Atuagagdliutit - 15.04.1971, Qupperneq 10
Fra
LÆSERNE
En appel til landsrådet
Det grønlandske landsråd karak-
teriseres nogle gange som en fol-
kevalgt forsamling, der bærer
præg af Parkinsons lovmæssighe-
der. Det vil med en nærmere
definition vel sige, at det vareta-
ger de problemer, der for med-
lemmernes vedkommende er mest
motiverende, i særlig grad, me-
dens man hastigt og måske over-
fladisk behandler de problemer
eller sager, som er for dem af
fremmedartet karakter.
Men når sagen drejer sig om
fødestedskriterium, kan man vist
ikke betragte den som en frem-
medartet sag — ud fra de talrige
diskussioner man har haft siden
Boserup foreslog at indføre det i
Grønland. Jeg vil alligevel anse
den som en fremmedartet sag,
da vi ikke er vokset op med den
(årgang 47) — men er godt på
vej til at føle dens virkning, så-
længe den bevares i uændret
form.
I den nuværende forsamling er
det et yderst beskedent antal, som
har haft en uddannelse som er
ligesom a jour-ført til tidens krav
om indsigt og viden om forskyd-
ninger og anden form for liv
inden for det moderne samfunds
rammer. Valget udelukkende om
personen og i uhyggelig mindre
grad om sagen har spillet en af-
slørende rolle i dette fænomen.
Man kunne tænke sig at blive ved
— det gør iøvrigt gudsjammer-
ligt ondt på mig at tænke på det!
Vi er jo trods alt et folk, der
elsker traditioner i lange baner.
Vi er jo også kendt for at være
tavse og rolige og har ikke meget
tid tilovers til at diskutere sagligt
om et eller andet emne. Men når
vi ævler som måger i Davisstræ-
det med bajere inden for række-
vidde — er det en hel anden sag,
så bliver der nemlig „fart over
feltet".
Da vi nu har den brogede for-
samling, der repræsenterer lige
fra fangere til præster, vil vi da
være tilfredse med det. De er
nu engang blevet valgt, ikke?
Har fået så og så mange stemmer
fra vælgere, som måske ikke en-
gang ved hvad han eller hende
har i programmet. Nu vil jeg til-
lade mig at være nærgående:
Kan den kompetente forsamling
kæmpe for den ide, som jeg her
vil skitsere.
I de senere år sendes der en
hel del unge grønlændere til Jyl-
land, øerne og Bornholm til
grundlæggende eller videre ud-
dannelse. Nogle af dem vender
hjem efter endt uddannelse, andre
bliver i Danmark af forskellige
mere eller mindre kedelige år-
sager. Dem, der vender hjem med
fuld uddannelse i Danmark får
mindre lån end de egentlige dan-
skere, der har den samme ud-
dannelse men bare bor i Grøn-
land som udsendte. — Det ved vi
alt om. Det er måske endda over-
flødigt at gentage det. Men her
kommer det egentlige ide-forslag:
Kan landsrådet gøre noget mere
ved forholdene, således at f. eks.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
LÆKRE MINTS
I POSER
ØSTRUP-
J EPPESEN A/s
anernerigsautit mamartut
pOgssianTtut
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lasgger
man inden <or arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri betragtes og kriti-
seres som en Helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges med
største omhu. — Blandt andet der-
for vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større indpas i det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, at der — alt taget i betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
i Humlebæk.
en ung grønlænder, der har gen-
nemgået en læreruddannelse efter
66-loven, kan få den samme løn
som den udsendte, til trods for at
denne kun har været i Danmark
i 4-6 år? Det gælder selvfølgelig
også for de andre studerende. For
vi knokler jo lige så meget som
de egentlige danske studerende i
studietiden, måske endda mere,
da psyken kan svigte en gang
imellem eftersom vi er så langt
væk fra det hjemlige. Vi er jo
udsendte i ordets meningsfyldte
forstand. Vi udsendes fra Grøn-
land til Danmark for at få en ud-
dannelse og samtidig skal kæmpe
med samspilsreglerne, der er det
som i gamle dage hed tilpasnings-
vanskeligheder.
Landsrådet har jo ret til at
lave lovforslag, der kan videre-
bringes til folketinget. Så vil
landsrådet glæde os — så accepter
appellen — eller kom i gang med
en anden bedre ide, hvis denne
her ikke er fleksibel nok til at
anvendes i praksis. Men gør dog
noget i den sag — og det straks!
Jørgen Berglund,
lærerstuderende,
Ranum.
Stemmer på katten i sækken
Den 26. marts var landsrådskan-
didaterne for Sukkertoppen di-
strikt så elskværdige at aflægge
bygden Kangåmiut et besøg. —
Mødet med befolkningen i for-
samlingshuset var arrangeret af
det stedlige fritidsudvalg og an-
nonceret ved opslag i byen. Op-
slaget var — som sædvanlig, når
udvalget er ansvarligt — udeluk-
kende på grønlandsk .. men en-
kelte danske var naturligvis mødt
op alligevel. At opslag fra fritids-
udvalget i Kangåmiut sædvanlig-
vis ikke er oversat til dansk, har
nemlig indtil i dag ikke fået os
til at tro, at vi ikke var velsete
ved selve arrangementerne. Vi
har altid fået oversat i forsvar-
ligt omfang, også selv om vi kun
var få .. hvilket naturligvis har
skærpet vores interesse for pro-
blemer her på stedet og på Grøn-
land i det hele taget.
Og så hurtigt tilbage til dette
vigtige møde den 26. marts i
Kangåmiut. Kandidaterne skal
præsentere programmer .. det er
vores første (og sikkert også ene-
ste) mulighed for en beskeden
oplysning om, hvem vi nu kan
risikere at sætte kryds ved, uden
at føle os snydt på forhånd. Og
så sker det bemærkelsesværdige
og tåbelige: Man nægter os over-
sættelse!?). Der er kun mødt 2
danske op (forhåbentlig husker
læseren endnu mine bemærknin-
ger om opslaget angående mø-
det!). Man kræver mindst 5 dan-
ske deltagere, for at man vil
tolke! De 2 fremmødte danske
henter i løbet af kort tid yder-
ligere tre interesserede danske.
Men: Man nægter stadig at over-
sætte .. fordi de danske kommer
for sent .. og fordi de tre er
hentet af de to. Vor Herre be-
var’s!!!
Det kan ikke betale sig at be-
handle et mindretal høfligt, de
herrer landsrådskandidater, det
ved vi allesammen! Men I burde
i det mindste vide, at oplysning
(og især om så vigtige ting som
disse) burde være for alle uanset
race og sprog. (Det er nok også
værd at holde sig for øje i lands-
rådsarbejdet, ikke?). — Vi har
spurgt jer direkte, om I var enige
med arrangørerne i beslutningen
om, at der ikke skulle oversættes
for mindretallet. Og vi har set,
at I allerede har taget ved lære
af dårlige politikere andre steder:
I svarer slet ikke på det, selv om
I da selvfølgelig er klar over, at
I let kunne ændre dette. Og vi
har taget ved lære af jeres besøg
her i Kangåmiut. Nu ved vi helt
sikkert, at vi enten stemmer på
katten i sækken eller slet ikke
stemmer til landsrådet! (Men I
har måske glemt, at vi er stem-
meberettigede?).
Så håber vi bare, at I også ved
senere lejlighed støtter Kangåmi-
uts fritidsudvalg og viser ansigt:
Husk nu at rejse sagen i lands-
rådet, I må jo ønske jer, at de
danskes stemmeret til de grøn-
landske valg bortfalder .. for der
er da næppe tænkende menne-
sker, som vil mene, at vi skal
være stemmeberettigede .. og så
slet ikke have mulighed for at
vide, hvad vi stemmer på, vel?
En varm tak til fritidsudvalget
for en givtig aften .. og tillykke
med valget!
En interesseret .. vælger.
Musikhuset
Algade 44 — 4760 Vordingborg
Grammofonplader
oKalugtartup nQtai
Harmonikaer
suputaussat
guitarit
Guitarer
Mundharmonikaer
Kanerssorfssat
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik ernmavik
nagsiuneKéséput
Forlang gratis katalog
katalog akeKéngitsoK
piniarniaruk
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM".
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
10