Atuagagdliutit - 26.06.1969, Blaðsíða 20

umiartortut
angerdlarsimavfigssåt
Kalåtdlit-nunåne umiartortut naju-
gagssånik: pilersitsinigssamik isuma
KanganisångulerpoK. pisimassutOKau-
vok Danmarkime aningaussanik ka-
terssuissarneK peKatigigdlune Kalåt-
dlit-nunåne pilersiniagagssanut atu-
gagssanik, igdloKarfisa ardlåne umi-
artortut najugagssånik pilersitsinig-
ssaK ernarsautaungmat. ‘kingorna OKa-
loKatigingneKarpoK åssigingitsutdlo
pissutigalugit tunuartineKaratdlardlu-
ne sivisussusigsså aulajangerneKångit-
sumik. taimåikame pisimassutut nuå-
nersutut OKautigissariaKarpoac ukioK
måna umiartortut angerddarsimavfé
mardlungnit ikingnerungitsut atomår-
titagssarileravtigik.
Kanordlo isuma-Karpa umiartortut
najugagssånik ipilersitsineK? Kalåtdlit-
nunåne umiartortut aulisartutdlo na-
jugaK taimåitoK pissariaKagkamigsut
sivisumik misigisimavåt sungivfing-
mingne ilorrisimårnartumik najorsi-
naussartik, umiarssuitdlo nunane av-
dlamiunik inugdlit iluamérsumik aki-
kisagtumigdlo inajugaKarfigisinaussåt.
erKornerussumik OKautigalugo: anger-
dlarsimavfiusaoK ajornartorsiutitigut
Kavsitigut ikiomeKarfigalugulo suju-
lerssomeKarfigisinaussåt, nuname ta-
kornartame ajornartorsiutigiligkami-
kut påsineKarfigisinaussåt.
umiarssuarmiut avdlamiut igdløKar-
fivtinut pissartut nalungilåt umiar-
tortunut najugaK sussok. Europap ig-
dloKarfinit avdlanit agdlåme silarssup
sineriaine avdlane igdlOKarfingnit ta-
mangajangnit nalungisåt. nalungilåt
umiartortunut najugaKarfiussune su-
ngivfigtik tamåt avKusinlnarme imer-
niartarfinarnilunit atortariaKartarna-
go. naluneK ajorpåt umiartortunut a-
ngerdlarsimavfeKartume ilorrisimår-
nartumik najugagssaKartaramik nu-
nami'k avisé atuarsinauvdlugit, piv-
figssaKamiarsinauvdlutigdlo nang-
mingneK igdlumingnut agdlangnigssa-
mingnut, tamatigutdlo ajornångitsuti-
gut ikiorniarneKartardlutik.
umiartor tutdie najugåta sussusia
agdlautigisagaine tamåko ikiorneKau-
tit Kagdlikut itut taiguinardlugit na-
lej en bil
til opholdet I Danmark.
Nye modeUer, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedsprlser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring tU
12 05 75.

PUGGAARDSGADE 21. KØBENHAVN^
magtumik OKautigineKarsinåungilaK.
pissoK Kalåtdlit-nunåne umiartortut
najugåinik mardlungnik angmaisi-
naulernerput isumaKarportaoK ilagig-
tut sulinerme nutåmik periauseKaler-
nermik, isumanarmat umiartortut su-
livligineKarfiata (sømandsm i ssion ip)
Kalåtdlit-nunåne sulinine autdlame-
rå. sømandsmissionivdlo suliå tamati-
gut umiartortut angerdlarsimavfini-
ngånit (sømandshjemininganit) aut-
dlåveKartarpoK.
sømandsmissioneKarnigssamik isu-
ma Amerikamingånit pilencårtuvoK,
ukiup 1830-p erKågut autdlamerdlune,
tåssånga tuluit nunånut pissuneKar-
simavdlune, tåssångalo nunanut Eu-
ropap avangnåmiuinut, tåukunane si-
arualertoKalune. Norge sujugdliuvdlu-
ne 1864-ime, Danmarkilo 1867-ime,
taimane danskit peKatigit ivangkiliup
umiartortunut takornartat umiarssu-
alivinitunut nalunaiautigineKarnig-
ssånut peKatigigfik pilersingmåssuk,
tamånalo peKatigalugo umiartortut
nunap nangmineK iluanitut sulivfigi-
neKarfiat (indenlandsk sømandsmis-
sion) igdloKarfingne åssigingitsune
autdlarnerneKarmat umiartortutdlo
najugait pilersineKardlutik. umiartor-
tut Københavnime sulivfigineKarfig-
ssånut peKatigigfik autdlarnerneKar-
simavoK 1879-ime, Holbergsgademilo
umiartortut inigssåt pilersinøKardlu-
ne. 1881-iminganitdle Nyhavnime u-
miarssuaK Bethel taima sulinermut
autdlåviusimavdlune, 1905-imingånit-
dlo mana atorneKartunik kingorna
Nyhavnime umiartortut naj ugå tut ag-
dlilerneKarsimassunik igdluteKaler-
dlune. ukioK tåuna peKatigigfiup tåu-
ssuma Indre missionip ilagingne ing-
mikortoKarfia åtaveKarfigilersimavå,
kingornalo Indre missionip suliniutai-
sa avaleKutaisa ilagilersimavdlugo. ki-
ngorna imailivoK indenlandsk sø-
mandsmission (Danmarkip iluane u-
miarssuarmiut sulivfigineKarnerat)
Danmarkip nangmineK iluinåne inger-
dlåneKalerdlune, nunat takornartat
umiarssualivine umiarssuarmiunut o-
KalugfeKarnerup umiartortut naju-
gagssait pilersitardlugit igdlorpag-
ssuaKarfingne umiarssualiviussune
nunarssup nunavigtarssuine tamane.
umiarssuarmiut sulivfigineKarnerat
suliåungila« uningåinartOK. sapingi-
saminik iliorpoK angerdlarsimavfik
igdloKarfit umiarssualiviussut ajutor-
nartorpagssuinut akiuvfiusinaussoK
pilersiniardlugo. taimåitumik umiar-
tortut najugait atuartarfilo uvdloK ta-
måt angmassanput uvdluiname sapa-
milo, tåssane allkutagssaussardlutik
atuagkat, avisit, radio, nipilerssåtitdlo
tamarmik piarérsimassut. alikusersui-
sitsineKartarpoK autdlaortitsineKartar-
dlunilo, KinoKatigingneKartarpoK nå-
lagiameKartardlunilo. Danmarkip i-
Sømændenes hjem
luane umiartortut isumagineKarfiata
taimailivdlune umiartortut najugait
40 migssåinltut ingerdlåpai, tåukualo
saniagut umiartortunut højskole
SvendborgimitoK, umiartortutdlo u-
vigdlarnerinut feriartarfit mardluk.
isumaKarniaKinata umiartortunik i-
sumagingnigfiup inugtaisa pivfigssar-
tik agdlagfingme suliagssanut atoru-
niko namagissaråt, imalunit umiar-
ssuarnuunut nangmingnérdlutik tiki-
tunut nålagiartitsissardlutik. nang-
mingnérdlutik umiarssuarnut pulaor-
nermut kåtusimavdluinartarput, ta-
måkunaniio umiartortut najugånut
pulaorsaissardiutik, umiartortutdlo
llisarilerniartardlugit atåssuteKarfigi-
ierniartardlugitdlo umiartortunik isu-
magingnigliup sujunertarissånut na-
lerKutunik pissariaKartunigdlo ilisar-
ssisitsiniardiutik. umiarssuarmiunik
isumagingnigfiup tunuleKutarissanpai
nuname tamarme tapersersuissut ar-
alariåt peKatigigfit tamåkua OKaliissi-
ssartunut (missionærinut) palasinut-
dlo sulineråne aningaussat tungågut
tapersersuissussarput. ingmikut tai-
ssariaKartut tåssa jutdlime portugar-
siagssat. peKatiglkutåt tamavingmik
ilaussarunarput umiartortut nalussa-
mik jutdlime portugarsiagssåinut nag-
sitsinermut. umiarssuit ardlaligssuit
aussåkut danskit umiarssualiviat Ki-
måtarpåt nunane takornartane jut-
dlisiusavdlutik. tamånale pivdlugo
puigorneiKartångitdlat. ukioK tamåt u-
miarssuit portugartalersorneKartarput
tamarmik jutdlisiulernigssamingne
pigssaKarsinangordlugit. imaKa sungi-
ngajagtutut issikoKarsinaugaluarput
nahvtine umiartortut aningaussarsia-
rissartagåinut nalerKiukåine. umiar-
tortutdle najugåne jutdlisioKatausima-
gåine avdlatut isumaKalernartarpoK.
tåssane naluneaångilaK mingnerpa-
nguardlunit angnerpåmii: pingårute-
KarsinaussartoK. umiartortut najugå-
ne jutdlime nagdliutorsioKatigigtarne-
rit tåssa nuånernerpaussartut, tauva
ilimagissariaKartarpoK aggersinaussut
tamarmik aggernigssåt. atausiåkåt u-
miarssuamitugssaussarput, pisinau-
ssutdle tamarmik OKalugfingmut umi-
artortutdlo najugånut KaerKuneKar-
nertik maligtarpåt.
kalåtdlit igdloKarfine umiartortunik
isumagingnigfiup suliå igdloKarfig-
ssuarne umiarssualiviussune suliner-
mingarnit avdlåusagunarpoK, tåssane
umiatsiait CpujortuarKat) inuinut ig-
dlOKarfingnit avdlanit pissunut naju-
gagssaunerusangmata aulisartunitdlu-
tik uningagatdlarneråne. amåtaordle
igdloKarfiup nangmineK inusugtainut
sungivfingme klubisut itumik atome-
Karsinåuput, umiarssuarmiutdlume
nunanit avdlanit pissut tåukununga-
kartarunarput, tåukutaorme najugka-
mik atorfigssaKartitsingmata tamåna
savalingmiormiut, norgemiut islandi-
miutdlo aulisartuinut nunatdlume av-
dlat umiartortuinut tungavoK.
umiartortut najugaisa mardluk Ka-
låtdlit-nunåne napalernerat igdlorssu-
arnik mardlungnik amerdlanerulissu-
tåinåungilaK, tåssauvortaordle suliap
nutåp autdlarnigauneranik ilalik na-
jugkat tåukua iluåne tåukualo aut-
dlåvigalugit avåmut sulinerme. pi-
ssutsit umiartortut najugaKarfinitut
åssiglngisinåuput, suliardle sujunerta-
rissardlo åssigisåput. angerdlarsimav-
fivigtut itoK pilersiniagagssaringmago
åmåtaoK kristumiutut ivangkilio umi-
artortortavta akornåne nalunaiautigi-
neKarumårpoK, nålagiartarnigssånik
unersussinikut. taimåituåinarmåme u-
miartortut najugåine umiartortimik
atåssuteKarnerme umiarssuarnilo, nå-
parsimavingnilo parnaerussivingnilo
silarssuarme sumilunit itune. tåsså-
taoK anguniagaK suliaK tamåna måna
Kalåtdlit-nunåne autdlartineKarmat.
neriutigårput umiartortunut naju-
gagssat tåuko mardluk umiartortor-
tavtinut aulisartortavtinutdlo umiar-
ssualivingnutdlo pissarumårtunut ta-
manut nuånårutauvdlutigdlo iluaKU-
taulerumårtut. najugauniarumårmata-
me angerdlarsimavfigtut tamanit mi-
sigivfigineKartariaKartugssat.
K. L.
Tanken om oprettelse af sømands-
hjem i Grønland er snart af gammel
dato. Det er en gammel historie, at der
blev samlet penge ind i Danmark til
en fælles indsats i Grønland, hvor
også et kommende sømandshjem i een
af Grønlands byer var i tankerne. Der
er senere blevet forhandlet og udsat
på ubestemt tid af forskellige årsager.
Det må da siges at være en glædelig
kendsgerning, at vi i år kan indvi ikke
mindre end to sømandshjem.
Og hvad betyder det så, at der er
oprettet sømandshjem. I Grønland har
søfolk og fiskere længe følt et behov
for et sådant hjem, hvor de i deres
fritid kunne opholde sig under hygge-
lige former, og hvor skibsbesætninger
i en fremmed by kunne få logi under
ordentlige forhold og til overkomme-
lige priser. Det skal i bogstaveligste
forstand være et hjem, hvor de kan
få hjælp og vejledning i de mange
praktiske problemer, som man kom-
mer ud for i det fremmede, og hvor
nan kan finde forståelse for de mange
personlige problemer, man tumler
med.
De fremmede søfolk, der gæster vore
byer, ved hvad et sømandshjem er. De
kender det fra Europas byer, ja fra
byerne så at sige på alle verdens
kyster. De ved, at hvor der er et sø-
mandshjem, er man ikke henvist til at
tilbringe hele sin fritid på gaden eller
i beværtninger. De ved, at der her er
et sted, hvor man kan hygge sig, læse
aviser fra deres hjemlande, få tid og
lejlighed til at skrive hjem og få al
mulig praktisk hjælp.
Skal man imidlertid beskrive, hvad
et sømandshjem er, er det ikke sagt
med disse praktiske ting. Den kends-
gerning, at vi nu kan åbne to sømands-
hjem i Grønland, betyder også et nyt
indslag i kirkens arbejde. Det betyder,
at sømandsmissionen har begyndt sit
rbejde i Grønland. Og sømands-
missionens arbejde udgår altid fra
sømandshjemmene.
Tanken om sømandsmission stam-
mer fra Amerika, hvor den begyndte
omkring 1830, kom derfra til England
og atter derfra til de skandinaviske
lande, hvor den hurtigt vandt udbre-
delse, først i Norge i 1864 og i Dan-
mark i 1867, idet den danske forening
til forkyndelse af evangeliet for dan-
ske søfolk i fremmede havne blev
dannet. Jævnsides hermed blev in-
denlandsk sømandsmission startet i
forskellige byer og sømandshjem op-
rettet. Foreningen for mission blandt
søfolk i København blev startet i 1879,
begyndte med en sømandsstue i Hol-
bergsgade, havde fra 1881 Bethelski-
bet i Nyhavn som midtpunkt for arbej-
det og fik i 1905 til huse i det nuvæ-
rende, senere udbyggede sømandshjem
i Nyhavn. Samme år trådte denne for-
ening i forbindelse med kirkelig for-
ening for Indre Mission, og det har
siden været en gren af Indre Missions
arbejde. Siden har det været sådan, at
indenlandsk sømandsmission har dre-
vet arbejdet inden for danske områ-
der, mens sømandskirken i fremmede
havne har oprettet sømandshjem i
havnebyer i alle verdensdele.
Sømandsmissionen er ikke nogen
passiv institution. Den gør alt for at
skabe et hjemsted, som i havnebyerne
kan danne modvægt mod havnebyer-
nes mange nedbrydende kræfter. Der-
for står sømandshjemmene og læse-
stuerne åbne dagen igennem hverdag
som helligdag, hvor bøger, blade, radio
og musikinstrumenter står til rådig-
hed. Der arrangeres underholdning og
udflugter. Der holdes andagter og
gudstjenester. Indenlandsk sømands-
mission driver således ca. 40 sømands-
hjem foruden sømandshøjskolen i
Svendborg og to feriehjem for sø-
mandsenker.
Nu skal man ikke tro, at sømands-
missionens folk nøjes med at bruge
deres tid til at holde kontortid og guds-
tjenester for søfolk, som selv finder pa
at komme. Det er nøje knyttet sam-
men med skibsbesøg, hvor man invi-
terer til sømandshjemmet og stifter
bekendtskaber med søfolk og skaber
den kontakt med dem, der er nød-
vendig for at de bliver bekendt med,
hvad sømandsmission har som formål-
Samtidig står der bag ved sømands-
missionen en række støttekredse ud
over landet. Disse kredse yder økono-
misk støtte til missionærernes og præ-
sternes arbejde. Og et helt kapitel for
sig er julepakkerne. Vel nok hver
eneste kreds er med til at sende jule-
pakker til ukendte sømænd. Mange
skibe forlader dansk havn midt om
sommeren og skal holde jul i det frem-
mede. Men de bliver ikke glemt af
den grund. Hele året rundt bliver
skibe forsynet med pakker, så de alle
har deres forsyning, når de møder
julen. Det kan måske se ud til at være
en ubetydelighed, når man tænker pa
de indtægter en sømand har i vore
dage, men har man oplevet jul på et
sømandshjem, så får man andre tan-
ker derom, og så ved man, at de mind-
ste ting kan få den allerstørste be-
tydning. Julefesterne er vel nok de
rigeste tider på et sømandshjem. Da
kan man regne med 100 procent besøg-
Enkelte skal jo blive på skibene, men
så mange, der kan, følger indbydel-
serne til kirke og sømandshjem.
I de grønlandske byer vil sømands-
missionens arbejde vel komme til at
tage sig lidt anderledes ud end i de
store havnebyer. Her skal det være et
hjem for bådbesætninger, der er pa
kortere ophold, for fiskerne fra andre
byer, men også for hjembyernes ung-
dom i form af fritidsklubber, og også
de fremmede søfolk vil finde vej her-
til. Også de har brug for et hjem. Det
gælder de færøske, norske og island-
ske fiskere og også andre nationers sø-
farende.
Det, at der nu står to sømandshjem
i Grønland, betyder altså ikke blot,
at vi har fået to bygninger mere, men
at et nyt arbejde er sat igang i og
udfra disse hjem. Forholdene kan være
forskellige der, hvor sømandshjem-
mene ligger, men arbejdet er det
samme, og målet er også det samme.
Idet man vil skabe et virkeligt hjem,
vil man også forkynde det kristne
evangelium iblandt vore søfolk, og
vise dem vej til kirken. Sådan har det
altid været, der hvor man har søgt
kontakt m-ed søens folk, i sømands-
hjemmene, på skibene, på hospitaler
og i fængsler verden over. Det er også
målet, når arbejdet nu er begyndt i
Grønland.
Det er vort håb, at disse to sømands-
hjem måtte blive til glæde og gavn
for vore søfolk og fiskere og for alle
dem, der besøger vore havne. Det
skulle være et sted, hvor alle måtte
føle sig hjemme.
K. L.
Jesu
lignelser
Kongesønnens bryllup
(Matth. evang. 22, 1—14).
Jisusip
åssersutai
Derefter sagde han til sine tjenere: „Alt er rede til bryl-
luppet, men de Indbudte var ikke værdige til at komme
med. Gå ud på vejene og Indbyd alle, som I møder, til
min søns bryllup"!
Og tjenerne gik ud og fik alle, de mødte, onde som gode,
med, så bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen
kom ind, så han en, som Ikke havde bryllupsklædning på,
og han spurgte ham hvorfor.
Da han Ikke gav noget svar. bad kongen sine tjenere
føre ham ud af salen. Han kunne Ikke være med — „f°r
mange er kaldede; men få er udvalgte".
kungip ernerata katinera
(Mat. ivangk. 22, 1—14).
tamatuma kingorna kivf aminut oKarpoK: „katitorsiomlg-
ssamut silt tamarmik piarérput, KaerKussatdle' aggertaria-
Kångitdlat. avkuslnemukardluse nåpitase tamaisa emerma
katltorsiornerane nagdliutorsiOKataujartorKuniarsigik!"
kivfat anlput nåpitatigdlo tamaisa, ajortut ajlingitsutdlo,
ilagssarsiarait, taimalo inerssuaK katltorsiorflk Kaericussantk
ulivkårpoK. tauva kunge iserpox atauserdlo takuvå katitor-
siiimlk åssateKéngitsoK aperå s6k åssOteKångitsoralugo.
akingingmat kungip kivfane perauvai Inimit åniserKUV-
dlugo, nagdliutorsioKatausinåungingmat — „KaerKustmassu-
me amerdlakaut, Kinigkatdle ikigtungavdlutik."
20