Atuagagdliutit - 15.04.1971, Side 3

KNAPP akitigut
angussaKardluartOK
sårugdligit 1965-ip kingomagut aitsåt akitsoriartut puissitdlo
am§ pitsaunerit akitsoriaitissut — amåtaoK rejet, Kernat Ka-
leragdlitdlo akitsoriartut — puissit amisa ilaisa suliarinerdliu-
gaussarnerat uparuarneKartoK
KNAPP-ip akit pivdlugit februarip nåjartornerane Københavnime isu-
maKatigingniartitaisa angussait pivdlugit kåtuvfingme sujuligtaissoK
Niels Carlo Heilmann Atuagagdliutine suleKataussumut OKarpoK isu-
maKardlune måna tikitdlugo angussarissartagkamingnit angnerpåmik
angussanartutik. — sårugdligit 1965-ip kingorna aitsåt akitsorput, ta-
rajortigkat angnikitsuararssuarmik akitsutigisimassåt er udis angik dine;
KérKdtaoK 1968-ip kingorna aitsåt akitsorput. åma puissit amé pitsau-
nerit akitsoriauaut, Niels Carlo Heilmann oicarpoK, imalo nangigdlune:
— kapisigdlit tunerKårnerine aké
avdlångungitdlat, sivneKartoruti-
siatdle avdlångorput fem tonsit
åma 20 tonsit sivnerdlugit pissa-
Karsimassut sivneKartorutisiag-
ssait agdleriardlutik.
kontraktenångikaluartut
rejerniaKatausinaulersut
— rejet aké avguaicatigigsitdlu-
git 14 procent migssiliordlugit
Kagfariarput, sinerissap Kentata
migssåne rejet tunissat akitsoriar-
nerpauvdlutik. K’eKertarssup tu-
nuane aulisartunut aussaunerane
akigititat angnertungikaluamik
Kagfariarput, sulivfigssuarnile pi-
ssortautitanik isumaKateKardlune
— atsiugkamik — aulisarfigssatut
aulajangerneKarsimassup nalå ta-
måt peKatausimassut 10 procent
migssiliordlugo angnerussumik
pigssarsiagssaKalerput.
— K’eKertarssup tunuane akor-
ninåkut rejerniarnigssaK ajorna-
rungnaerpoK, sulivfigssuarne su-
liarineKarsinaussut inordlugit tu-
nissaKartoKartartitdlugo. taimale
aulisartut sivneKartorutisiagssa-
Kåsagaluarpat pigssarsisinåungit-
dlat. nautsorssutigineKarpoK re-
jerniutit 86-iusagunartut aussaro
Ilulissane K’asigiånguanilo suliv-
figssuarnut tunioråisassut. suliv-
figssuame OKartugssaussut piu-
rnassåt maligdlugo Ilulissanut
K’asigiånguanutdlunit tuniorai-
ssoKarsinauvoK. isumaKatigissut
maligdlugo nalomissortut rejer-
niat peKatigigfiat sågfigissarsi-
nauvåt.
eKalugssuit amé 16.000
tunineKarsinåungitsut
■— aussaunerane, tåssa majip aut-
dlarKautånit augustip 15-iånut,
100 tonsit anguvdlugit sårugdlér-
simagåine kilumut 15 ørimik tapi-
siaussartoK nunaKarfingnisaoK
atugaulisaoK.
— KérKat aké 15 procent mig-
ssiliortunik agdleriarput, Kalerag-
dlitaoK akitsuatdlagput.
— angmagssat Kerititdlugit
imalunit Kivdlertussaliaralugit
niorKutigssiarineKarsinaunigssåt
misigssorneKalerpoK. norgemiut
angmagssangnik niorKutigssior-
nertik måna angnertorujugssuar-
mik ingerdlatilersimavåt. arnar-
dluitdligoK piumaneKameruput.
— OKutat sulivfigssuaKarfingne
niorKutaulerput, neriutigårputdlo
kingusingnerussukut angnertune-
i russumik niorKutigssiarineKaleru-
mårtut.
— eKalugssuit amisa tunissau-
jungnaernigssåt akuerssissutigår-
Put. ukiune kingugdlerne pinga-
sune åmit tunissat 16.000-it
KGH-p Kuerssuautåne uningasi-
fnåput tunendngneK ajornartut.
eKalugssuit amé kommuneKar-
fingme atausinangajangme tuni-
ssaugaluarput.
puissit amé
puissit amé akitsungåtsiaKaut,
ilåtigut 80 procent tikitdlugo akit-
soriardlutik. akitsungitsortorta-
tuåuput åmit A3-nik B3-nigdlo
normugdlit. tåuko ilaisa amerdla-
vatdlåt suliarinerdlugaussarnerat
angatdlåneKamermingnilo ajor-
tungortarnerat tamatumunga pi-
ssutauvoK. akitsorterussivdluni-
me tuniniainerme åmit tåuko av-
guaKatigigsitdlugit 41 kr-inamik
akilerneKartarsimåput.
— amermut atautsimut ani-
ngaussartutit matuneKésagpata
akitsorterussivdlune tuniniainer-
me ameK atauseK 70 kr. migssi-
liordlugit akeKartugssauvoK. åmit
suliarinerdliugkat suliarivdluag-
kat akinik åmut nusutsissarput.
— Førstehåndspriserne på skæl-
laks blev fastsat uændret, men
fiskere, der indhandler over hen-
holdsvis fem og 20 tons skællaks
får udbetalt større bonus end tid-
ligere, siger Niels Carlo Heil-
mann.
REJEFISKERI UDEN KONTRAKT
— Rejepriserne steg gennemsnit-
ligt 14 procent. Stigningen er mest
følelig i den midterste del af
Grønland. Sommerpriserne for
rejer i Diskobugten steg kun lidt,
men fiskere, der har kontrakt
med rejefabrikkerne og som fis-
ker hele sæsonen, får udbetalt
bonus på 10 procent.
— Det er blevet muligt at åbne
rejefiskeriet i Diskobugten midt
i sæsonen, når kuttere med kon-
trakt ikke kan levere rejer nok
til at dække fabrikkernes kapaci-
tet. Men ikke-kontraktfiskere får
ingen bonus. Man regner med, at
86 kuttere indhandler rejer til
fabrikkerne i Jakobshavn og
Christianshåb i år. Kutterne lan-
der deres fangster efter aftale
med fabrikslederne enten i Ja-
kobshavn eller Christianshåb. —
Ifølge den nye aftale kan fisker-
ne i tvivlstilfælde kontakte reje-
fiskerforeningen.
16.000 HAJSKIND PÅ LAGER
— INDHANDLINGEN STOPPET
— Et tillæg på 15 øre pr. kg, som
fiskerne får, når de indhandler
åmit akikitsuararssuarmik akiler-
sitdlugit sujorna akitsorterussiv-
dlune tuniniaissarneme mar-
dlungne tunissat 10.000 migssili-
ordlugit amerdlåssuseKarsimåput.
tåuko saniatigut ajuvigsut, tuni-
neKarsinåungitsut, 300-usimåput.
— tamatuma kingunerå sivne-
Kartorutisiagssat angnerussug-
ssaugaluit migdleriamerat, KGHp
aningaussartutine matorérångagit
aitsåt sivneKartorutisiagssaKar-
nersoK — -Kånginersordlunit ta-
kuneKarsinaussarmat. imåipoK:
åmerinerdliortartut ingmingnui-
naK ajunårtinatik åminitaoK aki-
sunerpånik tunissaKartartut siv-
neKartorutisiagssaraluinik migdli-
sitsissarput. åmit normulersorne-
Kartarnerine niuvertorutsit ang-
nermik pissuneK ajorput, akitsor-
terussivdlune tuniniainerme pisi-
ortortut akigititait angnermik pi-
ssussarput.
aulisariutit akitsoKissut
— aulisariutit atornikut inutig-
ssarsiutitåmiat taorsigagssarsini-
artarfiat avKutigalugo pineKarsi-
naulernerat nuånårutigårput, piu-
massarårputdle perKigsårtumik
misigssomeKartåsassut motorilo
ajungitsussåsassut. aulisariutit
nutåt akitsorujugssuarnerat ator-
nikunik pisissalernigssamut pi-
ssutauvoK. sordlo isigkanik 36-
nik takissusigdlit nutåt måna
450.000 kr-nik isigkanigdlo 42-nik
takissusigdlit 650.000 kr-nik ake-
Kalersimåput; 1961-ime akimik
mardloriautait sivnerdlugit ake-
Kalersimavdlutik.
Janus.
mindst 100 tons torsk til fabrik-
kerne i sommersæsonen — 1. maj
til 15. august — kommer også til
at gælde for bygderne.
— Indhandlingsprisen på hav-
kat steg ca. 15 procent, og også
priserne på hellefisk steg.
— En undersøgelse af, om ang-
magssat kan produceres som mad-
varer, frosne eller henkogte, er
blevet iværksat. Nordmændene
fører an i denne produktion, og
vi ved nu, at hunnerne egner sig
bedst til denne produktion, siger
KNAPP-formanden.
— Nu kan man sælge ising til
fabriksanlæggene, og vi håber,
denne fisk kommer til at betyde
mere og mere for fiskerne.
— Vi måtte acceptere, at ind-
handling af hajskind bliver stand-
set. 16.000 hajskind, som er ble-
vet opkøbt de sidste tre år, hen-
ligger på et af KGHs pakhuse.
Indhandling af hajskind foregik
så at sige kun i een kommune.
SÆLSKIND
— Priserne på sælskind steg be-
tragteligt — på de bedste kvalite-
ter indtil 80 procent. Kun priserne
på A3- og B3-skind er uændret.
De fleste af disse skind er nemlig
dårligt behandlet og kvaliteten
yderligere forringet under trans-
porten til Danmark. Gennem-
snitsprisen på skindauktionerne
for A3- og B3-skind havde kun
været 41 kr.
— Hvis alle omkostninger skal
Bedre priser efter
KNAPPs forhandlinger
Torskepriserne steg for første gang siden 1965, priserne på sælskind
af bedste kvalitet blev næsten fordoblet. Prisstigninger for rejer, hav-
kat og hellefisk. Kritiske bemærkninger om dårlig behandling af sæl-
skind.
KNAPPs formand, Niels Carlo Heilmann, siger til Grønlandsposten,
at resultaterne af prisforhandlingerne i København i februar er de
hidtil bedste efter hans mening. — Torskepriserne steg for første
gang siden 1965, når man ser bort fra en lille prisstigning for saltfisk.
Også prisen på havkat steg — første gang siden 1968, og priserne på
prima sælskind blev næsten fordoblet.
Niels Carlo Heilmann.
dækkes, skal et sælskind sælges
for ca. 70 kr. på en auktion. Dår-
ligt behandlede skind trækker
priserne på godt behandlede skind
ned. På to skindauktioner sidste
år blev der solgt ca. 10.000 skind
til meget lave priser. Derudover
blev der kasseret 300 skind.
— Det betyder, siger Niels Carlo
Heilmann, at bonus på sælskind
ikke blev så god som ventet. Sæl-
skindsbonussen bliver nemlig
først fastsat, når KGH har op-
gjort det samlede skindregnskab.
Med andre ord: fangere, der be-
handler sælskind dårligt, er skyld
i, at andre får mindre bonus end
de ellers er berettiget til. Det er
ikke udstedsbestyrerne, men op-
køberne på skindauktionerne, der
bestemmer de endelige skindpri-
ser.
KUTTERPRISERNE MERE END
FORDOBLET SIDEN 1961
— Vi hilser med glæde, at fisker-
ne nu kan få erhvervsstøttelån til
brugte kuttere. Men vi ønsker, at
kutterne bliver synet på forsvar-
lig måde, og at de har gode mo-
torer. Den store prisstigning på
nye kuttere er skyld i, at man nu
tyr til køb af brugte. Som eksem-
pel kan vi nævne, at de nye 36
fods kuttere i dag koster 450.000
kr. og 42 fods kuttere 650.000 kr.,
eller mere end det dobbelte i
forhold til 1961.
Janus.
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller B
karamellet erKortutuat tåssåuput Toms Guld Karameller
Stangstål
Faconstål
Båndstål
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålrør
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
LEMVIGH
a MUNCK A/S
1003 København K
Vestergade 16
Telefon (01)1505 25
5000 Odense
Tolderlundsvej 115
Telefon (09) 14 33 22
8100 Aarhus C
Sverigesgade
Telefon (06) 13 33 22
3