Atuagagdliutit - 26.06.1969, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 30. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ........................................... kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
Et prisværdigt initiativ
J- F. Med 100.000 kr. som startkapital
°§ 12 mands arbejdsvilje er der stiftet
^dansk-grønlandsk kulturfond. For-
målet med fondet er bl. a. udveksling
af danske og grønlandske kunstnere.
Fondet har også det formål at bevare
^et grønlandske sprog.
Kulturfondet ser dagens lys, mens
bølgerne endnu går højt efter diskus-
sionen om det grønlandske sprogs
fremtid. Det er et bevis på, at der
blandt ansvarsbevidste kredse i Dan-
mark hersker en levende interesse for
at bevare det grønlandske sprog og
resterne af den grønlandske kultur,
f^et er et glædeligt og prisværdigt ini-
tiativ, der her er taget. I mange år
bar man efterlyst oprettelse af et så-
dant fond. Nu er kulturfondet en
realitet, og det må man hilse med
glæde.
Kulturfondet vil få en vigtig betyd-
nmg for kulturudvekslingen mellem
Danmark og Grønland. I de senere år
bar danske kunstnere på eget initiativ
arrangeret udstillinger i Grønland og
foretaget turneer, der bragte et frisk
Pust for os, der hvad kunst angår ikke
er alt for forvænte. Vi husker kunst-
tieren Bodil Kaalunds udstilling af
bansk kunst. Til november vil Bodil
sulmiarneK
J- F. 100.000 'kr. autdlarKausiutigalu-
Sit inuitdlo 12 suliagssamut kajumi-
ssuseicaratdlartitdlugit kulturimut tu-
ugassumik aningaussautaKarfingmik
PilersitsissoKarpoK. aningaussauteKar-
fik ilåtigut sujunertaKarpoK erKumit-
suliortut Kavdlunåt kalåtdlitdlo taor-
figigtarnigssånik. aningaussauteKar-
fiup sujunertaråtaøK kalåtdlit OKausi-
sa tåmatsailineKarnigssåt.
kulturimut tungassumik aningau-
SsauteKarfik pilersineKarpoK kalåtdlit
°Kausisa sujunigssåt sangminøKale-
rugtortoK. tamåna erssersitsivoK Dan-
markime akissugssaussut akomåne
°kautsivtinut soKutigingningnermik.
suliniarnøK tamåna nuånårutigssau-
^°k nersortariaKardlunilo. ukiut ar-
dlaKaleKissut ©KaluserineKartarsima-
V°K kulturimut tungassumik ani-
bgaussauteKarfingmik pilersitsinig-
SsaK. måna tamåna piviussungormat
KujamasutigssauvoK.
kulturimut tungassumik aningau-
ssauteKarfik angisumik pingåruteKar-
lugssauvoK Danmarkip nunavtalo a-
kornåne kulturikut sunivigøKatiging-
bermut. ukiune kingugdlerne xavdlu-
bat erKumitsuliortut nangmingnérdlu-
bk sulissutigingningnermikut nunav-
tine sarKumersitsissarsimåput anga-
mortarsimavdlutigdlo tusarnårtitsiv-
blutik imalunit issigingnårtitsivdlutik.
laimailiortut Kimåtdlautigissarsimava-
Vut tamåkuninga takukulångeuigavta.
m'Kaimavarput sujorna erKumitsulior-
t°K Bodil Kaalund sarKumersitsing-
mat Kavdlunåt erKumitsuliåinik. ukia-
mut Bodil Kaalund sarKumersitsini-
arP0K kalåtdlit erKumitsuliåinik, tai-
mailiortoKåsaordlo erKumitsulianik
sarKumersitsissarfigssuarme Louisia-
batbe Københavnip avangnånitume.
Usagkat nåpertordlugit sarKumersit-
smeK tamåna peKatigalugo nuna ta-
tbakerdlugo katerssuineKalisaoK ani-
bgaussauteKarfingmut måne encartor-
beiKartumut isertitagssanik.
kalåtdlit erKumitsuliornermik soku-
igissaKartuput encumitsuliomikutdlo
PiginauneKardlutik, kalåtdlitdle erKU-
mitsuliortausiat ukiune kingugdlerne
bnigtorsimavoK. timikut ineriartorneK
ulturikut ineriartornermik tunule-
KartineKarsimångilaK, timikut suju-
mukarnøK sukagaluaKissoK kulturikut
meriartornøKarsimanane. ukiune må-
, unane kalåtdlit inuiaKatigit anerså-
'ut kulturikutdlo angisumik nåkåu-
Kaalund på Louisiana arrangere en
stor udstilling af grønlandsk kunst.
Og efter hvad man erfarer, vil en
landsindsamling til fordel for det ny-
oprettede kulturfond indledes samti-
dig med den nævnte udstilling.
Grønlænderne er et kunstinteres-
seret og kunstnerisk anlagt folk. Den
grønlandske kunst er desværre stag-
neret i de senere år. Der har ikke væ-
ret balance i den materielle og den
kulturelle udvikling. Den materielle
udvikling går med syvmileskridt, mens
den kulturelle har stået stille. Det
grønlandske folk er i disse år midt i en
stor åndelig og kulturel nedgangspe-
riode. Det forklarer de skæve forhold,
der hersker i dagens Grønland. Det
grønlandske menneske har ikke haft
sjælen med i den rivende materielle
udvikling. Nu må man sætte sig ned og
vente, til sjælen kommer med.
Et kærkomment initiativ er taget.
Den planlagte landsindsamling må i
allerhøjeste grad også gælde Grønland.
Kulturfondet vil betyde, at vi ikke
alene lærer hinanden nærmere at
kende, men at vi også kommer til at
nære en dybere indbyrdes respekt
som to befolkningsgrupper med egne
kulturelle værdier.
JoijanartoK
torsimåput, tamånalo uvdluvtine pi-
ssutsit øKungassorpagssuit erssersipåt.
kalåtdlip tarnå malingnausimångilaK
timikut ineriartupilornerssuarme. tai-
maingmat pissariaKalersimavoK ingit-
dlunilusdK utandnigssaK tårne« ångu-
tiniardlugo.
Kujanartumik måna suliniartoKaler-
simavoK. nunamik tamåkissumik ka-
terssuinigssame ama uvagut peKatau-
ssariaKardluinarpugut. kulturikut a-
ningaussauteKarfik kinguneKåinartug-
ssåungila« Kavdlunåt kalåtdlitdlo ili-
sareKatigingnerulernivtinik kingune-
KåsavdlunisaoK ingmikut inuiagtut
kulturikut eriagissagssaKartutut atar-
KøKatigingnerulernivtfoik.
Tunumit uiarasåpat?
Angmagssagdlip kommuniane pi-
ssutsit Grønlandsrådimut ilaussortat
OKatdlisigisimavait. tunumiut kitåmi-
uningamit sukanerussumik måna a-
merdliartorput, Angmagssagdlivdlo
pigisså inoKarpatdlålerérsimassutut
måna oKautigissaria«arpoK. puissit a-
mé 7000—8000 Angmagssagdlip pigi-
ssåne ukiumut tunineKartarput. åmit
taima ikigtigissut inungnut taima a-
merdliartulertortigissunut napaniuti-
gisavdlugit amigarput. Kungmiune
Kap Danimilo sårugdlingniarneK u-
kiup ingerdlanerane Kåumatine sisa-
måinarne ingerdlåne«artarpoK, sårug-
dligitdlo pissarineKartartut ikiliartor-
put. taimaingmat suniuteKardluartu-
mik inuit årKigssussivfigissaria«ar-
put, inuitdlo ilait Kitånut nunasissa-
riaKåsagunarput. tamatumunga pena-
tigititdlugo inuit kommunime naju-
gagdlit siåmarnerussariaKåsagunar-
put, inuitdlo amerdliartorpatdlårnerat
kigaitdlagtiniardlugo mérKiorpatdlår-
navérsårnigssaK anguniartariaKarpoK.
Grønlandsrådimut ilaussortat ilait
agdlagteKarfingmérsutdlo augustime
Angmagssalingmut tikerasassut isu-
maKatigissutigineKarpoK ajornartor-
siutit pissarfine OKatdlisigineKarniå-
sangmata Angmagssagdlip erKåmiut
oKartugssatdlo nåpitarnerisgut.
KåumarsaineK avKUtigalugo
Nungme sulivfigssuarme sujulerssuissoK Martin Nedergaard
navsuiauteKartoK Kuperneme 4 ama 5-me agdlautigissamut tu-
ngatitdlugo
sulivfingme, Nungme sulivfigssuar-
tut itume — sordlo agdlautigissame
OKautiginøKartoK — pissaria«arpoK
aulajangersimassunik sulissoKåsav-
dlune nioncutigssiornerme pingårtut
tungaisigut, taimåingigpåme sulivfig-
ssuaK ingerdlasinåungingmat. taimåi-
tunigdlume sulissoKarpugut, tåukulo
amerdlanerssait tåssåuput kalåtdlit
sulissartut pikorigsut aulajaitsut tut-
suviginartutdlo.
åma aussap Kåumataine ulapårne-
«arugtulersitdlugo sulissugssanik sit-
dlimatigssa«arpugut, kisiånile pissa-
ria«alerfiatigut sulissugssat tåuko
pigssarsiariniarnigssåt ajornakusor-
poK ajomardluinardlunilunit. tamatu-
mane angnermik erKarsautigåka ig-
dlume ningiussut avdlame sulivfeKå-
ngitsut kisalo må mat inersimassu-
ngulersut. tåukule sulissugssarsiarini-
amigssåt manamut ajomarsimavoK.
Islandime angmagssagssuarniat nalå-
ne kikut pisinaussut tamarmik sutdli-
tarput Kangaunerussordlo Danmarki-
me katerssuineruip nalåne taimailior-
toKartarsimavdlune, tamånale Kalåt-
dlit-nunåne ajomarsimavoK.
avdlanigdle åma sitdlimatigssa«ara-
luarpoK. Nuk åssersutariaKarpoK Dan-
markime igdloKarfingnut angnerussu-
nut, inuit sulerusungitsut katerssuv-
figissartagånut. kisiånile åma inuit
taimåitut isumavdlutigisavdlugit so-
runame ajomarpoK.
aulisagkanigdle sulivfigssuit suli-
ssugssatigut ajornartorsiutait ama av-
dlanik pissuteKarput (Nungme suliv-
figssuarme sulissut 60—70 pct.-é Nup
avatåningånérsuput. amerdlanertigut
sulissut 25—30 pct.-é taimågdlåt
Nungmingånérsussarput). sulivfigssu-
arme suline« pilerinarujugssuångilaK,
tåssame sulivfit avdlat tutsuviginar-
nerussunik sulissoKarsinaussarmata.
åmale aulisagkat akugdlarsimatitdlu-
git sulissut pikorigsut sungiussisima-
ssutdlo nalunaerfigissariaKartarpavut
suliagssaerutut unerdlugit, aulisagag-
ssailatsineK pissutigalugo.
soruname kukuneruvo« Kalåtdlit-
nunåne aulisagkanik sulivfigssuit
inuit sulisinaussut sulerusugtutdlo
norKorutarmatigik. tamåna niorKu-
tigssiomermut akitsorsautauvoK av-
dlanutdlo nagdlersusinaunigssaralua-
mut akornutauvdlune.
isumavdluarneruvatdlåsaKaoK isu-
maKåsagåine ukiorpagssungitsut i-
ngerdlaneråne sulisinaussut sitdlima-
taussugssaugaluit erKartorneKartut a-
torfigssa«alerfisigut sulissorine«arta-
lersinaussut. isumaKarpunga inoKati-
gigtut ikioKatigigtariaKarnermik mi-
sigisimanigssaK nautsorssutigivatdlår-
tariaKångitsoK pissutsitdle årKingne-
Kåsagpata tamåna pissaria«artoK Kåu-
marsaineK, sungiussineK erKarsartaut-
sivdlo avdlångørnera avKutigalugit.
Driftsleder Martin Nedergaard, Godthåb Fiskeindustri A/S:
Ikke samfundssind, men —
udvikling og oplysning
Dansk-grønlandsk
kulturfond
På et møde i København blev der
stiftet en dansk-grønlandsk kultur-
fond, der foreløbig råder over 100.000
kr. Målet er en kapital på et par mili.
kr., og derfor starter man til efteråret
en landsindsamling.
Fonden har følgende formålspara-
graf: at virke for bevarelse og udvik-
ling af nationale kulturværdier i
Grønland og af det grønlandske sprog,
at yde støtte til de grønlandske kunst-
nere og kunsthåndværkere og at ar-
bejde for styrkelse af den kulturelle
forbindelse mellem Grønland og Dan-
mark gennem tilskud, f. eks. til ud-
veksling af udøvende kunstnere, afhol-
delse af udstillinger, udgivelse af op-
lysende litteratur og anskaffelse af
film.
Til formand er valgt folketingsmand
Knud Hertling, der sammen med fol-
ketingsmand Nikolaj Rosing, lands-
retssagfører Per Rønnow Kønig og
landshøvding N. O. Christensen tog
det oprindelige initiativ til dens op-
rettelse.
De to grønlandske folketingsmed-
lemmer er fødte medlemmer af besty-
relsen. Desuden har man valgt skole-
inspektør Marius Abeisen, Nanortalik,
politibetjent Niels Holm, NarssaK, mi-
nistersekretær A. J. Kjær fra kultur-
ministeriet, malerinden fru Bodil Kå-
lund, direktør Thor Jørgensen, fhv.
kulturminister Bodil Koch, direktør
cand jur. Finn A. Rogvi, landsretssag-
fører Per Rønnow Kønig, retspræsi-
dent dr. jur. E. A. Abitz, Viborg og
direktør Vagn Klæbel, Århus.
Knud Hertling oplyste efter fondets
stiftelse, at man både kan søge af dens
midler eller opfordres til at søge. Her
tænker man især på grønlandske
kunstnere på de små steder, hvorfra
de har vanskeligt ved at komme i kon-
takt med den store verden. Man kunne
tænke sig sådanne kunstnere sendt
til Danmark til videreuddannelse.
Bevarelsen af det grønlandske sprog
indgår som en vigtig bestemmelse i
formålsparagraffen. Hvor svært det
kan være, fik man allerede på det
stiftende møde et intryk af. Fonden
har fået smukt brevpapir med fon-
dens navn trykt foroven. Men man
har glemt at skrive navnet på grøn-
landsk. Det vil blive rettet omgående.
Tronfølgeren er fondets protektrice.
1985 tikitdlugo
pilerssårusiornigssaK
nålagkersuissunit KinuvigineKara-
-mik Grønlandsrådip agdlagteKarfing-
miut 1985 tikitdlugo pilerssårusiuler-
simåput 1985 tikitdlugo aningaussar-
tutigssatut pissariaKartitagssat påsi-
neKarsinauniåsangmata. ministereKar-
fit tamåkivigdlutik taimatut pilersså-
rusiorKuneKarsimåput. suliaK 1969-ip
nålernerane pilerssårusiortameK piv-
dlugo nålagkersuissut ingmikut ataut-
simititagåinut tuniuneKåsaoK, atautsi-
minigssamilo tugdlerme Grønlands-
rådimut ilaussortanut sarKumiune«å-
savdlune. pilerssårusiaK taimåitOK er-
KortineKarumårnersoK nalorninartule-
rujugssusaoK. tamatumunga pissutau-
ssut ilagait nårtunavérsautip spiralip
Kalåtdlit-nunåne atugaunerulernera-
gut inuit amerdliartornerat kigait-
dlagkumårnersoK sule ilisimaneKå-
ngingmat, åma ilisimaneKångingmat
inuit KanoK amerdlatigissut ukiune
tugdlerne 15-ine Danmarkimut nuna-
siumårnersut.
Driftleder Martin Nedergaard•
Godthåb Fiskeindustri A/S, har
velvilligt stillet sig til rådighed med
en komentar til ariklen på siderne
4 og 5 om „udrykningshold“ til fa-
brikkerne:
Problemerne i artiklen „Udryknings-
hold .... “ har været drøftet, vendt
og drejet, utallige gange. Hver eneste
gang — og sikkert også denne — får
problemerne lov at hænge i luften,
når dialogen er endt.
På en virksomhed som Godthåb Fi-
skeindustri må der, som nævnt i ar-
tiklen, nødvendigvis være en fast ker-
ne af medarbejdere til nøgleposterne i
produktionsgangen, og for at det hele
overhovedet kan fungere. En sådan
kerne har vi, og den består hovedsage-
lig af dygtige, solide og stabile grøn-
landske medarbejdere.
Arbejdskraftreserven til brug ved
spidsbelastningerne i sommerhalvåret
har vi også, men den er vanskelig —
for ikke at sige umulig — at mønstre,
når det gælder. Jeg tænker først og
fremmest på hjemmegående husmødre
og halvvoksne børn. At få dem til at
møde, som vi kender det fra Island og
tidligere fra Danmark i høstperioder-
ne, har imidlertid hidtil ikke været
muligt.
Men der er andre reserver. Godthåb
er i grønlandsk forstand at sammen-
ligne med større, danske byer, hvortil
mere eller mindre arbejdsuvillige sø-
ger hen, mennesker som gemmer sig
og hænger på samfundet. Det er klart
nok umuligt at bygge noget på dette
klientel.
Men der er også andre grunde til
fiskeindustriernes vanskeligheder med
arbejdskraft (60-70 pct. af arbejds-
kraften på Godthåb fiskeindustri er
udenbys. Normalt er kun 25-30 pct. af
arbejdskraften her fra byen). Arbej-
det er ikke det mest attraktive, og an-
dre erhverv er ofte i stand til at til-
byde mere stabil beskæftigelse. I stille
perioder har vi. f. eks. ofte været nød-
saget til at meddele dygtige og ruti-
nerede medarbejdere, at arbejdet er
sluppet op — altså at vi mangler rå-
varer.
Det er naturligvis en helt forkert
praksis, at industrierne i Grønland
kriges om og flytter rundt med den
arbejdsduelige og arbejdsvillige del af
befolkningen. Det er fordyrende for
produktionen og for konkurrenceev-
nen.
Det er ikke realistisk at tro, at vi
de første mange år får de her omtalte
arbejdskraftreserver frem, når vi har
brug for dem. Jeg tror, at det mere er
et spørgsmål om udvikling, oplysning,
tilvænning og ændret mentalitet, sna-
rere end spørgsmålet om at vise sam-
fundssind. Martin Nedergaard.
nunap eririgsismeKamigssånit
igdlutorKat pingårnerussut
Danmarkime nunanik erKigsisitsi-
nermut ;peKatigigfiup ukiumortumik
atautsirmnerane nalunaerutigineKar-
poK, peKatigigfik Kalåtdlit-nunåta
ministerianut A. C. Normanm-imut
sågfigingnissuteKarsimassoK, Kalåt-
dlit-nunåne nunap encigsismeKartar-
nigssånik inatsiseKalernigsså kigsau-
tigalugo. peKatigititdlugutaoK peKati-
gigfik sujunersuteKarpoK nangminer-
ssortumik nunap måkutiginigssånut
sulivfiliortOKåsassoK, tåuna avKutiga-
lugo nunat erKigsisitat misigssuivfigi-
neKardlutigdlo paorKineKamigssaisi-
gut sujunersuteKartoKartarsinaorKUV-
dlugo.
avise Information maligdlugo Ka-
låtdlit-nunånut ministere nunanik er-
Kigsisitsinermut peKatigigfingmut a-
kissuteKarsimavoK, nunap erKigsisine-
Kartarnigssånit igdlorssuatoncat er-
KigsisineKartarnigssåt pingårnerussoK.
— pivfigssame angnertujåKissume Ka-
låtdlit-nunåne nunamik erarigsisitsi-
ssalernigssaK ministeriame øKaluseri-
simavarput, A. C. Normann OKarpoK.
aperKutauvoK Kavdlunåt encigsisitsi-
nermut inatsisait atortinalisanerivut
imalunit nålagauvfiup ingmikortortå
nangminerissånik inatsisiliutisanerig-
put. taineKartOK sujugdleK itigartitsi-
ssutigineKåinarsinåungilaK, uvagutdle
ministeriame taineKartOK kingugdle«
ånclssutigssatut isumagineruvarput.
— pissariaKaiuiertutdle issigivara,
ministere nangigpcK, igdlorssuamik
erKigsisitsinigssaK. sordlo Knud Ras-
mussenip Ilulissane inungorfia uvdlu-
mikut enKigsisiniåsavdlugo periarfig-
ssa,Kångilagut. Kujanartumigdle ig-
dlorssuit ilarpagssue nålagauvfiup pi-
gissarai, neriutigårputdlo eriaginartut
amerdlasorssuit aserornøKåsångitsut
igdlorssuamik endgsisitsisinaunermik
aulajangersaisinaulernigssavtinut.
ministere nalunaerpoK, sule Kular-
narto«artoiK tamatuma tungåtigut i-
natsisigssatut sujunersumik sarKU-
miussaKarsinaunigssaK ukiamut pisi-
nåusanersoK, taimalo landsrådimut
sarKumiuneKarsinåusagaluardlune.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110 København, Rødovre
11