Atuagagdliutit - 08.07.1971, Blaðsíða 7

Fra lille slagterbutik
til millionforetagende
For 16 år siden åbnede Naja Petersen Grønlands første slagterbutik i
Godthåb. I dag er den vokset til et millionforetagende, der omfatter
cafeteria, „minimarked", restaurant og bar.
For nogen tid siden indviededes
i Godthåb „Najas Cafeteria" efter
ombygning til 1,3 mili. kr. Grøn-
lands første cafeteria fra 1962 er
udvidet til 550 kvm. Det er mo-
derne indrettet og er næsten ikke
til at kende fra sin oprindelige
skikkelse. Køkkenet er udvidet
fra 40 til 100 kvadratmeter og er
forsynet med de mest moderne
hjælpemidler. . Foruden cafeteria
På 100 kvadratmeter og 115 sidde-
pladser rummer bygningen re-
staurant „Hestestalden" med 75
siddepladser og Grønlands sikkert
mest hyggelige bar til 50 perso-
ner. Bygningen omfatter desuden
et „minimarked" og en kælder på
100 kvm. med maskinrum, vaske-
ri, lagerrum og fryserum.
Ombygningen omfatter også
viktualieforretningen, der blev
udvidet til 45 kvadratmeter. Det
var her på Skibshavnsvejen, Naja
Petersen åbnede sin viktualiebu-
tik, Grønlands første, i 1955. Naja
er datter af den navnkundige
danske fiskemester Nielsen i Suk-
kertoppen og på mødrenes side i
familie med de dygtige Kreutz-
mann’ere. Hun er gift med den
danske tømrermester Poul Peter-
sen. Ægteparret er ikke kommet
sovende til et af de største pri-
vate foretagender i Grønland.
Virksomheden har nu en årlig
omsætning på godt 7 mili. kr. Det
begyndte meget småt og herom
fortæller Poul Petersen:
— Det var Naja, der startede
forretningen, men jeg byggede
den første butik i min fritid. Den
var meget, meget lille, så det er
forbavsende, så stor den er ble-
vet i dag. Alt var meget småt til
at begynde med. Fryseren kunne
ikke rumme mere end 10 halve
grise og personalet talte kun tre:
Naja, jeg selv og Enike.
Jeg arbejdede for GTO den-
gang, så da vi startede forretnin-
gen, måtte vi ikke længere bo i
tjenesteboligen og måtte bygge
eget hus. Samtidig med at jeg
arbejdede om dagen, byggede vi
huset om natten. Vi begyndte
med byggeriet i juni og var fær-
dige i begyndelse af december.
Men efter butikken var åbnet
måtte jeg fortsætte for GTO på
lokalløn for at supplere indtje-
ningen fra forretningen. Vi var
unge dengang, og det var næsten
sjovt at arbejde døgnet rundt og
se det gå fremad.
— Hvem fik ideen til slagterbu-
tikken?
— Det var Naja, der fik ideen
og gennemførte den trods tvivl
fra manges side. Hun kan bedre
end jeg fortælle, hvordan det
startede.
— Det begyndte med, at jeg
søgte efter arbejde og fik det
job at passe en lille kiosk, der
tilhørte en udsendt telegrafist,
fortæller Naja. Den lå mellem
det nuværende Hotel Godthåb og
den store kiosk, der var forsam-
lingshus dengang. Kiosken var så
lille, at kunderne måtte stå uden
for. Jeg passede den for 3,50 kr.
i timen. Om morgenen fyrede jeg
op i den lille kakkelovn, og det
var ikke morsomt, for kullene var
frosset fast og måtte hugges op.
Da kioskejerne rejste på ferie,
udvidede min mand kiosken uden
betaling.
Jeg lagde alt, hvad jeg tjente
ved kioskarbejdet, til side. Jeg fik
nemlig den tanke at starte en
forretning, når jeg havde en start-
kapital. Butikken havde dengang
kun konserves, og i lange perio-
der kneb det med at fremskaffe
frisk proviant. Der var rift om
alke på brædtet, og man skulle
være vaks for at få fat i noget.
En dag spurgte jeg min mand,
om det ikke var en ide at starte
en slagterforretning. Ingen havde
prøvet det før, men han mente
også, at det var værd at forsøge.
Andre rystede på hovedet. En
slagterbutik i Grønland! Hvad
Det store cafeteria med de cirkelrunde vinduer.
cafeteriarssuaK ulamertunik igalålik.
Baren med den dæmpede belysning er meget eksklusiv indrettet og vil kunne indfri forventningerne hos de
mest kræsne gæster.
bare tarrajårtunik KutdlilersugaK akimarpalugtorujugssuarmik årkigssOtauvoK nakerssavigsortunut agdlåt aju-
kunarane.
skal det ligne? — Men jeg var
fast besluttet på at forsøge og
passede fortsat mit arbejde i
kiosken.
Det gik godt med salget i kio-
sken. Som noget helt nyt anskaf-
fede vi en primitiv maskine til
fremstilling af konsumis. Der var
spænding den dag salget skulle
åbne. Folk havde jo hørt om det
i forvejen. Vi blev ikke skuffet.
Is i muslinger fik en rivende af-
sætning. Men flere af kunderne
var uden tvivl skuffede over pro-
duktet. Mange af dem sagde: Kal-
der man det for is? Da vi om af-
tenen efter en strygende dag luk-
kede, frøs vi så tænderne klap-
rede og hænderne var helt følel-
sesløse. Det var nu heller ikke for
varmt at stå i kiosken dagen
lang. Vi måtte iføre os sivsko for
at holde lidt på varmen.
Det var også den lille kiosk,
der startede salg af danske uge-
blade i Grønland. Når skibet kom
arbejdede vi til langt ud på nat-
ten med at ekspedere de mange
kunder. Der var altid en lang
kø uden for kiosken, når der var
ugeblade.
Jeg fortsatte med at passe kio-
sken og arbejdede ved siden af
i Oles Varehus. Vi sparede alt op,
og en dag havde vi en startkapi-
tal. Min mand kom i gang med
at bygge butikken og kunne der-
for ikke benytte den frirejse til
Danmark, som han havde tilgode
som udsendt. Men jeg fik min
mands frirejse og arbejdede hos
en slagter i Danmark i nogle
uger. Jeg arbejdede gratis, men til
gengæld fik jeg en smule begreb
om driften af en slagterbutik.
Jeg glemmer aldrig den dag,
vi åbnede. Vi var så nervøse.
Åbningen var berammet til klok-
ken 9, men den blev forsinket
med en time af bare nervøsitet.
Jeg rystede og var helt fortum-
let. En af de første kunder var
daværende handelsinspektør A.
Malmquist. Han købte en stor
skinke. Først efter, han var gået
gik det op for mig, at jeg havde
taget halv pris for den.
Det var knapt med varer til at
begynde med. Det var vanskeligt
at få varer herop med den lille
skibstrafik, der var. Og vi havde
ikke råd til at købe i store por-
tioner. Det var spændende, når
vi om natten gjorde dagens salg
op. Får vi nu også råd til at købe
den næste portion varer? Kun
en eneste gang havde vi lukket
et par dage, fordi der var udsolgt.
Det var sådan, at tårerne trillede
ned ad kinden, da vi måtte låse
døren om eftermiddagen og gå
hjem.
Men det viste sig hurtigt, at
der var behov for en slagterbu-
tik. Vi begyndte at supplere va-
rerne med bananer, vindruer og
tomater fra Danmark. Det var
noget helt nyt i Grønland. Når
skibene kom solgte vi slet ikke
kød de første dage. Alle skulle
have bananer og tomater. Det
havde de jo aldrig set før.
Den „meget, meget lille slagter-
butik" er i løbet af 16 år vokset
til en moderne virksomhed på
600 kvm. Personalet tæller nu 50
mennesker, hvoraf de 35 er lokal
arbejdskraft. Sidste år omdanne-
des forretningen til et aktiesel-
skab, men fortsat et rent familie-
foretagende. Direktøren for aktie-
selskabet, og den daglige leder
af forretningen er Villy Jensen.
Han siger:
— Vi kører nu med to holds
drift. Cafeteria og restauration
er fuldt belagt hele tiden. Sidste
år havde vi en omsætningsfrem-
gang på 1,1 mili. kr., og i år
regner vi med en omsætnings-
fremgang på 1,5 mili. kr. Vi prø-
ver på at drive forretningen efter
de mest moderne principper. Vi
har fire kokke og daglig spiser
150 mennesker middag i cafete-
riaet. Der er i dag fire restauran-
ter i Godthåb. Det er et passende
antal i forhold til byens størrelse.
Konkurrencen er ikke stor. En
dansk by af samme størrelse som
Godthåb har flere restauranter.
Julut.
t*ULD BARRE
Danmarks mest solgte chokolade - sin vægt værd!
8ukulåte Danmarkime tunissaunerpausaoK — oKimåissutsiminut nalerxutumik naleKarpoK
7