man-
ge udsendte kontorfolk. Man siger,
at de udsendte håndværkere ikke er
rene engle. De udsendte kontorfolk
står sandelig ikke tilbage for dem. Ud-
skejelserne bliver mindre, hvis der
kan skaffes flere lokale kontorfolk.
De lokale kontorfolk er også bedre
kvalificeret end de udsendte. De lo-
kale kan jo begge sprog og kan ar-
bejde lige så godt som de udsendte.
Jeg vil også komme ind på de løn-
ninger, der gives til de lokale ufaglær-
te. Med en timeløn på 4,18 kr. får de
lokale ufaglærte 175,56 om ugen uden
overarbejde. Deres løn står ikke i ri-
meligt forhold til leveomkostningerne
i dagens Grønland.
Det er min opfattelse, at GAS’s le-
delse er for svag, og at der er for
lidt diskussion om GAS i bladene.
GAS overenskomsten er ganske utids-
svarende. Det forlyder, at GAS over-
enskomsten fornyes i år i juli eller i
august. Jeg tror, at det vil hjælpe på
stabiliteten, hvis GAS-lønningerne
forhøjes, så de svarer til andre løn-
ninger. GAS-lønningerne er for små.
Derfor søger mange GAS-lønnede ar-
bejde hos private, der betaler mere.
Man må ikke tro, at jeg er medlem
af GAS eller lønnet efter GAS-over-
enskomsten. Meningen med mit ind-
læg er at påpege de urimelige GAS-
lønninger og starte en diskussion om
GAS. Man hører jo så lidt om GAS
i bladene.
Til slut vil jeg nævne lærlingene.
Jeg er af den opfattelse, at lønninger-
ne til lærlingene er for store. Mange
iaf dem kan ikke fuldføre læretiden.
De bliver udvist på grund af ustabi-
litet. Men det er fordi de får for store
lønninger, at de har råd til iat købe
spiritus, og at de ikke kan passe deres
arbejde på grund af spiritus. De kan
ikke være opdragende at give gan-
ske unge mennesker så mange penge.
Man må se at få lærlingeloven ændret
derhen, at lærlingene får mindre løn,
og at de betaler mindre for ophold
på lærlingehj emmene.
Det er mit håb, iat mange vil støtte
mig i de her fremførte synspunkter.
J. Schmidt
Godthåb.