Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Blaðsíða 22
Turismen udvikles ved Adriaterhavet Jogoslavien kalder på initiativ, kapital og turister fra Nordeuropa. Af chefredaktør Gunnar Næsselund Dubrovnik (RB-special) Når forhenværende udenrigsminister Per Hækkerup går igang med sin tidsbe- grænsende opgave som økonomisk rådgiver i Jugoslavien, bliver det ikke som arkitekt for turismens udvikling ved Adriaterhavet, men som banebryder for at realisere et fuldt færdigt og detailleret udarbejdet projekt over hvad der skal til for at forvandle den jugoslaviske Adriaterhavskysts praktisk taget uberørte 300 km lange sydlige del fra Split til den albanske grænse til et af fremtidens sikre feriemål. 1200 km kystlinje øerne iberegnet med Middelhavets klareste vand i ly bag 4-600 meter høje kublede bjerge og cypresklædte klipper af grå lim- sten ligger og venter på en fordobling af sin befolkning, så den runder en million, en seksdobling af ledige sen- gepladser for turister fra 100.000 til 600.000, 200.000 nye arbejdspladser i turistindustrien, hvoraf halvdelen på helårs- og halvdelen på sæsonbasis, yderligere 100-150.000 arbejdspladser i den industri, der ventes knyttet til udbygningen af denne region, og ende- lig 100.000 arbejdspladser i service- funktioner. Man beregner, at en sådan udbyg- ning med 1990 som „horisont“-år vil forudsætte en investering på 12-15 milliarder kroner i den del, der berø- rer turismen, og 15-20 milliarder i den øvrige del, ialt mellem 25 og 35 mil- liarder danske kroner. TURISTINDTÆGTERNE TREDOBLES Belønningen skulle være, at turist- indtægterne, som for hele Jugoslavien i 1968 beregnes til 1,35 milliarder dan- ske kroner, for dette område alene skulle kunne komme op på 31/2-4 mil- liarder. Jugoslaverne er selv overbe- vist om, at turismen vil blive en af deres største indtægtskilder i frem- tiden. Fuldt gennemført skulle det sydadriatiske projekt kunne seksdoble den personlige indtægt, der i øjeblik- ket for hele Jugoslavien ligger om- kring 2750 kr., så den for dette om- rådes beboere bliver omkring 15.000 kr. pr. år. Jugoslaverne har selv skabt forud- sætningen for at omsætte den dalma- også til hverdag malt KAFFE GOMALI Kaffe kavfit pitsagssuit. GOMALI Kaffe sikrer Dem højeste kvalitet. DANSK-HOLLANDSK KAFFE-CO. A/S Grundlagt 1883 ❖ □H Stangjern Faconjern Båndjern Stål Armeringsstål Stålbjælker RHS-profiler Præcisions- stå I rør Rustfrit stål Emnerør Plader Aluminium- profilplader P.V. C.-beklædte profilplader Galvaniserede profilplader Søm, tråd Skruer, bolte Vi sender gerne brochuremateriale brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit LEMVIGHMULLER & iviuivck: a/s Vestergade 16 1003 København K Telefon (01)15 05 25 JERN + STÅL Sverigesgade 8100 Aarhus C Telefon (06)13 33 22 tinske kyststræknings tidligere ret utilgængelige naturskønheder i god og kærkommen turistvaluta ved at bygge den adriatiske kystvej fra Split til den albanske grænse. Den har allerede trukket ti tusinder af bilister sydpå mod det kulturelle knudepunkt Du- brovnik i de senere somre, og tre ny- anlagte flyvepladser har muliggjort regelmæssige charterflyvninger. Nye hoteller er skudt op, men mange flere skal til for at tage vare på mulighe- derne, og det bliver Per Hækkerups opgave at pege på, hvorledes landet kan tiltrække den for udbygningen nødvendige kapital. Allerede for en snes år siden hen- vendte jugoslaverne sig til FNs tek- niske fonds for at få eksperthjælp til en undersøgelse af områdets turist- muligheder, og de har senere fået støtte i dette arbejde af en interna- tional ekspertgruppe under ledelse af Warzawas og jordskælvbyen Skopjes genopbygger, den polske arkitektpro- fessor Adolf Ciborowski, der for to år siden påbegyndte udarbejdelse af en generalplan for hele området med et hold eksperter fra Holland og Italien. SKANDINAVISK DEL-PLAN Under generalplanen er udarbejdet tre del-planer for hver sit område med karakteristika, som byder på særlige muligheder. Længst mod nord i områ- det ligger den store ø Hvar med et subtropisk klima og så sikker på sol året rundt, at dens få hoteller i dag bespiser gæsterne tre gange dagligt gratis, når det regner. Her tænker man sig et rekreationsområde på helårs- basis, hvor det måske kan blive almin- deligt for nordligere boende ældre eller svagelige mennesker at slå sig ned under blide klimatiske forhold. Denne udbygningsplan er udarbejdet af et hold engelske eksperter. Omkring den gamle romersk-venetianske fyr- steby Dubrovnik, der har ligget ufor- styrret af krige i tolv århundreder og er en af Middelhavs-kystens fineste arkitektoniske mindesmærker over fortiden, tænker man sig et centrum for en kulturel aktivitet, der kan til- trække turister i fem-syv måneder af året. Her gælder det om at tage nøje vare på de få kvadratmeter kyststrækning ved bjergenes fod, som står til rådig- hed til løsning af de primære trafik- og underbringelsesmæssige problemer under en tredobling af turiststrømmen og en forøgelse af byens eget befolk- ningstal fra omkring 35.000 til 85.000 indenfor projektets 20-års periode. Her har et skandinavisk hold under ledelse af det svenske rådgivende in- geniør- og arkitetkfirma „Vattnads- byggnadsburån" arbejdet siden januar 1968 med en projektering og rådgiv- ning, som skal afsluttes inden 1. april 1969. Ca. 75 skandinaver har været knyttet til arbejdet under ledelse af den svenske arkitekt Bengt Ocstnds. Hver udenlandske ekspertgruppe har en jugoslavisk genpart, så ialt et par hundrede mennesker har arbejdet med lej en bil tu opholdet 1 Danmark. Nye modeller, flere størrelser. Billigste pri- ser bl. a. fordelagtige uge- og månedspriser. Skiv efter komplet pris- liste eller ring tU 12 05 75. Q ^0^ TT3 PUGl SA ARI OSGADE 21, KØBENHAVN V. | LARSEN og RATHJEs MASKINFABRIK v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen „Lille Skagen" ilevKåmartoK isumangnaitsoK akikitsoK 7—25 HK „Lille Skagen" Økonomisk Driftssikker Billig Fra 7—25 HK SKAGEN centre Hvar, Dubrovnik og Ulcin. nariartitsissarfigssatut sanaortorflgine- Kartugssat Hvar, Dubrovnik ktsalo Ulcin ingmfkut nalunaerneKarsimavdlutik. Dubrovnik-områdets fremtidige ud- formning og udbygning i halvandet år. På dansk side har arkitekterne Ole og Lars Helweg været rådgiver på hotelbyggeriets område, og statsauto- riseret revisor Harald Jensen har i et år været knyttet til gruppen som øko- nomisk rådgiver. Svenske eksperter har beskæftiget sig indgående med de trafikale problemer, der knytter sig til udbygningen. Den vil bl. a. betyde, at en flyveplads udenfor byen, der nu kun har een start- og landingsbane, skal kunne tage et fly ned eller op hvert tredie minut i højsæsonen. Det tredie delprogram omfatter Budva og Ulcin på Montenegros kyst ved den albanske grænse, hvor man især kan byde på lange gode sand- strande og hvor man derfor vil kon- centrere sig om at skabe faciliteter for familieturisme i alle former. Program- met er udarbejdet af et hold eksperter fra Frankrig og Italien. Man har dermed ikke blot villet for- søge et virkelig europæisk samarbejde om projekteringen af et europæisk tu- ristområde, men har også taget eks- perter med fra de vigtigste af de lande, hvorfra Jugoslavien d fremtiden håber at få sine turister. UDENLANDSK KAPITAL KONTRA JUGOSLAVISK LEDELSE Jugoslaverne ser selv med spænding hen til de industrielle muligheder, der vil åbnes samtidig i to baglandsområ- der, dels langs jernbanerne fra Ploce over Serajevo til Beograd, dels langs en ny jernbane fra Bar over Titograd til Beograd. De minder bl. a. om, at da Ford engang i tyverne skulle plan- lægge en europæisk fabrik og søgte det bedst egnede centrum for en så- dan ny industri, faldt valget på kyst- byen Bar. Senere kom mordet på kong Alexander i Marseilles og dermed po- litisk uro, som hindrede planernes gen- nemførelse, men Bar ligger stadig og venter på sin chance. En lang række muligheder kan der- for komme i betragtning, når Per Hækkerup skal til at finde intereseret kapital. Holder projekterne for kri- tiske øjnes gennemgang bliver det måske ikke det værste problem. Svæ- rere bliver det nok at finde en formel for samarbejdet mellem udenlandsk kapital og den specielle form for jo- goslavisk virksomhedsledelse, hvor medarbejderne har ret til ved almin- deligt flertal at vælte ledelse og pla- ner, som de ikke billiger. Under de økonomiske reformer i 1965 blev der gennemført lovgivning med henblik på samarbejde med udenlandske fir- maer, men der skal nok ryddes nogle forhindringer af vejen, inden kabalen går op. Hvad den forhenværende dan- ske udenrigsminister måske savner i viden om intrikate jugoslaviske for- hold og om turisme, kan han forment- lig opveje ved sin forhandlingsevne, og endelig har han som sin partner i det videre arbejde en af Jugoslaviens fi- neste turisteksperter, dr. econ. Ote Mojzes fra Zagreb. Pan American har forlængst set mu- lighederne i Dubrovnik-området og si- ges at have tilbudt at lægge et hotel på kysten lige syd for byen. Betin- gelsen var, at man skulle kunne se den gamle patricierby med dens svære krans af bymure fra hvert eneste væ- relse. Det bliver nok svært at opfylde indenfor det skandinaviske ekspert- holds projektering, men til gengæld rummer dets planer fremsynede tan- ker af mange slags, som muligvis kan interessere rejseselskaber og hotel- koncerner fra vor egen del af verden og måske også producenter af andre varer. Måske bliver det sydadriatiske pro- jekt for næste generation indbegrebet af skandinavisk foretagsomhed i et u- landsforhold, som denne generation måske får lejlighed til selv at nyde frugterne af, hvis pensionsfonds og lignende kobles ind. DEN NYE GRCNM Dl£S£C dieselmotOre nutåliaK IngerdlapilugtOngltsoK oKlnerpflK-lkussorneKornera nålnerpåic takutlneKartoK 3-cyl. 166/183 HK GRENAA DIESEL — ilisimaneKardluartutut 70 HK-ligM taklssusøKarpoK. 90 HK-lingmitdlo 2-nlk cylinderillngmit GRENAAMOTOR-imit oKfneruvdluna Ima 4-nik 6-nlgdlo cylinder! lexerpoK - pAalaautigasanik piniarit Den moderne angsomtg&ende dieselmotor - Mindste vagt Korteste Installationslangde Den viste 3-cyl. 165/183 HK GRENAA DIESEL har samme længde som vor kendte 70 hk og vejer mindre end vor 90 hk 2-cyllndrede „Grenaamotor“ Også 4- og 6-cyllndrede indhent oplysninger A/S GRENAA MOTORFABRIK — GRENAA — TELEFON (063) 2 06 66 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.