Atuagagdliutit - 26.06.1969, Blaðsíða 24

TEKNIK mm* 7
og rmmw
VIDENSKAB S4MM] Mfe)

Tradition og træghed
præger institutioner
Derfor står resultatet ikke altid mål med anstrengelserne, siger psykologen
Wulff Feldman.
Af Jens Jørgen Kjærgaard
København (RB-special)
Vore forsorgs- og behandlingsinstitutioner arbejder ud fra de bedste motiver,
men resultaterne står ikke altid mål med anstrengelserne, hævder Wulf Feld-
man. Selv moderne institutioner benytter ofte midler, der mere er bestemt af
traditioner og træghed end af større hensyntagen til resultaterne af de senere
års videnskabelige undersøgelser. Derfor når man et faktisk mål, som ligger
meget langt fra det ideelle, man oprindeligt tilsigtede.
Wulff Feldmann: — Reglementer er utroligt sejlivede.
Wulff Feldmann: — maligtarissagssat avdlångortlkuminaitsorujug-
ssuput.
Wulff Feldman, der er lektor ved
Danmarks sociale Højskole og psykolo-
gisk konsulent ved flere forsorgsgrene,
fremsætter påstanden i sin nye bog
„Institutionslivets psykologi og pæda-
gogik", en særdeles kritisk analyse af
den nuværende struktur og arbejds-
form, men også med praktiske forslag
til at afhjælpe vanskelighederne.
SELVKRITIK NØDVENDIG
Psykologen fremhæver betydningen
af at behandle totalsituationen. Det
nytter lidet blot at skabe godt tilpas-
sede „institutionsborgere". Målet må
være at sikre klienternes hjemgivelse,
og derfor må behandlerne have kon-
takt med familierne og den fremtidige
arbejdsplads, ligesom der må sørges
for bolig og fritid. Personalemangel
gør det desværre umuligt at klare disse
opgaver, selvom de er påtrængende.
Feldman siger i den anledning, at for-
argelsen over brist og mangler må
rettes den rigtige vej, nemlig mod os
selv, skatteyderne og samfundsbor-
gerne, der har de institutioner, vi vil
betale for.
FLUGT FRA UDMARKEN
Lektor Feldman påpeger at nye in-
stitutioner må bygges tæt ved byerne.
Isolationen kan have katastrofale føl-
ger for klienters tilbagevenden til den
normale tilværelse.
En institution for tilpasningsvan-
skelige unge københavnere er place-
ret ved et badested langt fra hoved-
staden, bl. a. fordi en højtstående em-
bedsmand, der på daværende tids-
punkt havde indflydelse på sagen, i
sin ungdom havde tilbragt dejlige
somre der. Desværre havde stedet ikke
samme tiltrækning på de unge by-
boere, især ikke, når efteråret og vin-
teren satte ind. De rømte i stort tal
og måtte under den lange tur til Kø-
benhavn klare sig med tyverier, hvil-
ket forværrede deres situation.
„LYNAFLEDERE"
Wulff Feldman griber om nælden
ved at pege på nødvendigheden af at
etablere „lynafledere" i den seksuelt
opladede atmosfære, der findes på
„enskønnede institutioner". Det på-
tvungne cølibat og ensformigheden kan
skabe en voldsom interesse for det
kønslige, hvilket bl. a. giver sig ud-
slag i homoseksualitet og vrangfore-
stillinger. På mange pigehjem ser man
også, at klienterne under rømninger
kaster sig ud i særlig uhemmet ad-
færd. På en af de mere fremskridt-
venlige institutioner for unge kvinder
har man rådet bod på denne misere.
Fuldt bevidst har man ansat unge
mandlige medarbejdere, som oven i
købet ser godt ud. Resultatet har væ-
ret udmærket. Man burde gøre ligeså
andre steder, mener Feldman. Og
husk, at repræsentanterne for det an-
det køn ikke bare skal være ældre,
satte og „ufarlige" personer. Der er
ingen grund til at frygte overgreb på
kvindelige ansatte. Selv på statshos-
pitalernes afdelinger for urolige pa-
tienter ser man høvisk adfærd overfor
kvinder. De mere galante sider „pro-
vokeres frem".
KRITIK AF UMYNDIGGØRELSEN
Wulff Feldman kritiserer den umyn-
diggørelse, der finder sted på mange
institutioner. Klienterne føler sig ofte
behandlet som lidt besværlige børn,
hvis dømmekraft og ansvarlighed dra-
ges i tvivl, og der er alvorlig risiko
for, at de lever op til forventningerne
og falder ind i en barnlig og uselv-
stændig rolle. Det første møde med
institutionerne føles forvirrende, ned-
værdigende og krænkende. Klienterne
skal måske aflevere tøjet og de person-
lige ejendele, som rummer en stor del
af et menneskes oplevelse af sikker-
hed og identitet. De anonymiseres og
bliver numre. Der findes institutioner,
hvor store generte drenge i puberteten
vaskes af nidkære og energiske damer.
Klienterne føler en afhængighed, der
let glider over i afmagt og retsløshed,
som måske har en helt realistisk bag-
grund. Ikke altid orienteres de om
anke- og klagemuligheder, og det sker
også at der rettes smed for bager,
når børn og unge anbringes. I virke-
ligheden var det måske deres far, der
skulle på alkoholikerinstiution eller
moderen, der skulle på nervesanato-
rium. Men det er jo ikke let at fore-
tage en sådan placering af voksne
imod deres ønske og vilje.
DE SEJLIVEDE REGLER
Et karakteristisk træk ved institu-
tionerne er den veltilrettelagte tilvæ-
relse, hvor alt foregår på klokkeslet
uden hensyn til individuelle behov og
muligheder. Det kan virke sløvende, og
der opstår despekt for atoriteterne,
fordi mange regler har mistet deres
fornuftige baggrund. Reglementer er
utroligt sejlivede. På en institution
skulle vaskekummerne i baderummet
altid fyldes op med vand efter brugen,
ingen vidste hvorfor, og der opstår strid
om sagen. En ældre medarbejder løste
da knuden ved at fortælle, at det var
en gammel regel for at forhindre, at
klienterne pustede vandlåsen ud og
talte sammen fra celle til celle. Regu-
lativet stammede fra en gammel luk-
ket institution. I den nye var de 12
håndvaske placeret klods op af hinan-
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vandtæt, stødsik-
kert, 17 stene. Et fint og stærkt ur,
m. en pæn skive. I stål .. kr. 134,—
Samme ur i gulddouble .. kr. 139,—
Automatisk herreur, nr. 74, vand-
tæt, stødsikkert, med dato. Stål el-
ler gulddouble kasse .... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stødsikkert, 17
sten gulddouble, m. rem. Et smukt
og tydeligt ur .....kr. 142,—
Samme ur med gulddoublelænke i
murstensmønster .... kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
den i samme rum, hvor man frit
kunne tale sammen. Men rygter går,
at der stadig står vand i afdeling B’s
kummer.
DEN BEDSTE LEDELSE
Wulff Feldmann går ind for en de-
mokratisk, gruppecentreret ledelse på
institutionerne. De bedste resultater
opnås, hvor alle grupper og gruppe-
medlemmer er på talefod, og hvor
ingen er bange for at dumme sig. Den
autoritært ledede institution har et
dårligt arbejdsklima, og de uheldigste
personlighedstræk kommer til udfol-
delse både blandt klienter og perso-
nale. En eftergivende ledelse du’r slet
ikke. Den manglende konsekvens og
fasthed skaber længsel efter den
gamle autoritære ånd, og en sådan
En kendt svensk skibsbygnings-eks-
pert Jan-Olof Traung, der er tilknyt-
tet FAO, har ifølge det norske blad
„Fiskets Gang" i et foredrag beskæf-
tiget sig med nye tanker om konstruk-
tion af fiskefartøjer. Af hans foredrag
plukker vi følgende uddrag:
Et stort arbejde udføres af fabri-
kanter af fiskerispil og konstruktører
af fiskefartøjer for at reducere mand-
skabstallet ved øget automatisering.
Forslaget om at indføre færdig tilbe-
redt mad som på luftfartøjer, vakte
latter på Montreal Fishing Vessel Con-
ference i 1966. Også sådan som for-
bedring af skrogformen med mindre
modstand til følge, som ville give hø-
jere fart eller lavere brændstofomkost-
ninger, kan give større profit end en
praktisk mulig reduktion af byggeom-
kostninger.
Man bør også erindre, at målet er at
producere økonomiske både, og at for-
skellige materialer og byggemetoder
er midlet, hvormed dette opnås. Sam-
men med kendte faktorer, såsom for-
holdene mellem fart og kraft, distance
til fiskefeltet og formodede fangstra-
ter, vil en fuldstændig omkostnings-
analyse give et svar på spørgsmålet
om den mest fordelagtige kombina-
tion.
Det er fornylig blevet fastslået, at
støj skræmmer visse fisk væk og får
dem til at dykke og undgå redska-
berne. Det er også blevet påvist, at
støj reducerer akustiske fiske-søge-in-
strumenters — f. eks. asdic’s — ræk-
kevidde. En anden betydelig støj-
kilde er stempelmaskineri, særlig hvis
det er uafbalanceret og boltet direkte
fil skroget. Man kan reducere maskin-
støj ved at isolere maskinen fra skrog-
huden ved hjælp af gummilejer, bly-
plader, sten og jernbeton.
Også materialer som træ og stål re-
sulterer ofte i ufuldkomne stævne og
køle, der skaber turbulens. Åbninger
for vandindtag og svingeren til ekko-
lod øger ligeledes støjniveauet. Forsk-
ningsresultaterne fra forskellige lan-
des søstridskræfter betragtes uheldig-
vis som så hemmelige, at der er blevet
politik har i demokratiets navn gjort
demokratiet mange bjørnetjenester.
Psykologen fortæller om en lille
episode, der viser betydningen af alle
parter på en institution inddrages i be-
handlingen. Den udspillede sig på et
statshospital. En patient virkede altid
sløv og apatisk, når hun blev kontak-
tet af læger og sygeplejersker, og man
havde faktisk opgivet at få hende akti-
viseret. Men tilfældigvis fik en syge-
plejerske at vide, at patienten var
meget snaksom og hjælpsom, når ren-
gøringsassistenten var på stuen.
— Hvorfor har De dog ikke fortalt
det til nogen, spurgte sygeplejersken,
hvortil rengøringsassistenten lidt bit-
tert svarede, at der jo ikke var nogen,
der var interesseret i, hvad hun fandt
ud af ....
offentliggjort meget lidt om under-
vandsstøj. Mulighederne for øget fi"
skeproduktion ville ellers blive for-
højet, hvis forskningsresultaterne om
støj kunne blive frigivet.
Ethverv land, som stræber efter at
sætte produktionen af fisk i vejret, har
behov for billige og varige fiskefar-
tøjer, som kan blive bygget lokalt af
ufaglærte folk. I mange lande er fi'
skerierhvervene tynget af depression
dels p. gr. af overdrevet høje arbejds-
omkostninger og dels p. gr. af høje in-
vesteringer i bådene. Millioner af dol-
lars bruges på udvikling af nye mate-
rialer som plastikstoffer, mens forsk-
ningen vedrørende traditionelle mate-
rialer som f. eks. træ til fiskefartøjer
næsten ikke eksisterer.
Et forskningsprogram som indbefat-
ter afprøvning af nye materialer til
fiskefartøjsbygning i lighed med den
afprøvning, som foregår med nye luft-
fartøjer, hvor et luftfartøjs hele leve-
tid kan afprøves indenfor en kort Pe"
riode, savner man fortsat.
Før eller senere må det afgøres, om
det virkelig er nødvendigt at lave et
fiskefartøjsskrog af bare ét materiale-
Kunne man ikke bygge små fiskefar-
tøjer som kajakker fra Grønland med
■et eller andet træskelet og hud af ny-
lonklæde, og hvorfor skulle gummi
ikke kunne bruges i større udstræk-
ning? Hvorfor kan man ikke bygge et
fiskefartøj med en ende af træ (for at
lette konstruktionen), blyplader under
maskineriet og maskinskot af bly (f°r
at undertrykke maskinstøj), stålplader
i midtskibssektionen og agterskibet (for
at lette vandstrømningen til propel'
len), aluminium til top-sider (af stabi-
litetshensyn), ståldæk (for at lette
svejse-arbejdet) og påny aluminium til
overbygning (af hensyn til stabilite-
ten)? Forskellige typer gummibehol-
dere kunne også benyttes til opbeva-
ring af vand, brændselsolie og fiske-
fangst. Det lader sig måske også gøre
at konstruere oppustelige fiskerum-
Sådanne rum kunne bringes om bord
eller slæbes hjem i fyldt stand og nyt
rum kunne skabes med at puste det
op.
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågérxat - kågérkat åssigTngitsut akulerlt - kågérKat kajortut - nøddekage
(KåKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat
Repræsentation: B. INQERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
S Den gyldne, ^
y- smidige OMA margarine \
f er lige velegnet til bordbrug ^
j og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^
OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo ^
* nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigingmik piukunarpoKl oKautigluk ateK: /
\ OMA margarine! y
Nye konstruktioner
af fiskefartøjer
24