Atuagagdliutit - 26.06.1969, Blaðsíða 10

De fire nye lærere var
et pænt gennemsnit
Men de er for få, sagde rektor Chr. Stærmose, der mente at årsagen er
mangel på kvalificerede realskoleelever, skærpede krav til læreruddannelsen
og alt for ringe bestræbelser for at
Lørdag den 14. juni blev fire lære-
studerende i Godthåb dimitteret. Det
er Karla Kienitz, Godthåb, Bodil Jo-
sefsen, Sukkertoppen, Ejnar Hansen,
Godthåb, og Mathæus Vahl, Narssau.
Rektor Chr. Stærmose omtalte ved den
lejlighed det skuffende i det lille antal
lærere, man hermed uddannede
— Men skuffelsen må have adresse
til dem, der ikke valgte læreruddan-
nelsen, eller som ikke evnede at gen-
nemføre den, sagde Stærmose. — Man
kan dog ikke med rimelighed forvente
at antallet af lærerstuderende plud-
selig vil stige, samtidig med, at man
skærper kravene, som det blev gjort
ved loven af 1964, der betød faktisk
lighedstegn mellem dansk og grøn-
landsk læreruddannelse.
En væsentlig årsag til den for lille
tilgang til seminariet er den alt for
lille tilgang til realskolen. Alt for få
skoleelever er i stand til at tage de
kvalificerede eksaminer. Årsagerne
hertil må igen søges i folkeskolen, i
hjemmene og i andre dele af samfun-
det. Når der ikke kvalificeres nok til
uddannelsen, når kravene skærpes, og
når der ikke lige gøres mere end
strengt nødvendigt for at gøre uddan-
nelsen tillokkende for de unge, har
man ikke noget grundlag for at for-
vente forøget tilgang til læreruddan-
nelsen.
— I seminariets snart 125-årige til-
værelse er der uddannet 500 lærere,
hvorfor holdet i år kan betragtes som
et pænt gennemsnit, sagde rektor
Stærmose. — Og hvad kvaliteten an-
går, kan jeg forsikre, at disse lærere
ligger betydeligt over gennemsnittet.
Rektor Stærmose oplyste videre i sin
dimissionstale, at der aldrig har været
så mange studerende på seminariet
som nu. Fra næste skoleårs begyndelse
er der i alt 40, selvom en hel årgang
mangler. Det var det hold man for-
søgsvis indstillede til HF-eksamen i
Danmark. Han oplyste, at 20 pct. af
realskoleeleverne søger seminarieud-
dannelse.
Nogen virkelig medvind og positiv
interesse for at give uddannelse og de
gøret uddannelsen tillokkende
studerende forsvarlige rammer om ar-
bejdet mente rektor Stærmose ikke
man havde været begunstige af. Han
så hen til den dag, seminariet ville få
egnede faciliteter, sin egen ledelse
med tid til at koncentrere sig om læ-
reruddannelsen, bevillinger til de kost-
bare rejser og ekskursioner, der kan
kompensere for det studiefattige Godt-
håb-miljø, en rimelig studiehjælps-
En af vore læsere ville vide, hvorfor
stationschef Helge Skjoldager fraråder
anlæggelse af en lufthavn for propel-
fly i Godthåb og hvilke begrundelser
han havde, da han udtalte, at en så-
dan lufthavn skal have en 3-4 km
lang start- og landingsbane. Læseren
mente, at man kan nøjes med en luft-
havn, der har en meget kortere start-
og landingsbane.
Vi har spurgt stationsleder Skjold-
ager, og her er hans svar:
En international lufthavn i dag
planlægges med startbaner, der enten
er eller kan udvides til mellem 3 og
4 'kms længde. Såfremt man ikke vil
benytte Søndre Strømfjord, men fyve
direkte mellem København og Godt-
håb, skulle man derfor planlægge en
lufthavn med startbaner på mellem
3 og 4 kms længde.
Hvis man tænker sig Søndre Strøm-
fjord opretholdt i al fremtid som ind-
faldsport til , Grønland og kun vil
bygge sekundære lufthavne, f. eks. i
Godthåb, beregnet til lokal trafik mel-
lem visse byer på vestkysten og øst-
kysten af Grønland, men ikke til in-
ternational trafik, kan man nøjes med
en startbane på ca. 2 kms længde. Det
vil være forkert i dag at planlægge en
lufthavn med mindre banelængde end
2 km og baseret på de snart gammel-
ordning for studerende i Grønland, en
ting der har været arbejdet med i
seks år. For tiden er det kun de stu-
derende i Danmark, der får støtte fra
grønlandsministeriet, og det virker
næppe stimulerende for lysten til at
tage en højere uddannelse i Grønland.
Fredag den 20. juni var der dimis-
sionsfest for 9., 10. klasserne og real-
skoleeleverne.
Dimmissionerne blev holdt i semi-
nariets ny festsal, der endnu ikke er
helt færdigt.
dags propelfly. Med mindre man tæn-
ker på en sportsflyveplads, så er det
helt i orden med 1200 — 1600 ms ba-
ner, idet man uden tvivl i løbet af
5 — 10 år ikke mere vil se passager-
maskiner med propeller, men udeluk-
kende jetdrevne — en politik som
bl. a. SAS er gået ind for, og hvor SAS
i løbet af 3-4 år udelukkende har jet-
fly i sin flåde.
Selvom man mange steder endnu
har små lufthavne beregnet til pro-
pelfly, vil det være meget kortsigtet
politik, hvis man f. eks. i Godthåb
baserer en lufthavn på et teknisk fly-
udviklingstrin, der er passeret, inden
lufthavnen er færdig. Hvorvidt den
tekniske udvikling samtidig med jet-
motorens stadige udvikling kan give
fly, som både har de nuværende kon-
ventionelle flys egenskaber kombine-
ret med helikopterens egenskaber, og
som følge heraf altså kun skal have
en kort startbane, kan ingen i dag
med sikkerhed udtale sig, men sådanne
fly bliver i hvert tilfælde indtil videre
meget kortrækkende, og i øjeblikket
er de typer, der findes, forsøgsfly, der
ikke efter sagkyndiges opfattelse er
sikre nok.
Til oplysning kan endvidere gives,
at Saltholm-lufthavnen i henhold til
Saltholm-udvalgets betænkning forud-
sætter startbaner på 3.650 m’s længde
med udvidelsesmulighed til 4.260 m’s
længde, og for enden af banerne har
hindringsfri indflyvningslys på 900
m i hver ende, d. v. s. at en lufthavn
faktisk skal have et område på 6 km’s
længde for at komme i international
klasse.
Torskefiskeriet
Isen — både storisen og vinterisen
— har sat sit præg for resultaterne for
fiskeriet i årets første fem måne-
der. Normalt får man i de fleste di-
strikter på Vestkysten de bedste re-
sultater af bundgarnsfiskeriet i maj.
Men i år har storisen ødelagt bund-
garnsfiskeriet så at sige alle steder fra
Nanortalik til og med Godthåb di-
stritkt, og vinterisen var så tyk både
i Sukkertoppen og Holsteinsborg di-
strikter, at Svitzers „Sigyn“ opgav at
bryde is ved bundgarns-pladserne i de
to sidstnævnte distrikter.
Resultatet er, at der var kun en
mindre fremgang i to distrikter: I Na-
nortalik og Angmagssalik distrikter
med henholdsvis 9 og 179 tons i for-
hold til resultaterne sidste år. Tilbage-
gangen på 1095 tons torsk i forhold til
indhandlingen på samme tidspunkt i
1968 fra 2933 tons til 1838 tons — selv
efter indsættelsen af Grønlands første
hæktrawler til knap ti miil. kr. — er
meget alvorligt.
Udviklingen i de enkelte distrikter
ser således ud: Godthåb Fiskeindustri
(inkl. Fiskenæsset): 905 tons (-4- 705
tons), Sukkertoppen: 243 (-f- 44), Ang-
magssalik: 236 (+ 179), Julianehåb:
175 (-4- 145), NarssaK: 98 (-4- 58), Fre-
derikshåb: 79 (-f- 218), Nanortalik: 61
(+ 9), Godthåb: 41 (-4- 112) og Hol-
steinsborg: (-4- 8).
I forhold til fra og med 1968 og til
1962 er der tale om en tilbagegang på
henholdsvis 37,3, 50,1, 58,0, 45,0, 22,7,
56,6 og 73,3 pct.
KGH’s linebåde „Jens Mikkel" og
„Carl Egede" har indhandlet henholds-
vis 114 og 150 tons torsk, en tilbage-
gang på henholdsvis 36 og 152 tons —
udtrykt i pct.: henholdsvis 24,0 og
50,3.
Hjertelig tak
for venlig deltagelse ved vor far’s, visitatsprovst Gerhardt Egede,
død og begravelse.
På mor’s og søskendes vegne
Ove Egede.
KujanarssuaK
misigingneicataunivsmut atåtavta visitatsprovst Gerhardt Egedep
toKunerane ilissauneranilo.
anåna Katångutikalo sivnerdlugit
Ove Egede.
Indlånsrenten er foi •højet
Rentesatserne er følgende:
Anfordring (alm. vilkår) 5 Vi %
3 måneders opsigelse 7 %
6 måneders opsigelse 7 3/.i %
12 måneders opsigelse 8 Va % 3 %
BIKUBEN GRØNLANDSBANKEN A/S
PERSISKE TÆPPER'
— en tillidssag
.—.—— ---———..
Udvalg sendes uden forbindende
afgiftsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjdlds Alle 36, København 0
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
-den.
Hvorfor en 3-4 km lang
start- og landingsbane?
— hvis der skal anlægges en lufthavn for propel-fly i Godthåb.
Fra dimissionen i seminariets ny fest- seminariap nagdliutorsiortarfigtåvane
sal. naggatårnersiornermit åssilissaK.
■ ■
sisamat seminariame
måna soraerumértut
— ikigpatdlåKautdle, rektor Chr. Stærmose OKarpoK, tamanalo
pissuteKarnerardlugo realskolimut pisinaussut ikigpatdlårnerå-
nik, iliniartitsissungorniat såkortunerussumik piumavfigineKa-
lernerånik iliniartitsissungorniarneruvdlo pilerinarsagåungine-
ranik
arfiningomerme junip 14-dne ilini-
artitsissungortut sisamat Nungme i-
nernersiorneKarput ukussut: Karla
Kienitz, Nuk, Bodil Josef sen, Manit-
sok, Ejnar Hansen, Nuk åma Mathæus
Vahl, Narssatc. rektor Chr. Stærmosep
otcalungnermine ajoraluarnerarpå ili-
niartitsissut inertut ikigpatdlårnerat.
tamånale pissuteKåsaoK iliniartitsi-
ssungorumassut ikigpatdlårnerånik
imalunit tamåna nåmagsisavdlugo pi-
ginåussuseKånginermik, Stærmose o-
«arpoK. — taimåitordle ilimagineKar-
sinåungilaK iliniartitsissungorniat tå-
ssångåinax amerdlinigssåt piumassa-
rissaussut såkortusinerat peKatigalu-
go. tåssame 1964-ime inatsisit atuler-
sut maligdlugit Kalåtdlit-nunåne Dan-
markimilo seminariame atuartarneK
naligigdluinangajalersimavoK.
seminariamut ipissartut ikigpatdlår-
nerånut pissutaunerussoK tåssa real-
skolimut pissartut ikigpatdlårnerat.
atuartut ikigpatdlåt kisimik taimatut
pissariussumik soraerumérneK angu-
sinaussarpåt. tamanalo pissuteicarpoK
mérKat atuarfine, angerdlarsimavfing-
ne inoKatigingnilo nangminerme pi-
ssutsinik. iliniartitsissungorniarneK
ipilerinarnerulersineKångigpat ilimagi-
ssariaKångilaK iliniartitsissungortartut
amerdlinigssåt.
— iliniarfigssup ukiut 125 atasima-
nerane ajoKit iliniartitsissutdlo katit-
dlutik 500 soraerumérsimåput, tåssalo
ukioK måna soraerumértut Kanganit-
dle soraerumértarsimassut amerdlaica-
tiginarpait, tåssa atautsikut inertut,
rektor Stærmose OKarpoK. månale
inertut ipisinaussaKåssusé ernarsauti-
galugit O'KartariaKarpunga Kanga iner-
tartunit pitsaunerungåtsiaKissut.
rektor Stærmosep OKautsiminut ilå-
ngutdlugo taivå ukiamut seminariame
atuartugssat aitsåt taima amerdlatigi-
ssugssaussut tåssame 40-ussugssauga-
mik, måssa holdit atautsit amigautau-
galuartut. holdit tåuko amigautaussut
misiligutaussumik Danmarkimut so-
raerumériartorsimåput. taivåtaoK real-
skolime inertut 20 pct-é seminariamut
piumassut.
Stærmosep taivå iliniartitsissungor-
niarneK pilerinarsarneKarsimångitsoK
atuarfingmut tungassutigut. taimåitu-
migdlo Kilanårinerarpå atuartitsini-
kut seminariap nangmineK atortoKa-
lernigsså nangminerdlo sujulerssui-
ssoKalernigsså. KilanårinerarpåtaøK
åncigssussineKarneratigut påsissag-
ssarsiordlune iliniartunik avdlanut
autdlartoKartalersinaunigsså, Nungme
påsissagssarsiorfigssaKångitdluinanga-
jangmat kisalo OKarpoK Kilanårigine
iliniartut nåpertutumik ikiorserneKar-
talersinaunigssåt, tamånalo måna u-
kiut arfinilingortut sulissutigineKarsi-
massoK OKautigalugo. månåkut Dan-
markime iliniartut kisimik nunavtinut
ministereKanfingmit ikiorserneKartar-
iput, taimalo ikiorserneKartångineK
Kalåtdlit-nunåne angnerussumik ih-
niamigssamut KimagsautåungilaK.
tatdlimångornerme junip 20-åne
naggatårnersiorneKarput 9. åma 1°-
klassimiut kisalo realskolimiut.
naggatårnersiorneKarpoK semina-
riap nagdliutorsiortarfigtåvane sule
inivingneKångitsume.
-den.
sårugdlit
tunissat
sikut — sikorssuit ukiuvdlo sikua —■
ukiup Kåumataine sujugdlenne tatdli-
mane sårugdlingniarnerme angussa-
nut suniuteKartorujugssuput. amer-
dlanertigut majime bundgarnerssor-
nex nunavta kimut sineriåne igdlo-
Karfit pigissaisalo amerdlanerssåine
pigssarsiviunerpaussaraluarpoK. uki"
ordle måna sikorssuit bundgarnerssor-
nøK Nanortagdlip pigissånit Nup pigi"
sså ilångutdlugo pigssarsiviungitsorti-
påt, ukiuvdlo sikua Manitsup Sisimi-
utdlo pigissåine ivssungårmat Svit-
zerip ånåussiniutåta „Sigyn“-ip taine-
xartut mardluk pigissåine bundgar-
neKartarfingne siko aserorterneK sa-
persimavå.
tamatuma kingunerå igdloKarfingne
mard'lumarne tåukulo pigissåine: Na-
nortagdlip Angmagssagdlivdlo pigi'
ssåine angussat sujornarnit 9 åma 179
tonsinik amerdleriarnerat. sujorna
iKåumatine sujugdlerne tatdlimane så-
rugdligtanit 1095 tonsinik kinguariar-
ineK 2933 tonsinit 1838 tonsinut —
nauk nunavtine kilisautit sujugdlersåt
10 mili. kr-ngajangnik akilik atorne-
KaleraluartaK — imåinåungitsorujug-
SSUVOK.
igdloKarfingne atausiåkåne pigissåi"
nilo angussat imåiput: Nungme suliv-
figssuarme (K’eKertarssuatsiait då"
ngutdlugit): 905 tons (h- 705 tons), Ma-
nitsume: 243 (-4- 44), Angmagssaling"
me: 236 (+ 179), K’aKortume: 175
(-4- 145), Narssame: 98 (-4- 51), PåmiU"
ne: 79 (-H 218), Nanortalingme: 61
(+ 9), Nungme: 41 (-4- 112) kisalo Si"
simiune: 0 (-4- 8).
1968-imi 1962-imut nalenuutdlugo
kinguariarneK ima angnertussuseKar-
pooc: 37,3, 50,1, 58,0, 45,0, 22,7, 56,6 åma
73.3 procent.
KGH-p ningitagarssutai „Jens Mik-
kel" åma „Carl Egede" 114 åma 150
tonsinik tunissaKarsimåput, tunissait
36 åma 152 tonsinik imalunit 24,0 åma
50.3 procentinik ikileriardlutik.
10