Atuagagdliutit - 26.06.1969, Blaðsíða 3

mitarfiliagssaK sok 3-4
km-isut takitigisava?
Torskefiskeri med trawlere
Grønland står over for en klimaforværring, der dog næppe bliver særlig hård
eller langvarig, men antagelig vil vanskeliggøre erhvervsforholdene i de
kommende årtier, mener en række videnskabsmænd.
Direktør Hans C. Christiansen, KGH, redegjorde jor en række fiskeriproble-
mer under Grønlandsrådets møde. For torskefiskeriet havde 1968 været et meget
dårligt år, såvel statens som de private filet fabrikker havde et betydeligt un-
derskud. Det var det grønlandske fjord- og kystfiskeri, der var ramt af ned-
gangen navnlig på grund af usædvanlige storisforekomster, hvorimod det inter-
nationale trawlfiskeri på bankerne — ifølge de foreliggende oplysninger —
havde haft tilfredsstillende fangster.
Nungme mltarfiliortoKåsagpat
atuartivta ilåta aperxutigå Nung-
me tingmissartunut sarpilingnut mi-
tarfiiiomigssaK suna pissutigalugo
stationschef Helge Skojldagerip na-
agåsårutiginerå, sunalo tungaviginerå
OKarame tingmissartut mitarfiat tai-
naaitoK 3—4 km-inik takissusilingmik
autdlartarfeKardlunilo mitarfeKarta-
naKartoK. atuarterput isumaKarpoK
aåinérånguamik autdlartarfeKardluni-
lo mitarfilingmik tingmissartunut mi-
tarfiiiortoKarsinaussoK.
stationschef Skojldager aperigavti-
g0 “na akissuteKarpoK:
tingmissartunut mitarfit inuiaKatigit
tamalåt tingmissartuinit atomeKarsi-
naussut måna pilerssårusiomeKartar-
Put 3 ama 4 km-it akomåne takissu-
silingnik autdlartarfeicartugssautitdlu-
Sit autdlartarfilunit nåinerusimagpata
taima takitigissungordlugit agdliligag-
ssångordlugit. KangerdlugssuaK ato-
rungnaerdlugo Københavnimit Nuk
torKåinardlugo tingmissartortitsissar-
nigssaK kigsautigineKarpat tauva
tingmissartunut mitarfigssaK 3 åma 4
nm-it akornåne takissusilingmik aut-
dlartarfilik pilerssårusiortariaKåsaoK.
KangerdlugssuaK ukiune aggersune
Kalåtdlit-nunanut tikerarfiunerpau-
JUartugssatut erKarsautigineKarpat
tingmissartunutdlo mitarfit mingne-
russut sordlo Nungme sananeKåsag-
Pata Kalåtdlit-nunåta iluinåne ting-
rnissartornermut, sordlo Kitåne Tunu-
milo igdloKarfit ilåine tingmissartor-
titsinerme, atugagssat — inuiaxati-
glngnitdle tamalånit atorneKartug-
ssåungitsut — tauva autdlartarfit 2
krn migss. takissusigdlit nåmåsåput.
^ngmissartut autdlartarfiat tingmi-
ssartunut sarpilingnut Kanganisångu-
ngajalersunut atugagssaK 2 km inor-
^ingit takissusilingmik autdlartarfilik
fnana pilerssårusiusagåine kukuneru-
1967-ime ukiåkut ministerip pilersi-
Pa „Kalåtdlit-nunåne igdlugssaKami-
arnermut udvalge", åma Salicath-ud-
valgimik taineKartartoK, pissutigalugo
Københavnime nalinginaussunik ig-
dthtileKatigit direktøriat Niels Sali-
aath sujuligtaissungmat. udvalgime i-
taussortat igdloKarnermut ministeria-
Karfingmit, Kalåtdlit-nunåta ministe-
1 tanarfianit, GTO-mit, Grønlandsrådip
agdlagfeKarfianit kisalo Nungme bo-
ngstøtteudvalgimit pissuput.
udvalgip måna tikitdlugo suliner-
mtne atautsimititat suliarisimassait
Pingårnerit pingasut sangmisimavai,
tåssalo „Kalåtdlit-nunane igdlugssa-
nik sanaortortitsinerme sujulerssome-
karnerata pissusai kisalo inigssianik
atartortitsissamerup avdlångortite-
nivfigineKarsinaunigssaisa periarfigi-
S1naussainik misigssuinigssat“, udval-
ga° isumaKarpoK taineKartut tåuko
PissariaKavigsumik pilertortumik su-
nariniartariaKartut.
1sumaliutigssissut ilåinakoK
udvalge isumaKarpoK ungasingitsu-
isumaliutigssissutigssap ilå sar-
kumiusinåusavdlugo, tåssuna sangmi-
nenåsavdlutik suliagssat pingårnerit
Pmgasut, tåukulo sujunersutit kigsau-
ngissatut pilersikiartorneKamigssånut
Prvfigssåkutårtumik maligteKartine-
kartåsåput.
suliagssane pingårneme tåukunane
tuaviutariaKarnerpåK („åtartortitsi-
ssarnigssame ajornartorsiutaunerpåt,
Pissusiviussunik avdlångortitsingika-
luardlutik pivfigssaK sivikinerpåK a-
tordlugo åridvfiginiartariaKartut") ka-
^Patårdlugit OKautigineKarsinåuput
tassaussut, sanaortortitsinerme suju-
terssuinerup iluane suliniarnikut pi-
Ssusiussut maligtarissagssaliomigssåt
ersserKigsunik, tamatumungalo atatit-
aiugo: sulinerme agtomeKartut ta-
marmik pisinautitaunerånut tungassut
nrsserKigsarneKarnigssåt.
utarKinarsinåungitdlat
udvalge isumaKarpoK, ajomartor-
Slutit tåuko ikiorsivfiginigssaisigut u-
ngasigsoK encarsautigalugo åncitag-
Ssat iluarsineKamaviångitsut, imalu-
n't udvalge apenmtit tåuko pivdlugit
Pjngårnersiuivdlune sarKumiussuinå-
^angitsoK, tamatumunga atatitdlugo
anmarkimisut suleriauseK najoncu-
arinexartugssaK årKigssutdlugo, ta-
tnåname Kalåtdlit -nunåne ingerdlat-
saoK. tingmissartunut nuånårndutåi-
nartut (timerssutitut) atugkanut mi-
tarfit kisimik 1200 — 1600 meterinik
taklssuseKardluarsinåuput, tåssa ku-
larutigissariaKångingmat ukiut tatdli-
mat Kulitdlo ingerdlaneråne tingmi-
ssartut sarpigdlit ilaussartautaujung-
naersimanigssåt. taimanikut tingmi-
ssartut sukasuliat sarpeKångitsut ki-
simik latugaulersimåsagunarput — tai-
malo ingerdlatsinigssamik angussa-
Karniartut ilagåt SAS. ukiut pingasut
— sisamat Kångiugpata SAS sukasu-
lianik sarpeKångitsunik taimågdlåt
tingmissartuteKalisaoK.
nauk tingmissartunut sarpilingnut
mikissunik sule mitarfigpagssuaKara-
luartOK ingerdlatsinerme såkortOKi-
ssumik ungåråinaK issiginerusaoK sor-
dlo Nungme mitarfiliagssaK sanane-
Kåsagpat tingmissartortitsinerme tek-
nikikut ineriartornerme angussat mi-
tarfiup sananeKarnera inertinago Ka-
ngale KångerneKarsimassut najoncu-
taralugit. teknikikut ineriartomeK ki-
salo jetmotorit ineriartortineKartuar-
nerat iluaicutigalugit tingmissartut
måna atomeKartutut „piginauneKåi-
naratik“ åmale helikopterit „piginau-
nerisa" ilåinik iluaKuteKarsinaussut —
tamånalo pissutigalugo naitsunik aut-
dlartarfeKarsinaussut — atomeKarsi-
naunersut måna erssenrigsumik oKau-
tiginøK ajornaKaoK. tingmissartutdle
taimåitut månamut Kanigtuararssuåi-
narmut angatdlatausinåuput, måna-
mutdlo sananeKarsimassut misiligu-
tåinåuput påsisimassaKardluartut isu-
mait najorKutaralugit navianaitsutut
sule OKautigineK ajomartut.
ersserKigsautitut åma taineKarsi-
nauvoK Saltholmime tingmissartunut
mitarfiliagssaK, tåussuma mitarfiilior-
figineKarnigsså pivdlugo dngmikut a-
tautsimititaliat isumaliutigssissutåt
siniarnerme sule ajornartorsiutaung-
mat.
suliagssat tamåko ingmikukajåK pi-
ssuseKartut nåmagsindameKamigssåt
tuaviuneKai'Kuvdlugo udvalge mini-
steriamut sujunersuteKarpoK, igdlug-
ssaKarniarnikut pissutsinik tamanik
påsisimassaKartut mardluk ministeri-
ame atorfinigtineKarKUvdlugit mini-
steriamut atatitdlugit, taimailivdlutik
Kalåtdlit-nunane -Kanimut misigssui-
ssarsinaorKuvdlugit tamatumalo ki-
ngorna najorKutarineKarsinaussunik
sujunersuteKartugssångordlugit.
igdlugssaKarniamermik påsisima-
ssaKartut tåuko mardluk ivsåinåkune
N ungmut piput, Kalåtdlit-nunånut ta-
marmut angalanigssamingne sujug-
dliutdlugo tikitaralugo. tåuko tåssåu-
put ekspeditionschef K. Rønde, Vejle-
mio, ama forretningsfører Frede Chri-
stensen, Randers.
igdlugssaKarniamermik påsisima-
ssagdlit tåuko junip sisamåne mini-
steriamit atautsimititat sujunersutigi-
ssåinik tigussaKarput.
Rønde åma Christensen ungasingit-
sukut avangnamut autdlarput igdlo-
Karfit Ilulissat Nuvdlo akornånitut ti-
kerårfigissåsavdlugit, Nungmutdlo pi-
sangatineKarput julip 1-iata migsså-
ne. taimanikumut Atuagagdliutit i-
nuit tåuko mardluk oKalOKatiginiåsa-
vai, påsissaini'k isumaliutigssissumut
tungaviussugssanik påsiniavfiginiar-
dlugit, isumaliutigssissut Kalåtdlit-
nunåta ministeriaKarfiane suliarine-
KartugssauvoK.
-den.
maligdlugo, 3650 meterinik takissusi-
lingnik autdlartarfeKartugssaungmat,
autdlartarfit 4260 meterinut tagdline-
Karsinåusavdlutik. autdlartarfitdlo
isuine igdlugingne tamane tingmissar-
tut mikiartortarfigssait nunap Kåve
manigsagkat, aporfigssaKångitsut, 900
meterinik takissuseKartugssåuput. tå-
ssa imåipoK tingmissartut mitarfig-
ssåt linuiaKatigingnit tamalånit ator-
neKarsinåusagune katitdlugit 6 km-
inik takissuseKartugssåusaox.
Kampagnen mod
sælfangsten
Propagandaen mod sælfangsten gæl-
der ikke længere bare sælfangstnæ-
ringen og dens udøvere. Nu bliver
selve landene, Norge og Canada, deres
produkter, fylveselskaber og skibsfart
udsat for trusler om boykot. På en
pressekonference lagde advokat Georg
Garshol fornylig materiale frem, der
beviser, at opfordringen til boykot i
denne målestok nu kommer som en
annonce i en kampagne i USA som sy-
nes at skulle gå over et år. Ifølge det
norske blad „Fiskaren" opfordrede
Garshol den norske presse til at tage
til genmæle.
kulturikut
aningaussauteKarfik
Københavnime atautsiminerme dan-
skit-kalåtdlitdlo kulturiånut tungatit-
dlugo aningaussauteKarfingmik piler-
sitsissoKarpoK, aningaussautit 100.000
kr-ugatdlardlutik. anguniarneuarpoK
2 mili. kr-nik aningaussauteicalernig-
ssaK taimditumigdlo ukiamut nuna-
mik tamdkissumik katerssuisitsisso-
KarniarpoK.
aningaussauteKarfik måkuninga su-
junertaKarpo«: Kalåtdlit-nunåne i-
nuiaKatigissutsimut tungatitdlugo kul-
turikut pingåruteKartut kalåtdlitdlo
OKausisa tapersersorneKamigssåt, ka-
låtdlit erKumitsuliortut sanålugtartut-
dlo tapersersorneKamigssåt åma Ka-
låtdlit-nunåta Danmarkivdlo akornå-
ne kulturikut atåssuteKarnerup nukig-
torsarneKarnigsså, sordlo erKumitsu-
liortunik taortigigtarnikut, sarKumar-
sitsissarnikut atuagkanik Kåumarsar-
tausSunik naKitertitsissarnikut filmi-
nigdlo pigssarsissarnikut.
aningaussauteKarfingmut sujuligtai-
ssutut KineraeKarpoK folketingimut i-
laussortaK iKnud Hertling. tåuna aut-
dlarnéKataussuvoK peKatigalugit fol-
ketingimut ilaussortaK Nikolaj Ro-
sing, erKartussissulerissoK Per Røn-
now Kønig åma landshøvding N. O.
Christensen.
kalåtdlit folketingimut ilaussortat
mardluk sujulerssuissune Kinigåungi-
'kaluardlutik ilaussortåuput, sujuler-
ssuissututdlo Kinigåuput skoleinspek-
tør Marius Abeisen, Nanortalik, poli-
tibetjent Niels Holm, NarssaK, mini-
stersekretær H. J. Kjær, KalipaissoK
Bodil Kaalund, direktør Thor Jørgen-
sen, ilagingnut ministeriusimassok
Bodil Koch, diréktør Finn Rogvi, er-
KartussissulerissoK Per Rønnow Kø-
nig, retspræsident dr. jur. E. A. Abitz,
Viborg åma diréktør Vagn Klæbel,
Århus.
aningaussauteKarfiup pilersineKar-
neratigut Knud Hertling nalunaerpoK
aningaussauteKarfik nangminérdlune
piniarfigineKarsinaussOK imalunit ka-
jumigsårissoKarsinaussoK taimailior-
nigssamut. tamatumane pingårtumik
erKarsautigineKarput kalåtdlit erKu-
mitsuliortut nunaKarfinguanitut avå-
mut atåssuteKamiamermik ajornaku-
sortitsissut. erKumitsuliortut taimåitut
Danmarkimut iliniariartortamigssåt i-
sumagineKartåsagunarpoK.
kalåtdlit OKausisa tåmatsailineKar-
nigssåt aningaussauteKarfiup suju-
nertarissaisa pingårtut ilagåt. taimåi-
kaluartordle aningaussauteKarfiup ag-
dlagagssianik naadtertitsigame ani-
ngaussauteKarfiup anta ilångutdlugo,
puigoraluarsimavå åma kalåtdlisut o-
KausertalemeKarnigsså, tamånale pi-
årtiimik iluarsineKartugssauvoK. ku-
ngigssaK aningaussauteKarfiup igdler-
suissorå.
På grund af de svigtende råvaretil-
førsler udnyttedes KGHs filetfabrikker
kun med 30 pct. af kapaciteten. Reje-
fiskeriet var derimod tilfredsstillende
med god udnyttelse af fabrikskapaci-
teten på omkring 75 pct. i 1968. Der
forventedes en betydelig udvidelse af
rejeproduktionen i 1970, når det ak-
tuelle investeringsprogram var gen-
nemført.
TILFREDSSTILLENDE FANGSTER
MED DEN NYE TRAWLER
Udsigterne for torskefiskeriet i 1969
tegnede sig endnu mørkere, fordi stor-
isen i år er kommet tidligere og i
større mængder end i mands minde.
Den grønlandske vestkyst helt op til
nord for Godthåb har været blokeret
af storis i den for fiskeriet så vigtige
bundgarnsperiode i maj og juni. Et
lyspunkt var det, at den nye trawler,
der var blevet indsat i maj, trods is-
vanskeligheder havde haft tilfredsstil-
lende fangster, og direktør Christian-
sen understregede, at det var helt
klart, at det grønlandske bankefiskeri
måtte udvikles, for at der kunne skaf-
fes råvarer til fabrikkerne. De større
linebåde havde klaret sig dårligt, bl. a.
fordi de ikke kunne fiske i fred for
niorKutigssiagssanik tulåussuinerup
angnikipatdlårnera pissutigalugo
KGH-p nerpingnik niorKutigssiorfisa
atorneKarsinaunerat 30 procentinar-
mik iluaKutigineKarpoK. rejerniarneK
nåmaginartumik ingerdlåneKarpoK,
rejenik niorKUtigssiorfit atorneKarsi-
naunerat 1968-ime 75 procentinik ilua-
KutigineKardlune. rejenik niorKutig-
ssiorneK 1970-ime angnertuseriarujug-
ssuåsassoK ilimagineKarpoK niorKU-
tigssiorfit agdlilerneKarnerat nåmag-
sineKarpat.
kilisautitåp pissarissartagai
namaginartincKartut
1969-ime sårugdlingniarnerme pig-
ssarsiagssat sule neriugdluarnartoKå-
ngineruput, ukioK måna sikorssuit sa-
ngarnit piårneruvdlutik rnånalo inu-
ssut erKaimassait najorKutaralugit
aitsåt taima amerdlatigalutik tåkung-
mata. Kalåtdlit-nunåta kimut sineriå
Nup avangnå tikitdlugo Kåumatine
bundgarnerssorfiuvdluartartune maji-
me junimilo sikorssuarnit avsserne-
KardluinarsimavoK. neriugdluartitsi-
ssok kilisaut nutåK majime atorneKa-
lersoK sikut ajornartorsiutaugaluartut
nåmaginartunik pissaKartarsimassoK.
direktør Christiansenivdlo ersserKig-
sarpå Kalåtdlit-nunåne ikangnerssu-
arne aulisarneK pingitsorane angner-
tusartariaKartoK aulisagkanik niorKU-
tigssiorfit suliagssaKarsinauniåsang-
mata. ningitagarssutit angisut pissa-
KarKartarsimåput, tamatumunga pi-
trawlerne. Udvidelsen af det grønland-
ske fiskeriterritorium i 1973 skulle give
lineiartøjerne bedre arbejdsmulighe-
der.
Grønlandsrådets sekretariat havde i
foråret arrangeret et møde med en
række videnskabsmænd med tilknyt-
ning til Grønland til drøftelse af kli-
maudviklingen i Grønland. De viden-
skabsmænd, der turde udtale sig om
fremtiden, var tilbøjelige til at mene,
at Grønland står over for en klima-
forværring, der dog næppe bliver sær-
lig hård eller langvarig, men antagelig
vil vanskeliggøre erhvervsforholdene
i de kommende årtier. Man tør ikke
udtale sig om, hvorvidt torsken vil
forsvinde, men de seneste års fiskeri
i Davisstrædet tyder ikke på nogen
nedgang.
Af den efterfølgende langvarige
diskussion fremgik det klart, at rå-
varetilførslerne var det store pro-
blem for de grønlandske filetfa-
brikker, og at råvaretilførslerne
bedst kunne sikres ved hjælp af
trawlerne, og der var almindelig
stemning i rådet for at anbefale,
at man gik videre med det lagte
program for udbygningen af traw-
lerflåden.
ssutaussut ilagalugo aulisartitdlutik
kilisautinit akornusersorneKarpatdlår-
tamerat. Kalåtdlit-nunåne aulisarfiup
kigdleKarfia 1973-ime avasigdleriarpat
ningitagarssutit akornusersorneKar-
patdlårungnaernigssåt ilimanåsaoK.
kilisautit amerdlilernigssåt
Grønlandsrådip inåssutigigå
Grønlandsrådip agdlagteKarfia u-
pernåK ilisimatunik. Kalåtdlit-nunå-
nut tungassunik sulialingnik ardla-
lingnik atautsimititsivoK Kalåtdlit-
nunåta issileralugtuinamera oKatdlisi-
gititdlugo. ilisimatut ukiut aggersut
pivdlugit OKauseKarnigssamingnut
„Kunungitsut" isumaKarput Kalåtdlit-
nunåt issingnerulisassoK, ingassagpat-
dlångitsumik sivisuvatdlångitsumig-
dlo, ilimanartordle ukiune Kulikutåne
ardlalingne inutigssarsiortut ajornar-
torsiorumårtut. sårugdlérukumårner-
sok ilisimatut OKautigineK saperpåt,
ukiunile kingugdlerpåne Davisstrædi-
me aulisartut pissarissartagait najor-
Kutaralugit sårugdligit ikiliartorsori-
nångitdlat.
tamatuma kingornagut sivisumik
OKatdlineKarmat ersserpoK Kalåt-
dlit-nunåne aulisagkat nerpinik
niorKUtigssiorfit niorKutigssiagssa-
nik pilersugaunerat ajornartorsiu-
taussorujugssussoK, niorKutigssiag-
ssanigdlo pilersuineK pitsauneruli-
sagpat kilisautit atortariaKartut.
kilisautit amerdlilerneKarnigssåt
rådimut ilaussortat amerdlanerit i-
nåssutigiumavåt.
TRANS-ARCTIC MARINE
forhandler motorer af fabrikaterne :
forhandler både af fabrikaterne :
forhandler gummibåde af fabrikaterne :
forhandler tilbehør og udstyr af fabrikaterne:
forhandler smøremidler af fabrikaterne :
EVINRUDE — VOLVO-PENTA — PERKINS — ALBIN — BOREAS —
BRIGGS & STRATTON.
WITH — OCKELBO — ØRVIK — BG — TRIFOIL — BMT — CORNET —
HERWA — SELCO — SIGER — JUPITER 30 — BIANCA 23 M — ALBIN
— NORDKAP — SPORTYAK.
AVON — PIRELLI — METZELER — VIKING — FUJIKURA — SUMITOMO.
OMC — AIRGUIDE — TELEFLEX — MORSE — RULE-MASTER -r NCB
— COLUMBIAN — AQUA-MARINE — HG — WILCOX-CRITTENDEN
— SILVA — SESTREL — MICHIGAN — PAR — LUCAS — BOSCH —
JMG — DEN OUDEN — MIRAX — RAYTHEON — McMURDO.
OMC — VALVOLINE — CASTROL — SHELL — m. fl.
igdlugssaKartitsiniarneK
misigssuivfigineKalersoK
Kavdlunåt igdlugssaKarniamermik ingmikut påsisimassagdlit
mardluk Kalatdlit-nunanut tikiput påsissagssarsiusavdlutik ig-
dlugssaKartitsiniamerme pissutsinik isumaliutigssIssuteKarnig-
ssame tungaviussugssanik
kilisautit atugaunerat
Kalåtdlit-nunåt issingnerulisassoK, ingassagpatdlangitsumik si-
visuvatdlångitsumigdlo, ilimanartordle ukiune Kulikutåne ar-
dlalingne inutigssarsiortut ajornartorsiorumårtut, ilisimatut
ardlagdlit isumanartut
aulisarnermut tungassuteKartut åssigingitsut KGH-p pisosrtåta Hans C. Chri-
stiansenip Grønlandsrådip atautsiminerane erKartorpai. 1968-ime sårugdling-
niamerme angussat pitsåungitsorujugssuput, nålagauvfiup nangminerssortutdlo
aulisagkat nerpinik niorKutigssiorfé angnertomssunik amigartåruteicardlutik.
Kalåtdlit-nunåne kangerdlungne sinerissamilo aulisarnerme pigssarsiarineKar-
tut ikileriarput sikorssuaKarpatdlåmera pissutigineruvdlugo, inuiaKatigitdle
avdlat aulisartuisa kilisautit atordlugit avatåne ikangnerssuarne pigssarsiait
nalunaerutaugatdlartut maligdlugit nåmaginartutut issigissariaKarput.
3