Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.06.1969, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 26.06.1969, Blaðsíða 20
umiartortut angerdlarsimavfigssåt Kalåtdlit-nunåne umiartortut naju- gagssånik: pilersitsinigssamik isuma KanganisångulerpoK. pisimassutOKau- vok Danmarkime aningaussanik ka- terssuissarneK peKatigigdlune Kalåt- dlit-nunåne pilersiniagagssanut atu- gagssanik, igdloKarfisa ardlåne umi- artortut najugagssånik pilersitsinig- ssaK ernarsautaungmat. ‘kingorna OKa- loKatigingneKarpoK åssigingitsutdlo pissutigalugit tunuartineKaratdlardlu- ne sivisussusigsså aulajangerneKångit- sumik. taimåikame pisimassutut nuå- nersutut OKautigissariaKarpoac ukioK måna umiartortut angerddarsimavfé mardlungnit ikingnerungitsut atomår- titagssarileravtigik. Kanordlo isuma-Karpa umiartortut najugagssånik ipilersitsineK? Kalåtdlit- nunåne umiartortut aulisartutdlo na- jugaK taimåitoK pissariaKagkamigsut sivisumik misigisimavåt sungivfing- mingne ilorrisimårnartumik najorsi- naussartik, umiarssuitdlo nunane av- dlamiunik inugdlit iluamérsumik aki- kisagtumigdlo inajugaKarfigisinaussåt. erKornerussumik OKautigalugo: anger- dlarsimavfiusaoK ajornartorsiutitigut Kavsitigut ikiomeKarfigalugulo suju- lerssomeKarfigisinaussåt, nuname ta- kornartame ajornartorsiutigiligkami- kut påsineKarfigisinaussåt. umiarssuarmiut avdlamiut igdløKar- fivtinut pissartut nalungilåt umiar- tortunut najugaK sussok. Europap ig- dloKarfinit avdlanit agdlåme silarssup sineriaine avdlane igdlOKarfingnit ta- mangajangnit nalungisåt. nalungilåt umiartortunut najugaKarfiussune su- ngivfigtik tamåt avKusinlnarme imer- niartarfinarnilunit atortariaKartarna- go. naluneK ajorpåt umiartortunut a- ngerdlarsimavfeKartume ilorrisimår- nartumik najugagssaKartaramik nu- nami'k avisé atuarsinauvdlugit, piv- figssaKamiarsinauvdlutigdlo nang- mingneK igdlumingnut agdlangnigssa- mingnut, tamatigutdlo ajornångitsuti- gut ikiorniarneKartardlutik. umiartor tutdie najugåta sussusia agdlautigisagaine tamåko ikiorneKau- tit Kagdlikut itut taiguinardlugit na- lej en bil til opholdet I Danmark. Nye modeUer, flere størrelser. Billigste pri- ser bl. a. fordelagtige uge- og månedsprlser. Skiv efter komplet pris- liste eller ring tU 12 05 75. PUGGAARDSGADE 21. KØBENHAVN^ magtumik OKautigineKarsinåungilaK. pissoK Kalåtdlit-nunåne umiartortut najugåinik mardlungnik angmaisi- naulernerput isumaKarportaoK ilagig- tut sulinerme nutåmik periauseKaler- nermik, isumanarmat umiartortut su- livligineKarfiata (sømandsm i ssion ip) Kalåtdlit-nunåne sulinine autdlame- rå. sømandsmissionivdlo suliå tamati- gut umiartortut angerdlarsimavfini- ngånit (sømandshjemininganit) aut- dlåveKartarpoK. sømandsmissioneKarnigssamik isu- ma Amerikamingånit pilencårtuvoK, ukiup 1830-p erKågut autdlamerdlune, tåssånga tuluit nunånut pissuneKar- simavdlune, tåssångalo nunanut Eu- ropap avangnåmiuinut, tåukunane si- arualertoKalune. Norge sujugdliuvdlu- ne 1864-ime, Danmarkilo 1867-ime, taimane danskit peKatigit ivangkiliup umiartortunut takornartat umiarssu- alivinitunut nalunaiautigineKarnig- ssånut peKatigigfik pilersingmåssuk, tamånalo peKatigalugo umiartortut nunap nangmineK iluanitut sulivfigi- neKarfiat (indenlandsk sømandsmis- sion) igdloKarfingne åssigingitsune autdlarnerneKarmat umiartortutdlo najugait pilersineKardlutik. umiartor- tut Københavnime sulivfigineKarfig- ssånut peKatigigfik autdlarnerneKar- simavoK 1879-ime, Holbergsgademilo umiartortut inigssåt pilersinøKardlu- ne. 1881-iminganitdle Nyhavnime u- miarssuaK Bethel taima sulinermut autdlåviusimavdlune, 1905-imingånit- dlo mana atorneKartunik kingorna Nyhavnime umiartortut naj ugå tut ag- dlilerneKarsimassunik igdluteKaler- dlune. ukioK tåuna peKatigigfiup tåu- ssuma Indre missionip ilagingne ing- mikortoKarfia åtaveKarfigilersimavå, kingornalo Indre missionip suliniutai- sa avaleKutaisa ilagilersimavdlugo. ki- ngorna imailivoK indenlandsk sø- mandsmission (Danmarkip iluane u- miarssuarmiut sulivfigineKarnerat) Danmarkip nangmineK iluinåne inger- dlåneKalerdlune, nunat takornartat umiarssualivine umiarssuarmiunut o- KalugfeKarnerup umiartortut naju- gagssait pilersitardlugit igdlorpag- ssuaKarfingne umiarssualiviussune nunarssup nunavigtarssuine tamane. umiarssuarmiut sulivfigineKarnerat suliåungila« uningåinartOK. sapingi- saminik iliorpoK angerdlarsimavfik igdloKarfit umiarssualiviussut ajutor- nartorpagssuinut akiuvfiusinaussoK pilersiniardlugo. taimåitumik umiar- tortut najugait atuartarfilo uvdloK ta- måt angmassanput uvdluiname sapa- milo, tåssane allkutagssaussardlutik atuagkat, avisit, radio, nipilerssåtitdlo tamarmik piarérsimassut. alikusersui- sitsineKartarpoK autdlaortitsineKartar- dlunilo, KinoKatigingneKartarpoK nå- lagiameKartardlunilo. Danmarkip i- Sømændenes hjem luane umiartortut isumagineKarfiata taimailivdlune umiartortut najugait 40 migssåinltut ingerdlåpai, tåukualo saniagut umiartortunut højskole SvendborgimitoK, umiartortutdlo u- vigdlarnerinut feriartarfit mardluk. isumaKarniaKinata umiartortunik i- sumagingnigfiup inugtaisa pivfigssar- tik agdlagfingme suliagssanut atoru- niko namagissaråt, imalunit umiar- ssuarnuunut nangmingnérdlutik tiki- tunut nålagiartitsissardlutik. nang- mingnérdlutik umiarssuarnut pulaor- nermut kåtusimavdluinartarput, ta- måkunaniio umiartortut najugånut pulaorsaissardiutik, umiartortutdlo llisarilerniartardlugit atåssuteKarfigi- ierniartardlugitdlo umiartortunik isu- magingnigliup sujunertarissånut na- lerKutunik pissariaKartunigdlo ilisar- ssisitsiniardiutik. umiarssuarmiunik isumagingnigfiup tunuleKutarissanpai nuname tamarme tapersersuissut ar- alariåt peKatigigfit tamåkua OKaliissi- ssartunut (missionærinut) palasinut- dlo sulineråne aningaussat tungågut tapersersuissussarput. ingmikut tai- ssariaKartut tåssa jutdlime portugar- siagssat. peKatiglkutåt tamavingmik ilaussarunarput umiartortut nalussa- mik jutdlime portugarsiagssåinut nag- sitsinermut. umiarssuit ardlaligssuit aussåkut danskit umiarssualiviat Ki- måtarpåt nunane takornartane jut- dlisiusavdlutik. tamånale pivdlugo puigorneiKartångitdlat. ukioK tamåt u- miarssuit portugartalersorneKartarput tamarmik jutdlisiulernigssamingne pigssaKarsinangordlugit. imaKa sungi- ngajagtutut issikoKarsinaugaluarput nahvtine umiartortut aningaussarsia- rissartagåinut nalerKiukåine. umiar- tortutdle najugåne jutdlisioKatausima- gåine avdlatut isumaKalernartarpoK. tåssane naluneaångilaK mingnerpa- nguardlunit angnerpåmii: pingårute- KarsinaussartoK. umiartortut najugå- ne jutdlime nagdliutorsioKatigigtarne- rit tåssa nuånernerpaussartut, tauva ilimagissariaKartarpoK aggersinaussut tamarmik aggernigssåt. atausiåkåt u- miarssuamitugssaussarput, pisinau- ssutdle tamarmik OKalugfingmut umi- artortutdlo najugånut KaerKuneKar- nertik maligtarpåt. kalåtdlit igdloKarfine umiartortunik isumagingnigfiup suliå igdloKarfig- ssuarne umiarssualiviussune suliner- mingarnit avdlåusagunarpoK, tåssane umiatsiait CpujortuarKat) inuinut ig- dlOKarfingnit avdlanit pissunut naju- gagssaunerusangmata aulisartunitdlu- tik uningagatdlarneråne. amåtaordle igdloKarfiup nangmineK inusugtainut sungivfingme klubisut itumik atome- Karsinåuput, umiarssuarmiutdlume nunanit avdlanit pissut tåukununga- kartarunarput, tåukutaorme najugka- mik atorfigssaKartitsingmata tamåna savalingmiormiut, norgemiut islandi- miutdlo aulisartuinut nunatdlume av- dlat umiartortuinut tungavoK. umiartortut najugaisa mardluk Ka- låtdlit-nunåne napalernerat igdlorssu- arnik mardlungnik amerdlanerulissu- tåinåungilaK, tåssauvortaordle suliap nutåp autdlarnigauneranik ilalik na- jugkat tåukua iluåne tåukualo aut- dlåvigalugit avåmut sulinerme. pi- ssutsit umiartortut najugaKarfinitut åssiglngisinåuput, suliardle sujunerta- rissardlo åssigisåput. angerdlarsimav- fivigtut itoK pilersiniagagssaringmago åmåtaoK kristumiutut ivangkilio umi- artortortavta akornåne nalunaiautigi- neKarumårpoK, nålagiartarnigssånik unersussinikut. taimåituåinarmåme u- miartortut najugåine umiartortimik atåssuteKarnerme umiarssuarnilo, nå- parsimavingnilo parnaerussivingnilo silarssuarme sumilunit itune. tåsså- taoK anguniagaK suliaK tamåna måna Kalåtdlit-nunåne autdlartineKarmat. neriutigårput umiartortunut naju- gagssat tåuko mardluk umiartortor- tavtinut aulisartortavtinutdlo umiar- ssualivingnutdlo pissarumårtunut ta- manut nuånårutauvdlutigdlo iluaKU- taulerumårtut. najugauniarumårmata- me angerdlarsimavfigtut tamanit mi- sigivfigineKartariaKartugssat. K. L. Tanken om oprettelse af sømands- hjem i Grønland er snart af gammel dato. Det er en gammel historie, at der blev samlet penge ind i Danmark til en fælles indsats i Grønland, hvor også et kommende sømandshjem i een af Grønlands byer var i tankerne. Der er senere blevet forhandlet og udsat på ubestemt tid af forskellige årsager. Det må da siges at være en glædelig kendsgerning, at vi i år kan indvi ikke mindre end to sømandshjem. Og hvad betyder det så, at der er oprettet sømandshjem. I Grønland har søfolk og fiskere længe følt et behov for et sådant hjem, hvor de i deres fritid kunne opholde sig under hygge- lige former, og hvor skibsbesætninger i en fremmed by kunne få logi under ordentlige forhold og til overkomme- lige priser. Det skal i bogstaveligste forstand være et hjem, hvor de kan få hjælp og vejledning i de mange praktiske problemer, som man kom- mer ud for i det fremmede, og hvor nan kan finde forståelse for de mange personlige problemer, man tumler med. De fremmede søfolk, der gæster vore byer, ved hvad et sømandshjem er. De kender det fra Europas byer, ja fra byerne så at sige på alle verdens kyster. De ved, at hvor der er et sø- mandshjem, er man ikke henvist til at tilbringe hele sin fritid på gaden eller i beværtninger. De ved, at der her er et sted, hvor man kan hygge sig, læse aviser fra deres hjemlande, få tid og lejlighed til at skrive hjem og få al mulig praktisk hjælp. Skal man imidlertid beskrive, hvad et sømandshjem er, er det ikke sagt med disse praktiske ting. Den kends- gerning, at vi nu kan åbne to sømands- hjem i Grønland, betyder også et nyt indslag i kirkens arbejde. Det betyder, at sømandsmissionen har begyndt sit rbejde i Grønland. Og sømands- missionens arbejde udgår altid fra sømandshjemmene. Tanken om sømandsmission stam- mer fra Amerika, hvor den begyndte omkring 1830, kom derfra til England og atter derfra til de skandinaviske lande, hvor den hurtigt vandt udbre- delse, først i Norge i 1864 og i Dan- mark i 1867, idet den danske forening til forkyndelse af evangeliet for dan- ske søfolk i fremmede havne blev dannet. Jævnsides hermed blev in- denlandsk sømandsmission startet i forskellige byer og sømandshjem op- rettet. Foreningen for mission blandt søfolk i København blev startet i 1879, begyndte med en sømandsstue i Hol- bergsgade, havde fra 1881 Bethelski- bet i Nyhavn som midtpunkt for arbej- det og fik i 1905 til huse i det nuvæ- rende, senere udbyggede sømandshjem i Nyhavn. Samme år trådte denne for- ening i forbindelse med kirkelig for- ening for Indre Mission, og det har siden været en gren af Indre Missions arbejde. Siden har det været sådan, at indenlandsk sømandsmission har dre- vet arbejdet inden for danske områ- der, mens sømandskirken i fremmede havne har oprettet sømandshjem i havnebyer i alle verdensdele. Sømandsmissionen er ikke nogen passiv institution. Den gør alt for at skabe et hjemsted, som i havnebyerne kan danne modvægt mod havnebyer- nes mange nedbrydende kræfter. Der- for står sømandshjemmene og læse- stuerne åbne dagen igennem hverdag som helligdag, hvor bøger, blade, radio og musikinstrumenter står til rådig- hed. Der arrangeres underholdning og udflugter. Der holdes andagter og gudstjenester. Indenlandsk sømands- mission driver således ca. 40 sømands- hjem foruden sømandshøjskolen i Svendborg og to feriehjem for sø- mandsenker. Nu skal man ikke tro, at sømands- missionens folk nøjes med at bruge deres tid til at holde kontortid og guds- tjenester for søfolk, som selv finder pa at komme. Det er nøje knyttet sam- men med skibsbesøg, hvor man invi- terer til sømandshjemmet og stifter bekendtskaber med søfolk og skaber den kontakt med dem, der er nød- vendig for at de bliver bekendt med, hvad sømandsmission har som formål- Samtidig står der bag ved sømands- missionen en række støttekredse ud over landet. Disse kredse yder økono- misk støtte til missionærernes og præ- sternes arbejde. Og et helt kapitel for sig er julepakkerne. Vel nok hver eneste kreds er med til at sende jule- pakker til ukendte sømænd. Mange skibe forlader dansk havn midt om sommeren og skal holde jul i det frem- mede. Men de bliver ikke glemt af den grund. Hele året rundt bliver skibe forsynet med pakker, så de alle har deres forsyning, når de møder julen. Det kan måske se ud til at være en ubetydelighed, når man tænker pa de indtægter en sømand har i vore dage, men har man oplevet jul på et sømandshjem, så får man andre tan- ker derom, og så ved man, at de mind- ste ting kan få den allerstørste be- tydning. Julefesterne er vel nok de rigeste tider på et sømandshjem. Da kan man regne med 100 procent besøg- Enkelte skal jo blive på skibene, men så mange, der kan, følger indbydel- serne til kirke og sømandshjem. I de grønlandske byer vil sømands- missionens arbejde vel komme til at tage sig lidt anderledes ud end i de store havnebyer. Her skal det være et hjem for bådbesætninger, der er pa kortere ophold, for fiskerne fra andre byer, men også for hjembyernes ung- dom i form af fritidsklubber, og også de fremmede søfolk vil finde vej her- til. Også de har brug for et hjem. Det gælder de færøske, norske og island- ske fiskere og også andre nationers sø- farende. Det, at der nu står to sømandshjem i Grønland, betyder altså ikke blot, at vi har fået to bygninger mere, men at et nyt arbejde er sat igang i og udfra disse hjem. Forholdene kan være forskellige der, hvor sømandshjem- mene ligger, men arbejdet er det samme, og målet er også det samme. Idet man vil skabe et virkeligt hjem, vil man også forkynde det kristne evangelium iblandt vore søfolk, og vise dem vej til kirken. Sådan har det altid været, der hvor man har søgt kontakt m-ed søens folk, i sømands- hjemmene, på skibene, på hospitaler og i fængsler verden over. Det er også målet, når arbejdet nu er begyndt i Grønland. Det er vort håb, at disse to sømands- hjem måtte blive til glæde og gavn for vore søfolk og fiskere og for alle dem, der besøger vore havne. Det skulle være et sted, hvor alle måtte føle sig hjemme. K. L. Jesu lignelser Kongesønnens bryllup (Matth. evang. 22, 1—14). Jisusip åssersutai Derefter sagde han til sine tjenere: „Alt er rede til bryl- luppet, men de Indbudte var ikke værdige til at komme med. Gå ud på vejene og Indbyd alle, som I møder, til min søns bryllup"! Og tjenerne gik ud og fik alle, de mødte, onde som gode, med, så bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind, så han en, som Ikke havde bryllupsklædning på, og han spurgte ham hvorfor. Da han Ikke gav noget svar. bad kongen sine tjenere føre ham ud af salen. Han kunne Ikke være med — „f°r mange er kaldede; men få er udvalgte". kungip ernerata katinera (Mat. ivangk. 22, 1—14). tamatuma kingorna kivf aminut oKarpoK: „katitorsiomlg- ssamut silt tamarmik piarérput, KaerKussatdle' aggertaria- Kångitdlat. avkuslnemukardluse nåpitase tamaisa emerma katltorsiornerane nagdliutorsiOKataujartorKuniarsigik!" kivfat anlput nåpitatigdlo tamaisa, ajortut ajlingitsutdlo, ilagssarsiarait, taimalo inerssuaK katltorsiorflk Kaericussantk ulivkårpoK. tauva kunge iserpox atauserdlo takuvå katitor- siiimlk åssateKéngitsoK aperå s6k åssOteKångitsoralugo. akingingmat kungip kivfane perauvai Inimit åniserKUV- dlugo, nagdliutorsioKatausinåungingmat — „KaerKustmassu- me amerdlakaut, Kinigkatdle ikigtungavdlutik." 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.