Atuagagdliutit - 26.06.1969, Blaðsíða 8

Det grønlandske sprog
I dagbladet „Politiken“ læste jeg
fornylig en artikel om det grønlandske
sprogs fremtid. Artiklen slog til lyd
tor, at det var bedre at erstatte det
grønlandske sprog med det danske. Det
ville betyde løsningen på en hel masse
problemer. Grønlændernes uddannelse
skulle foregå på dansk. Og så havde
man ikke brug for det grønlandske
sprog.
Først blev jeg forskrækket over for-
slagets konsekvenser, men på den an-
den side var jeg tilbøjelig til at give
forslagsstilleren ret. Det grønlandske
sprog er jo efterhånden spækket med
danske gloser, og det er ikke utænke-
ligt, at dansk efterhånden bliver det
fremherskende sprog i Grønland. Men
hvis vi grønlændere begyndte at be-
tragte vort sprog som noget værdiløst,
og hvis vore politikere giver os ret i
denne opfattelse, så vil grønlænderne
være dømt til døden som folk. Det
grønlandske sprog vil miste enhver be-
tydning i skrift og tale. Der er måske
nogle, der vil vende sig imod en så-
dan tankegang. Man siger jo, at det
grønlandske sprog aldrig forsvinder,
sålænge der prædikes på grønlandsk
i kirkerne.
Det er måske rigtigt. Men man skal
passe på, at en sådan tankegang ikke
resulterer i det grønlandske sprogs
udslettelse.
Nu var jeg overbevidst om, at man
ikke kunne lade det grønlandske sprog
dø ud. Og det gav mine grønlandske
elever mig ret i. De sagde, at vort
sprog er det grønlandske folk for-
nemste kendetegn, og at vi burde gøre
alt hvad vi kunne for at bevare spro-
get. En af eleverne sagde, at den re-
spekt for vort sprog, som vore digtere
lagde frem for dagen, klart viste, at
sproget var en arv, som vi med alle
midler burde bevare. Vi klappede af
den elev, der kom med den bemærk-
ning.
Jeg — læreren — forstod nu, at
mine elever føler dybt for deres op-
rindelse og for deres sprog.
Nu vakler jeg ikke mere. Mine ele-
ver har talt klart om vort sprogs be-
tydning. Nu ved jeg, at vi grønlæn-
dere har pligt til at værne om vort
sprog.
Kristian Olsen,
Balle Ungdomsskole.
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRINCEtulerpunga
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine afrun-
dede blended-tøbakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfOter. der
giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten med
fuld tobakssmag.
ilumut clgaretitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat
Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avkusårtagakarmat tupasungnine-
ranut cigaretivdlo mitdluarneranut akornutåungitsumik . . . cigarete
filterilik tupasungnitdiuartOK.
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
V ognmandsf orretningen
i Egedesminde til salg
Salgssummen, pris-idé — sidste års omsætning. Moderne bolig kan
anvises.
Vognmand Børge Madsen, 3950 Egedesminde.
Hvornår holder man op
med at efterabe?
Under denne overskrift skriver
Frederikshåb - bladet „Pujorsiut":
Det var en tung samling. Sådan no-
get lignende laldt landsrådsforman-
dens rammende karakteristik af lands-
rådets forårssamling. Man nåede hver-
ken i debat eller beslutninger tilnær-
melsesvis så langt som landsrådsfor-
manden, Grøniandsministeriet eller
ædruelighedsudvaiget kunne ønske, og
liere landsrådsmediemmer rejste hjem
med en smag al laliit i munden.
.N ogie medlemmers frygt for, at der
med denne samlings mangel på be-
slutninger og enighed skulle være
rokket ved tilliden til landsrådet, er
da også rimelig nok, hvis man skal
dømme efter Jørgen Feldbo’s kommen-
tar i Berlingske Tidende, refereret i
Aktuelt Kvarter for nylig. For, sat på
spidsen, var Feldbo i denne artikel
nærmest exponent lor den nok som
bekendte danske skolemesterhoidning:
kan 1 ikke serv linde ud al det, og
helst trælfe beslutninger i dansk tem-
po, så skal Mor Danmark sandelig
komme og lære jer noget andet, med
last og selvsikker hånd!
Og det er vel netop denne moderlige,
men uforstående holdning fra dansk
side, som formanden frygter, når han
meget ofte presser på for at få be-
slutninger igennem hos sit enfant
terrible, landsrådet. Men hvis der i en
leldbo’sk form, direkte eller indirekte,
således bliver lagt pres på landsrådet
fra dansk side, så er der først sket en
invalidering af landsrådets handle-
kraft. Mod noget sådant er den mang-
lende beslutningsdygtighed i denne
forårssamling for intet at regne.
Alligevel kan det måske nok være
spændende eller uhyggeligt om man
vil, at spørge sig selv, hvad denne
„manglende beslutningsdygtighed11
skyldes. Der synes at være ret så
mange muligheder, og alle har de må-
ske en større eller mindre del af skyl-
den i, at landsrådet måtte drage fra
denne forårssamling, efterladende kun
nogle enkelte beslutninger.
Måske er der for mange individua-
lister i landsrådet. Således forstået,
at man i debatten ikke virkelig evner
at nærme sig hinandens individuelle
standpunkter. — Medlemmerne væl-
ges jo på personlige stemmer og efter
personlige kvalifikationer ....... og
(familiære) forbindelser. Og det sidste
kan jo meget vel fremme andegårds-
mentaliteten, der alt for ofte kan føle
sig kaldet fil at pleje egne og lokale
interesser.
Dette kunne nok afhjælpe ved en
mere udstrakt partidannelse heroppe.
Et parti ville i højere grad end de
fleste enkeltpersoner kunne skabe en
mindre flaksende politisk linie. Yder-
mere ville partidannelser også tvinge
landsrådsmedlemmerne til, i større
udstrækning end det nu er tilfældet,
at kontakte vælgerne og debattere of-
fentlig med dem.
Måske skyldes den „manglende be-
slutningsdygtighed også dette, af Jør-
gen Olsen beklagede, at medlemmerne
alt for sent har fået tilsendt oplæg-
gene til de forskellige dagsordensfor-
slag, hvilket igen iflg. formanden skyl-
des, at medlemmerne ikke har over-
holdt tidsfristen for indsendelse af for-
slag, eller at disse forslag var mangel-
fuldt underbyggede. — Hvadenten
disse mangler skal afhjælpes ved en
stramning af Indleveringsfristen for
forslagene, eller ved en udvidelse af
landsråssekretariatets arbejdsstyrke,
så ligger det imidlertid helt fast, at en
ordentlig orientering, på grønlandsk
baggrund, må være den absolutte for-
udsætning for en ordentlig landsråds-
benandiing og -beslutning.
Men måske skyldes den „manglende
beslutningsdygtighed" til syvende og
sidst noget helt andet, og langt mere
væsentligt.
Til foralaring af dette „andet11 kunne
tjene et eksempel, der slet ikke har
noget med landsrådet at gøre! X Godt-
håb skete der lor nylig det usædvan-
lige, at kommunalbestyrelsen forka-
stede eksperternes plan over et større
byggeri, idet man fandt, at der var
ting i byggeriet, som ikke var tilpasset
grønlandske forhold. Dette var endelig
et godt eksempel på de forkevaigtes
sunde selvbevidsthed over for eksper-
tisen, og vi komplimenterer med Ser-
mitsiax den modige dame, der gik i
spidsen.
Er det den samme begyndende selv-
bevidsthed over for mere eller mindre
dansk-prægede ekspertforslag, der
også er ved at gøre sig gældende i
landsrådet? En sådan kritisk selv-
bevidsthed kan jo nemlig, for en tid,
meget vel lamme lovgivningsarbejdet,
idet det nok kan tage sin tid at ud-
forme mod- og ændringsforslag over
for noget, man ikke kan tilslutte sig.
For selvfølgelig er det ikke nok blot
at kritisere og forkaste; selv om en
sådan frustreret holdning meget vel
kan blive fremherskende i en grøn-
landsk magtesløshed over for dansk
ekspertise, der vil det så godt, men
ikke gør sig tilstrækkelig ulejlighed
for at sætte sig ind i grønlandske for-
hold.
Det synes som om der også i lands-
rådet er ved at gøre sig en sådan kri-
tisk selvbevidsthed gældende. Og hvis
da dette er årsag til den vaklende eller
manglende beslutningsdygtighed, ja,
så kan man foreløbig kun byde samme
velkommen. Blandt flere ting peger
således rådets behandling af lærer-
uddannelsen i retning af en mere selv-
stændig holdning.
Der var både noget opmuntrende og
noget nedslående i at lytte til trans-
missionen af denne debat. Opmun-
trende, fordi et af medlemmerne —
havde sine meningers mod! — stædigt
fastholdt, at det vigtigste med en ny
læreruddannelse var at skaffe grøn-
landsksprogede lærere til det meget
betrængte grønlandske skolevæsen.
Lærere, der kunne undervise i det
grønlandske sprog, og dermed lærere,
der fyldestgørende kunne gå ind og
undervise på det niveau, som under-
visningen i Grønland ligger på; når
disse krav var opfyldt, så kunne man
bagefter begynde at skele til danske
forhold. — Nedslående, fordi man
endnu engang skulle være vidne til, at
flere medlemmer absolut ville stille
de samme krav til en grønlandsk
seminarieuddannelse, som dem der bli-
ver stillet til en dansk seminarieud-
dannelse. Hvornår holder man op med
denne uselvstændige og holdningsløse
efteraben af danske forhold? Hvornår
vil man prøve at spørge sig selv: hvad
er til gavn for grønlandske forhold?
Hvornår ranker man ryggen og tager
uvildig stilling til, om danske forhold
nu også egner sig til at blive kopieret
på Grønland?
Da man nu tilsyneladende er så for-
blændet af danske læreres dygtighed,
var det måske på sin plads at belyse,
hvad danske lærere på Grønland ev-
ner, eller ikke evner, uden at anfægte
rigtigheden af, at uddannelsen priori-
teres så højt i udviklingen som tilfæl-
det er nu.
Danske lærere har som bekendt en
r
GRENAA
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorsInaoK
— til alle formål
1
plneKarsInauvOK 30-nit 360 hestilingnut 1—2 3ma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Diesel lngnåtdlagissamik autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarplllk. — akikltsut nåvferardlugitdlo akllersomekarsinaussut.
sikunik ajornartorsluteKar-
sinaunek pissutigalugo mo-
torit åssiglngltsut tamar-
•11 lk pisiaritinekarsnåuput
sisangmlk mångertornluit-
sumlk sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til lsvanskelig-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuak lsumangnalt-
sok dllatungitsoK
IkussflkumlnartOK
sivisdmik piussartos
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
Leveres fra 30 til 360 HK i 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler)
Populære priser og betalingsvilkår.
m GRENAA MOTORFABRIK
£21 TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
meget lille sproglig kontakt-flade med
eleverne, ligesåvel som deres kend-
skab til elevernes psyke, moral, fan-
tasi, logik, adfærdsmønster — ja, ele-
vernes hele kulturelle baggrund er
meget begrænset. Og det kan for så
vidt hverken elever eller lærere gøre
ret meget ved. Men ikke desto mindre,
vi underviser på livet løs. Og hvad
sker der? De grønlandske børn bibrin-
ges, ud fra læreren udprægede euro-
pæiske kulturbaggrund, en bunke kon-
kret viden, der i en meget lille udstræk-
ning tager udgangspunkt i, eller er til-
rettelagt ud fra børnenes baggrund
og opfattelse i det hele taget — skønt
netop dette er en grundlæggende pæ-
dagogisk læresætning!
Og hvad er så resultatet heraf? Der
■er af eleverne blevet skabt små ud-
dannede glansbilleder, hos hvem de
tilegnede kundskaber netop ikke er
tilegnede. Således forstået, at kund-
skaberne ikke er blevet en integreret
del i de små mennesker og deres bag-
grund. (Kald det pseudo-psykologi
romantisme, forholdet er dog en fallit
i den gamle Grundtvigs fædreland!)-
Der opnås med danske lærerkræfter
ikke nogen organisk forbindelse hos
børnene mellem kundskaber og men-
neskelig baggrund, mellem viden og
menneskelig erfaring. Og noget sådant
skaber spaltning og utilfredshed i det
enkelte menneske, og senere splid og
sociale vanskeligheder i samfundet —
især da hvis man ikke har deltaget i.
eller forstår samme samfunds opbyg'
ning.
Efter 4 års dansksproget undervis-
ningsvirksomhed kan man kun tilråde,
at der snarest, og på så mange felter
som overhovedet muligt, uddannes
grønlandske undervisere, uden at der
absolut opstilles en dansk norm her-
for.
Tør man håbe, at landsrådets mang-
lende beslutningsdygtighed skyldes en
voksende, kritisk selvtillid? I hvert
fald står det fast, at de fremmede dan-
ske forhold må tillempes grønlandske
forhold af grønlændere, der tør sige
deres mening i u-forstokket selvtillid!
og en sådan stolt selvtillid må man fra
dansk side ikke alene respektere, men
også hilse med glæde, som det første
skridt til et levedygtigt Grønland-
— Hvadenten det drejer sig om dan-
ske eller grønlandske politikere, eller
„samfundet11, må man gøre sig klart,
at det i den sidste ende straffes hårdt,
såvel menneskeligt som økonomisk, at
fratage et folk dets identitet.
-st-
Spiritusrationering ?
På sit ordinære forårsmøde havde
landsrådet en ret stærk debat om spi-
ritus. Por os, der fulgte debatten i ra-
dioen, er det svært at finde ud af, om
landsrådet med den påtænkte spiri-
tusordning mente rationering eller
midlertidig ordning. De to ord blev
brugt i flæng.
Det -er min opfattelse, at der ikke
har været rationering i 1968. Man
havde en ordning, hvor man i et par
dage lukkede for spiritussalget enten
i begyndelsen eller i slutningen af
ugen, hvorimod salget af spiritus var
frit på andre hverdage. Kan man kalde
en sådan ordning rationering?
Jeg forstod, at den ordning, som
landsrådet talte om gik ud på indfø-
relse af rationering, således at man fik
tildelt en bestemt månedlig eller årlig
ration. Hvis jeg ikke tager fejl, så er
det en rationering.
Jakob Angubesen,
Hunde-Ejlande.
For dyre billetter
Der er sket meget på kysttrafikkens
område i de seneste år. Det er nu lyk-
kedes at skabe en sikker og regelmæs-
sig kysttrafik, hvor der er sørget for
bekvemmeligheder for passagererne.
Men kysttrafikken har et minus, og
det er billetpriserne. Billetterne er for
dyre for den almindelige grønlænder.
Vi er glade for, at der er sket stor
udvikling i kysttrafikken, men samti-
dig har der også fundet en udvikling
sted for billetprisernes vedkommende.
Og den er ikke så lille endda.
Vi yngre mennesker har mulighed
for at bære den udvikling. Men det er
anderledes med de ældre. Der er man-
ge ældre og gamle mennesker, som
har familie fjernt fra deres by langs
kysten. De kan ikke tage ud på besøg*
hvor meget de end ville, de har sim-
pelthen ikke råd til det. Det -er dyrt
at rejse med kystskibe. Alt koster
noget om bord. F. eks. på „TateraK11
skal man endog betale for et gins
vand.
Jeg synes, dette er for meget
det gode. Jeg kender adskillige gamle
mennesker, som har ofret deres sidste
penge for at besøge deres slægtninge
i andre byer. Jeg mener, at politikerne
må gøre noget ved denne skævhed.
Anders Esrassen,
Sletten.
H